{"id":13196,"date":"2025-04-03T14:22:12","date_gmt":"2025-04-03T12:22:12","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=13196"},"modified":"2025-06-09T12:09:02","modified_gmt":"2025-06-09T10:09:02","slug":"the-brutalist","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2025\/04\/the-brutalist\/","title":{"rendered":"Portr\u00e6t af kunsteren: En anmeldelse af The Brutalist<\/i>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Foto: A24\/Lol Crawley.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Portr\u00e6t af kunstneren \u2026 som en\u2026 ja, hvilket portr\u00e6t er der egentlig tale om? Brady Corbets The Brutalist <\/em>er et stort og ambiti\u00f8st v\u00e6rk, men p\u00e5 mange m\u00e5der ogs\u00e5 en ubestemmelig, uudgrundelig film, vurderer Jakob Isak Nielsen i denne anmeldelse af den Oscar-vindende film, hvori b\u00e5de filmens inspirationskilder, materialitet og allegoriske potentiale fremh\u00e6ves.<\/h5>\n\n\n\n

Et storladent v\u00e6rk? Absolut.
Et selvbevidst metav\u00e6rk? Absolut.
Et pomp\u00f8st v\u00e6rk? Absolut.
Et identitetspolitisk problematisk v\u00e6rk? Absolut.
Et gr\u00e6nsende til ulideligt selvh\u00f8jtideligt v\u00e6rk? Absolut.
Et v\u00e6rk hvis kompleksitet vokser den over hovedet? Absolut.
Et dybt originalt v\u00e6rk? Absolut!
Et stilistisk ekvilibristisk v\u00e6rk? Absolut.<\/p>\n\n\n\n

At filmen p\u00e5 \u00e9n og samme tid kan beskrives s\u00e5 vidt forskelligt, vidner vel i sig selv om, at det som minimum er en film, der ikke bare l\u00e6gger op til diskussion, men ogs\u00e5 fortjener diskussion. Corbets faste samarbejdspartner \u2013 og samlever \u2013 norske Mona Fastvold har skrevet manuskriptet til filmen. Mange vil nok bedst huske Corbet fra sine roller som skuespiller i blandt andet Michael Hanekes genindspilning af Funny Games <\/em>(2007), Lars von Triers Melancholia<\/em> (2011) eller hans mindre, men mindev\u00e6rdige roller i Rubin \u00d8stlunds Force Majeure<\/em> (2014) og Lisa Cholodenkos Olive Kitteridge<\/em> (2014). Ikke desto mindre kommer Corbets store gennembrud som instrukt\u00f8r ikke ud af det bl\u00e5, for hans to tidligere spillefilm, The Childhood of a Leader<\/em> (2015) og Vox Lux<\/em> (2018) har \u2013 m\u00e5ske en anelse under radaren \u2013 lagt grundstenene til The Brutalist<\/em>. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i forhold til hans faste samarbejdspartnere, som udover Fastvold inkluderer den britiske fotograf Lol Crawley, der tilmed ser de tre film som en art uofficiel trilogi (Cady 2024).<\/p>\n\n\n\n

