{"id":13310,"date":"2025-06-09T12:38:01","date_gmt":"2025-06-09T10:38:01","guid":{"rendered":"https:\/\/www.16-9.dk\/?p=13310"},"modified":"2025-06-09T12:38:04","modified_gmt":"2025-06-09T10:38:04","slug":"serialitet-i-en-dansk-arena","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2025\/06\/serialitet-i-en-dansk-arena\/","title":{"rendered":"Boganmeldelse: Popul\u00e6r serialitet i en dansk arena"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\n
\n

Popul\u00e6r serialitet i en dansk arena<\/em> er en bog med mange kvaliteter. Flere af dens kapitler tager temperaturen p\u00e5 tv-serie-landskabet i Danmark p\u00e5 en overbevisende m\u00e5de og kommer vidt omkring nogle af de nyeste tendenser. Denne anmelder har t\u00e6nkt sig fremadrettet at referere til Klastrups kvikke l\u00e6sning af instagramprofiler som remediering af realitygenren og s\u00e6beoperaen. Klastrup tager udgangspunkt i instagramprofilen michellameiermorsis<\/em>, og hun viser overbevisende, hvordan visse typer af SoMe-profiler tr\u00e6kker p\u00e5 de historiske genrer. Derefter opstiller hun nye, konkrete typer af SoMe-serials og forskellige typisk anvendte strategier og deres funktion. Det er godt set af Klastrup, hvordan det nye bygger p\u00e5 det gamle, og det er konkret anvendeligt til tekstanalyse.\u00a0<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Popul\u00e6r serialitet i en dansk arena. <\/em>Redigeret af Heidi H.-K. Philipsen & Henning B\u00f8tner Hansen, Syddansk Universitetsforlag 2025).<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Nedslag<\/h2>\n\n\n\n

\u00d8kol\u00e6sninger er \u00e5benlyst oppe i tiden. Philipsens kapitel er derfor relevant for alle, der interesserer sig for den vinkel p\u00e5 film- og tv-produktion. Kapitlet er i en eller anden grad milj\u00f8aktivistisk, hvilket det ogs\u00e5 er \u00e5bent omkring. Der er brugbar information om branchens forhold til b\u00e6redygtighed, og problematikken belyses b\u00e5de fra producervinklen og med \u00f8kol\u00e6sninger af fx Borgen<\/em> (DR 2010-2013, DR\/Netflix 2022) og Valdes Jul <\/em>(TV 2, 2023) (fig. 1). Kapitlet ber\u00f8rer m\u00e5ske problematikken med milj\u00f8kravs effekt p\u00e5 den kreative frihed lidt<\/em> ensidigt: Fra kapitlets perspektiv er milj\u00f8rigtige – det vil sige mindre skalerede, mere lokale og milj\u00f8tematiserede – optagelser n\u00e6sten kun<\/em> godt. Det bliver fremstillet som et positivt, kreativt bensp\u00e6nd. Men er det sandt? Der er nogle kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l om kreativ frihed og visse milj\u00f8belastende genrers fremtid, fx action og historisk fiktion, som kunne udfoldes. Og hvordan har milj\u00f8et det med, n\u00e5r hovedstadsbaserede produktionshold flytter optagelserne til udkantsdanmark? Er det m\u00e5ske ogs\u00e5 s\u00e5dan indenfor film- og tv-produktion, at b\u00e6redygtighedskrav er nemmere i de store byer, end de er p\u00e5 landet?<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Popul\u00e6r serialitet i en dansk arena<\/em> rummer blandt andet en \u2019\u00f8kol\u00e6sning\u2019 af Valdes Jul <\/em>(2023). Cosmo Film\/TV 2 Play. Foto: Balthazar Hertel.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

\u00d8konomiske perspektiver p\u00e5 dansk tv-serieproduktion er en vigtig, men underprioriteret vinkel. Andersen og Pilegaard tager overbevisende l\u00e6seren med gennem udviklingen i finansiering af film og tv-serier, inklusiv de globale vindes og kulturpolitikkens effekt p\u00e5 produktionerne. At konklusionen i en eller anden grad s\u00e5 er, at det ikke er til at sige, om fx kulturbidragsordningen vil virke efter hensigten, at det kan g\u00e5 alle veje, og at der generelt mangler transparens p\u00e5 omr\u00e5det – ja, det er m\u00e5ske lidt nedsl\u00e5ende, men det er ikke forfatternes skyld.<\/p>\n\n\n\n

Manuskriptforfatterperspektivet er altid interessant. Bogens tre kapitler med fokus p\u00e5 arenaer er gode, men ogs\u00e5 v\u00e6sensforskellige. De to f\u00f8rste er skrevet af praktikerne Elsebeth Nielsen og Andrias H\u00f8genni, og det sidste er skrevet af Pilegaard, som har en akademisk baggrund. De praktiske kapitler redeg\u00f8r dygtigt for, hvordan man fort\u00e6ller med rum og lokation. De er dog stort set blottet for referencer til relevant faglitteratur og er s\u00e5ledes lidt p\u00e5 kanten i forhold til den akademiske genre, som bogens andre kapitler indskriver sig i – og Pilegaard viser, at man sagtens kan skrive om arenaer med<\/em> referencer til eksisterende forskning. Jeg ser og anerkender dog styrken i at lade praktikere komme til orde.<\/p>\n\n\n\n

