{"id":13226,"date":"2025-05-07T17:54:31","date_gmt":"2025-05-07T15:54:31","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=13226"},"modified":"2025-05-07T17:54:35","modified_gmt":"2025-05-07T15:54:35","slug":"x-files","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2025\/05\/x-files\/","title":{"rendered":"Sandheden er derude: Om rumskibets dramaturgiske, \u00e6stetiske og tematiske funktion i The X-Files"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
The X-Files <\/em>er p\u00e5 mange m\u00e5der en gigantisk serie – selvf\u00f8lgelig i form af dens kulturelle aftryk, men ikke mindst ogs\u00e5 i form af selve produktionens omfang, der str\u00e6kker sig over elleve s\u00e6soner, to spillefilm og tre \u00e5rtier, samtidig med at det i skrivende stund rygtes at filmen st\u00e5r overfor endnu en genoplivning. Med andre ord lader serien til at have en eviggyldig appel, som det synes n\u00e6rliggende at dykke ned i – men hvordan kan man overhovedet begive sig ud i en analyse af noget s\u00e5 omfangsrigt? I denne artikel foresl\u00e5r Alexander Kjems Christensen at bruge et af seriens centrale elementer – rumskibet – som en mulig vej til en samlet forst\u00e5else af seriens dramaturgi, \u00e6stetik og tematik.<\/h5>\n\n\n\n

Jeg m\u00e5 have v\u00e6ret omkring 7 \u00e5r gammel, da jeg s\u00e5 The X-Files <\/em>for f\u00f8rste gang. Hvad der pr\u00e6cis virkede s\u00e5 dragende p\u00e5 mig, at jeg plagede mine for\u00e6ldre om lov til at se et afsnit i bedste sendetid p\u00e5 TV2, husker jeg ikke – men hvad jeg s\u00e5, glemmer jeg aldrig. Inde i et rumskib bev\u00e6gede skarpe og foruroligende metalinstrumenter sig langsomt ned mod en fastsp\u00e6ndt og desperat mand, hvis skrig rungede ud over et \u00f8rkenlandskab. Jeg var rystet i min grundvold, og da jeg i mine teenage\u00e5r endelig havde opbygget modet til at genbes\u00f8ge serien for blandt andet at se mit traume i \u00f8jnene, begyndte jeg at tvivle p\u00e5, om det, jeg s\u00e5 mange \u00e5r tidligere havde oplevet, var ren fantasi. Hvad der m\u00f8dte mig, da jeg begyndte p\u00e5 serien, kunne nemlig n\u00e6ppe v\u00e6re l\u00e6ngere v\u00e6k fra de billeder, der havde prentet sig ind p\u00e5 min nethinde. Afsnittene udspillede sig ikke i nogensomhelst \u00f8rken, men dybt inde i m\u00f8rke skove og i dunkle, labyrintiske storbymilj\u00f8er. Der var heller ikke nogen scener, der var i n\u00e6rheden af at v\u00e6re lige s\u00e5 grafiske som dem, jeg kunne erindre – faktisk var uhyggen i serien i stedet p\u00e5faldende underspillet, antydet og atmosf\u00e6risk. Kunne jeg virkelig have husket s\u00e5 forkert?<\/p>\n\n\n\n

F\u00e5 serier har som The X-Files <\/em>(Fox, 1993-2002, 2016-18) opn\u00e5et status som en tv-historisk milep\u00e6l. Serien var blandt de f\u00f8rste til at kombinere serie- og s\u00e6sonlange fort\u00e6llebuer med enkeltst\u00e5ende og selvst\u00e6ndige episodebuer, ligesom serien ogs\u00e5 h\u00e6vede barren gevaldigt, hvad ang\u00e5r rent filmiske ambitioner i tv-serier. P\u00e5 selve indholdssiden skulle den ogs\u00e5 vise sig at v\u00e6re forud for sin tid \u2013 med karakteren Fox Mulders (David Duchovny) s\u00e5rbarhed og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige drivkraft skabte serien eksempelvis en langt mere progressiv fremstilling af maskulinitet, end tilf\u00e6ldet var for mange andre samtidige serier, ligesom hans kvindelige makker, Dana Scully (Gillian Anderson), for l\u00e6ngst er blevet til et feministisk ikon. Endda i s\u00e5 h\u00f8j grad at man ligefrem taler om en \u2018Scully-effekt\u2019 indenfor STEM-fagene, en dokumenteret<\/a> stigning af kvinder inden for naturvidenskabelig akademia efter Scully for f\u00f8rste gang indtog sk\u00e6rmen i bedste sendetid. Med to \u2019revival\u2019-s\u00e6soner i henholdsvis 2016 og 2018 str\u00e6kker serien sig over tre \u00e5rtier, en bedrift som f\u00e5 andre serier kan bryste sig af, og den har s\u00e5ledes delt nogenlunde samme sk\u00e6bne som Twin Peaks<\/em>, hvis kultstatus for l\u00e6ngst ogs\u00e5 er cementeret (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1. Den nu ikoniske plakat p\u00e5 Fox Mulders k\u00e6lderkontor.