{"id":13146,"date":"2025-03-17T22:06:22","date_gmt":"2025-03-17T21:06:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=13146"},"modified":"2025-03-17T22:07:31","modified_gmt":"2025-03-17T21:07:31","slug":"nosferatu","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2025\/03\/nosferatu\/","title":{"rendered":"Dracula p\u00e5 tysk: En komparativ analyse af vampyren i de tre \u2019Nosferatu\u2019-film"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Den blodt\u00f8rstige Grev Orlok har hjems\u00f8gt filmhistorien i mere end 100 \u00e5r fra F.W. Murnaus ekspressionistiske mesterv\u00e6rk fra 1922 over vesttyske Werner Herzogs genfortolkning fra 1979 til Robert Eggers\u2019 nyligt udgivne Hollywood-remake i dag. Hver is\u00e6r er de pr\u00e6get af deres samtids filmbev\u00e6gelser samt samfundet omkring sig foruden Bram Stokers originale v\u00e6rk \u2019Dracula\u2019. Med dette udgangspunkt \u00f8nsker jeg gennem en komparativ analyse af de tre film for at forbinde dem over tid og sted.<\/h5>\n\n\n\n

Hvorfor lave et remake af Nosferatu<\/em> i 2024?<\/p>\n\n\n\n

Hollywood har ikke adapteret Bram Stokers Dracula<\/em> \u2013 romanen, som F.W. Murnaus stumfilm er \u201dinspireret\u201d af \u2013 siden Francis Ford Coppolas operaagtige film fra 1992 med Gary Oldman i titelrollen. Alligevel er den blodt\u00f8rstige greve stadig allestedsn\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n\n\n\n

Den originale gotiske historie har ikke v\u00e6ret ude af print, siden Stoker f\u00f8rst udgav den i 1897 (Clasen 2012 s. 379). Og inden for de sidste 10 \u00e5r har flere pr\u00f8vet sig med alternative versioner \u2013 heriblandt Steven Moffats Netflix-serie Dracula<\/em>, der bringer Dracula-historien til det 21. \u00e5rhundrede samt oprindelseshistorien Dracula Untold<\/em>. Ingen af de v\u00e6rker har dog efterladt sig noget synderligt kulturelt aftryk.<\/p>\n\n\n\n

Det er i skarp mods\u00e6tning til Robert Eggers\u2019 nyligt udgivne film Nosferatu<\/em>. P\u00e5 skrivende tidspunkt har denne nyeste version tjent hele 176 hundrede millioner dollars p\u00e5 verdensplan. Eggers\u2019 vision af vampyren Dracula \u2013 her Grev Orlok \u2013 skriver sig ind i en s\u00e6rlig afgren af vampyrgenren, der sidst blev taget ved h\u00e5nden af Werner Herzog, som gik i sin landf\u00e6lle Murnaus fodspor i 1979.<\/p>\n\n\n\n

Fra et artistisk perspektiv har den anerkendte amerikanske instrukt\u00f8r bag The Witch<\/em>, The Lighthouse<\/em> og The Northman<\/em> lagt v\u00e6gt p\u00e5, at den tyske stumfilm fra 1922 har haft en uudslettelig indflydelse p\u00e5 ham igennem hans liv og karriere. Til BFI adresserer han dette:<\/p>\n\n\n\n

I saw Nosferatu<\/em> [Murnaus] when I was nine and Max Schrecks performance and the atmosphere of the film [\u2026] was incredibly engaging to me. And at 17, I had the opportunity to do a senior directed play [\u2026] We did Nosferatu<\/em> on stage. It was like a black and white film on stage. [\u2026] That experience solidified what I wanted to do with my life (BFI, 3:00-3:40)<\/p>\n\n\n\n

Han forts\u00e6tter: \u201cThe version I saw as a kid, he [Max Schreck] was just a vampire. And because of the deteriorated image, sometimes it would look like he had cat pupils.\u201d (4:30-4:45)<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Vampyren Grev Orloks skygge p\u00e5 vej op mod Ellens sovekammer. Billedet er blevet synonymt b\u00e5de med Dracula <\/em>s\u00e5vel som stumfilm som helhed.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Over 100 \u00e5r efter dens udgivelse v\u00e6kker Murnaus Nosferatu<\/em> med andre ord stadig mareridt i nye seere. Ligesom den gjorde, da Herzog satte sit aftryk p\u00e5 dens arv i 1979. Med denne artikel \u00f8nsker jeg at analysere monsteret Grev Orloks rolle i samtlige tre versioner af Nosferatu<\/em>. Filmene er nemlig s\u00e6rligt interessante at granske i forhold til kollektivets angstfuldheder, da de hver is\u00e6r repr\u00e6senterer vidt forskellige kulturer, tider og sensibiliteter til trods for, at den fundamentale historie er den samme.<\/p>\n\n\n\n

