{"id":13092,"date":"2025-02-15T20:50:00","date_gmt":"2025-02-15T19:50:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=13092"},"modified":"2025-02-15T20:50:04","modified_gmt":"2025-02-15T19:50:04","slug":"eisenstein-greenaway","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2025\/02\/eisenstein-greenaway\/","title":{"rendered":"At se Eisenstein igennem Greenaways \u00f8jne"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Peter Greenaways Eisenstein in Guanajuato<\/em> (2015) er en biografisk film, der udfordrer seeren med sin blanding af dramatisering, filosofi og mangetydige intertekstuelle referencer til Eisensteins egne film.\u00a0 I mange film skaber instrukt\u00f8ren et sammenh\u00e6ngende univers, hvor man helt glemmer, at man ser film, men i en film som Eisenstein in Guanajuato<\/em>, der s\u00e5 aktivt v\u00e6kker Eisensteins oeuvre, er det en meget anderledes oplevelse. Denne artikel unders\u00f8ger m\u00f8det mellem seeren, Greenaways v\u00e6rk og Eisensteins skygge.<\/p>\n\n\n\n

Denne artikel analyserer og reflekterer over Eisenstein in Guanajuato<\/em> (2015) med udgangspunkt i Wolfgang Isers artikel \u201cThe Reading Process: A Phenomenological Approach\u201d (1978 [1972]). Isers artikel g\u00f8r et fors\u00f8g p\u00e5 at beskrive, hvad der foreg\u00e5r, n\u00e5r man forst\u00e5r et v\u00e6rk. Det er n\u00f8dvendigt p\u00e5 grund af filmens ret unikke brydekamp med en s\u00e5 stor arv som Eisensteins, hvilket har vigtige konsekvenser, for den m\u00e5de filmen modtages p\u00e5. Det g\u00f8r sig g\u00e6ldende fra de f\u00f8rste indstillinger til de sidste. Fordi Isers artikel handler om samspillet mellem tekst og l\u00e6ser, tr\u00e6der forfatteren, mig, frem et par gange, men lad det ikke forstyrre det overordnede m\u00e5l, som er at vise, hvordan Greenaway har fors\u00f8gt at lade fortiden tale igennem sin film, lade Eisenstein tale igennem sin filmiske stil, og samtidig etablere et rum, hvori hans publikum og hans film f\u00e5r lov at skabe en unik forst\u00e5else i m\u00f8det med hinanden.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8det mellem film og seer<\/h2>\n\n\n\n

For at kridte banen op, vil jeg kort redeg\u00f8re for Isers grundtanker, som er, at enhver l\u00e6seproces afh\u00e6nger direkte af l\u00e6sernes specifikke erfaringer og m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5. (ibid., IV) Iser skriver om s\u00e6tninger i en tekst som korrelativer, der kontinuerligt begr\u00e6nser de mulige fortolkninger, men ogs\u00e5 \u00e5bner muligheder for l\u00e6seren, der derfor er n\u00f8dt til at v\u00e6lge for at finde hoved og hale p\u00e5 et v\u00e6rk. L\u00e6seren forestiller sig, hvordan det litter\u00e6re univers h\u00e6nger sammen, men forudser samtidig, hvordan den verden vil \u00e6ndre sig. Denne forestilling kalder Iser l\u00e6serens gestalt. Iser formulerer sig s\u00e5ledes, n\u00e5r han taler om oplevelser med litteratur: \u201dDer er tre vigtige aspekter, der tilsammen udg\u00f8r forholdet mellem l\u00e6ser og tekst: Forholdet mellem forventning og retrospektion, den deraf f\u00f8lgende udfoldelse af teksten som en levet oplevelse, og det resulterende indtryk af virkelighedsgengivelse.\u201d (ibid., V) Det, der derfor bliver n\u00f8glen i denne l\u00e6sning af Greenaways film, er delvist, hvad filmen rent faktisk indeholder, men ogs\u00e5 forfatterens, min, forforst\u00e5else. <\/p>\n\n\n\n

