{"id":13126,"date":"2025-03-06T20:06:40","date_gmt":"2025-03-06T19:06:40","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=13126"},"modified":"2025-03-06T20:49:33","modified_gmt":"2025-03-06T19:49:33","slug":"sebastian-cordes","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2025\/03\/sebastian-cordes\/","title":{"rendered":"N\u00e5r helten er en husmor: Sebastian Cordes\u2019 k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til Chantal Akerman"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Sebastian Cordes\u2019 essay udforsker Chantal Akermans Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles<\/em> og filmens radikale blik p\u00e5 kvindeliv, omsorgsarbejde og kedsomhedens \u00e6stetik. Teksten er til tider n\u00e6rmest underdanig, for Cordes k\u00e6rlighed er af den type, der giver plads til at udvikle sig, anskue verden p\u00e5 en anden m\u00e5de, lave film p\u00e5 nye m\u00e5der.<\/h5>\n\n\n\n

I Marianne Larsens digt \u201cen intellektuels pr\u00f8velser\u201d fra 1974 m\u00f8der vi en intellektuel (mandlig) rejsende, der har rejst med tog i to d\u00f8gn med sine fyrre kilo tunge kufferter. P\u00e5 baneg\u00e5rden s\u00e6tter han sig med et magasin for at l\u00e6se og t\u00e6nker: \u201dtusinde udearbejdende husm\u00f8dre \/ slapper p\u00e5 samme m\u00e5de i det samme \u00f8jeblik \/ af med et eller andet ugeblad: \/ f\u00f8rst nu forst\u00e5r jeg dem rigtigt \/ forst\u00e5r deres \u00f8rkesl\u00f8se tr\u00e6thed \/ t\u00e6nker den intellektuelle.\u201d F\u00f8rst nu forst\u00e5r han husmorens tr\u00e6thed. T\u00e6nker han. Som l\u00e6ser har man sin tvivl. For bortset fra l\u00e6sesituationen, s\u00e5 er der ikke meget i hans tilv\u00e6relse, der ligner husmorens erfaringer. Og i mods\u00e6tning til den intellektuelle mands liv, s\u00e5 er husmorens ogs\u00e5 minimalt beskrevet i litteraturen.<\/p>\n\n\n\n

Marianne Larsens digt er en unders\u00f8gelse af, hvordan litteraturen kan fort\u00e6lle om husm\u00f8dre og deres udmattelse. Og det grundl\u00e6ggende svar lyder: Det kan den som udgangspunkt ikke. For den erfaring kan ikke rummes i den form, som er litteraturens foretrukne: Historien om heltens rejse. Selvom jeg ved mere om litteraturhistorien end om filmhistorien, s\u00e5 t\u00f8r jeg godt vove den p\u00e5stand, at den form ogs\u00e5 har pr\u00e6get filmhistorien. Man kan eksempelvis sk\u00e6ve til filmmagasinet Sight & Sound<\/em>s <\/em>k\u00e5ring af verdenshistoriens bedste film, en k\u00e5ring der finder sted hvert tiende \u00e5r ved en afstemning blandt filmkritikere og -akademikere m.fl. I fem \u00e5rtier toppede Orson Welles\u2019 Citizen Kane<\/em> listen. I 2012 stemte kritikerne for Alfred Hitchcocks Vertigo<\/em> (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1. Jeanne Dielman<\/em> blev i 2022 k\u00e5ret som verdens bedste film af Sight & Sound<\/em> og erstattede dermed tidligere vindere som Citizen Kane<\/em> og Vertigo<\/em>.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Men i 2022 faldt valget for f\u00f8rste gang p\u00e5 en film af en kvindelig instrukt\u00f8r. Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles,<\/em> hvori instrukt\u00f8ren Chantal Akerman gennem mere end tre timer lader os f\u00f8lge en husmor i hendes dagligdag i tre dage. Filmen fra 1975 (\u00e5ret efter Larsens digt) er s\u00e5ledes et ret radikalt bud p\u00e5, hvordan filmen kan fort\u00e6lle om husm\u00f8dre og deres udmattelse. Og k\u00e5ringen aff\u00f8dte n\u00e6rmest som forventet en masse kritik. \u201dEn milep\u00e6l for t\u00e5belig woke revurdering\u201d, skrev manuskriptforfatteren Paul Schrader blandt andet.<\/p>\n\n\n\n