Fra tysk ekspressionisme under Weimarrepublikken hele vejen til posthorror i Hollywood mere end 100 \u00e5r senere, har Grev Orlok v\u00e6ret p\u00e5 en cinematisk rejse, som er langt mere omfattende end den, han tog ombord p\u00e5 Demeteren fra Transsylvanien til Nordtyskland.<\/p>\n\n\n\n

Skiftende navnekonventioner<\/h2>\n\n\n\n

Det er en ganske unik udfordring at analysere de tre Nosferatu<\/em>-film side om side.  F\u00f8rst og fremmest ben\u00e6vnes alle tre film Nosferatu<\/em> i daglig tale. For overblikkets skyld vil hver film i denne analyse kaldes ved sin fulde titel.<\/p>\n\n\n\n

Alts\u00e5: Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em> er F.W. Murnaus tyske ekspressionistiske stumfilm fra 1922. Nosferatu: The Vampyre<\/em> er Werner Herzogs Neue Deutsche Welle-film fra 1979. Og sidst vil Robert Eggers\u2019 Hollywood-remake fra 2024 (den havde dansk premiere i 2025) kaldes Nosferatu<\/em> (2024). <\/p>\n\n\n\n

Der er dog et ekstra lag til denne problematik. For om end samtlige versioner deler sit overordnede persongalleri og handlingsforl\u00f8b med Stokers bog, s\u00e5 afstikker de p\u00e5 en r\u00e6kke afg\u00f8rende punkter.<\/p>\n\n\n\n

Mest markant skifter Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em> samtlige angelsaksiske navne i romanen ud med germanske, alt imens lokationen rykkes fra den britiske havneby Whitby til den fiktive nordtyske by Wisborg.<\/p>\n\n\n\n

\u00c6gteparret Jonathan og Nina Harker, som konfronterer Grev Dracula igennem historien, er s\u00e5ledes navngivet Thomas og Ellen Hutter. Dracula selv kaldes Grev Orlok, hans h\u00e5ndlanger Reinhart hedder Knock og vampyrj\u00e6geren Van Helsings rolle er tilsidesat birollefiguren Bulwer.<\/p>\n\n\n\n

For blot at \u00f8ge forvirringen, s\u00e5 brugte Werner Herzog romanens navne, men beholdt lokationen i Wisborg. Dog med det meget markante valg, at Nina i denne version er navngivet Lucy (fig. 2) \u2013 navnet p\u00e5 hendes bedste veninde, som i bogen bliver gjort til \u00e9n af Draculas vampyrbrude (Stoker 1897 s. 214), og som i Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em> hedder Ruth Harding.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Isabella Adjani i Nosferatu: The Vampyre, <\/em>der spiller rollen som Mina, til trods for at hendes karakter kaldes Lucy.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Eggers er g\u00e5et den anden vej end Herzog og har navngivet sine karakterer efter Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em>. Som i Nosferatu: The Vampyre<\/em> er der dog undtagelser for reglen. Eggers har opfundet den nye karakter Prof. Albin Eberhart von Frantz, der her spiller en lignende rolle til Van Helsings i Dracula<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Disse navneforskelle er p\u00e5 overfladen arbitr\u00e6re, men afsl\u00f8rer ved n\u00e6rmere indblik st\u00f8rre sandheder om hvert v\u00e6rk. I denne analyse vil jeg derfor holde mig tekstn\u00e6rt til hver versions navnekonventioner.<\/p>\n\n\n\n

De sl\u00e5ende ligheder<\/h2>\n\n\n\n

Som med karakterernes navne forholder hver version af Nosferatu<\/em> sig forskelligt til grundteksten p\u00e5 nogle helt afg\u00f8rende punkter. S\u00e5 om end denne artikel ikke vil d\u00e6kke eller kommentere p\u00e5 andre filmversioner af Dracula<\/em>, s\u00e5 er det afg\u00f8rende at s\u00e6tte Nosferatu<\/em>-filmene i kontekst af sin inspirationskilde.<\/p>\n\n\n\n

I samtlige versioner tager ejendomsm\u00e6gleren Jonathan Harker til de Karpatiske Bjerge i Transsylvanien for at gennemf\u00f8re en boligkontrakt med den mystiske eneboer Grev Dracula. Om end de lokale advarer ham, bliver den naive mand hurtigt fanget i grevens spind, der bruger ham som en levende blodpose for sin um\u00e6ttelige hunger, imens han forbereder sig p\u00e5 sin rejse til England ombord p\u00e5 skibet Demeteren.<\/p>\n\n\n\n

Det lykkedes Jonathan at undslippe sit fangenskab, og han vender tilbage til sin hjemby, men ikke f\u00f8r Dracula allerede har indlogeret sig og begyndt at manipulere hans forlovede Mina og deres n\u00e6re omgangskreds fra skyggerne.<\/p>\n\n\n\n