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I en serie, der tilsammen str\u00e6kker sig over elleve s\u00e6soner, to spillefilm, tre \u00e5rtier og dermed forskellige epokers tids\u00e5nd og kontekster, er det en central pointe, at serien b\u00e5de \u00e6stetisk, tematisk og dramaturgisk har skiftet ham gentagne gange undervejs. \u00c5rsagerne bag str\u00e6kker sig fra de rent lavpraktiske til de mere samfundsstrukturelle: Seriens udtryk \u00e6ndrede sig eksempelvis radikalt, da produktionen rykkede fra Canada til Californien, og endnu mere da David Duchovny gerne ville ud af serien. Det tematiske fokus fra seriens storhedstid i 90\u2019erne, som is\u00e6r var inspireret af efterd\u00f8nningerne fra den kolde krig, Watergateskandalen og tidens generelle teknologiske fremskridt, forandrede sig ligeledes gevaldigt med gensynet i 2016, hvor konspirationsteorier meget lig dem, som serien fabulerede s\u00e5 meget over i 90\u2019erne, p\u00e5 forskellige m\u00e5der nu var blevet mainstream i medielandskabet og slet ikke havde samme radikale udtryk over sig som tidligere (Jones 2023, 6).<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af sin eklektiske leg med genretr\u00e6k fra b\u00e5de horror, komedie, krimi og drama kommer serien f\u00f8rst og fremmest til sin ret som sci-fi-serie, og det er netop ogs\u00e5 i sci-fi-regi, at seriens mest afg\u00f8rende fort\u00e6llebuer \u2013 popul\u00e6rt kaldet seriens \u2019mytologi\u2019 eller \u2018mytharc\u2019 \u2013 har hjemme. I jagten p\u00e5 sin lilles\u00f8ster, som blev bortf\u00f8rt af rumv\u00e6sner i en tidlig alder, k\u00e6mper agenterne Mulder og Scully sig nemlig gennem alskens m\u00e6rkv\u00e6rdige \u2019x-filer\u2019, dvs. uforklarlige og m\u00f8rklagte sager, og afd\u00e6kker undervejs diverse konspirationer mod hele verdens befolkning. En rejse, der rent filmisk aff\u00f8der alt fra film noir-inspireret paranoia p\u00e5 regnv\u00e5de gader til noget s\u00e5 eksotisk som majsmarker med virusspredende bier – og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 rumv\u00e6sner. For det er og bliver en meget popul\u00e6rkulturel skildring af alien- og UFO-f\u00e6nomenets historie og ikonografi, som serien i sit udgangspunkt tager livtag med og til stadighed citeres for, og som i udgangspunktet var baseret p\u00e5 \u201cactual documented accounts\u201d, som et titelskilt i seriens pilotafsnit beretter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2. Mulders f\u00f8rste m\u00f8de med hvad der m\u00e5ske – m\u00e5ske ikke – er et menneskeskabt fly med udenjordisk teknologi.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det er netop de mange scener med UFO-ikonografi (fig. 2), der fungerer som en af de f\u00e5 stabile enheder p\u00e5 tv\u00e6rs af en serie, der, som n\u00e6vnt, har forandret sig p\u00e5 stort set alle andre parametre. Dermed kan de mange scener med rumskibe fungere som et slags prisme, hvori is\u00e6r seriens forandring kan iagttages \u2013 for hvor de tidligste s\u00e6soner af serien dyrker en omgang med de uidentificerede flyvende objekter, der spiller p\u00e5 paranoia, tvivl og konspiration, spiller de senere s\u00e6soner p\u00e5 alt fra rendyrkede sci-fi-genrekoder til decideret body horror. Heri ligger alts\u00e5 det paradoks, som denne artikel vil dykke ned i, og som jeg i en tidlig alder erfarede: P\u00e5 den ene side er UFO-scenerne i The X-Files<\/em> den eneste stabile enhed p\u00e5 tv\u00e6rs af en utroligt broget serie, og p\u00e5 den anden side er de ogs\u00e5 lige pr\u00e6cis den del af serien, som oftest har skiftet udtryk. Lad jagten p\u00e5 sandheden begynde.<\/p>\n\n\n\n