Hverken filmen eller kritikken af k\u00e5ringen kendte jeg til, f\u00f8r jeg gav mig i kast med filminstrukt\u00f8r Sebastian Cordes\u2019 bog Verdens bedste film<\/em> \u2013 et essay i n\u00e6rheden af Chantal Akerman<\/em>, udkommet p\u00e5 forlaget Kronstork. Et essay som Cordes i \u00e5revis har dr\u00f8mt om at skrive, men som k\u00e5ringen for alvor gav anledning til, og i hvilket han i sm\u00e5 noter tager os gennem filmens adstadige sekvenser og de mange temaer og fortolkninger, den giver anledning til.<\/p>\n\n\n\n

Vedligeholdelsen af livet<\/h2>\n\n\n\n

\u201dJeg synes at meget af livet g\u00e5r ud p\u00e5 at vedligeholde livet,\u201d (s. 67) skriver Cordes i sin k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til Chantal Akermans film og nikker samtidig til Vedligeholdelsens poetik<\/em> af Mille Breyen Hauschildt, der s\u00f8ger at synligg\u00f8re det kedelige, langsommelige, dr\u00f8je, livsopretholdende og livsvigtige arbejde i at vedligeholde hjemmet og verden \u2013 og ogs\u00e5 inddrager Chantal Akermans film i sin analyse.<\/p>\n\n\n\n

For Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles<\/em> viser os netop, at vedligeholdelsen er langsommelig, kedelig, dr\u00f8j. I lange scener med kun en kameraindstilling og med minimale klip g\u00e5r Jeanne Dielman som en anden Mrs. Dalloway gennem sin dag: vasker op, k\u00f8ber ind, skr\u00e6ller kartofler, laver mad til sin s\u00f8n, l\u00e6ser lektier med sin s\u00f8n, lukker m\u00e6nd ind i sit sovev\u00e6relse (fig.2). Man kan ane den \u00f8rkesl\u00f8se tr\u00e6thed, som Larsen beskrev i sit digt. Og s\u00e5 passer Jeanne Dielman sit arbejde som sexarbejder. For hvilket andet job kan man egentlig varetage, n\u00e5r man samtidig skal holde hus, sp\u00f8rger Cordes i sit essay. Og mens andre sp\u00f8rgsm\u00e5l i bogen lades meget \u00e5bne, s\u00e5 virker dette snarere retorisk: svaret er intet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2. Jeanne skr\u00e6ller kartofler.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Akerman viser os det feminiserede omsorgsarbejde i al dets omfang. Langsomt og med f\u00f8lsomhed skr\u00e6ller Dielman kartofler, pudser s\u00f8nnens sko, l\u00e6gger det nyvaskede bestik sirligt p\u00e5 plads. Der er en protest i at give det usynlige plads. Det feminine, der ellers er forvist til skyggerne. Mens Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles<\/em> dv\u00e6ler ved alt det, vi \u2013 publikum, kameraer og filminstrukt\u00f8rer \u2013 normalt ikke ser, alts\u00e5 det \u00f8rkesl\u00f8se husarbejde, det der ikke h\u00f8rer til i heltefort\u00e6llinger, s\u00e5 glider den n\u00e6rmest ubem\u00e6rket hen over det sexarbejde, der ellers ville kalde p\u00e5 et kamera i mere klassiske film. Jeanne Dielman lukker en mand ind i lejligheden, tager hans overt\u00f8j og f\u00f8lger ham ind i sovev\u00e6relset, en d\u00f8r lukkes, tiden g\u00e5r, manden f\u00e5r sin jakke, betaler Jeanne og g\u00e5r (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3. Jeanne tager imod en mands overt\u00f8j og \u201cer sk\u00e5ret over i framen\u201d, som Cordes skriver (s. 19).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

