{"id":13165,"date":"2025-03-26T18:04:35","date_gmt":"2025-03-26T17:04:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=13165"},"modified":"2025-03-26T18:04:39","modified_gmt":"2025-03-26T17:04:39","slug":"jeg-er-ikke-en-robot","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2025\/03\/jeg-er-ikke-en-robot\/","title":{"rendered":"Jeg er ikke en robot, men \u2026 et posthumant perspektiv p\u00e5 Oscarvinderen “I\u2019m not a Robot”\u00a0 \u00a0"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
<\/h5>\n\n\n\n

I marts 2025 vandt Holland for f\u00f8rste gang en Oscar i kategorien \u2018Bedste kortfilm – live action\u2019 med den 22 minutter lange I\u2019m not a Robot<\/em>. Instrukt\u00f8r og manuskriptforfatter Victoria Warmerdam sammenfatter filmens pr\u00e6mis s\u00e5dan her: \u201dFilmen fort\u00e6ller historien om Lara, en musikproducer, der g\u00e5r ind i en eksistentiel krise efter gentagne gange at have fejlet en Captcha-test – hvilket f\u00e5r hende til at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om hun faktisk er en robot. Med sort humor udforsker filmen temaer om identitet, selvbestemmelse, k\u00e6rlighed og teknologi i en verden, hvor gr\u00e6nsen mellem menneskelighed og kunstig intelligens bliver mere og mere udvisket.\u201d (Warmerdam 2005, egen overs\u00e6ttelse). <\/p>\n\n\n\n

Ideen til filmen fik Warmerdam, da hun selv fejlede en Captcha-test og herfra udviklede et plot, hvor mennesker og humanoid-robotter ikke lader sig skelne og lever side om side med hinanden (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Plakaten til I\u2019m not a Robot<\/em>. Filmen kan ses online her<\/a>.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I\u2019m not a Robot<\/em> udspiller sig i en ubestemt science fiction-verden, hvorfor det er oplagt at anl\u00e6gge et posthumant perspektiv. I artiklens f\u00f8rste del vil en indf\u00f8ring i posthuman filosofi skabe rammen for den videre l\u00e6sning. Herefter f\u00f8lger der en mere formel analyse af dramaturgi og \u00e6stetik, samt ikke mindst en overvejelse over filmens virkelighedsplan, etiske dilemmaer og aktualitet. Til sidst vil der blive fortaget en kort sammenligning med den AI-genererede film Air Head<\/em> og peget p\u00e5 de to films undervisningspotentiale.<\/p>\n\n\n\n

Det posthumane perspektiv<\/h2>\n\n\n\n
\n

\u201cHverken mennesket som universel humanistisk m\u00e5lestof eller mennesket som dominant art blandt andre arter kan i dag opretholdes inden for t\u00e6nkningens omr\u00e5de. I en posthuman verden er t\u00e6nkning distribueret mellem mange arter og ofte teknologisk medieret gennem netv\u00e6rk og computersystemer. Biogenetiske og computationelle fremskridt har udfordret adskillelsen af bios, det eksklusive menneskelige liv, fra zo\u00e9, dyrelivet, og samspillet med nonhumane akt\u00f8rer. Hvad der i stedet kommer til syne, er et kontinuum mellem det menneskelige og nonhumane, som er konsolideret af overbevisende teknologisk mediering.\u201d <\/p>\n(Braidotti 2020: xiv)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Der er en hollandsk forbindelse til filmens bagvedliggende filosofi, nemlig Rosi Braidotti, der er kendt for sit arbejde inden for posthumanisme og feministisk teori. Hun har is\u00e6r besk\u00e6ftiget sig med, hvordan vi kan t\u00e6nke subjektivitet og identitet i en verden, hvor gr\u00e6nserne mellem menneske, teknologi og natur bliver stadig mere flydende og transformerer den menneskelige eksistens. Det posthumane betegner en tilstand, hvor gr\u00e6nserne for menneskelig biologi, bevidsthed og evner udvides, \u00e6ndres eller udfordres p\u00e5 grund af avanceret teknologi (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Menneske og maskine er fusioneret i denne ultran\u00e6re indstilling fra I\u2019m not a Robot<\/em>. En mus forl\u00e6nger kroppen, \u00f8ger dens handlemuligheder og g\u00f8r bruger, sk\u00e6rm og h\u00e5nd til en stor sammenh\u00e6ngende organisme.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det posthumane perspektiv grundl\u00e6gges af trekl\u00f8veret Nietzsche, Heidegger og Foucault.  Nietzsche g\u00f8r op med Kants antropocentriske skel mellem verden i sig selv og verden for os. For Nietzsche findes der kun en ustabil, evigt genkommende verden, som vi er indlejret i. Pointen for ham er, at der ikke er noget subjekt bag vores g\u00f8ren: Vi er den \u2013 p\u00e5 samme m\u00e5de som digteren Yeats fremh\u00e6ver, at man ikke kan skille danseren fra dansen. <\/p>\n\n\n\n