\u201dI want<\/em> to believe\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Mulders oplevelse af, at hans s\u00f8ster, Samantha, blev bortf\u00f8rt af rumv\u00e6sner, bevirker, at han i st\u00f8rstedelen af serien er drevet af jagten efter hende, eller i hvert fald efter sandheden om, hvad der skete med hende. P\u00e5 den m\u00e5de er Mulders afd\u00e6kning af mytologiens konspiratoriske lag kun delvist motiveret af en sans for retf\u00e6rdighed og den \u00f8vrige befolknings sikkerhed, <\/strong>og mest af alt motiveret af et meget personligt fors\u00f8g p\u00e5 at bearbejde et traume. Seriens uofficielle tagline \u2013 \u201dI want to believe\u201d \u2013 indkapsler dermed f\u00f8rst og fremmest Mulders konstante udsp\u00e6nding mellem tro, tvivl og h\u00e5b (fig. 3), men samtidig indrammer den ogs\u00e5 det audiovisuelle toneleje, som er kendetegnende for seriens storhedstid. For selvom serien gradvist bliver mere og mere h\u00e5ndgribelig, hvad ang\u00e5r sin fremstilling af de mystiske rumskibe og -v\u00e6sner, er gr\u00e6nsen mellem virkelighed og fantasi h\u00e5rfin i seriens begyndelse, og netop Samanthas bortf\u00f8rsel kan fungere som kardinaleksemplet p\u00e5, hvordan seriens mytologi konstant lader sig p\u00e5virke og genforhandle.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3. Mulders jagt p\u00e5 sandheden fremstilles ofte som en personlig trosretning.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

F\u00f8rste gang vi h\u00f8rer om Mulders traume, i seriens tredje afsnit, er det nemlig gennem en b\u00e5ndoptagelse af en tidligere hypnosesession. Mindets p\u00e5lidelighed er s\u00e5ledes allerede fra f\u00f8rste f\u00e6rd muligt at betvivle, og f\u00f8rst i anden s\u00e6son bliver vi pr\u00e6senteret for et decideret flashback, der s\u00e6tter billeder p\u00e5 h\u00e6ndelsen. I en frapperende og ekspressionistisk lyss\u00e6tning, der er med til at betone de potentielt subjektive forvr\u00e6ngninger af, hvad der egentlig foregik, ser vi, hvordan en handlingslammet Mulder m\u00e5 se p\u00e5, imens Samantha f\u00f8res bort af, hvad der un\u00e6gteligt ligner udenjordiske kr\u00e6fter (fig. 4-5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4. Mulders traume for f\u00f8rste gang set i et flashback\u2026<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 5. \u2026 som is\u00e6r g\u00f8r sig bem\u00e6rket ved de sirlige lys- og skyggevirkninger, som skulle vise sig at blive en af seriens allervigtigste \u00e6stetiske mark\u00f8rer.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Men det er f\u00f8rst i seriens syvende s\u00e6son, at Samanthas egentlige sk\u00e6bne afsl\u00f8res, og i mellemtiden f\u00e5r Mulder gentagne gange kastet tvivl over sit UFO-minde. I seriens fjerde s\u00e6son p\u00e5st\u00e5r en seriemorder eksempelvis, at det i virkeligheden var ham, der bortf\u00f8rte Samantha, hvorefter vi pr\u00e6senteres for en ny variation af flashbacket. Det voldsomme modlys fra det oprindelige minde er her ikke l\u00e6ngere bel\u00e6g for et rumskibs tilstedev\u00e6relse, men antyder snarere, at den unge Mulder i stedet er blevet bl\u00e6ndet af et par billygter, der s\u00e5ledes har skabt en mental illusion af et rumv\u00e6sen (fig. 6-7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6. Var det virkelig et rumv\u00e6sen, Mulder s\u00e5 i d\u00f8r\u00e5bningen?<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 7. Eller er der tale om en fortr\u00e6ngning af et andet traume?