\u201dFarten i den scene g\u00f8r, at jeg n\u00e6sten glemmer at det sker. Jeg skal<\/em> ikke huske det. Havde scenen forekommet i en mere traditionel film (og havde det m\u00e5ske v\u00e6ret en mand, der instruerede den) havde vi sv\u00e6lget i sex-akten, men her er det vigtige i hendes liv timerne med rutinerne, ikke minutterne i sengen,\u201d skriver Cordes (s. 73). Det er en film uden dramatiske bue. Her er ingen aktantmodel, der g\u00f8r det muligt at forudsige handlingen.<\/p>\n\n\n\n

Mange vil nok opleve filmen som kedelig. Det havde jeg muligvis ogs\u00e5 gjort, hvis jeg ikke f\u00f8rst havde l\u00e6st Cordes\u2019 omhyggelige gennemgang og derfor havde hans blik med mig, mens jeg s\u00e5 den. Men Cordes har aldrig kedet sig. Og det til trods for at han f\u00f8rste gang han s\u00e5 filmen, missede de sidste minutter af filmen, og dermed ikke s\u00e5 den dramatiske slutning, og derfor i flere \u00e5r troede, at det var en film om en kvinde, der rydder op i tre timer: \u201dJeg syntes det var et mesterv\u00e6rk,\u201d skriver han om sin f\u00f8rste oplevelse med filmen (s. 10).<\/p>\n\n\n\n

Hvad er kanon?<\/h2>\n\n\n\n

Cordes\u2019 bog er en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles<\/em>. Og til instrukt\u00f8ren. Og et forsvar for filmens nye status som verdens bedste. Men det er et forsvar, han selv k\u00e6mper med. \u201dEthvert forsvar for f\u00f8rstepladsen har individualiseret hende (alts\u00e5 Akerman, red.) som auteur<\/em>. Forgreninger glemmes. Jeg falder i samme f\u00e6lde konstant,\u201d skriver han om sine kvaler (s. 167). For mens han elsker filmen, og selvsagt vil give den alle priser i verden, s\u00e5 er han ogs\u00e5 bevidst om, at kanonisering kommer med en pris. For mens der er god plads i yderkanten af filmhistorien, s\u00e5 er der mindre plads inde i varmen. Cordes vil n\u00f8digt putte filmen \u2013 og instrukt\u00f8ren \u2013 i b\u00e5s. Han udtrykker stor ambivalens over, at den film, han selv elsker \u2013 og i \u00e5revis har \u00f8nsket at skrive om \u2013 blev udr\u00e5bt til filmhistoriens st\u00f8rste. For kanoniseringen risikerer at fastl\u00e5se l\u00e6sningen af filmen. Men hvordan undg\u00e5r man at s\u00e6tte filmen i bur \u2013 som en kvinde i et liv som omsorgsgiver?<\/p>\n\n\n\n

\u201dAt bev\u00e6ge sig horisontalt gennem emnerne og ikke h\u00e6ve sig op til et universelt blik. S\u00e5dan m\u00e5 det g\u00f8res her, har jeg besluttet mig for,\u201d skriver Cordes (s. 22). Og den beslutning s\u00e6tter sig igennem i essayet, der ikke blot er unders\u00f8gende og pr\u00f8vende, som genren tilskriver, men ogs\u00e5 helt konkret brudt op i sm\u00e5 tekstbidder, noter som l\u00e6seren selv kan forbinde med hinanden, og imellem noterne \u2013 indskudt i bl\u00e5t (bortset fra et par gange hvor korrekturen har misset farven) \u2013 krydsklippes til beskrivelser af samtlige af filmens scener. Essayet mimer filmsproget, det mimer Cordes\u2019 ambivalens, hans t\u00f8ven. Flere steder begynder han sine betragtninger med et \u201djeg f\u00f8ler at\u201d, og p\u00e5 den m\u00e5de tr\u00e6der Cordes ud af autoriteten; dette er hans<\/em> l\u00e6sning. Ikke den endegyldige l\u00e6sning.<\/p>\n\n\n\n