I Nietzsches fodspor f\u00f8lger filosoffen Martin Heidegger. I sit humanismebrev kritiserer Heidegger humanismen for v\u00e6rens-glemsel. Han mener, at man overvurderer menneskets subjektsstatus, og han er lodret uenig i eksistentialismens antagelse om individets suver\u00e6ne frihed. <\/p>\n\n\n\n

Foucaults forts\u00e6tter Heideggers kritik af subjektfilosofien og fastsl\u00e5r, at mennesket ikke er et frit cogito, der reflekterer over verden. Mennesket er en krop, der er indlejret i den. Hvor sj\u00e6len hos Descartes er noget finere end kroppen, vender Foucault det forhold om. Det er menneskets sj\u00e6l \u2013 i betydningen den p\u00e5tvungne subjektivering \u2013 der er og bliver kroppens f\u00e6ngsel. Vi skal hele tiden kontrollere vores krop, styre dens beg\u00e6r, overv\u00e5ge adf\u00e6rd og f\u00e5 den til at udf\u00f8re de handlinger, som omgivelserne kr\u00e6ver. Foucault kan derfor konkludere, at ideen om Mennesket med stort M er en relativt moderne konstruktion, der kommer til at forg\u00e5 lige s\u00e5 hurtigt, som den kom (Foucault 1999: 358). <\/p>\n\n\n\n

Treenigheden Nietzsche, Heidegger og Foucault danner grundlaget for den gent\u00e6nkning af mennesket, som det posthumane er et svar p\u00e5. Helt grundl\u00e6ggende udtrykker de tre apostle en skepsis over for forestillingen om at have kontrol og styr p\u00e5 verden ud fra fornuftspr\u00e6gede idealer. Pointen er, at verden svarer tilbage p\u00e5 menneskets fors\u00f8g p\u00e5 beherskelse. Ofte med dystopiske svar (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Posthumanismens tre apostle p\u00e5 piedestaler: Nietzsche, Heidegger og Foucault.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende idehistoriske udredning, rejser det posthumane sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad det betyder at v\u00e6re menneskelig i en tid, hvor teknologien konstant \u00e6ndrer m\u00e5den, vi lever og opfatter verden p\u00e5. Mennesket er ul\u00f8seligt filtret ind i sine omgivelser, og det bliver mere og mere vanskeligt at skelne mellem natur og kultur, krop og bevidsthed, menneske og maskine. <\/p>\n\n\n\n

Et centralt begreb i den posthumane t\u00e6nkning er begrebet cyborg, der er udviklet af Manfred E. Clynes og Nathan S. Kline i starten af 1960’erne ved at sammentr\u00e6kke af cybernetic og organism. Begrebet f\u00e5r filosofisk tyngde med Donna Haraways bog A Cyborg Manifesto<\/em> (2016), som udfordrer de traditionelle dikotomier som natur\/kultur, mand\/kvinde og menneske\/maskine. Hos Haraway er cyborgen en hybrid mellem organiske og teknologiske systemer, hvis identitet er flydende.Hun insisterer p\u00e5, at gr\u00e6nserne mellem krop og maskine er por\u00f8se, og at det \u00e5bner for nye m\u00e5der at t\u00e6nke identitet og k\u00f8n p\u00e5. Vores forst\u00e5else af verden er som konsekvens heraf altid er positioneret og situeret. Det er derfor en virkelighed, man kan rokke ved, hvis man som Braidotti, Haraway og Warmerdam ser verden fra en posthuman vinkel. Dette perspektiv tager I\u2019m not a Robot<\/em> (2023) alvorligt og g\u00f8r det til v\u00e6rkets pr\u00e6mis.<\/p>\n\n\n\n

Dramaturgi i aristotelisk perspektiv<\/h2>\n\n\n\n
\n

\u201cWhen you were here before, couldn’t look you in the eye
You’re just like an angel, your skin makes me cry
You float like a feather in a beautiful world
I wish I was special, you’re so fuckin’ special\u2026\u201d<\/p>\n(Radiohead: Creep<\/em>. Single. EMI, 1992)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Filmen begynder og slutter med Radioheads nummer Creep<\/em> fra 1992, som produceren Lara er ved at remikse, dog i Scala & Kolacny Brothers’ coverversion, hvor akkompagnementet foreg\u00e5r p\u00e5 klaver. Radioheads debutsingle blev spillet p\u00e5 tunge guitarer med akkorderne G-C-H-Hm i gentagne m\u00f8nstre, men i Scala & Kolacny Brothers\u2019 coverudgave bliver den dystre tekst (som i sin tid blev \u00e5rsag til, at Creed<\/em> blev fjernet fra BBCs playliste) glad og harmonisk.<\/p>\n\n\n\n