Kort om filmen<\/h2>\n\n\n\n

The Brutalist<\/em> f\u00f8lger den ungarsk-j\u00f8diske arkitekt L\u00e1szl\u00f3 T\u00f3th (Adrien Brody), der overlever Holocaust og immigrerer til USA i 1947 for at genopbygge liv og karriere. Hustruen Erzs\u00e9bet T\u00f3th (Felicity Jones) er indledningsvist en skikkelse i marginen af filmen, men indtager en fremtr\u00e6dende rolle i anden halvdel af filmen. Da L\u00e1szl\u00f3 ankommer til Amerika f\u00f8lger en ekvilibristisk h\u00e5ndholdt kamerak\u00f8rsel ham op p\u00e5 d\u00e6kket af cruiserskibet. Tilsynekomsten af Frihedsgudinden i ultraskarpt dagslys vendt med hovedet nedad signalerer, at m\u00f8det med \u201dthe promised land\u201d ikke kommer til at leve op til idealistiske forestillinger (fig. 1). L\u00e1szl\u00f3 k\u00e6mper med at finde fodf\u00e6ste i det nye land b\u00e5de kulturelt og \u00f8konomisk. I Philadelphia finder han en indkvarteringsmulighed hos sin f\u00e6tter Attila (Allesandro Nivola) og dennes unge smukke kone Audrey (Emma Laird). Attila tilbyder L\u00e1szl\u00f3 arbejde i sin m\u00f8belforretning, men L\u00e1szl\u00f3 f\u00e5r en livs\u00e6ndrende mulighed, da s\u00f8nnen (Joe Alwyn) til den velhavende industrimand Harrison Lee Van Buren Sr. (Guy Pearce) hyrer Atillas firma til at omdesigne patriarkens bibliotek.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Frihedsgudinden vendt med hovedet nedad. M\u00f8det med \u201dthe promised land\u201d kommer n\u00e6ppe til at leve op til idealistiske forestillinger. Foto: A24\/Lol Crawley.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

The Brutalist<\/em> gaber s\u00e5ledes over meget. Filmen er p\u00e5 \u00e9n gang en film om immigration og et kunstnerportr\u00e6t. Dens inspirationskilder er mangfoldige, og det er et stort ambiti\u00f8st v\u00e6rk, der giver mindelser om fx Francis Ford Coppolas og Paul Thomas Andersons film, men ogs\u00e5 europ\u00e6iske filmklassikere. Det er n\u00e6sten som, at The Brutalist<\/em> i \u00e9n film rummer s\u00e5vel  James Grays The Immigrant<\/em> (2011) samt Roman Polanskis The Pianist <\/em>(2002), for hvilken Adrian Brody ligeledes hjemtog en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.<\/p>\n\n\n\n