<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I et andet afsnit fra samme s\u00e6son, hvor Mulder er tyet til en langt mere voldsom og indgribende form for hypnose (fig. 8), forvr\u00e6nges mindet nu i en s\u00e5dan grad, at det gr\u00e6nser til decideret surrealisme (fig. 9). Som beskuere foldes vores oplevelse og forst\u00e5else af seriens diegese alts\u00e5 fuldst\u00e6ndig ind i karakterernes subjektive genkaldelser, og p\u00e5 samme m\u00e5de som Mulder igen og igen finder sig udfordret p\u00e5 sin tro, bliver id\u00e9en om en klassisk og fortl\u00f8bende seriebue udfordret. Man tvinges med andre ord ind i samme tilstand af tvivl, som ogs\u00e5 fylder p\u00e5 fort\u00e6llingens niveau \u2013 er det nu rent faktisk \u00e6gte rumv\u00e6sner p\u00e5 sk\u00e6rmen, eller er det blot endnu et led i den n\u00f8je planlagte konspiration, der ikke kun skal f\u00f8re seriens karakterer, men ogs\u00e5 dens modtagere bag lyset? Serien kr\u00e6ver en anderledes aktiv og medskabende beskuer, end tilf\u00e6ldet ellers er for den typiske 90\u2019er-f\u00f8ljeton, hvor en f\u00e6lles higen efter sandheden bliver til en altoverskyggende og abstrakt dramaturgisk drivkraft.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8. Mulders s\u00f8gen efter sin s\u00f8ster leder ham ofte ud i desperate handlinger.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 9. Endnu et billede af Samanthas bortf\u00f8rsel, men denne gang i en ekstremt surreel og up\u00e5lidelig fremstilling.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Mellem vanvid og tro<\/h2>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden, som serien skrider frem, bliver agenternes liv langsomt flettet mere og mere sammen med de sager, som de fors\u00f8ger at opklare \u2013 og faktisk i s\u00e5dan en grad, at begge karakterer undervejs i serien ogs\u00e5 selv bliver kidnappet og udsat for eksperimenter. Mulder og Scullys oplevelse af konspirationen p\u00e5 egen krop har kastet nogle af seriens mest ikoniske scener og indstillinger af sig, som derfor ogs\u00e5 er helt centrale for at forst\u00e5 b\u00e5de dens dramaturgiske, \u00e6stetiske og tematiske udvikling.<\/p>\n\n\n\n

Scullys bortf\u00f8rsel, som er en af seriens mest vidt forgrenende f\u00f8ljetonbuer, finder sted, efter hun sammen med Mulder har h\u00e5ndteret en sag om den tidligere marinesoldat Duane Barry, der p\u00e5st\u00e5r, at han bliver bortf\u00f8rt af rumv\u00e6sner med regelm\u00e6ssige mellemrum. Som sagen efterh\u00e5nden skrider frem, viser det sig, at der er hold i nogle af Duane Barrys beretninger \u2013 han har fx f\u00e5et mystiske mikrochips implanteret og har ar fra teknologiske instrumenter, der umuligt kan v\u00e6re menneskelige \u2013 men samtidig er det umuligt at se bort fra det faktum, at han tidligere er blevet konstateret hjerneskadet efter et skuds\u00e5r i hovedet og i forl\u00e6ngelse heraf har v\u00e6ret institutionaliseret i en \u00e5rr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n

De forskellige makabre flashbacks (fig. 10) uds\u00e6tter s\u00e5ledes beskueren for en slags \u2018fantastisk t\u00f8ven\u2019, som konceptualiseret af Tzvetan Todorov, hvor det er umuligt at afg\u00f8re, hvorvidt det, vi bevidner, er virkeligt eller ej (Todorov 1970). <\/strong>P\u00e5 den ene side passer scenernes indhold nemlig sammen med b\u00e5de Duane Barrys beretninger og de spor, som l\u00e6gerne finder i hans krop, men p\u00e5 den anden side bliver det ogs\u00e5 muligt at l\u00e6se Barrys flashbacks, som om vi snarere er vidner til hans vrangforestillinger end vidner til den skinbarlige sandhed, n\u00e5r vi senere konfronteres med en scene, hvor rumv\u00e6snerne pludselig dukker op p\u00e5 en hospitalsstue for s\u00e5 hastigt at forsvinde igen (fig. 11). Rent narrativt g\u00e5r kabalen ganske enkelt ikke op, og tilskueren st\u00e5r s\u00e5ledes tilbage med lige dele tvivl og tro – eller lyst<\/em> til at tro. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10. Duane Barrys flashbacks virker umiddelbart trov\u00e6rdige…<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 11. \u2026 men senere s\u00e5s der tvivl om hans p\u00e5lidelighed.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Samme tvetydige fremstilling g\u00e5r igen, n\u00e5r serien afsnittet efter tilsyneladende viser et glimt fra Scullys bortf\u00f8rsel, hvor hun ligger i et kridhvidt og n\u00e6rmest gr\u00e6nsel\u00f8st rum skabt af en ekstrem high key-belysning, der til forveksling kunne ligne en scene fra Duane Barrys beretninger (fig. 12). Meget kunne alts\u00e5 tyde p\u00e5 udenjordisk indblanding, men en s\u00e6son senere afsl\u00f8res det hvide rum, denne gang set gennem Scullys offer-P.O.V. (fig. 13), som v\u00e6rende rammerne for menneskelige videnskabsm\u00e6nds eksperimenter. I seriens guldalder bringer Mulders jagt p\u00e5 sandheden ham s\u00e5ledes ikke altid t\u00e6ttere p\u00e5 den sandhed, han s\u00e5 gerne vil finde \u2013 ofte tv\u00e6rtimod.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 12. De f\u00f8rste glimt af de eksperimenter, som Scully uds\u00e6ttes for\u2026<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 13. \u2026 som senere viser sig at v\u00e6re foretaget af mennesker, ikke af rumv\u00e6sner.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Ud af skyggerne<\/h2>\n\n\n\n

Men \u2013 som n\u00e6vnt i starten af denne artikel \u2013 varer den konvoluterede og uigennemskuelige dramaturgi ikke ved. Efter seks s\u00e6soner anvendes de filmiske virkemidler ikke l\u00e6ngere til at bedrage og forvirre, men tv\u00e6rtimod til at skabe et audiovisuelt spektakel, n\u00e5r rumskibene oftere og oftere begynder at dukke meget eksplicit op. Fra at v\u00e6re noget, der sp\u00f8ger i kulissen og skaber paranoia, bliver skibenes medvirken nu sindrigt centrerede omkring store set pieces,<\/em> der ikke l\u00e6ngere overlader meget til fantasien. I nok en scene, hvor Scully er t\u00e6t p\u00e5 at blive bortf\u00f8rt, anvendes rumskibs\u00e6stetikken eksempelvis snarere til at etablere et guddommeligt og religi\u00f8st toneleje, der s\u00e5ledes rent tematisk ogs\u00e5 forskyder fokusset fra det enkelte individs kamp med egen tro og tvivl over til et tema i en langt mere kosmisk skala (fig. <\/strong>14-15).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 14. Som serien skrider frem, bliver fremstillingen af skibene mere og mere majest\u00e6tisk.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 15. Is\u00e6r religi\u00f8se undertoner bliver ogs\u00e5 tydeligere, efterh\u00e5nden som seriens omgang med skibene bliver mindre og mindre omg\u00e6rdet af mystik.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Faktisk i s\u00e5 stor skala, at serien ogs\u00e5 undervejs begynder at interessere sig for teorien om \u2018ancient aliens<\/a>\u2019 – en id\u00e9 fra den virkelige verden, der i sin essens bygger p\u00e5 forestillingen om at rumv\u00e6sner bes\u00f8gte Jorden for millioner af \u00e5r siden og har spillet en afg\u00f8rende rolle i udviklingen af menneskelig kultur, teknologi og religion. I The X-Files <\/em>materialiserer konceptet sig i form af en fort\u00e6llebue der blandt andet bringer Scully til Elfenbenskysten, hvor en UFO, der p\u00e5 mystisk vis lader til at have citater fra alverdens religi\u00f8se tekster indgraveret i sin overflade, pludselig er dukket op ved havet (fig. 16). Ikke nok med at skibet her er badet i dagslys, hvilket i sig selv adskiller det radikalt fra seriens \u00f8vrige tilf\u00e6lde af rumskibe, anvendes de filmiske virkemidler ogs\u00e5 som led i en helt anden tematisk dagsorden. Da Scully opdager skibet, bev\u00e6ger kameraet sig nemlig i en langsom travelling v\u00e6k fra vandkanten og op mod himlen for at skabe et zenitskud, hvorfra Scully, nu indrammet i en supertotal, fremst\u00e5r mikroskopisk ved siden af det enorme skib. UFOen bruges alts\u00e5 nu til at tematisere nogle af de st\u00f8rste t\u00e6nkelige aspekter af menneskeheden – livets oprindelse og vores plads i universet – i stedet for at v\u00e6re indlejrede i up\u00e5lidelige fort\u00e6lleres beretninger eller menneskelig erindring i det hele taget. Rumskibene er ikke l\u00e6ngere indlejrede i psyken og subjektiviteten, men i en meget h\u00e5ndgribelig og objektiv virkelighed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 16. I s\u00e6sonafslutningen p\u00e5 seriens sjette s\u00e6son har det tematiske fokus forskudt sig gevaldigt.