I filmens \u00e5bning stoppes redigeringsprocessen af f\u00f8rn\u00e6vnte Captcha-test lige der, hvor sangens hookline begynder med \u201dBut I\u2019m a \u2026\u201d. I filmens slutning h\u00f8rer man omkv\u00e6det f\u00e6rdigt, mens Lara balancerer mellem liv og d\u00f8d efter sit eksistentielle spring ud fra parkeringshuset: But I’m a creep, I’m a weirdo \/ What the hell am I doin’ here? \/ I don’t belong here.\u201d Filmen er s\u00e5ledes komponeret over en rammegentagelse med forandring \u2013 i retorisk forstand en symploke. Same but different. For imellem start og slutpunkt har vi en aristotelisk trefaset fort\u00e6lling, der handler om, hvad et menneske er, kan og g\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n

Retter vi blikket mod filmens dramaturgi er det oplagt at g\u00e5 til Aristoteles\u2019 v\u00e6rk Poetikken (ca. 335 f.v.t.), hvor han beskriver principperne for en velfungerende historie. Hans model har haft enorm indflydelse p\u00e5 teater, film og litteratur op gennem historien og danner basis for tre-akts-modellen. De vigtigste elementer i Aristoteles\u2019 dramaturgi er:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Handlingen (mythos) \u2013 Det vigtigste element. En god fort\u00e6lling skal have en klar, sammenh\u00e6ngende struktur med begyndelse, midte og slutning. Aristoteles mente, at handlingen skulle v\u00e6re en helhed, hvor alle dele er n\u00f8dvendige, og hvor plottet skubber historien fremad med indre n\u00f8dvendighed.<\/li>\n\n\n\n
  2. Karaktererne (ethos) \u2013 De personer, der driver handlingen frem. Hovedpersonen (protagonisten) skal v\u00e6kke medf\u00f8lelse og have en tragisk fejl (hamartia), som f\u00f8rer til hans eller hendes undergang.<\/li>\n\n\n\n
  3. Tankegangen (dianoia) \u2013 De temaer og ideer, som v\u00e6rket formidler.<\/li>\n\n\n\n
  4. Sproget (lexis) \u2013 Den m\u00e5de, fort\u00e6llingen bliver fortalt p\u00e5, herunder dialogens stil og rytme.<\/li>\n\n\n\n
  5. Musikken (melos) \u2013 Den lydlige dimension af dramaet, som skaber stemning (oprindeligt knyttet til gr\u00e6ske tragedier, hvor kor og musik var en vigtig del).<\/li>\n\n\n\n
  6. Scenografien (opsis) \u2013 De visuelle elementer, s\u00e5som kostumer og scenografi, som underst\u00f8tter fort\u00e6llingen.<\/li>\n\n\n\n
  7. Handlingens, tidens og stedets enhed \u2013 Ligesom handlingen skal udg\u00f8re en enhed (plot), skal tiden og stedets enhed g\u00f8re, at handlingens rum og tidsm\u00e6ssige forl\u00f8b h\u00e6nger logisk sammen. Ideelt set skal handlingen maksimalt str\u00e6kke sig over et d\u00f8gn og foreg\u00e5 p\u00e5 samme location. Alle disse kriterier lever I\u2019m not a Robot<\/em> op til.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    Handlingen i filmen er (som i eventyret) struktureret over tre pr\u00f8ver, som protagonisten skal gennemg\u00e5 og best\u00e5. Men i historien fejler heltinden i de pr\u00f8ver, der udg\u00f8r filmens skelet (hamartia). F\u00f8rst mislykkes Captcha-testen, hvis akronym st\u00e5r for “Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart.” Da Lara ringer til Help-disk for at f\u00e5 support, stilles det eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l, om hun er en robot, hvad der kan forklare testens udfald. Sp\u00f8rgsm\u00e5let stilles t\u00f8vende, hvorefter filmens titel ruller over sk\u00e6rmen og derefter vises et reaktionsskud, hvor Laras kolleger m\u00e5bende reagerer p\u00e5 hendes udr\u00e5b: \u201dJeg er ingen robot!\u201d (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 4: Da supporten antyder, at Lara m\u00e5ske uvidende er en robot, fremstammer hun filmens titel, der kommer p\u00e5 sk\u00e6rmen.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    Filmens anden pr\u00f8ve er en personlighedstest, som vi i point of view-indstillinger f\u00f8lger Lara gennemf\u00f8re. Undervejs kommer hun i tvivl om flere svar. \u201dEr hun kold?\u201d, \u201dEr hendes for\u00e6ldre d\u00f8de, da hun var sp\u00e6d?\u201d. \u201dD\u00f8de de ved et trafikuheld?\u201d. Svarene, som hun t\u00f8vende udv\u00e6lger i multiple choice-mulighederne, f\u00f8rer til resultatet, at hun med 87% sikkerhed er en robot. Her indtr\u00e6der filmens f\u00f8rste vendepunkt, en aristotelisk peripeti (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 5: Reaktionsskud, da Lara fremstammer, at hun ikke er nogen robot.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    I filmens andet akt f\u00e5r Lara indblik i den ubehagelige sandhed, at hun faktisk er en robot. Vi g\u00e5r hermed ind i filmens knude (desis), hvor protagonisten kommer i tvivl om sin sande identitet. I denne fase er der panik. Kameraf\u00f8ringerne bliver urolige, protagonisten stresser, og interaktionen med omgivelserne er dysfunktionel. Alt dette underst\u00f8ttes med filmiske virkemidler og kulminerer i dissonant technomusik og h\u00e5ndholdt kameraf\u00f8ring, der har sv\u00e6rt ved at holde trit med heltinden.<\/p>\n\n\n\n