I Hansens kapitel om Blue sky-crime l\u00e6ser han Hvide Sande<\/em> (TV 2, 2021-) som et eksempel p\u00e5 en europ\u00e6isk tendens til at placere produktioner i udkanten, som Hansen dokumenterer mere udf\u00f8rligt i anden sammenh\u00e6ng. Kapitlet st\u00e5r dog fint i egen ret og tager l\u00e6seren fra drone\u00e6stetik til public service-p\u00e5virkning i udformningen af danske tv-serier. Man f\u00e5r en fornemmelse af, hvordan produktionsmilj\u00f8et p\u00e5 nogle punkter arbejder p\u00e5 at frig\u00f8re sig fra arven fra Nordic Noir, samtidigt med at man \u00e5benlyst bygger p\u00e5 selvsamme arv.<\/p>\n\n\n\n

Jonas Risvig-kapitlet af B\u00f8tner Hansen er selvskrevet som bidrag, fordi Risvig har v\u00e6ret toneangivende blandt de unge, som ellers er s\u00e5 sv\u00e6re at f\u00e5 fat i. Kapitlet st\u00e5r s\u00e5dan set st\u00e6rkt nok, hvis man tager det, som det er – fine analyser af produktionerne og relevante produktionsinterviews med blandt andet Risvig selv. Det er dog lidt uheldigt, at kapitlet ikke n\u00e5ede at f\u00e5 den shitstorm med, som Risvig siden er endt i. Risvig er blevet kritiseret for sine rekrutteringsteknikker og interaktionen med sin m\u00e5lgruppe – to ting som kapitlet ellers roser ham for. Jeg skal ikke g\u00f8re mig til dommer over, om kritikken er retf\u00e6rdig eller ej. Den siger dog noget om skr\u00f8beligheden i at arbejde med unge, og den understreger endnu engang, hvor sv\u00e6rt det er at lave f\u00e6ngende fiktion til netop den m\u00e5lgruppe. Man kan ikke undg\u00e5 at l\u00e6se kapitlet i et lidt andet lys i skrivende stund.<\/p>\n\n\n\n

Christiansens kapitel om Equinox<\/em> samt Brix Jacobsens ditto om Operarejsen<\/em> (DR 2022-2024) og Orkestret<\/em> (DR 2022-) er god, gammeldags, begavet tekstanalyse, begge med udgangspunkt i cases, der taler ind i en tendens og siger noget om deres samtid. Christiansen laver en l\u00e6sning af Equinox <\/em>(Netflix 2020), der viser, hvordan serien indskriver sig i den popul\u00e6re weird fiction<\/em>-genre, som vi kender fra Stranger Things <\/em>(Netflix, 2016-)  Dark <\/em>(Netflix, 2017-2020), mm., og hvordan den balancerer mellem worldbuilding<\/em> og verdensudviskelse: En omfattende verden bygges op, men samtidigt udfordres samme verdens ontologi (fig. 2). Brix Jacobsen unders\u00f8ger Frederik Cilius og Rasmus Bruuns forskellige lege med fakta- og fiktionsgenrer i Operarejsen<\/em> og Orkestret<\/em>, og hvordan der – genreskellene til trods – er endog mange ligheder i de greb de bruger i begge serier. Afslutningsvist laver Kampmann Walther en ikke uinteressant, men ret flippet l\u00e6sning af en norsk film, der fungerer som en nordisk repr\u00e6sentant for multivers-filmen. Derrida bruges til at udforske serielle elementer i filmen. Lidt kritisk kunne man m\u00e5ske sp\u00f8rge, om mange film ikke har serielle elementer, hvis man l\u00e6ser dem, som kapitlet foresl\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Equinox<\/em> som weird fiction<\/em> i krydsfeltet mellem worldbuilding<\/em> og verdensudviskelse. Apple Tree\/Netflix. Foto: Mattias Troelstrup.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Bogen rummer generelt et v\u00e6ld af metoder: tekstanalyse, produktionsanalyse, mediesystemanalyse, locationanalyse, m\u00e5lgruppeanalyse, mm. Bredden i metoder og perspektiver er st\u00e6rk, og en stor del af kapitlerne kan st\u00e5 selvst\u00e6ndigt som klart profileret og redelig forskning i (mestendels!) danske tv-serier. Hvis du ikke skal l\u00e6se andet af denne anmeldelse, s\u00e5 tag denne grundl\u00e6ggende ros med dig videre. Jeg har dog ogs\u00e5 nogle overordnede kritikpunkter.<\/p>\n\n\n\n