Respekten for Akerman som filmmager gennemsyrer teksten. Til tider er den n\u00e6rmest underdanig: \u201dEr bogen jeg skriver en hyldest leveret uden samtykke?\u201d sp\u00f8rger Cordes sig selv (s. 169). For han er oprigtigt i tvivl: Ville Akerman, den udgr\u00e6nsede og gr\u00e6nseafs\u00f8gende instrukt\u00f8r, mon ikke v\u00e6gre sig ved at blive kanoniseret?<\/p>\n\n\n\n

Det, der undslipper<\/h2>\n\n\n\n

Det sp\u00f8rgsm\u00e5l forbliver ubesvaret, men i hvert fald bliver det vanskeligt at s\u00e6tte Akerman i bur. For hun er, som Cordes skriver, \u00e9n der undslipper. Det er hele hendes projekt. Ikke kun i den film, der nu b\u00e6rer titlen som verdens bedste, men i alt hendes arbejde, som Cordes grundigt og nysgerrigt udfolder. Hendes arbejde bev\u00e6ger sig i kanterne. M\u00e5ske er det ikke woke, m\u00e5ske er det faktisk queer, fors\u00e6tter Cordes sine spinderier:<\/p>\n\n\n\n

Men det er ikke queer, som vi ofte t\u00e6nker det med flamboyante parader og pailletter. Det er  \u201dqueerkedsomhed,\u201d skriver han (s. 70), en \u201dunders\u00f8gende queerness, en vaklende anderledeshed der hele tiden fejler i sin unders\u00f8gelse, men tager fejlen med sig og vender tilbage til den, vender den om og s\u00e6tter den foran sig som et badge of honour<\/em>\u201d (s. 47).<\/p>\n\n\n\n

I sit essay fors\u00f8ger Cordes at g\u00f8re det samme: Han vender alle scenerne, alle klippene, alle de mulige perspektiver og l\u00e6sninger. Handler Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles <\/em>om kvindelighed og queerhed? Eller m\u00e5ske om tavshed, fordi vi aldrig h\u00f8rer eller ser de breve, hun igen og igen sender. Hendes stemme er v\u00e6k, filmen er fyldt med en \u201dtomhedens \u00e6stestik, en tavshedens metode,\u201d skriver Cordes (s. 125) (fig. 4). Er det en film om omsorg? Om ensomhed? Handler Akermans arbejde om j\u00f8diskhed og fremmedhed? \u201dEr hun hjemmets filmskaber, eller netop det modsatte? Er det s\u00e5dan at kun \u00e9n der ikke kan finde hjem, bliver ved med at unders\u00f8ge hvad hjem er?\u201d sp\u00f8rger Cordes og undlader at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let (s. 151). Det vigtige er ikke at lukke l\u00e6sningen af filmen, men at \u00e5bne den.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4. I mange af filmens statiske indstillinger forlader Jeanne billedrammen, som st\u00e5r tom tilbage.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Derfor stikker Cordes\u2019 essay ogs\u00e5 i mange retninger. Det er til tider n\u00e6rmest et manifest, n\u00e5r det kritiserer en filmbranche, der til trods l\u00f8fter om at sikre mere diversitet, ikke \u00e6ndrer ved sine grundl\u00e6ggende strukturer. Det er nostalgisk i sine \u00f8nsker for b\u00e5de kunsten og kritikken, n\u00e5r Cordes konstaterer, at der \u00e5benbart var engang, hvor \u201d<\/strong>man bare kunne namedroppe Derrida i en filmanmeldelse\u201d (s. 195). Men det er ogs\u00e5 en tekst, det er vanskeligt at gribe om. En tanke opst\u00e5r hos Cordes \u2013 og hos mig som l\u00e6ser \u2013 men inden jeg n\u00e5r at forf\u00f8lge den, er den gledet ud i mellemrummene mellem de korte afsnit, som opvaskevand mellem Jeanne Dielmans gummihandskebekl\u00e6dte fingre.<\/p>\n\n\n\n

