{"id":1316,"date":"2014-07-15T12:06:56","date_gmt":"2014-07-15T10:06:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1316"},"modified":"2020-05-23T22:55:16","modified_gmt":"2020-05-23T20:55:16","slug":"ansigtet-som-maske","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/07\/ansigtet-som-maske\/","title":{"rendered":"Ansigtet som maske"},"content":{"rendered":"\n
\"018_top_come_to_daddy-video\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

The mask does not hide the face, it\u00a0is<\/i>\u00a0the face.<\/p>Deleuze & Guattari 2005 (1980), s.115.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Hvis du nogensinde har set musikvideoen \u201dCome to Daddy\u201d, er det ogs\u00e5 sandsynligt at visse af dens billeder har sat sig fast p\u00e5 din nethinde \u2013 m\u00e5ske det ovenst\u00e5ende, m\u00e5ske et eller flere andre. Videoens boligblokmilj\u00f8 og den pensionerede dame, der har forvildet sig derind, h\u00e6rges af de ubestemmelige v\u00e6sner der ses p\u00e5 billedet ovenfor. Er det b\u00f8rn? Er det dv\u00e6rge? Hvorfor det dj\u00e6velske fastfrosne smil? Hvorfor er ansigterne identiske, uagtet om der er tale om piger eller drenge?<\/h5>\n\n\n\n

Videoen er i sig selv ikonisk. Den kan velsagtens betragtes som h\u00f8jdepunktet i det faste samarbejde mellem en af de fremmeste musikvideoinstrukt\u00f8rer, Chris Cunningham, og en af nyere tids mest markante elektroniske musikere, Aphex Twin \u2013 ja, m\u00e5ske endda som et af musikvideohistoriens kunstneriske h\u00f8jdepunkter. Ansigtet med det forvr\u00e6ngede smil er Aphex Twins eget, og netop dette ansigt er mit fokus her. Det er et ansigt, som g\u00e5r igen flere steder i Aphex Twins kunstneriske produktion, som oftest i den samme forvr\u00e6ngede udgave og ofte ogs\u00e5 p\u00e5 en krop, hvor det \u00e5benlyst ikke h\u00f8rer til. Det g\u00e6lder i s\u00e6rdeleshed den periode, som \u201dCome to Daddy\u201d er fra, nemlig slut-1990\u2019erne, hvor ansigtet g\u00e5r igen b\u00e5de p\u00e5 albumcovers, i musikvideoer og endda i musikken selv. P\u00e5 coveret til \u201dCome to Daddy\u201d-EP\u2019en ses b\u00f8rneskikkelser med Aphex Twins ansigt meget lig dem i videoen, og p\u00e5 coveret til \u201dWindowlicker\u201d-EP\u2019en ses ansigtet p\u00e5 en storbarmet, bikinikl\u00e6dt kvindekrop (fig. 1-2). Tilsvarende ses ansigtet ogs\u00e5 i videoen til netop \u201dWindowlicker\u201d, dels p\u00e5 en androgyn Michael Jackson-lignende skikkelse og dels p\u00e5 en r\u00e6kke letp\u00e5kl\u00e6dte kvinder (fig. 3). Og som n\u00e6vnt kan ansigtet p\u00e5 forbl\u00f8ffende vis ligefrem genfindes i selve musikken. Enkelte af Aphex Twins numre synes at v\u00e6re skabt ved at omdanne digitale billedfiler til musik \u2013 hvilket s\u00e5 omvendt vil sige, at det oprindelige billede kan gendannes ud fra musikfilen som et spectrogram (fig. 4) (se Mathews 2004 og Kahney 2002).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.1:<\/a>
Fig.1: Ogs\u00e5 p\u00e5 coveret til \u201dCome to Daddy\u201d huserer de skr\u00e6mmende b\u00f8rneskikkelser.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2: P\u00e5 coveret til \u201dWindowlicker\u201d sidder Aphex Twins ansigt i stedet p\u00e5 en frodig kvindekrop.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3: I \u201dWindowlicker\u201d-videoen ses Aphex Twins ansigt p\u00e5 en r\u00e6kke kvindekroppe \u2013 her i en ekstraordin\u00e6rt forvr\u00e6nget udgave.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: I en af sangene fra \u201dWindowlicker\u201d-EP\u2019en gemmer sig et spectrogram af Aphex Twins ansigt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det menneskelige ansigt har til alle tider v\u00e6ret et yndet filmisk motiv, gerne i form af et ekspressivt n\u00e6rbillede, hvad end vi taler store instrukt\u00f8rer som Dreyer og Bergman eller klassiske musikvideoer s\u00e5som fx Sinhead O\u2019Connors \u201dNothing Compares 2U\u201d med de ber\u00f8mte t\u00e5rer, der triller ned ad kinderne. Men hos Aphex Twin tilbyder billedet af ansigtet ikke et blik ind i den menneskelige sj\u00e6l eller i f\u00f8lelseslivet. Ansigtet er en maske. S\u00e5ledes skal det m\u00e5ske snarere forst\u00e5s som en refleksiv