Kunstneren og m\u00e6cenen<\/h2>\n\n\n\n

Som ungarsk-j\u00f8disk immigrant adskilt fra sin hustru hjemme i Europa er L\u00e1szl\u00f3 b\u00e5de \u00f8konomisk, kulturelt og socialt udsat, men den kunstneriske etos er dybt indlejret i L\u00e1szl\u00f3s sj\u00e6l. Den overtrumfer alle andre agendaer. Corbet og Fastvold har i deres manuskript doseret flere antydninger allerede tidligt i filmen. L\u00e1szl\u00f3s kunstneriske kompromisl\u00f8shed kommer eksempelvis til udtryk, da han t\u00f8rt konstaterer, at m\u00f8blerne, som den g\u00e6stfrie f\u00e6tter Attila s\u00e6lger, er \u201dgrimme\u201d. G\u00e6ngse sociale principper om pli og taknemmelighed er underordnede, m\u00e5 man forst\u00e5. Som publikum bliver vi for alvor vidner til L\u00e1szl\u00f3s arkitektoniske talent, da han indretter Van Burens bibliotek med en centralt placeret l\u00e6sestol i Bauhausstil, der smukt indrammes af et toplys, som viser sig voldsomt kompliceret at indrette. L\u00e1szl\u00f3 og Attilla bem\u00e6rker hurtigt, at Van Burens bibliotek altovervejende rummer f\u00f8rsteudgaver. Da biblioteket er en overraskelse, m\u00f8der L\u00e1szl\u00f3 ikke indledningsvist sin m\u00e6cen (Van Buren Sr.), men selve indretningen rummer et forvarsel om en dyb psykologisk indsigt. L\u00e1szl\u00f3 indretter biblioteket, s\u00e5 det har en r\u00e6kke forbundne d\u00f8re, som reelt skjuler kernen i ethvert bibliotek: b\u00f8gerne. Det er p\u00e5 \u00e9n gang en elegant og funktionel l\u00f8sning, men rummer en antydning af, at L\u00e1szl\u00f3 anser Van Burens interesse i b\u00f8gerne for at v\u00e6re mere overfladisk end substantiel (fig. 2). L\u00e1szl\u00f3s evne til at smugle analytiske pointer og anskuelser ind i sine arbejdsopgaver for Van Buren bliver en central pointe senere i filmen. Det kan minde om, hvad Martin Scorsese i sin dokumentarserie om amerikansk filmhistorie betegner som \u201dthe director [artist] as smuggler\u201d (1995).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Filmens overbevisningskraft ift. L\u00e1szl\u00f3s \u00e6stetiske blik \u2013 og psykologiske indsigt – har kr\u00e6vet en imponerende indsats af Corbet, Crawley, Judy Becker (filmens production designer) og filmens art department. Denne anmelder lod sig i hvert fald overbevise. Foto: A24\/Lol Crawley.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Ligesom kunstnerens motiver ikke er ligetil og \u2019rene\u2019, s\u00e5ledes heller ikke m\u00e6cenens. Vi m\u00f8der f\u00f8rste gang Van Buren som opfarende og fordomsfuld, tilsyneladende ude af stand til at lytte. L\u00e1szl\u00f3 og Attila bliver mere eller mindre smidt ud p\u00e5 r\u00f8v og albuer. Senere kommer Van Buren p\u00e5 bedre tanker. Tror vi i hvert fald. Antageligvis udvikler biblioteket sig til \u00e9t af hans yndlingsrum. Filmen zoomer herefter n\u00f8jere ind p\u00e5 det specifikke forhold mellem L\u00e1szl\u00f3 og Van Buren og deres forhold foldes ud over et l\u00e6ngere str\u00e6k. Med base i det s\u00e5kaldte Rustb\u00e6lte \u2013 mere pr\u00e6cist en mindre by i Pennsylvania – har Van Burens formue tilsyneladende nydt godt af den amerikanske krigs\u00f8konomi og st\u00e5r s\u00e5ledes i sk\u00e6rende kontrast til krigens indvirkning p\u00e5 L\u00e1szl\u00f3.\u00a0Det er her, at filmen begynder at minde om Paul Thomas Andersons film s\u00e5som There Will Be Blood<\/em> (2007) og The Master <\/em>(2012), som ogs\u00e5 n\u00e6res af at modstille maskuline arketyper i lange og mindev\u00e6rdige dialogb\u00e5rne scener. I den f\u00f8rste n\u00f8glescene ops\u00f8ger Van Buren L\u00e1szl\u00f3 i f\u00e6rd med gement byggearbejde, undskylder for den manglende betaling for biblioteket og rekrutterer ham grundl\u00e6ggende til, hvad der skal vise sig at v\u00e6re filmens centrale arkitektoniske v\u00e6rk, oprindeligt pr\u00e6senteret som en art cenotaph \u2013 et v\u00e6rk dedikeret til Van Burens afd\u00f8de mor. F\u00f8r byggeprojektet for alvor g\u00e5r i gang, spiller Van Buren rollen som den velmenende altruist og hj\u00e6lper via en advokat L\u00e1szl\u00f3 til at f\u00e5 sin hustru (og kusine) til landet. Van Buren tager T\u00f3th (og hans familie) under sin kappe, men kun til en gr\u00e6nse. De installeres trods alt kun i g\u00e6stefl\u00f8jen.<\/p>\n\n\n\n

\u201cIs there a better description of a cube than that of its construction?\u201d<\/h2>\n\n\n\n