Det er naturligvis en del af pointen, for Cordes er som n\u00e6vnt ganske tydelig omkring sit b\u00e5de etiske og \u00e6stetiske projekt. Intet skal holdes fast. Men det er ogs\u00e5 ganske frustrerende, og som l\u00e6ser er det sv\u00e6rt at holde fast. Efterh\u00e5nden begynder jeg at kede mig under l\u00e6sningen. Som jeg ogs\u00e5 g\u00f8r under filmen. Og havde jeg ikke f\u00f8rst l\u00e6st Cordes\u2019 bog, er jeg ikke sikker p\u00e5, at jeg havde set filmen til ende. Men kedsomheden er jo ogs\u00e5 et tema. For Akerman s\u00e5vel som for Cordes, der tidligere har skrevet en hel bog om kedsomheden. Er der en pointe i kedsomheden: Det er sv\u00e6rt at t\u00e6nke andet. Og det er b\u00e5de frustrerende og saligg\u00f8rende i en tid, hvor enhver kedsomhed ellers er elimineret af den lille sk\u00e6rm for enden af vores h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n

At skrive om det elskede<\/h2>\n\n\n\n

\u201dDet mislykkes altid at tale om det, man elsker,\u201d hedder et essay af Roland Barthes om forfatteren Stendahl (det gav ikke lige mening, at namedroppe <\/em>Derrida, s\u00e5 det m\u00e5 blive Barthes for denne gang). Men selvom den franske t\u00e6nker havde ret i meget, s\u00e5 tog han nok fejl her, for Sebastian Cordes lykkes i den grad med at skrive om det han elsker. Ikke mindst fordi han hele tiden holder sin k\u00e6rlighed frem for l\u00e6seren, s\u00e5 vi kan se den. Det var ogs\u00e5 Roland Barthes, der erkl\u00e6rede forfatteren d\u00f8d. Men forfatteren bag essayet er ikke d\u00f8d, for kritikeren, l\u00e6seren, seeren er i h\u00f8j grad levende. Og det er Cordes ogs\u00e5 bevidst om.  <\/p>\n\n\n\n

Derfor handler essayet ogs\u00e5 om ham, om hans rejser til New York, om hans barndom, hans mor, hans \u00e6stetiske ambitioner. Er det v\u00e6sentligt? Ja, for Cordes unders\u00f8ger ikke bare Akermans film, han unders\u00f8ger ogs\u00e5, hvad der betyder noget for l\u00e6sning af et v\u00e6rk. Han sp\u00f8rger b\u00e5de sig selv og l\u00e6seren, hvad der betyder noget for hans l\u00e6sning af Akerman? Og jeg m\u00e5 selvsagt sp\u00f8rge, hvad p\u00e5virker min l\u00e6sning af hans l\u00e6sning? De seneste uger har der v\u00e6ret en heftig debat om s\u00e6rligt en teateranmelder ved Politiken, fordi han angiveligt havde skrevet for meget om sit privatliv og sine erfaringer som fraskilt far.<\/p>\n\n\n\n

Men er det ikke netop at spille med \u00e5bne kort? Vores egne erfaringer spiller altid ind i, hvordan vi m\u00f8der en teaterforestilling, en film, en bog. Det er naivt at tro andet. Hvis kritikeren l\u00e6gger sine erfaringer frem, s\u00e5 kan vi i det mindste forholde os til, om de ligner vores eller ej. Vi ved hvorfra anmelderen taler.<\/p>\n\n\n\n