    Filmens tredje pr\u00f8ve handler om liv og d\u00f8d. Den initieres med overdreven tydelighed af bipersonen Pam og Laras k\u00e6reste Daniel, som forklarer, at hun som robot er programmet til at d\u00f8 efter sin ejer, Daniel. Den logik udfordrer hun ved at springe ud fra parkeringshusets \u00f8verste plan. Vi ser hende ligge udstrakt som en korsf\u00e6stet, mens blodet siver fra hovedet, og Creep<\/em> k\u00f8rer som postludium. Men ja: Hun v\u00e5gner og er ikke d\u00f8d. Hun klarede ikke testen og m\u00e5 leve som et kryb. Det forl\u00f8sende klimaks (lysis), hvor knuden l\u00f8ses, indtr\u00e6der ikke. I stedet strammes den (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 6: Tre-akts-model over I\u2019m not a Robot<\/em>.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    G\u00e5r vi til Aristoteles\u2019 dramaturgi igennem, er plotmotoren (mythos) det eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvem er Lara, hvis hun ikke er et menneske (ethos)? Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l skubbes fremad med captcha-krogen, den ansporende begivenhed: svaret p\u00e5 personlighedstesten (peripeti). I filmens f\u00f8rste vendepunkt sidder Lara p\u00e5 toilet, men f\u00e5r ikke de svar eller den opbakning fra k\u00e6resten, hun eftersp\u00f8rger. Og toilettet er heller ikke en tryg stillezone, fordi en h\u00e5ndv\u00e6rker larmer og er i gang med at skifte d\u00f8ren (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 7: Point of view-indstilling med resultatet af personlighedstesten, der er et af filmens vendepunkter. De mange kontunitetsklip af bruger og sk\u00e6rm understreger filmens posthumane perspektiv, hvor menneske og maskine smelter sammen.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    I forvirringen har Lara glemt et diversitetsinterview, som alle medarbejdere skal igennem for at sikre repr\u00e6sentation. Hun svarer forvirret p\u00e5 Billys sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvilket slags menneske hun er. Dette interview og den efterf\u00f8lgende samtale i m\u00f8delokalet med Pam, der har programmeret hende, og Daniel, der har erhvervet hende, iscenes\u00e6tter v\u00e6rkets ideer (dianoia). Filmen vil diskutere forskellen p\u00e5 robot og menneske, og de hybrider, der befinder sig mellem polerne. Sproget (lexis) er formidlet dialogisk, s\u00e5 samtalerne gradvist driver heltinden i panik (klemningspunkt). Hun er Daniels ejendom, ikke hans k\u00e6reste. Hun begynder at tvivle p\u00e5 egen identitet og flygter i panik ud i trappegangen, der forbinder kontormilj\u00f8 og parkeringshus (vendepunkt 2).<\/p>\n\n\n\n