De umiddelbare ligheder g\u00f8r det forst\u00e5eligt, hvorfor Bram Stokers enke valgte at sags\u00f8ge producerne bag Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em>, da den udkom i 1922, hvilket hun var succesfuld i. Men hvad end det skyldtes et mislykket fors\u00f8g p\u00e5 netop at undg\u00e5 s\u00f8gsm\u00e5l eller snarere, fordi Murnau og manuskriptforfatter Henrik Galeen havde en anden vision end Stokers, s\u00e5 er de resulterende forskelle markante.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Orlok g\u00f8r sig klar til at angribe en matros ombord p\u00e5 Demeteren. Murnau har taget de animalske kendetegn fra Greven i bogen og fremh\u00e6vet dem.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Grevens udseende<\/h2>\n\n\n\n

Vampyren Orlok og Dracula deler m\u00e5ske bop\u00e6l samt en hunger efter Jonathans udk\u00e5rne, men de er ikke desto mindre ganske forskellige monstre.<\/p>\n\n\n\n

I Dracula<\/em> introduceres greven s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

\n

Within stood a tall old man, clean shaven save for a long white moustache [\u2026] His face was a strong aquiline with high bridge of the thin nose and peculiarly arched nosetrils; with a lofty domed forehead [\u2026] The mouth so far as I could see it under the heavy moustache, was fixed and rather cruel-looking, with peculiarly sharp white teeth, these protruded over the  lips, whose remarkable ruddiness showed astonishing vitality for a man of his years.<\/p>\n(s. 22, s. 24)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Draculas animalske kendetegn fremh\u00e6ves her, hvilket fordrer hans rolle som et frygtsomt rovdyr. J\u00e6vnf\u00f8r Mathias Clasen er dette et klassisk redskab for at skr\u00e6mme l\u00e6seren igennem vores evolution\u00e6rt tr\u00e6nede, biologiske instinkter: \u201cAlpha predators with sharp teeth and hooked claws may be gone from our natural environments, but they live on in our horror stories.\u201d (Clasen, 2012, s. 387) Dog pointerer han om Dracula, at: \u201dHis cognitive powers vastly surpass those of carnivorous felines. He is a seasoned conversationalist, a suave businessman of cosmopolitan sophistication.\u201d (s. 388)<\/p>\n\n\n\n

Denne karakterbeskrivelse stemmer overens med Universal-filmens version af Dracula, spillet af den statsligt udseende Bela Lugosi, der udkom f\u00f8rst i 1933. Men for Murnaus version af vampyren, der gestaltes af skuespilleren Max Schreck, fral\u00e6gger han karakteren sin sofistikerede borgerlighed til fordel for det monstr\u00f8st Unheimliche<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Instrukt\u00f8ren f\u00f8lger traditionen fra tysk ekspressionisme, en artistisk filmbev\u00e6gelse, som florerede under Weimarrepublikken, og som ogs\u00e5 t\u00e6ller v\u00e6rkerne Doktor Caligaris Kabinet <\/em>(1920) samt Metropolis <\/em>(1927). Om bev\u00e6gelsen skriver filmhistoriker David Cook:<\/p>\n\n\n\n

\n

German Expressionism attempted to express interior realities through the means of exterior realities, or to treat subjective states in what was widely regarded at the time as a purely objective medium of representation.<\/p>\n(Cook 2004 s. 101)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

De mest m\u00e6rkbare kendetegn, som de observeres om Grev Dracula, er som f\u00f8lge af dette stiliseret for at give Grev Orlok en tydelig silhuet og et monstr\u00f8st udtryk, der billedligg\u00f8r den \u00e6ngsteligt naive Thomas\u2019 skr\u00e6k og r\u00e6dsel.<\/p>\n\n\n\n

Orlok materialiseres fra m\u00f8rket ud af sin slotsport med sammenfoldede h\u00e6nder, ligbleg kul\u00f8r og hensunkne skuldre. Hans ansigtstr\u00e6k er unaturligt elongerede ligesom hans fingre, der str\u00e6kker sig ud i sylespidse negle. Oversk\u00e6gget er barberet, mens de gennemborende \u00f8jne er skjult bag buskede \u00f8jenbryn, og i den smalle mund stikker en slanges to sylespidse hugt\u00e6nder frem (fig. 3). <\/p>\n\n\n\n

Hans skygge har sit eget liv og mod slutningen af filmen, ser vi den fri fra sin mesters krop som et enormt monster, der n\u00e6rmer sig Ellens sovekammer, som han angriber i nattens mulm og m\u00f8rke, da skyggen griber fast om hendes hjerte (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