L\u00e6seren har nok allerede bem\u00e6rket, at Isers artikel handler om litteratur og ikke film, men de begr\u00e6nsninger Iser ser i filmmediet handler f\u00f8rst og fremmest om, at film s\u00e5 og sige l\u00e5ser udseendet af en bogs karakterer og omgivelser og dermed begr\u00e6nser l\u00e6seoplevelsen. I afsnittet lige efter denne i\u00f8jnefaldende pr\u00e6ference for tekst, forklarer Iser, at \u201cDe forestillinger ens fantasi g\u00f8r sig, er dog kun en af de aktiviteter vi bruger i arbejdet med at forme en litter\u00e6r teksts gestalt. [Man m\u00e5] tilf\u00f8je den proces, hvorigennem vi grupperer de forskellige aspekter af en tekst for at opn\u00e5 den fort\u00e6llem\u00e6ssige konsistens, en l\u00e6ser altid vil fors\u00f8ge at finde.\u201d (ibid., IV) Der foreg\u00e5r alts\u00e5 mere i m\u00f8det med en tekst end bare visualisering. <\/p>\n\n\n\n

En af disse ikke-visualiserende aspekter best\u00e5r i brugen af illusion. Illusion er i Isers forst\u00e5else det, der sker, n\u00e5r en tekst p\u00e5 en (for) glat m\u00e5de opbygger et mods\u00e6tningsfrit univers, der ikke udfordrer l\u00e6seren. Alle litter\u00e6re tekster benytter sig af illusion i st\u00f8rre eller mindre grad, fordi de tillader l\u00e6seren en samlet og konsistent gestalt af teksten. Illusion er et bredt favnende begreb, og dets mods\u00e6tning er det Iser kalder huller eller blokader, der efterlader l\u00e6seren med en mulighed for at udfylde sammenh\u00e6ngen selv. (ibid., II s. 959). Hullerne er ting, der ikke er fuldt ud forklarede eller st\u00e5r i mods\u00e6tning til andre korrelativer. Disse huller eller blokaders eksistens er skyld i, at tekster altid er mangetydige, fordi forskellige l\u00e6sere vil lave forskellige udfyldninger af eller broer over disse huller. Iser noterer sig, at en for ligefrem illusion kan minde om en film, der bare passerer foran \u00f8jnene, og at det netop er krusningerne, modsigelserne og hullerne i tekster, der g\u00f8r dem levende, min p\u00e5stand er, at film har mange s\u00e5danne huller, der besv\u00e6rligg\u00f8r en ligefrem illusion. Dette er specielt sandt i film, der som Eisenstein in Guanojuato<\/em>, udfordrer seeren ved sine sk\u00e6ve indslag, indskudte metatekstuelle billeder og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig det faktum, at filmen handler om Eisenstein, en af filmens f\u00e6dre, der forlanger respekt, men bliver behandlet p\u00e5 ganske uh\u00f8jtidelig man\u00e9r (den russiske presse kastede sig fr\u00e5dende over ideen om en Eisenstein med homoseksuelle tilb\u00f8jeligheder).<\/p>\n\n\n\n

\u00c5bningsscenen<\/h2>\n\n\n\n

Nu vil jeg vende mig mod de f\u00f8rste minutter af selve filmen Eisenstein in Guanojuato<\/em> ved at g\u00e5 ind i de fortolkningsm\u00e6ssige overvejelser de skaber, og ogs\u00e5 den m\u00e5de, hvorp\u00e5 fortolkningsmulighederne udvikler sig. Jeg har tilladt mig at reducere disse overvejelser til tre trin. Det har jeg gjort, fordi selvom Iser beskriver en proces, der er l\u00f8bende og spontan, s\u00e5 er en stream-of-consciousness-analyse ikke s\u00e6rlig egnet til artikelformatet. H\u00e5bet er, at man stadig kan fornemme processens udvikling over tid og selv se, hvordan filmen fors\u00f8ger at lede seerens oplevelse, men aldrig styre den og samtidig se, hvordan denne proces, som sker i alle film, antager en meget s\u00e6rlig form i netop denne film.<\/p>\n\n\n\n