I en anden n\u00f8glescene mellem Van Buren og L\u00e1szl\u00f3 f\u00e5r vi et indblik i Van Burens fascination over kunst og kunsteren, men ogs\u00e5 i magtmennesket Van Buren, ligesom L\u00e1szl\u00f3 f\u00e5r anledning til at beskrive sin kunstneriske etos: \u201cIs there a better description of a cube than that of its construction?\u201d L\u00e1szl\u00f3s formulering har reminiscenser af den legendariske l\u00e6res\u00e6tning \u201dform follows function”, som typisk krediteres den amerikanske arkitekt Louis Sullivan (1896), men som is\u00e6r blev en hj\u00f8rnesten i industrielt design og modernistisk arkitektur i det tyvende \u00e5rhundrede, heriblandt Bauhausbev\u00e6gelsen og brutalistisk arkitektur.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er vi fremme ved \u00e9t af de \u00e5benlyse bud p\u00e5, hvorfor filmen hedder, som den g\u00f8r. Undertegnede er ikke arkitekturforsker, og vil givetvis overse nogle af de finere detaljer, men titlen p\u00e5 Corbets film tr\u00e6kker velsagtens p\u00e5 den popul\u00e6rvidenskabelige udl\u00e6gning af brutalistisk arkitektur, som kan lyde omtrent s\u00e5dan her: Brutalistisk arkitektur kan betegnes som en arkitekturstil, der is\u00e6r var popul\u00e6r fra 1950’erne til 1970’erne i forbindelse med offentlige bygninger, universiteter og sociale boligprojekter. Brutalistisk arkitektur er karakteriseret ved brug af r\u00e5beton (b\u00e9ton brut), st\u00e5l og andre materialer udfoldet i r\u00e5, bastante flader. Stilen forbindes ofte med efterkrigstidens genopbygning og modernistiske idealer, hvor der l\u00e6gges v\u00e6gt p\u00e5 materialem\u00e6ssig \u00e6rlighed, strukturel stringens og fokus p\u00e5 funktionalitet frem for ornamentik. Brutalistisk arkitektur kan forekomme “kold” og “streng”, men ogs\u00e5 dristig og kompromisl\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

\u201cIs there a better description of a cube than that of its construction?\u201d er en formulering, som umiddelbart passer som fod i hose med ovenn\u00e6vnte udl\u00e6gning, men sidste halvdel af s\u00e6tningen peger ogs\u00e5 p\u00e5 en central forst\u00e5elsesn\u00f8gle til hele filmen. Det monumentale v\u00e6rk, som L\u00e1szl\u00f3 s\u00e6ttes til at bygge, er hverken som bygning eller som byggeproces nogen enkel opgave. L\u00e1szl\u00f3 skal k\u00e6mpe talrige kampe med andre akt\u00f8rer i processen, herunder en mere \u00f8konomisk orienteret byggeleder, som konstant synes klar til at undergrave ham, og s\u00e5gar en anden \u2013 mere jordbunden og kompromiss\u00f8gende \u2013 arkitekt. Hele bev\u00e6ggrunden for v\u00e6rket s\u00e6ttes ogs\u00e5 p\u00e5 spil. Er det et monument over Van Burens moderkompleks? N\u00e6rsamfundet inddrages ogs\u00e5 til byggem\u00f8der med deres respektive dagsordner. Og hvad er L\u00e1szl\u00f3s agenda egentlig? Sidstn\u00e6vnte vil jeg ikke afsl\u00f8re her. <\/p>\n\n\n\n

Det v\u00e6rk, som Van Buren instruerer L\u00e1szl\u00f3 til at f\u00e5 bragt til verden, viser sig med andre ord at blive et kompliceret v\u00e6rk. Hvert rum skal indrettes med s\u00e5vel dets individuelle funktion in mente s\u00e5vel som dets bidrag til kunstv\u00e6rkets samlede hele. Ikke ulig den film, som vi er i f\u00e6rd med at se. Denne l\u00e6sning af The Brutalist<\/em> som et metav\u00e6rk \u2013 en allegori over denne konkrete films tilblivelse, og filmisk tilblivelse i st\u00f8rre forstand \u2013 har Brady Corbet selv gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 i forskellige interview. Men filmen inviterer ogs\u00e5 til det uden Corbets rammes\u00e6tning. Det er et eksempel p\u00e5 det, man kan kalde en selvanalytisk praksis, hvor filmen i sin indretning rummer analysen\u00f8gler til, hvordan man kan forst\u00e5 dens dybere iscenes\u00e6ttelsesprincipper. I det her tilf\u00e6lde bliver handlingen i The Brutalist<\/em> s\u00e5ledes en allegori over selve filmens tilblivelsesproces, om final cut og om bogstaveligt talt at konstruere en film s\u00e5ledes, at den ikke bare er \u201dbuilt to last\u201d, men er et righoldigt v\u00e6rk, hvis betydning kan udvides og udfoldes over tid.<\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 \u00e9n af grundene til, at Corbet og hans film anbringer bagdelen i klaskeh\u00f8jde, for filmens and\u00e6gtige respekt for L\u00e1szl\u00f3s v\u00e6rk og virke g\u00f8r det meget fristende at l\u00e6se\u00a0The Brutalist<\/em>\u00a0som pomp\u00f8s og selvh\u00f8jtidelig kunstnerallegori. Det er ogs\u00e5 her, at filmens k\u00f8nspolitiske agenda fremst\u00e5r lettere tvivlsom, for selv om Erzs\u00e9bet og Zsofia tr\u00e6der ind i filmen som st\u00e6rke kvindelige karakterer (is\u00e6r Erzs\u00e9bet kommer til at tr\u00e6ffe et meget afg\u00f8rende valg), s\u00e5 forbliver de kynisk sagt \u201dsupporting actors\u201d.<\/p>\n\n\n\n