    Hermed er plottet bygget op til finalen, og det underst\u00f8ttes med manipulerende lyd, hvor musikken bliver stressende og dissonant (melos). I filmens tredje akt konfronterer hun Daniel med identitetssp\u00f8rgsm\u00e5let. Hvis han har erhvervet hende for fem \u00e5r siden, har han s\u00e5 k\u00f8bt hende som en sexdukke, en prostitueret, en hore? Lara skruer i desperation op for sprogbrug og stemme, mens Daniel og Pam (der materialiseres ud af intet) pr\u00f8ver at tale hende ned ved at overbevise hende om, at hun og Daniel er sk\u00e6bneforbundne og dermed ikke udtryk for en k\u00f8bsaftale med brugsret.<\/p>\n\n\n\n

    Lara udfordrer den noget konstruerede forbundethed, hvor hun skal d\u00f8 efter Daniel, ved at tage till\u00f8b og springe ud fra parkeringshuset. Hun tester gr\u00e6nsen mellem liv og d\u00f8d, for et menneske er d\u00f8deligt, men her fejler (turing)testen igen. Trods bl\u00f8dning fra kraniebrud v\u00e5gner hun til live akkompagneret af \u201dCreep\u201d, mens filmens rulletekster passerer revy.<\/p>\n\n\n\n

    De to sidste parametre i den aristoteliske dramaturgi unders\u00f8ger vi i n\u00e6ste afsnit, da de er en del af filmens produktionsdesign. Scenografien (opsis) er velvalgt til en film, der vil illustrere en ubestemt, men n\u00e6r fremtid, nemlig et kontorlandskab i en tech-virksomhed, m\u00f8delokaler, toiletter, trappegange og et parkeringshus. Tidens, stedets og handlingens enhed overholdes n\u00f8je med et kort fort\u00e6ttet forl\u00f8b, der bliver p\u00e5 samme matrikel og holdes sammen af et plot, der passer til en kortfilm i kompleksitet, antal karakterer og et fokus.<\/p>\n\n\n\n

    \u00c6stetik og produktionsdesign<\/h1>\n\n\n\n
    \n

    \u201cDet var fantastisk for \u00e6stetikken og fokusset p\u00e5 settet at optage filmen p\u00e5 35mm, men det var ogs\u00e5 nervepirrende, da jeg inds\u00e5, at jeg kunne se meget lidt p\u00e5 monitoren og m\u00e5tte tr\u00e6ffe sv\u00e6re valg p\u00e5 grund af det begr\u00e6nsede antal filmruller. Det var skr\u00e6mmende, men utroligt oplysende. (\u2026) N\u00e5r det kommer til produktionsdesignet, hentede min DP, Martijn van Broekhuizen, og jeg inspiration fra den uhyggelige atmosf\u00e6re i den psykologiske thriller-serie Homecoming<\/em> (s\u00e6son 1, skabt af Sam Esmail). Selvom I\u2019m not a robot<\/em> er en m\u00f8rk komedie, \u00f8nskede jeg, at filmfotografien skulle underst\u00f8tte dramaet frem for komedien. N\u00e5r alt kommer til alt, er der intet morsomt ved situationen for hovedpersonen \u2013 som fors\u00f8ger at finde ud af, om hun er en robot.\u201d <\/p>\n(Interview med Victoria Warmerdam in Amy 2024, egen overs\u00e6ttelse)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

    Fra Homecoming<\/em> hentes der inspiration til produktionsdesign og kameravinkler. Serien bruger symmetriske, stramme kompositioner og statiske kameravinkler, hvilket skaber en f\u00f8lelse af kontrol og overv\u00e5gning. Ofte anvendes supertotale billeder i fugleperspektiv og dybdefokusbilleder, der fremh\u00e6ver karakterernes isolation og hj\u00e6lpel\u00f8shed. Scenografien afspejler en brutalistisk arkitektur, der fremtr\u00e6der k\u00f8lig og menneskefjendsk. Der anvendes ofte jordfarver og serien undg\u00e5r fuldtonet colorgrading med varme klare farver.<\/p>\n\n\n\n

    Det er nogle af de tr\u00e6k, der tages med over i I\u2019m not a Robot<\/em>. Vi er i en techvirksomhed i en n\u00e6r fremtid, hvor de runde vinduer sender referencer tilbage til 1970\u2019ernes sci-fi-\u00e6stetik. Der er gr\u00f8nne planter inde og ude, og man fornemmer, at bevidsthed om klima og det antropoc\u00e6ne spiller ind i den politisk korrekte woke-verden, hvor identiteter er i pluralis. <\/p>\n\n\n\n