Filmen begynder med etablerende skud af en \u00f8rken i sort\/hvid, en helt almindelig og genrem\u00e6ssigt interessant illusion etableres allerede i m\u00f8det med denne \u00f8rken. De gamle biler, der langsomt k\u00f8rer mod kameraet, v\u00e6kker mindelser om neo-westerns med lignende scener. Her udfylder forfatterens viden om Eisenstein hullet og fylder ind, at fort\u00e6llingen m\u00e5 foreg\u00e5 i 1930’erne. Der er et tydeligt sammenfald mellem forforst\u00e5else og det filmen viser. Vi ser derefter Eisenstein i en \u00e5ben bil (man kan altid kende ham p\u00e5 h\u00e5ret). Der klippes til et ensomt tr\u00e6 p\u00e5 en bakke, og her sker det f\u00f8rste voldsomme brud p\u00e5 illusionen: tr\u00e6et er i farve, men skifter derefter um\u00e6rkeligt tilbage til sort\/hvid. M\u00f8nsteret gentages i to indstillinger kort herefter (fig. 1). Det er tydeligt for mig, at det ikke er tilf\u00e6ldigt, men jeg kan ikke helt forst\u00e5 det, i hvert fald ikke endnu. Iser har beskrevet, hvad der sker i l\u00e6seoplevelsen, n\u00e5r vi m\u00f8der huller, der ser ud til at v\u00e6re uforklarlige. Han forklarer, at: \u201c…selv i tekster, der ser ud til at modvirke formationen af illusion, og derigennem drager ens opm\u00e6rksomhed mod \u00e5rsagen til denne modstand, er vi n\u00f8dt til at se fors\u00f8get p\u00e5 at modvirke illusionen som den underliggende konsistens i v\u00e6rket.\u201d (ibid., s. 962 IV). Hvad er s\u00e5 den underliggende konsistens? <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Tre t\u00e6t p\u00e5 hinanden f\u00f8lgende indstillinger, som overraskende er i farve for at tone over i sort\/hvid. Den sidstn\u00e6vnte indeholder krediteringen af s\u00e5vel filmens fotograf som filmens klipper. Det virker ikke tilf\u00e6ldigt.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

En hel serie af teorier byder sig til: Er der en genretradition eller en semantisk ligefremhed i skiftet fra farve til sort\/hvid, som f\u00f8rst bliver indlysende senere? Er der en stillingtagen til Eisensteins filmiske tidsperiode i det (st\u00f8rstedelen l\u00e5 i stumfilms\u00e6raen og er i sort\/hvid)? Er det en reference til The Wizard of Oz <\/em>(1939) eller endda til Pleasantville<\/em> (1998) – eller er de for lowbrow til en film af Peter Greenaway om Sergei Eisenstein? Eller m\u00e5ske Greenaways take p\u00e5 Eisensteins interesse for sammenst\u00f8d. Der er ingen afklaring at spotte, og skiftene fra farve til sort\/hvid forts\u00e6tter henover de n\u00e6ste 5-6 indstillinger.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 dette punkt i seeroplevelsen er en fort\u00e6llem\u00e6ssig konsistens ganske sv\u00e6r at finde. I Isers terminologi begr\u00e6nser illusionen sig til Eisenstein, der k\u00f8rer i bilkortege mod Guanojuato igennem et smukt \u00f8rkenlandskab og en lidt n\u00e6rmere besk\u00e6ring af en mand, der ser ud til at v\u00e6re vigtig. Hullerne, de ting, der bryder illusionen, er den mystiske fascination af farve og sort\/hvid og overgange mellem dem. Hele molevitten er klippet til takterne i et stykke klassisk musik, hvilket kun bestyrker ens \u00f8nske om at skabe en sammenh\u00e6ng mellem de noget forskellige udtryk. Man sp\u00f8rger sig selv: Hvis filmen klipper um\u00e6rkeligt mellem landskabsskud, der skifter farve, og skud af Eisenstein i en bilkortege, er det s\u00e5 meningen, de skal ses i sammenh\u00e6ng?<\/p>\n\n\n\n

Disse indledende \u00f8jeblikke, der lover s\u00e5 meget, og forklarer s\u00e5 lidt, viger for noget endnu mere spektakul\u00e6rt. Nemlig en inddeling af l\u00e6rredet eller sk\u00e6rmen i tre dele af fire tykke sorte streger. Dette starter det andet trin i min opdeling (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: To eksempler p\u00e5 triptych-teknikken.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