Herzog og Eggers\u2019 vampyrvision<\/h2>\n\n\n\n

Herzog f\u00f8lger sin forg\u00e6ngers eksempel, da hans skuespiller Klaus Kinskis makeup mestendels ligner Schrecks, om end den af n\u00f8dvendighed er endnu mere overgjort. Den vesttyske instrukt\u00f8r filmer i farve, hvor Murnaus markante sort\/hvid-\u00e6stetik efterlader mere til seerens egen fantasi, og som resultat er Kinskis ansigtsmaling kridhvid med sorte rander under de bulnende pupiller (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

Samtidig gengiver Herzog n\u00f8je nogle af Murnaus mest ikoniske indstillinger af Orlok. Heriblandt skyggen, der lister op mod Ellens sovekammer (som ogs\u00e5 findes i Eggers\u2019 version (fig. 1)) samt Greven, der n\u00e6rmer sig kaptajnen ombord p\u00e5 Demeteren, oplyst af m\u00e5neskinnet, som reflekteres af sejlet og filmet i et skarpt fr\u00f8perspektiv.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Grev Dracula i Herzogs version, her spiller af Klaus Kinski. Om end monsterdesignet er lignende til Schrecks, s\u00e5 udtrykker Kinski en s\u00e6rlig melankoli, som giver vampyren et anderledes, menneskeligt pr\u00e6g.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Med Nosferatu<\/em> (2024) skifter Eggers komplet stil fra sine forg\u00e6ngere. I sit interview med BFI fremh\u00e6ver han historiske optegnelser af rum\u00e6nske adelsm\u00e6nd fra tiden, hvor Draculas angivelige inspirationskilde Vlad Tepisch ville have levet, som hans prim\u00e6re udgangspunkt for sin vampyr. (BFI, 46:30)<\/p>\n\n\n\n

Som en d\u00f8d adelsmand er skuespiller Bill Skarsgaards askegr\u00e5 ansigt d\u00e6kket af et majest\u00e6tisk, veltrimmet oversk\u00e6g samt plamager fra r\u00e5ddenskaben, der \u00e6der hans hud. Over zombiekroppen b\u00e6rer han en enorm pelsfrakke, alt imens skuespillerens dybe r\u00f8st ikke er ulig Stokers originale beskrivelse af grevens accent: \u201d\u2026saying in excellent English, but with a strange intonation.\u201d (Stoker 1897 s. 22) (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

Skarsgaard er som resultat anderledes dominerende b\u00e5de i gestik og mimik end sine tyske kollegaer. Hans bev\u00e6gelser er langsommelige, men bestemte, hvilket p\u00e5l\u00e6gger dem en klar autoritet. Og han fremvises som et beg\u00e6rligt, nogle gange attraktivt v\u00e6sen. Da Thomas finder ham sovende i sin kiste, rejser han sig i en fuldfrontal n\u00f8genindstilling, og da han senere angriber sin fange, suger han p\u00e5 Thomas\u2019 brystvorte som en sulten elsker.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Under presseturneen af Nosferatu <\/em>(2024) var Skarsgaards udseende som Grev Orlok en n\u00f8je holdt hemmelighed. Og i den endelige film skjules han det meste af tiden i m\u00f8rket.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det bl\u00f8dende s\u00e5r<\/h2>\n\n\n\n

Forskellene mellem de tre versioner er tydeligt observerbare i \u00e9n scene, som gentager sig over samtlige film: Her sk\u00e6rer Thomas sin finger p\u00e5 en br\u00f8dkniv, hvorefter greven kaster sig over ham i et pludseligt og dyrisk tab af kontrol (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

I Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em> n\u00e6rmer Orlok sig en panisk Thomas med stive rigor mortes-lignende bev\u00e6gelser, og \u00f8jnene f\u00e6stnet uden at blinke p\u00e5 sit bytte. Uhyggen l\u00e6gger her i Schrecks pludselige, n\u00e6rmest usynlige overgang fra lurvet, urov\u00e6kkende adelsmand til glubsk rovdyr, der ikke er af denne verden.<\/p>\n\n\n\n

I Nosferatu: The Vampyre<\/em> virker Dracula snarere erotisk stemt af at se det rubinr\u00f8de k\u00f8ds\u00e5r, som han gr\u00e5digt sutter p\u00e5 til Jonathans store forstyrrelse. Da Dracula tr\u00e6nger Jonathan op i en krog, sitrer Kinskis l\u00e6be af et um\u00e6tteligt had. Grevens vrede og opstemthed er en trussel, som er genkendelig fra vores eget f\u00f8lelsesliv, hvor Orloks uhyrlige mani snarere er en udenforst\u00e5ende trussel fra naturens h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n