Kritikpunkter<\/h2>\n\n\n\n

Der er noget ved bogens ramme, der skurrer. Der er gode elementer i rammen – tankerne om serialitet er fx skarpe. Men som Gunhild Agger dokumenterer i Det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama <\/em>(2020), er den danske tv-series guldalder forbi. Den sluttede lige omkring 2016, plus minus. Tv-seningen er fragmenteret. Presset fra streamingtjenesterne og youtube er enormt, og man har de sidste mange \u00e5r v\u00e6ret i en art krisetilstand i produktionen af danske tv-serier. Redakt\u00f8rerne lader lidt som om, at det ikke er s\u00e5dan. Man hiver et 2015-citat fra Camilla Hammerich frem om, at DR samler danskerne med tv-serier, og efter en lille disclaimer mener man, at “vi danskere stadig er meget tro mod d\u00e9t at se danskproduceret tv-drama” selv i 2024. Der er f\u00e5 undtagelser som fx Badehotellet <\/em>(TV 2, 2013-2024), men generelt er seertallene jo ofte halverede siden den danske tv-series guldalder, og i mange tilf\u00e6lde er de decimerede. Risvig har gjort det godt under omst\u00e6ndighederne, men dansk tv-fiktion k\u00e6mper stadig med at n\u00e5 et ungt og i mange tilf\u00e6lde endda et midaldrende publikum. Det bagatelliseres, hvilket er \u00e6rgerligt. Jeg forst\u00e5r \u00f8nsket om at tale bogens cases op. Men hvis vi vil tale om danske tv-serier, bliver vi n\u00f8dt til at have en \u00e6rlig samtale om, hvem de n\u00e5r. Og hvordan de realistisk set kan finansieres, hvor Pilegaard og Andersens kapitel tr\u00e6kker i den rigtige retning.<\/p>\n\n\n\n

Et andet kritikpunkt er, at valget af kriterier for at v\u00e6re med i bogen grundl\u00e6ggende er vage. De er, at indholdet er “set af mange”, serielt og “har v\u00e6ret tilg\u00e6ngeligt for et dansk publikum”. Is\u00e6r det sidste er et endog meget vagt krav at stille, idet stort set alt globalt indhold er tilg\u00e6ngeligt for den dansker, som aktivt ops\u00f8ger det. Der menes givetvis “har v\u00e6ret streamet eller sendt p\u00e5 en almindeligt tilg\u00e6ngelig streamingservice eller kanal i Danmark”, men det er stadig vagt. N\u00e5r Downtown Abbey <\/em>(ITV, 2010-2015) er “i en dansk arena”, hvis man husker kort at perspektivere til Borgen<\/em> og Orkestret<\/em>, hvad er s\u00e5 IKKE i en dansk arena, fristes man til at sp\u00f8rge? Det afsluttende kapitel er p\u00e5 kanten af alle kriterier. Jeg bifalder egentlig, at man i en undervisningsbog inkluderer en, i forfatterens egne ord, “syret” l\u00e6sning af en tekst, for at vise hvordan man ogs\u00e5 kan bruge teori. Det er dog en tekstanalyse af en norsk film (set af mange? dansk arena?), hvor kapitlet p\u00e5 de sidste to sider sl\u00e5r en teoretisk kr\u00f8lle og laver en “seriel l\u00e6sning” af filmen.<\/p>\n\n\n\n

De vage udv\u00e6lgelseskriterier f\u00f8rer til den v\u00e6vende titel, Popul\u00e6r serialitet i en dansk arena<\/em>. Jeg spekulerer over, om man ikke med st\u00f8rre vilje til at sk\u00e6re igennem havde kunnet kalde den for Popul\u00e6re danske tv-serier<\/em> eller, hvis man var gift med serialiteten, Popul\u00e6r dansk serialitet<\/em>. Begge dele havde v\u00e6ret mere rent og, tror jeg, nemmere at markedsf\u00f8re.N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 er Popul\u00e6r serialitet i en dansk arena <\/em>fyldt med robuste og skarpe kapitler om den mangfoldighed af seriel fortrinsvis dansk underholdning, der produceres. Jeg kommer som sagt til at bruge den, og hvis du underviser i eller besk\u00e6ftiger dig med nutidige danske tv-serier, kan jeg ikke se andet, end at den ogs\u00e5 vil v\u00e6re relevant for dig.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    \n
  • Philipsen, Heidi H.-K. & Henning B\u00f8tner Hansen, red. (2025). Popul\u00e6r serialitet i en dansk arena<\/em>. Odense: Syddansk Universitetsforlag.<\/li>\n\n\n\n
  • Agger, Gunhild (2020). Det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama<\/em>. Frederiksberg: Samfundslitteratur.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    BOGANMELDELSE. Populær serialitet i en dansk arena<\/em> er en bog med mange kvaliteter. Med et afsæt i en større metodisk vifte, der spænder over fx genreanalyse, produktionsanalyse og analyse af økonomiske forhold, kommer bogen vidt omkring. Måske også for vidt. Bogen kunne med fordel være mere fokuseret og stille flere kritiske spørgsmål til den guldalderaura, som bogen synes at være rundet af.<\/p>\n","protected":false},"author":73,"featured_media":13314,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[577],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13310"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/73"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13310"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13310\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13319,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13310\/revisions\/13319"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13314"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13310"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13310"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13310"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}