The Brutalist<\/em> som allegori<\/h2>\n\n\n\n

Man kan godt undre sig over, hvilke tanker der ligger bag at s\u00e6tte filmen i den specifikke periode i slutningen af 1940erne og op igennem 1950erne. I en tid, hvor man i filmbranchen ofte diskuterer, om det er hans eller hendes historie at fort\u00e6lle, s\u00e5 kan man i hvert fald hurtigt konstatere, at referencerne til filminstrukt\u00f8ren som kunstner og til filmens kunstneriske tilblivelsesproces er mere allegorisk end biografisk, givet Corbets egen baggrund og virke i filmbranchen. Corbet er f\u00f8dt i Scottsdale, Arizona i 1988, og har ikke umiddelbart nogen relation til j\u00f8disk-ungarsk emigrations- og integrationsproblematikker. Jeg har helt tilf\u00e6ldigt selv boet i Scottsdale fra 1991 til 1992 og vil ogs\u00e5 ud fra den erfaring p\u00e5st\u00e5, at der b\u00e5de i tid og sted er meget langt fra Scottsdale, Arizona, til den verden, som Corbet optegner i The Brutalist<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Corbet er erkl\u00e6ret cinefil, og man kan i hans materiale finde adskillige paralleller til filmhistorien. Den amerikanske filmhistorie i 1940erne og 1950erne var is\u00e6r st\u00e6rkt pr\u00e6get af s\u00e5kaldte\u00a0\u00e9migr\u00e9 artists<\/em> p\u00e5 flugt fra Hitler, og ofte havde de ogs\u00e5 j\u00f8disk baggrund. Eksempler t\u00e6ller Mikl\u00f3s R\u00f3zsa, Max Oph\u00fcls, Robert Siodmak, Billy Wilder, Otto Preminger og Fred Zinnemann. En anden \u00e9migr\u00e9-kunstner, Fritz Lang, var ikke j\u00f8de, men hans uddannelse som arkitekt g\u00f8r ham ogs\u00e5 til en oplagt inspirationskilde. Tidligere i filmhistorien har ogs\u00e5 andre \u00e9migr\u00e9-instrukt\u00f8rer fra Ungarn som Michael Curtiz, John Alton eller P\u00e1l Fej\u00f6s taget over Atlanten. Vi taler alts\u00e5 ikke blot om filminstrukt\u00f8rer, men ogs\u00e5 komponister, fotografer osv. Deres vej til Hollywood variererede selvsagt. Karakteristisk for manges arbejde i Hollywood var imidlertid krydsfeltet mellem avantgardistiske impulser, som oftest tog sit udspring i en europ\u00e6isk kunst- og kulturhistorie, og s\u00e5 Hollywoods produktionspraksis. Sidstn\u00e6vnte udgjorde en \u201dmode of production\u201d, hvor stilistiske iscenes\u00e6ttelsesprincipper blev indd\u00e6mmet af og som regel underlagt en tydelig fort\u00e6llem\u00e6ssig motivation (fig. 3).