I Nosferatu<\/em> (2024) holdes Orlok hovedsageligt i skyggerne. Hans enorme silhuet fylder hele sk\u00e6rmen og dominerer den fragile Thomas gennem sin blotte tilstedev\u00e6relse. Han er en ukendt entitet, da vi knap nok har f\u00e5et lagt \u00f8jne p\u00e5 ham f\u00f8r denne scene, og han kan hermed ogs\u00e5 forst\u00e5s som en mere traditionel b\u00f8hmand i stil med \u00e5nder og d\u00e6moner fra de moderne sp\u00f8gelsesfilm Sinister<\/em> (2012), Insidious<\/em> (2010) og The Conjuring<\/em> (2013).  <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Grev Orlok, der n\u00e6rmer sig en panisk Thomas Hutter, med stive bev\u00e6gelser efter han har sk\u00e5ret sin finger til blods. Scenen blev gentaget af de to remakes af Herzog og Eggers.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ud fra denne enkelte scene kan der tegnes en klar intention til hver films instrukt\u00f8r. Murnau bruger tysk ekspressionismens formalistiske sprog til at udtrykke en instinktiv frygt for rovdyrets d\u00f8delige angreb gennem Orloks d\u00f8dninge-ansigt, lange kl\u00f8er og stive, fikserede gang mod sit bytte. Herzogs skuespiller Kinski er mere naturalistisk i sin fremtoning, og det er her seerens evne til at sympatisere med Draculas vrede og opstemthed, der skr\u00e6mmer os. Sidst holder Eggers Orlok i skyggerne og bruger hans enorme silhuet til at lade ham dominere gennem sin imponerende, maskuline fysikalitet og mystiske identitet.<\/p>\n\n\n\n

Greven som en sygdom<\/h2>\n\n\n\n

Jeg har indtil nu holdt mig til f\u00f8rste akt af filmene, da det er her, der kan findes flest ligheder mellem de forskellige versioner af grundhistorien. Men s\u00e5 snart Demeteren har sin landgang i Wisborgs havn, er \u00e6ndringerne straks st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n

Da Demeteren ankommer til Whitby i Dracula<\/em> fokuseres der hovedsageligt p\u00e5 den afd\u00f8de kaptajn, som har surret sig til skibsroret, samt en r\u00e6kke d\u00f8de dyr, der findes i de omkringliggende omr\u00e5der timerne efter skibets ankomst (ss. 89-91).<\/p>\n\n\n\n

I de tre versioner af Nosferatu<\/em> har vampyren dog selskab i form af en h\u00e6r af pestbef\u00e6ngte rotter, der inficerer Wisborg. I samtlige film er det rotterne, som en forl\u00e6ngelse af vampyren, der truer hele byens overlevelse snarere end vampyren selv (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

Det er en fascinerende \u00e6ndring af historien, da Dracula i sin originale form ikke p\u00e5 denne vis symboliserer en d\u00f8delig sygdom. Snarere repr\u00e6senterer Dracula datidens frygt for seksuelt overf\u00f8rte sygdomme (STD\u2019er), som Clasen observerer:<\/p>\n\n\n\n

\n

By portraying Dracula as a disease carrier, Stoker invested his Count with the subtext of syphilis and tapped into the fear of sexually transmitted diseases that was widespread at the time.<\/p>\n(Clasen 2012 s. 389)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Men hvis det victorianske borgerskab i Stokers bog frygtede den kristne morals forfald gennem kvindens voksende libido, s\u00e5 l\u00e6gger Murnaus bekymringer snarere ved destruktionen af kroppen og herigennem civilsamfundet. Rotterne kan s\u00e5ledes l\u00e6ses som en reference til den d\u00f8delige influenzaepidemi, der h\u00e6rgede Europa under- og efter Den F\u00f8rste Verdenskrig, der i sig selv havde lagt det gamle kontinent i ruiner og dr\u00e6bt millioner. (Unrau 1996 s. 237)<\/p>\n\n\n\n

Herved giver Murnaus udeladelse af karakteren Van Helsing ogs\u00e5 mening. J\u00e6vnf\u00f8r filmforskeren Kristina DuRocher i sin artikel \u201dMen That Suck\u201d er Van Helsing;<\/p>\n\n\n\n

\n

[\u2026] the opposite of Dracula in nearly every way, from the explicit heartbeat he possesses to his overwhelming desire to help and cure while Dracula seeks to control and destroy.<\/p>\n(DuRocher 2016 s. 47)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Herzogs produktion var notorisk for at g\u00f8re brug af omkring 11.000 levende laboratorie-rotter til de pestinficerede byscener.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Bulwer er imidlertid ingenlunde en refleksion af Greven. Han er en mand af videnskaben, der i \u00e9n scene sammenligner Grev Orlok, ikke med den k\u00e5de dj\u00e6vel eller det glubske rovdyr, men i stedet den d\u00f8delige mikrobe, som myrder sin v\u00e6rt i m\u00f8rket. Men trods sin store viden kan han ikke forst\u00e5 Orloks monstr\u00f8se natur som andet end en virus, og han fejler derfor ogs\u00e5 i at redde Ellen, da hun tigger og beder ham om hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n