En voice over begynder f\u00e5 sekunder efter inddelingen af sk\u00e6rmen i tre dele a la Abel Gances triptych-teknik i Napoleon<\/em> (1927), og mens den forklarer, hvorfor Eisenstein er i Mexico, ser man tre identiske skud side om side af Eisenstein i sin \u00e5bne vogn. To af de tre skud panorerer langsomt til h\u00f8jre, s\u00e5 de s\u00e5 og sige falder i hak med hinanden. De fire sorte streger, der inddeler billedet, g\u00e5r fra at tredoble indtrykket til bare at v\u00e6re sorte streger hen over et sammenh\u00e6ngende billede. P\u00e5 det midterste af de tre skud gentages den tidligere bev\u00e6gelse fra farve til sort\/hvid.<\/p>\n\n\n\n

Denne teknik minder om Eisensteins egen forst\u00e6rkende montage, for eksempel en soldat, der gentagne gange knuser en tallerken i Potemkin<\/em>. Det g\u00f8r den til s\u00e5dan en grad, at man n\u00e6sten kunne forestille sig det som et storyboard. En anden fortolkning er, at de sidestillede skud minder en om den m\u00e5de Eisenstein har set de r\u00e5 optagelser p\u00e5, alts\u00e5 p\u00e5 filmstrimlen, hvor to frames er tiln\u00e6rmelsesvis identiske, hvis de kommer lige efter hinanden. En tredje mulighed er, at Greenaway visuelt leger med id\u00e9en om, at Eisenstein i forbindelse med optagelserne til Que Viva Mexico <\/em>skulle have overvejet triptych-teknikken? Der er ingen tvivl om, at filmens stil interagerer med forestillinger om Eisensteins oeuvre, men selvf\u00f8lgelig kun for folk, der er bekendte med Eisenstein. Der er en form for bevidst eksklusion eller differentiering, forestiller man sig. En anden m\u00e5de filmen lukker l\u00e6semuligheder er ved mere og mere direkte at itales\u00e6tte Eisensteins arv, f\u00f8rst i formen som set med tredelingen af billeder og s\u00e5 med direkte citater (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: I senere triptych-eksempler indklippes der – s\u00e5 vidt denne l\u00e6ser kan vurdere – faktiske indstillinger fra Eisensteins film.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I disse \u00f8jeblikke aner jeg konturerne af en fort\u00e6lling, der bevidst indlejrer Eisensteins filmteoretiske praksis i sin form og vil bruge det aktivt i sin fort\u00e6lling. Forestillinger om propaganda og Stalins indf\u00f8ring af socialistisk realisme er de f\u00f8rste mulige sammenh\u00e6nge, der melder sig. Samtidig er Greenaway jo ikke en spytslikker, men derimod en kunstner med sine egne ideer. Han m\u00e5 have et \u00e6rinde, der ligger ud over at kritisere sovjetisk indenrigspolitik fra 1930erne. Jeg n\u00e5r d\u00e5rligt at t\u00e6nke tanken til ende f\u00f8r voice overen introducerer Eisensteins tur til Mexico ved at bruge h\u00f8jre og venstre inddeling af billedet til at vise optagelser i sort\/hvid af tyref\u00e6gtning og ryttere \u00f8jensynligt fra Que Viva Mexico<\/em>. Voiceoveren fort\u00e6ller med en vr\u00e6ngende, n\u00e6sten h\u00e5nlig stemme, at Eisenstein var internationalt ber\u00f8mt p\u00e5 grund af bare tre film: \u201cStrike<\/em>, the violent tale of civilian unrest, viciously crushed by authority, The Battleship Potemkin<\/em>, the violent account of a naval mutiny over rotten meat, and October<\/em>, the violent celebration of the russian revolution.\u201d Skud fra de tre film fylder billedets tre inddelinger, da voiceoveren fort\u00e6ller om hans ber\u00f8mmelse, men da han skifter til at forklare om de enkelte film, erstattes inddelingen af l\u00e6rredet med to r\u00e6kker af levende billeder fra hver film, der kolliderer med Eisensteins bil og bliver slynget op i luften, nogle sekundkorte indstillinger fra de tre film optager til tider ogs\u00e5 hele l\u00e6rredet. Introduktion benytter flere gange den ber\u00f8mte pincenez fra Potemkin<\/em>, der knuses. Pincenezen er farvelagt, mens de efterf\u00f8lgende skud fra de tre film er i sort\/hvid.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Filmens ultrakorte pr\u00e6sentation af tre af Eisensteins hovedv\u00e6rker.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