Og hvorfra taler jeg? Jeg er n\u00e6ppe blevet bedt om at anmelde Cordes\u2019 bog fordi jeg er ekspert i Akerman, i belgiske film, ja faktisk i film overhovedet. Til geng\u00e6ld har jeg i hele mit professionelle liv besk\u00e6ftiget mig med kvinders liv, erfaringer, relationer og med feminisme. N\u00e5r jeg ser Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles<\/em>, s\u00e5 er det ogs\u00e5 det blik, jeg f\u00f8rst kaster p\u00e5 filmen. En kvinde fanget i det liv, der er de fleste kvinder forundt, spundet ind i omsorgens p\u00e5 samme tid vidunderlige livgivenhed og kedsommelige gentagelser (fig. 5). Et liv med meget f\u00e5 n\u00e6re relationer. Et liv, hvor det eneste arbejde, man kan passe, er det, der foreg\u00e5r inden for sovev\u00e6relsets fire v\u00e6gge, sexarbejdet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5. Jeanne pudser m\u00f8jsommeligt sin s\u00f8ns sko.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Jeg ser ved f\u00f8rste \u00f8jekast en tragedie. Men er Jeanne Dielman en tragisk figur? Eller er den klassiske feministiske l\u00e6sning en afvisning af den betydning, der er i omsorgen, men ogs\u00e5 af det opr\u00f8r, hun i Akermans kameralinse g\u00f8r mod de g\u00e6ldende regler for hvilke historier, der er v\u00e6rd at fort\u00e6lle? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l stiller Cordes, og hans bog udfordrer og opfordrer mig til andre l\u00e6sninger end dem, jeg ellers ville forfalde til. Det er det, der er styrken i Cordes\u2019 k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til Akerman: Han n\u00e6gter at holde hende fast, til trods for at k\u00e6rlighed ofte kan g\u00f8re netop det, binde os fast i et s\u00e6rligt blik p\u00e5 den elskede \u2013 uanset om denne er et menneske eller en film. Men k\u00e6rlighed er selvf\u00f8lgelig at give plads til at vi kan udvikle os, anskue verden p\u00e5 en anden m\u00e5de, lave film p\u00e5 nye m\u00e5der. Og den k\u00e6rlighed gennemsyrer Cordes\u2019 l\u00e6sning.<\/p>\n\n\n\n

Selv er han bekymret: \u201dJeg f\u00e5r en skamfuld f\u00f8lelse af at jeg i sidste ende m\u00e5ske skriver om filmen i en slags usympatisk jalousi. Hvis jeg skriver nok om den, smitter den m\u00e5ske af p\u00e5 mig. I h\u00e5bet om at indg\u00e5 i det kredsl\u00f8b som filmen befinder sig i. D\u00f8m mig ikke for h\u00e5rdt p\u00e5 dette\u201d (s. 204). <\/p>\n\n\n\n

Jeg agter ikke at d\u00f8mme ham. Indg\u00e5r vi nogensinde i en samtale med et v\u00e6rk uden forventningen om at f\u00e5 noget med derfra: M\u00e5der at t\u00e6nke p\u00e5, m\u00e5der at tale p\u00e5, muligheden for at indg\u00e5 i en st\u00f8rre samtale om v\u00e6rket? Det tror jeg ikke. Og det er ikke noget at skamme sig over.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
    \n
  • Jeanne Dielman, 23, Quai du Commerce, 1080 Bruxelles<\/em>. Instruktion og manuskript: Chantal Akerman. Fotografi: Babette Mangolte.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
      \n
    • Barthes, Roland: Forfatterens d\u00f8d og andre essays<\/em>, Gyldendal 2004.<\/li>\n\n\n\n
    • Cordes, Sebastian: Verdens bedste film – et essay i n\u00e6rheden af Chantal Akerman<\/em>, Kronstork 2025.<\/li>\n\n\n\n
    • Hauschildt, Mille Breyen : Vedligeholdelsens poetik<\/em>, Laboratory for Aesthetics & Ecology 2024.<\/li>\n\n\n\n
    • Larsen, Marianne: Cinderella<\/em>, Swing 1974.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      BOGANMELDELSE. Mange vil nok opleve J<\/em>eanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles <\/em>som kedelig. Det havde Karen Dich muligvis også gjort, hvis hun ikke først havde læst Cordes’ omhyggelige bog om filmen og derfor havde hans blik med sig, mens hun så den. Men Cordes har aldrig kedet sig. Og det til trods for at han første gang han så filmen, missede de sidste minutter af filmen, og dermed ikke så den dramatiske slutning, og derfor i flere år troede, at det var en film om en kvinde, der rydder op i tre timer: ”Jeg syntes det var et mesterværk,” skriver han om sin første oplevelse med filmen.<\/p>\n","protected":false},"author":86,"featured_media":13132,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[577],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13126"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/86"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13126"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13126\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13137,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13126\/revisions\/13137"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13132"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13126"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13126"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13126"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}