    Brugen af store vinduer, der giver udsigt til tr\u00e6er, bidrager til en lys og \u00e5ben atmosf\u00e6re, hvilket fremh\u00e6ver normaliteten i hovedpersonens verden. S\u00e5 hvor kontorlandskabet fremtr\u00e6der normalt, fremtr\u00e6der karaktererne og deres handlinger surrealistiske eller sci-fi-agtige. Filmen blev skudt p\u00e5 2-perf 35mm Kodak film, hvilket giver en organisk og tekstureret billedkvalitet, der underst\u00f8tter filmens blanding af det virkelige og det uvirkelige.<\/p>\n\n\n\n

    Figuren Pam, der kan indtr\u00e6de ud af intet, er hentet fra Homecoming<\/em>, hvor Pam er en mystisk og skr\u00e6mmende figur, der arbejder i baggrunden og har forbindelser til det skumle firma Geist Group. Hun har en manipulerende og kontrollerende personlighed og spiller en vigtig rolle i at styre de operationer, der omgiver Homecoming<\/em>-projektet. P\u00e5 samme m\u00e5de styrer Pam med Daniel som h\u00e5ndlanger Lara, der i dystopisk optik er en marionet i et st\u00f8rre spil (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 8: Pam og Daniel i n\u00f8glescenen, hvor Laras sande identitet fastsl\u00e5s. Men som Pam siger, er ordet ‘bot’ bare et label. Menneske eller Robot. Potato – Potato.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    Et meget brugt stilelement i Homecoming<\/em> er brugen af fugleperspektiv. \u00c6stetisk underst\u00f8tter kameravinklerne en f\u00f8lelse af paranoia og kontrol, og fugleperspektivet bruges is\u00e6r til at understrege, hvordan karaktererne er sm\u00e5 brikker i et st\u00f8rre system. Det giver en f\u00f8lelse af overv\u00e5gning og magtesl\u00f8shed, som passer godt til seriens temaer om manipulation og sammensv\u00e6rgelse. Tilsvarende ses der anvendt fugleperspektiv i kortfilmens trappescene, hvor Lara befinder sig i en overrumplende identitetskrise.<\/p>\n\n\n\n

    Mens \u00e5bningsscenen er holdt i rolige totaler og halvtotaler, skifter vi til n\u00e6re indstillinger i gestaltningen af menneske-maskine-hybriden, dvs. n\u00e5r Lara arbejder p\u00e5 sin MacBook, der er h\u00e6vet p\u00e5 stativ, men som hun styrer med sin mus. Da identitetskrisen indfinder sig, \u00e6ndres det filmiske udtryk. Protagonisten bliver urolig, lydbilledet forstyrrende, ikke mindst p\u00e5 toilettet, hvor Lara skal kigge sig selv i spejlet for at se, om hun stadig er den samme. Men toilettets fred brydes af en h\u00e5ndv\u00e6rker, og protagonisten fortr\u00e6kker efter en akavet dialog (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 9: Radikalt fugleperspektiv med protagonisten i krise. Hun fremtr\u00e6der lille, overv\u00e5get og ubeskyttet.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    I 2. akts krise bliver kameraf\u00f8ringen urolig, musikken dissonant og eskalerende mod et crescendo. Der anvendes h\u00e5ndholdt kamera med uskarpe, ekstreme billeder af Lara, der l\u00f8ber p\u00e5 trappen i et \u00f8jebliks panikangst. De filmiske virkemidler forplanter uroen til seeren, der for l\u00e6ngst har skabt identifikation med protagonisten. Ubehaget skubber filmen fremad mod den plotm\u00e6ssige kulmination i tredje akt (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 10: Ekstrem indstilling fra trappegangen, der understreger protagonistens panikangst.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    I 3. akt vender vi tilbage til rolige billeder og kontinuitetsklipning, mens Daniel beroliger Lara og viser omsorg ved at give hende en jakke p\u00e5 og forklare hende, at alt grundl\u00e6ggende er godt. Det er det bare ikke, for hun k\u00f8ber ikke pr\u00e6missen, at hun er hans erhvervelse, og at hun f\u00f8rst skal d\u00f8 efter ham. De rolige indstillinger brydes i finalen, hvor den stressende musik genstartes, da Lara tager till\u00f8b til sit spring ud fra parkeringshuset. Kameraet foretager en hurtig panorering, der igen skaber uro. Da Lara s\u00e6tter af, stoppes den dissonante technomusik, hun rammer jorden med et bump, hvorefter stilheden kun brydes af fugleskrig. I udtoningen f\u00e5r vi som n\u00e6vnt lov til at h\u00f8re Creed<\/em>-omkv\u00e6det til ende med den afsluttende linje: \u201dI don\u2019t belong here!\u201d (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 11: Filmens slutning rummer et radikalt fugleperspektiv, der fanger protagonisten i en positur som korsf\u00e6stet. Herefter f\u00f8lger n\u00e6re indstillinger af hendes bl\u00f8dning fra et tilsyneladende kraniebrud og hendes genopv\u00e5gnen.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    Ecce homo – Virkelighedsplan<\/h2>\n\n\n\n
    \n