\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Dynamikken mellem Van Buren og T\u00f3thfamilien handler alts\u00e5 ikke kun om assimilering, appropriation eller overgreb i en identitetspolitisk forstand – dvs. i forhold til religion, seksualitet, sociale og kulturelle praksisser. Dynamikken indbefatter ogs\u00e5 T\u00f3ths kunstneriske udfoldelse, for selv om Van Buren overordnet set bakker L\u00e1szl\u00f3 op, s\u00e5 forbliver man i tvivl om, hvor langt tilliden, betalingsvilligheden og forst\u00e5elsen r\u00e6kker. L\u00e1szl\u00f3s heroinmisbrug er ingen hj\u00e6lp i den sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: M\u00f8det mellem den europ\u00e6iske kunstner og den amerikanske m\u00e6cen. Der er en righoldig akademisk litteratur, som beskriver disse dynamikker i specifikke film og produktionsprocesser (f.eks. Bacher 1996, Bordwell, Staiger & Thompson 1985). Jeg har ogs\u00e5 selv skrevet om denne dynamik i en artikel om Fritz Langs Ministry of Fear<\/em> (1944) (Nielsen 2013) Foto: A24\/Lol Crawley.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det er p\u00e5 mange m\u00e5der ovenn\u00e6vnte dynamikker, som filmen gengiver, n\u00e5r L\u00e1szl\u00f3 k\u00e6mper mod eksempelvis byggeprojektets \u201dskygge\u201d-arkitekt, der tydeligvis ikke har et tilsvarende kunstnerisk potentiale. The Brutalist<\/em>s gengivelse af disse dynamikker er en kende klich\u00e9pr\u00e6gede. Lignende kunne man indvende om Erzs\u00e9bet og kusine Zs\u00f3fia, hvis fysiske skavanker lige lovligt firkantet afspejler psyko-sociale traumer. Eller at L\u00e1szl\u00f3s gr\u00e6nses\u00f8gende kunstneriske praksis akkompagneres af et heroinmisbrug. Eller at heroinmisbruget udfoldes sammen med L\u00e1szl\u00f3s ligeledes marginaliserede f\u00e6lle Gordon (Isaach De Bankol\u00e9) \u2013 filmens eneste v\u00e6sentlige karakter af afroamerikansk herkomst \u2013 i forbindelse med en syret jazzkoncert. Til geng\u00e6ld tager filmen via is\u00e6r kusinen Zs\u00f3fia nogle overraskende drejninger i forhold til problemstillinger vedr\u00f8rende staten Israel, der vidner om, at manuskriptets tilblivelse for 7-8 \u00e5r siden ikke synes justeret i forhold til det nuv\u00e6rende politiske klima. Ikke at Corbet og Fastvold har en decideret forpligtelse i den sammenh\u00e6ng. Det virker blot til, at de har valgt at lade manuskriptet st\u00e5 og har ignoreret, at verden har forandret sig i l\u00f8bet af filmens \u00e5relange tilblivelse.<\/p>\n\n\n\n

Der er ingen af disse indvendinger, som for mit vedkommende kipper oplevelsen af at se filmen over i hovedrystende irritation, men de bliver alligevel h\u00e6ngende som mislyde i en overvejende vellykket symfoni.<\/p>\n\n\n\n