De fleste filminteresserede vil nok, ligesom jeg, holde Eisenstein i en vis agtelse, s\u00e5 der er flere elementer af introduktionen til filmen, der er chokerende. Jeg studser over reduktionen af Eisensteins tre film til voldelige, n\u00e6sten fjollede fejringer af at brokke sig over r\u00e5ddent k\u00f8d, blive nedk\u00e6mpet af politiet, eller endda at kalde en fejring voldelig. Oplevelsen af denne n\u00e6sten provokerende fremstilling af Eisensteins v\u00e6rker, leder til en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig skiften mellem indlevelse og modstand, en bev\u00e6gelse som Iser kalder en \u201coscillation mellem konsistens og fremmedartede associationer\u201d, som g\u00f8r \u201cl\u00e6seren forpligtet til at udf\u00f8re sin egen balanceoperation […]\u201d (s. 963, IV)<\/p>\n\n\n\n

Voiceoverens fremstilling af Eisensteins v\u00e6rker er dobbelttydig, for nok tvinger han filmene helt ned p\u00e5 jorden og g\u00f8r grin med dem, men filmen besv\u00e6rer sig stadig med at referere til dem b\u00e5de mundtligt og visuelt. F\u00f8r disse overvejelser vakte inddelingen af l\u00e6rreder endda mindelser om Eisensteins egne klippeteknikker.<\/p>\n\n\n\n

Billederne der, som man kan, se flyver mod bilen og bliver slynget af vejen, er en interessant metafor. Billederne inkarnerer Eisensteins fortid og t\u00e6tte forbindelse til Sovjetunionen, men de tvinges til side af Eisensteins automobil, der b\u00e6rer ham mod Mexico. Forklaringen p\u00e5 metaforen kommer i indledningens sidste intertekstuelle reference. Vi ser en k\u00e6lket indstilling fra Oktober<\/em>, hvorefter voiceoveren forklarer: \u201cIn the west the film October<\/em> was known as Ten Days That Shook The World<\/em>. This present film might be called ten days that shook Eisenstein\u201d, billedet skifter til Eisenstein i et treinddelt billede, der irriteres af en flue.<\/p>\n\n\n\n

Indledningen har alts\u00e5 ledt os igennem et hav af forskelligartede indtryk, der f\u00f8rst lod til at v\u00e6re en ligefrem historisk film, s\u00e5 overraskede ved bevidst at lege med farve og sort\/hvid som en slags tidsmaskine. Bagefter inddelte den sk\u00e6rmen i tre dele som en slags moderne udgave af Eisensteins klippeteknik, der gjorde det klart, at filmen tog form alvorligt og ville fors\u00f8ge at l\u00f8fte Eisensteins arv. Til sidst tog den en drejning og gjorde grin med Eisensteins v\u00e6rker og person for m\u00e5ske at \u00e5bne et rum, hvor man kan genfinde eller opfinde en ny forst\u00e5else af Eisenstein.<\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende er den endelige gestalt af indledningen, som den s\u00e5 ud for mig efter at have set den f\u00e6rdig (et par gange), men hele vejen igennem oplevelsen var der muligheder, der \u00e5bnedes og lukkedes. Isers teori om l\u00e6seoplevelsen som en interaktion med v\u00e6rkets blanding af illusion og huller, og fors\u00f8gene p\u00e5 at finde den underliggende konsistens, bliver med denne film tydelig. Det g\u00f8r den m\u00e5ske, fordi jeg selv er s\u00e5 vild med Eisenstein, s\u00e5 hele mit analyse-apparat er i alarmberedskab under oplevelsen.<\/p>\n\n\n\n