    \u201cAt man bliver, hvad man er, foruds\u00e6tter, at man ikke har den fjerneste anelse om, hvad man er. Ud fra dette synspunkt har selv livets fejlgreb deres egen mening og v\u00e6rdi, de af og til forekommende sideveje og afveje, uds\u00e6ttelserne.\u201d <\/p>\n(Nietzsche 1994b: 49)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

    P\u00e5 sin 44-\u00e5rs f\u00f8dselsdag den 15. oktober 1888 begynder filosoffen Friedrich Nietzsche p\u00e5 sin selvbiografi Ecce Homo, der b\u00e6rer undertitlen \u201dHvordan man bliver, hvad man er\u201d. Denne sentens stammer fra den f\u00f8rsokratiske digter Pindar (520-443 f.Kr.), og Nietzsche bruger den til at pege p\u00e5 to vigtige ting, n\u00e5r man skal forst\u00e5 sig selv. <\/p>\n\n\n\n

    Den f\u00f8rste handler om sproget. Det at reflektere over sin v\u00e6ren er ikke identisk med at udleve den. Det sproglige \u2019jeg\u2019 er ikke identisk med det kropsligt forankrede \u2019jeg\u2019. Den anden handler om livets veje. Det er ens fejltagelser, afveje og omveje, der i sidste ende tydeligg\u00f8r, hvem man er. Ved at m\u00f8de modstand og noget, der er forskelligt fra en selv, bliver man klog p\u00e5, hvem man er. Det g\u00f8r det muligt at blive den, man er, dvs. at ville sig selv. <\/p>\n\n\n\n

    Erindringernes titel Ecce Homo refererer til Pilatus, der skal d\u00f8mme Jesus langfredag. Den latinske formulering betyder \u201dSe dette menneske\u201d og bliver fremsagt, da Jesus har f\u00e5et sin tornekrone p\u00e5. Nietzsches selvbiografi handler netop om at blive set som menneske. Det er det, Lara \u00f8nsker. Hun \u00f8nsker integritet, at blive set og elsket, og dette \u00f8nske saboteres af den indsigt, hun f\u00e5r efter den fatale Captcha-test. Resten af filmen handler om hendes fors\u00f8g p\u00e5 at bringe det sprogliggjorte \u2019label\u2019, hun har f\u00e5et tildelt, i overensstemmelse med hendes selvidentitet, dvs. hendes kropslige erfaring af at v\u00e6re en entitet, der er afgr\u00e6nset fra andre og som har sin egen v\u00e6ren og f\u00e6nomenologiske bevidsthed. <\/p>\n\n\n\n

    I bogen Oneself as Another<\/em> (1992) forklarer den franske filosof Paul Ricoeur dannelsen af identitet ud fra samspillet mellem selvidentitet (Latin: \u2019idem\u2019, det samme) og sprogliggjort identitet (latin: \u2019ipse\u2019, selvhed). Vi fort\u00e6ller os selv for at skabe en sammenh\u00e6ngende biografi, der g\u00f8r os til dem, vi er (Ricoeur 1992: 119). Dette kan ikke lade sig g\u00f8re uden de andre. Vi har brug for at f\u00e5 valideret vores identitet, som sociologen Richard Jenkins skriver det: \u201dAt identificere sig selv eller andre er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om mening, og mening involverer altid interaktion: enighed og uenighed, konvention og innovation, kommunikation og forhandling\u201d (Jenkins 2006: 28).<\/p>\n\n\n\n

    Det er dette problem, filmens dialoger handler om. At Lara skal bringe sig selv i overensstemmelse med omgivelserne og de narrativer, der findes om hende. Hun husker, at hun havde veninder, f\u00f8r hun m\u00f8dte Daniel. Men som Pam fastsl\u00e5r, var de robotter, hun blev parret med, for at opbygge en historie, en selvidentitet og g\u00f8re hende til en trov\u00e6rdig humanoid-robot.<\/p>\n\n\n\n