kommentar til den elektroniske musiks mods\u00e6tningsfyldte forhold til det visuelle. P\u00e5 den ene side synes den elektroniske musik at v\u00e6re afh\u00e6ngig af det visuelle b\u00e5de i forbindelse med liveperformances og musikvideoer. Ofte ses forskellige visualiseringer af musikken (se Cameron 2013) \u2013 fra den semi-abstrakte maskinlignende genstand der samler sig selv og omformes i takt med musikken i videoen til Autechres \u201dGantz Graf\u201d til det konkrete landskab, der transformerer sig i samspil med musikken i videoen til Chemical Brothers\u2019 \u201dStar Guitar\u201d. Men p\u00e5 den anden side synes den elektroniske musik ogs\u00e5 at afvise visse former for visualitet. Dels er frav\u00e6ret af den menneskelige performer markant i elektroniske musikvideoer, helt modsat musikvideoer indenfor andre musikalske genrer, hvor vi som oftest f\u00e5r lov at se giraffen. Og dels er der mange elektroniske musikere der bevidst spiller p\u00e5 at skjule deres virkelige udseende, ofte ved at b\u00e6re masker som fx Daft Punk eller Deadmau5. Og selv n\u00e5r ansigtet ikke ligefrem skjules, er det ofte ikke noget, der l\u00e6gges s\u00e6rlig v\u00e6gt p\u00e5: hvem kan for sit indre \u00f8je visualisere, hvordan musikerne bag Autechre, Basement Jaxx, Boards of Canada, Chemical Brothers og alle de andre af den periodes markante elektroniske musikere ser ud?<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r Aphex Twins ansigt er s\u00e6rligt interessant, skyldes det s\u00e5ledes netop, at det p\u00e5 drilsk vis b\u00e5de er et ansigt og en maske. Selvom vi p\u00e5 s\u00e6t og vis f\u00e5r syn for sagen og ser, hvordan superhelten Aphex Twins borgelige alter-ego, Richard D. James, ser ud, er det ogs\u00e5 markant hvordan der sidel\u00f8bende sker en afmontering og opl\u00f8sning af identitetsmark\u00f8rer. Forestillingen om at kunne organisere traditionelle identitetsmark\u00f8rer i bin\u00e6re mods\u00e6tningspar lider s\u00e5ledes overlast: hvilket k\u00f8n er disse forskellige skikkelser? Er de m\u00e6nd eller kvinder? Hvilken aldersgruppe tilh\u00f8rer v\u00e6snerne i \u201dCome to Daddy\u201d-videoen? Er de b\u00f8rn eller voksne? Hvilken etnicitet tilh\u00f8rer de bikinikl\u00e6dte, sk\u00e6ggede personer i \u201dWindowlicker\u201d-videoen? Er de sorte eller hvide (fig. 5)? Og tilsvarende omkring selve musikken \u2013 hvad spilles af hhv. mennesket og maskinen? Der synes s\u00e5ledes ikke at v\u00e6re langt fra Aphex Twins videoer og musik til Donna Haraways ber\u00f8mte feministiske cyborg-manifest. Ogs\u00e5 instrukt\u00f8ren Chris Cunningham bev\u00e6ger sig i de samme tankebaner \u2013 foruden samarbejdet med Aphex Twin kunne man ogs\u00e5 fremh\u00e6ve hans video til Bj\u00f6rks \u201cAll Is Full of Love\u201d eller hans fotografier af en afkl\u00e6dt og aldeles uformelig Grace Jones.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Conchita Wurst?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 n\u00e5r billederne i \u201dCome to Daddy\u201d og Cunninghams videoer i \u00f8vrigt har s\u00e5 st\u00e6rk en virkning, skyldes det anvendelsen af et klassisk underligg\u00f8relsesgreb: at pr\u00e6sentere det velkendte i en ukendt og forvr\u00e6nget form \u2013 noget man i en popul\u00e6r medieform som musikvideoen kun sj\u00e6ldent st\u00f8der p\u00e5 i s\u00e5 unheimlich<\/i> en udformning som her. S\u00e5ledes vendes den stereotype hyperseksualiserede fremstilling af kvindekroppen til noget uventet ubehageligt i \u201dWindowlicker\u201d. Og andetsteds i \u201dCome to Daddy\u201d-videoen optr\u00e6der en forvr\u00e6nget og androgyn kristuslignende skikkelse, der samler de h\u00e6rgende b\u00f8rn omkring sig \u2013 og som ligger et godt stykke fra forestillingen om en k\u00e6rlig og alfaderlig figur (fig. 6). Igen er det Aphex Twins ansigt, der pryder denne frast\u00f8dende skikkelse. S\u00e5 selvom vi i sidste ende m\u00e5ske nok har en anelse om, hvordan han ser ud, fungerer ansigtet i h\u00f8jere grad som en maske end som noget, der aftegner en genkendelig individuel identitet.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: En androgyn kristusfigur.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n