Materialitet<\/h2>\n\n\n\n

Med en spilletid p\u00e5 pr\u00e6cist 200 minutter og en pr\u00e6cist 15 minutter lang pause lover filmen alene i sin rammes\u00e6tning at v\u00e6re et \u201dmonumentalt v\u00e6rk\u201d, som distribut\u00f8ren, A24, ogs\u00e5 elegant har betonet i markedsf\u00f8ringen af filmen. L\u00e6g dertil at store dele af filmen er optaget i et VistaVision-format, som ikke er blevet anvendt i \u00e5rtier. VistaVision er kort fortalt et widescreenformat skabt af ingeni\u00f8rer hos Paramount Pictures i 1953-1954. I stedet for at benytte anamorfiske processer som fx CinemaScope, s\u00e5 er pr\u00e6missen ved VistaVision, at optageomr\u00e5det drejes om og ligger horisontalt p\u00e5 celluioidstrimlen (fig. 4). VistaVision kan med andre ord forst\u00e5s som et format, der peger fremad mod IMAX-formatet, men er dog \u2013 trods et st\u00f8rre optagefelt \u2013 et 35mm-format. Der blev lavet distributionskopier i 70mm til blandt andet visning i Venedig (Bienalen), og herhjemme er filmen kun blev vist i 70mm i Gentofte Bio i forbindelse med en 70mm-festival. Jeg har desv\u00e6rre ikke haft mulighed for at se The Brutalist<\/em> i 70mm, men n\u00e5r selve optagefilmen \u201dkun\u201d er 35mm kan jeg godt have min tvivl ved, om det ville have gjort den store oplevelsesm\u00e6ssige forskel.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: VistaVision. Foto: Wikipedia.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Corbet er en forholdsvis ung mand, men sv\u00e6rger til celluloid, som if\u00f8lge Lol Crawley har v\u00e6ret det faste optageformat i deres tre spillefilm. Alle tre film er helt eller delvist sat i fortiden, s\u00e5 det er \u00e9n af begrundelserne for formatvalget. For Crawley er tiltr\u00e6kningskraften dels processuel, dels teksturbaseret. Han s\u00e6tter pris p\u00e5 muligheden for, at optageprocessen rummer overraskelse, ligesom han s\u00e6tter pris p\u00e5, hvordan det indvirker p\u00e5 filmens materialitet, is\u00e6r kornstrukturen. Den specifikke begrundelse for at kaste sig ud i netop VistaVision-formatet i denne film kan selvf\u00f8lgelig kobles til selve tiden, som filmen foreg\u00e5r i, der delvist overlapper med formatets anvendelse i filmhistorien. N\u00e5r handlingen springer til 1980erne, s\u00e5 skifter optageformatet s\u00e5ledes ogs\u00e5 til DigiBeta (Cady 2024).<\/p>\n\n\n\n

Corbet og Crawleys nidk\u00e6rhed om disse \u00e6stetiske valg vidner imidlertid ogs\u00e5 om en tematisk og \u00e6stetisk hj\u00f8rnesten i selve filmen, nemlig en gr\u00e6nsende til religi\u00f8s hengivenhed til materialitet. The Brutalist<\/em> har p\u00e5 dette punkt ber\u00f8ringspunkter med Victor Kosakovskiys Architecton<\/em> (2024), hvilket is\u00e6r kommer til udtryk i The Brutalist<\/em> under en l\u00e6ngere passage i marmorbruddet i Carrara, hvor lyd- og billedside pludselig adskilles, imens en italiensk kunsth\u00e5ndv\u00e6rker gelejder L\u00e1szl\u00f3 og Van Buren igennem bruddet (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Marmorbruddet i Carrara. Foto: A24\/Lol Crawley.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det er et godt eksempel p\u00e5 en passage, som ikke passer ind i en klassisk Hollywoodfilm, der traditionelt vil v\u00e6re fort\u00e6llem\u00e6ssig \u00f8konomisk og forudsigelig som en bowlingkugles dynamiske bev\u00e6gelse mod keglerne, da scenen i marmorbruddet antager en mere allegorisk-lyrisk funktion. Alligevel er det en passage, som rummer nogle af filmens mest signifikante momenter. Dels rummer den filmens m\u00e5ske mest \u201dbrutale\u201d moment (som jeg ikke skal afsl\u00f8re her). Dels er det vigtigste \u00e6rinde at finde en udsk\u00e6ring til bygningens kapel. Afslutningen p\u00e5 filmen kommer imidlertid til at rumme nogle interessante refleksioner over, hvilke funktioner som kapellets indretning og funktion reelt tjener.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

The Brutalist<\/em> (2024) af Brady Corbet.<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n