Grev Orlok og Ellen<\/h2>\n\n\n\n

Med udgangspunkt i denne pestmetafor fort\u00e6ller hver version af Nosferatu<\/em> sin egen historie om Grevens modus operandi. Nosferatu<\/em> (2024) l\u00e6gger sig p\u00e5 sin vis t\u00e6ttest op ad Dracula<\/em>. I begge fort\u00e6llinger spiller jagten p\u00e5 Grev Orlok en central rolle, da Professor Albin, Professor Sievers og Thomas Hutter samles i en pagt for at slagte vampyren, der plager Ellen. Dette er meget lig romanens sidste akt, hvor vampyrj\u00e6gerne motiveres af, at Mina l\u00e6gger for d\u00f8den, da Dracula har bidt hende (Stoker 1897 s. 316).<\/p>\n\n\n\n

De to slutninger er dog radikalt forskellige. I Dracula<\/em> lykkedes det m\u00e6ndene at dr\u00e6be Grev Dracula ved at plante en kniv dybt i hans hjerte (s. 400). Mens Ellen i Nosferatu<\/em> (2024) (som i alle Nosferatu<\/em>-filmene) ofrer sit liv ved at lade Orlok suge sit blod, indtil hanens f\u00f8rste galen ved solopgang, hvilket dr\u00e6ber vampyren.   <\/p>\n\n\n\n

Dog tilf\u00f8jer Eggers \u00e9n vigtig \u00e6ndring fra samtlige andre versioner. Dette forekommer allerede i anslaget, da Grev Orlok viser sig som en soved\u00e6mon for en yngre Ellen, efter hun beder til en frelserskikkelse i \u00e5bningsscenen (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

Hermed bindes Orlok og Ellen ul\u00f8seligt sammen i narrativet. Eggers fremh\u00e6ver, at det netop var Ellen-karakteren, som i Murnaus version er en s\u00f8vng\u00e6nger, der var en afg\u00f8rende faktor i hans valg til at adaptere Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em> snarere end Dracula<\/em>. (BFI 42:10-43:20)<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Ellen (Lily-Rose Depp) konfronteres af Grev Orlok, der manifesterer sig ved hendes side som en soved\u00e6mon, der f\u00f8rer epilepsianfald og mareridt med sig.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 9: Lucys samtaler med Dracula, hvor han udtrykker sin store savn over sin tabte menneskelighed.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Med Nosferatu: The Vampyre<\/em> havde Herzog lignende overvejelser om sin heltinde. Om Minas rolle i Dracula<\/em> siger Agata Luksza:<\/p>\n\n\n\n

\n

[\u2026] vampire narrative has been replicating the division of women into the \u2018pure\u2019 and the \u2018impure\u2019, cultivating the myth of female mysteriousness, and admonishing against female sexuality.<\/p>\n(Luksza, 2015, s.439)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Ved at kalde sin hovedperson for Lucy i stedet for Mina, personificerer hun b\u00e5de Lucys fristillede seksualitet og beg\u00e6rlighed samt Minas virtuose uskyldighed. Hun er begge kvinder i \u00e9n og udstiller hermed samfundets umulige standarder for kvinden snarere end at replicere dem (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

I Nosferatu<\/em> (2024) er denne dikotomi mere simpel, da den blot f\u00f8lger genrekonventioner. Som en eksorcisme-film hjems\u00f8ges Ellen igennem f\u00f8rste halvdel af filmen af paralyserende mareridt, der sender hende i ekstatiske og tranceagtige udbrud. Da Orlok konfronterer Ellen slipper han pestrotterne fri, fordi han \u00f8nsker at besidde Ellen af hendes egen fri vilje \u2013 hvilket han p\u00e5tvinger hende ved at dr\u00e6be dem, som st\u00e5r hende n\u00e6rmest.<\/p>\n\n\n\n

Den moderne vampyr<\/h2>\n\n\n\n

Eggers har i interviews bem\u00e6rket, at han med sin film \u00f8nskede at g\u00f8re vampyren uhyggelig igen ved at f\u00f8re den tilbage til sine originale r\u00f8dder. (BFI 46:20-46:50) Men ved at f\u00e6stne vampyrens motivation til Ellens indre f\u00f8lelsesliv, fremst\u00e5r Orlok her langt mere moderne end sine forg\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n

Her bliver vi et \u00f8jeblik n\u00f8dt til at zoome ud, for at betragte det omkringliggende landskab af samtidens vampyrer.  I sin artikel \u201dSleeping with a Vampire\u201d skriver Agata Luksza, at vores tids vampyr repr\u00e6senterer den europ\u00e6iske\/amerikanske kulturs fantasier og angstfuldheder ang\u00e5ende feminin identitet og seksualitet. (Luksza 2015 s. 431)<\/p>\n\n\n\n