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det samme kan i d\u00e9n grad siges om Mulders senere bortf\u00f8rsel, som endegyldigt afbryder enhver forbindelse til seriens oprindelige udtryk. Borte er i hvert fald de m\u00f8rke parkeringsk\u00e6ldre, regnv\u00e5de skove og dunkle afkroge af regeringsbygninger, som indtil nu har udgjort rammerne for seriens mytologi, og i stedet er UFO\u2019erne nu et led i en langt simplere dramaturgi, i og med at de nu er blevet til noget, som FBI tager p\u00e5 jagt efter i blandt andet Arizonas \u00f8rken (fig. 16). Samtidig byder de senere s\u00e6soner p\u00e5 nogle af seriens suver\u00e6nt mest makabre billeder, hvori Mulder bliver eksperimenteret p\u00e5 og tilsyneladende tortureret af rumv\u00e6snerne. Et visuelt udtryk, der l\u00e6ner sig s\u00e5 meget mere op af body horror <\/em>end af sci-fi, at det tenderer til et decideret genrebrud. Og den ultimative sandhed, som Mulder nu endelig har opn\u00e5et, er ikke just lutrende – hverken for ham eller for beskueren (fig. 17-18). Men i det mindste fandt undertegnede frem til svaret p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg uundg\u00e5eligt m\u00e5tte stille mig selv, da jeg s\u00e5 The X-Files<\/em> for allerf\u00f8rste gang. Sandheden var faktisk derude.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 17. I seriens senere s\u00e6soner er rumskibene ikke l\u00e6ngere skjult i skyggerne.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 18. Mulder f\u00e5r sandheden at f\u00f8le.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 19. En utroligt grafisk skildring af eksperimenterne.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Serie<\/h3>\n\n\n\n

Carter, Chris. The X-Files<\/em>. Fox (1993-2002, 2016-2018). Tilg\u00e6ngelig p\u00e5 Disney+.<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n

Jones, Bethan. 2023. The Truth Is Still Out There: Thirty Years of The X-Files.<\/em> USA: Fayetteville Mafia Press

Todorov, Tzvetan. 1970 [2007]. Den fantastiske litteratur<\/em>. Klims Kulturklassikere.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FEATURE. Der svirrer i disse dage rygter om endnu en genoplivning af den ikoniske 90’er-serie The X-Files<\/em>, hvorfor det synes nærliggende at dykke ned præcis hvor kultseriens fascinationskraft, der potentielt kan komme til at strække sig over fire årtier, ligger. Læs med, når Alexander Kjems Christensen – med udgangspunkt i seriens rumskibsikonografi – gør netop det.<\/p>\n","protected":false},"author":88,"featured_media":13236,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[577],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13226"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/88"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13226"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13226\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13258,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13226\/revisions\/13258"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13236"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13226"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13226"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13226"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}