    N\u00e5r vi fort\u00e6ller os selv, er vi selektive. For livet g\u00e5r sj\u00e6ldent op i en smuk fort\u00e6lling. Det er fyldt med uforudsete brud, begivenhedsl\u00f8se hverdage og det, Ricoeur kalder diskonkordant kondordans (plotm\u00e6ssige uoverensstemmelser) (Ricoeur 1992: 141). Det er dem, filmen udnytter. Laras selvfort\u00e6lling svarer ikke de historier, som Daniel og Pam leverer. Det er derfor, hun tager konsekvensen (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 12: Spejlscenen: Indstillingen \u00e5bner for en forst\u00e5else af selvidentitet, dvs. en oplevelse af, at jeg er mig.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    Filmens virkelighed udspiller sig i en forst\u00e5else af, at identiteter er flydende og i flertalsform. Det afsl\u00f8rer interviewet med diversitetskonsulenten Billy, der sp\u00f8rger, hvilket slags menneske Lara er. Filmen er som s\u00e5dan ogs\u00e5 en kommentar til og et indspil ind i woke-samtid, hvor der udk\u00e6mpes en kamp mellem konstruktivister og essentialister. Filmen giver et posthumant svar, men lader det v\u00e6re op til seeren at fortolke slutningen. Er Lara et kryb? Og hvor h\u00f8rer hun egentlig til?<\/p>\n\n\n\n

    Air Head<\/em> og undervisning<\/h2>\n\n\n\n

    Air Head<\/em> (2024) er et af de f\u00f8rste bud p\u00e5 en kunstnerisk ai-genereret kortfilm, skabt ved brug af Open AI\u2019s promt to video-program Sora. Filmens anslag afholder med sine n\u00e6re og afsk\u00e5rne indstillinger seeren fra at vide, hvordan hovedpersonen ser ud. I stedet f\u00f8lger vi t\u00e6tte og en anelse uhyggelige scener et individ, der fremtr\u00e6der forskelligt fra og fremmed for sine omgivelser. Da filmens pay-off afsl\u00f8rer, at vi har at g\u00f8re med en mand med ballonhoved, forst\u00e5r vi filmens bevidste brug af m\u00e6rkv\u00e6rdigg\u00f8relse. Tematisk handler filmen om at skille sig ud, at have et handicap og navigere i en verden, der ikke er egnet for folk med funktionsneds\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n

    Filmens pr\u00e6mis ekspliciteres i filmens voice over og lyder: \u201cThey say everyone has something unique about them. Something that sets them apart.\u201d Vi kan her se et lighedspunkt med I\u2019m not a Robot<\/em>, nemlig behovet for at have en selvidentitet og f\u00e5 den valideret af andre. Klicheen om, at alle er unikke (der er blevet gjort til ironisk slogan for forretningsk\u00e6den Normal), f\u00e5r i begge film et korrektiv, fordi de to protagonister l\u00e6nges efter at v\u00e6re normale og kunne deltage i et almindeligt liv med k\u00e6rester, fester og hverdage som de fleste.<\/p>\n\n\n\n

    Et andet f\u00e6llestr\u00e6k er, at begge film forholder sig til det posthumane, som er denne artikels perspektiv. B\u00e5de I\u2019m not a Robot<\/em> og Air Head<\/em> er optaget af hybrider og humanoider, der befinder sig ude af sync. med deres omverden, men som virkelig pr\u00f8ver at passe ind. Begge protagonister er menneskeskabte, technologiske fors\u00f8g p\u00e5 at skabe og mime liv. Begge film har interessante indstillinger, der skaber en s\u00e6regen \u00e6stetik. Hvor Air Head<\/em> arbejder med besk\u00e5rne billeder i filmens start, der tilbageholder information om protagonistens funktionsneds\u00e6ttelse, der virker Lara i filmens indledning normal, og seeren kan uden videre identificere sig med hendes behov for at komme videre fra Captcha-testen.<\/p>\n\n\n\n

    Begge film har et stort undervisningspotentiale og undertegnede har anvendt begge film i undervisningen. Der er nok at arbejde med, hvad ang\u00e5r plot, \u00e6stetik og virkelighedsplan \u2013 samt ikke mindst perspektiveringer til den posthumane virkelighed, vi er p\u00e5 vej ind i. Hvor kunstig intelligens har genereret Air Head<\/em> med visse mangler i billederne (se Granild 2024), der st\u00e5r der virkelige mennesker bag den hollandske Oscarvinder. Det g\u00f8r en forskel (fig. 13).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 13: Vi ser hovedkarakteren fra ryggen, mens han bev\u00e6ger sig gennem en kaktusbutik. Her ansl\u00e5s filmens ledemotiv: skr\u00f8belighed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
    \n

    * * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

    Fakta<\/h2>\n\n\n\n

    Film<\/h3>\n\n\n\n

    I\u2019m Not a Robot<\/em> (Instr. og manus: Victoria Warmerdam) Tilg\u00e6ngelighed: Filmen kan ses p\u00e5 YouTube<\/a>.<\/p>\n\n\n\n