Hvor kvindens sexlyst i bogstavelig forstand blev d\u00e6moniseret i Dracula<\/em>, s\u00e5 er den moderne vampyr et objekt, der beg\u00e6res af den unge, kvindelige hovedperson. Om vampyrer som Edward fra Twilight<\/em> og Bill Compton fra True Blood<\/em> skriver hun: \u201cAll other characters, and leading males in particular, are constructed in relation to the heroine.\u201d (s. 433). Fokus er her p\u00e5 individets kamp mod samfundets forventninger over for sin egen latente seksualitet.<\/p>\n\n\n\n

Det er hermed ironisk, at Eggers netop peger en drillende finger mod Robert Pattinsons Edward Cullen (en skuespiller, han arbejdede sammen med p\u00e5 The Lighthouse<\/em>) i sit interview med BFI. (BFI 46:30) For med sit konventionelt maskuline udseende samt motivation omkring den lidende heltinde, som han dominerer, har Grev Orlok mere til f\u00e6lles med Pattinsons glinsende, p\u00e6ne sexgud, end med den pestinficerede, monstr\u00f8se Max Schreck (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: Det kan m\u00e5ske siges, at der er langt imellem Robert Pattinsons skinnende sexgud fra \u2019Twilight\u2019 og Skarsgaards udd\u00f8de adelsmand. Men begge omkranser heltindens k\u00f8delige beg\u00e6r.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Dette aspekt besl\u00e6gter samtidig filmen med post horror-bev\u00e6gelsen (nogle gange kaldet eleveret horror), som Eggers selv har v\u00e6ret en aktiv del af med sine to f\u00f8rste film The Witch<\/em> og The Lighthouse<\/em>. J\u00e6vnf\u00f8r David Churchs analyse af bev\u00e6gelsen \u201dPost-Horror: Art, Genre, and Cultural Elevation\u201d er disse film s\u00e5som The Babadook<\/em> (2014) s\u00e6rligt karakteriseret som sorgfort\u00e6llinger, hvor monsteret er en legemligg\u00f8relse af hovedpersonens melankoli. (Church 2020 s. 78) Disse internaliserede traumer manifesteres i virkeligheden og oprydder status quo, som det ses i The Witch<\/em>, The Babadook<\/em> og Hereditary<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Ligeledes er det tilf\u00e6ldet med Nosferatu<\/em> (2024), hvor vampyren repr\u00e6senterer Ellens internaliserede traumer og sorg k\u00f8deliggjort, snarere end et st\u00f8rre samfundsonde. Som jeg nu vil vise, st\u00e5r dette i kontrast til Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em> samt Nosferatu: The Vampyre<\/em>, hvor fokus snarere er p\u00e5 kollektivet og specifikt civilsamfundets opl\u00f8sning i sin kontakt med D\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n

Borgerskabets d\u00e5rskab <\/h2>\n\n\n\n

I begge film fungerer pesten som en ustoppelig urkraft, som borgerskabets autoriteter er magtesl\u00f8se overfor. I Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em> b\u00e6res fl\u00e5der af kister gennem g\u00e5gaderne, der ellers er lagt \u00f8de hen. Og Herzog s\u00e6tter i endnu h\u00f8jere grad begivenhederne p\u00e5 spidsen, da Lucy desperat l\u00f8ber igennem en lallende skare af byboere, der fejrer deres snarlige undergang, alt imens rotterne g\u00e5r dem til anklerne.<\/p>\n\n\n\n

I mods\u00e6tning til i Nosferatu<\/em> (2024), hvor Prof. Albin allierer sig med Ellen for at fyldestg\u00f8re hendes martyrdom, s\u00e5 er der ingen autoritetsfigurer, der lytter til Ellen samt Lucys kald om at besejre vampyren i de to tyske versioner. B\u00e5de Bulwer og Van Helsing ignorerer kvindens bekymringer som hysteri, mens de dedikerer sig til det kendte univers\u2019 love og regler.<\/p>\n\n\n\n

Ligesom i Fritz Langs tyske, ekspressionistiske film M<\/em>, s\u00e5 forbig\u00e5r civilbefolkningen i Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em> retsstaten og ud\u00f8ver selvt\u00e6gt, da de p\u00e5 egen h\u00e5nd id\u00f8mmer den forestillede synder. I M <\/em>er det barnemorderen Hans Becket, der findes skyldig i folkets domstol og her er det Knock, som jages ud af byen.<\/p>\n\n\n\n

Endnu v\u00e6rre g\u00e5r det i Nosferatu: The Vampyre<\/em>. Her er det Jonathan, der bliver bundet af vampyrens forbandelse i mods\u00e6tning til Dracula<\/em>, hvor det er Mina (Stoker 1897 s. 310). (fig. 11) Lucy pr\u00f8ver at redde sin mand ved at sp\u00e6rre ham inde med en cirkel af salt, men det fejes v\u00e6k med af hushj\u00e6lpen, og i filmens isnende slutning ridder Jonathan mod Riga for at sprede pesten videre.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 11: Bruno Ganz som Jonathan Harker, der ender som Grev Draculas arvtager i Herzogs nihilistiske slutning, hvor ondskaben sejrer og pestsygdommen f\u00f8res videre.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I stedet for at stoppe hans fremtidige h\u00e6rgen, tilbageholder Wisborgs resterende politimagt Van Helsing, der impotent har stukket en p\u00e6l igennem hjertet p\u00e5 Dracula, efter at Lucy allerede har besejret ham. Hermed er borgerskabet ikke blot hj\u00e6lpel\u00f8st, men ligefrem medskyldig i at sprede den iboende ondskab, som vampyren repr\u00e6senterer.<\/p>\n\n\n\n

Denne satiriske fremvisning af civilsamfundets opl\u00f8sning gennem borgerskabets d\u00e5rskab og befolkningens desperate voldsaktioner reflekterer begge filmskaberes samtid. J\u00e6vnf\u00f8r Cook om Werner Herzog:<\/p>\n\n\n\n

\n

The generation of young filmmakers represented by das neue Kino grew up in an Americanized, economically prospering Germany; they were only dimly aware of the Nazi past.<\/p>\n(Cook 2004 s. 584)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Herzog spejler hermed sin samtids Vesttysklands bl\u00e5\u00f8jede naivitet og potentielle fald til fascismens ondskab med Murnaus efterkrigssamfund, der som bekendt endte i kl\u00f8erne p\u00e5 Hitlers nationalsocialisme.<\/p>\n\n\n\n

Konklusion<\/h2>\n\n\n\n

Ved at anskue de tre vampyrer som de fremst\u00e5r i hver sin udgave af Nosferatu<\/em> kan vi drage en r\u00e6kke konklusioner om det opland, de hver is\u00e6r stammer fra.<\/p>\n\n\n\n

Den originale Nosferatu: Eine Symphonie des Grauens<\/em> er s\u00e5ledes en sl\u00e5ende genfortolkning af Stokers roman, hvor en pestepidemi introduceres for at fremme Orloks rolle som D\u00f8dens budbringer af en gammel verdensorden i opl\u00f8sning. Vampyrens udseende er ligeledes fordret af datidens ekspressionistiske bev\u00e6gelse, da Orloks monstr\u00f8sitet markeres gennem en kreativ brug af skygger samt Schrecks animalske fremtr\u00e6den.<\/p>\n\n\n\n

Med Nosferatu: The Vampyre<\/em> er Herzog tydeligvis opm\u00e6rksom p\u00e5 d\u00e9n films ikonografi, da han pligtskyldigt og n\u00f8jsomt gendanner mange indstillinger, og selvom Orlok nu er kaldet Dracula, b\u00e6rer han Orloks genkendelige karakteristika.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig g\u00f8r Herzog filmen til sin egen ved at g\u00f8re Draculas ondskab mere menneskelig, bundet i f\u00f8lelser af malplaceret beg\u00e6r og vrede. Instrukt\u00f8ren retter anklagende opm\u00e6rksomheden mod borgerskabets d\u00e5rskab og s\u00e5gar medvirken i Draculas decimering af civilsamfundet. Hvor Orlok m\u00e5 lade livet i den originale version, s\u00e5 lever ondskabens forbandelse videre i form af Jonathan, imens autoriteterne ser til fra sidelinjen.<\/p>\n\n\n\n

I denne optik skifter Eggers gear med Nosferatu<\/em> (2024). Hans film l\u00e6gger sig langt t\u00e6ttere op ad Stokers bog. Her er autoriteterne genopsat som noble krigere i den gode sags tjeneste, og monsteret Orloks modus operandi f\u00f8lger den moderne Hollywood-fort\u00e6lling fra YA-film som Twilight<\/em> samt post-horror-bev\u00e6gelsen ved at kigge indad mod den kvindelige hovedpersons traumeoplevelse snarere end det bredere samfunds opl\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n

Dette kan i sig selv siges at v\u00e6re en kvalitet, da det placerer Ellen som filmens centrale motiverende faktor for alle andre (m\u00e6nd) omkring sig. Men hvor vi stadig i dag kan spejle vor tids utroligheder i Murnau og Herzogs mareridtsvisioner, s\u00e5 er Nosferatu<\/em> (2024) snarere en \u00e6stetisk \u00f8velse i at modernisere en gammel fort\u00e6lling gennem nyere genrekonventioner.<\/p>\n\n\n\n

De tyske versioner f\u00f8les p\u00e5 den facon mere tidslig end Eggers\u2019. For i en tid med krig, pandemi og fascismens sp\u00f8gelse igen ved magttinden, er Orloks ondskab stadig allestedsn\u00e6rv\u00e6rende i vores samfund.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n