At se film gennem Isers forst\u00e5elsesperspektiv<\/h2>\n\n\n\n

Til sidst vil jeg dele nogle af Isers mere komplicerede betragtninger, som handler om, hvordan en andens tanker f\u00e5r plads i vores bevidsthed, n\u00e5r vi l\u00e6ser. Han skriver: \u201cN\u00e5r vi l\u00e6ser, opst\u00e5r der en kunstig opdeling af vores personlighed, fordi vi lader os selv blive et med noget, vi ikke er. \u2026 [vi arbejder] p\u00e5 flere niveauer. For selvom vi t\u00e6nker en andens tanker, vil det, vi er, ikke forsvinde\u2013 det vil bare forblive en mere eller mindre st\u00e6rk virtuel kraft. Derfor er der i l\u00e6sning to niveauer\u2013det fremmede \u201cmig\u201d og det \u00e6gte, virtuelle \u201cmig\u201d\u2013som aldrig afsk\u00e6res fra hinanden. […] Enhver tekst, vi l\u00e6ser, vil drage en anden gr\u00e6nse i vores personlighed, s\u00e5ledes at den virtuelle baggrund (det \u00e6gte \u201cmig\u201d) p\u00e5tager sig en anden form afh\u00e6ngigt af tekstens tema.\u201d<\/p>\n\n\n\n

I filmen Eisenstein in Guanojuato<\/em> er der to dominerende stemmer, Peter Greenaways ironiske, moderne stemme og Eisensteins teoretiske og socialistiske stemme. I Isers forst\u00e5else lader man som l\u00e6ser et fremmed \u201cmig\u201d ind i ens sind, n\u00e5r man l\u00e6ser og i filmen er dette fremmede \u201cmig\u201d f\u00f8rst og fremmest Greenaways, men Eisenstein sp\u00f8ger stadig, som man vil have bem\u00e6rket i artiklen. I mit tilf\u00e6lde drages gr\u00e6nsen mellem mit virtuelle bagt\u00e6ppe af fortolkning, og disse herrers stemmer, der k\u00e6mper om at komme til orde nok et andet sted end hos mange andre. Jeg kan godt lide Greenaways film, men jeg er vild med Eisensteins. Derfor er Eisenstein, som auteur, ogs\u00e5 til stede, mens jeg ser filmen, han bryder simpelthen ind et sted mellem Greenaway og mig selv og forstyrrer mit sinds accept af den normale fortolkende tilstand. Dette interessante f\u00e6nomen tvinger mig til at overveje nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l: har jeg set for meget Eisenstein til at forst\u00e5 filmen, som den er t\u00e6nkt. Har jeg ledt efter Eisenstein i filmen i s\u00e5 h\u00f8j grad, at min forforst\u00e5else g\u00f8r det sv\u00e6rt at finde en konsistens, som ikke handler om Eisensteins arv. I min l\u00e6seproces, er det fremmede \u201cmig\u201d i nogen grad blevet h\u00e5bl\u00f8st viklet ind i min personlige forestilling og veneration af Eisenstein. Eisenstein kommer p\u00e5 en m\u00e5de  til at tale igennem Greenaway eller v\u00e6re sidestillet med ham, frem for, som Greenaway har \u00f8nsket, at det var ham, der talte om og med Eisenstein. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er det en fare alle biografiske film er udsat for, at de kan v\u00e6re nok s\u00e5 fantastiske film i sig selv, men at nogle emner og personligheder bare er for store og derfor ikke lader sig t\u00f8jle? M\u00e5ske er der mange fans, der som forfatteren af denne artikel, i deres iver efter at genfinde deres idol i et nyt v\u00e6rk l\u00e6ser det, som fanden l\u00e6ser biblen.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Wolfgang Iser<\/h3>\n\n\n\n
    \n
  • Wolfgang Iser (1927-2007): tysk litteraturteoretiker, central figur indenfor reader-response teori.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Eisenstein in Guanajuato<\/h3>\n\n\n\n
      \n
    • Instrueret af Peter Greenaway i 2015, udgivet af Fu Works, VPRO, Yle, ZDF\/Arte.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      Litteratur<\/h3>\n\n\n\n

      Iser, Wolfgang.  \u201cThe Reading Process: A Phenomenological Approach\u201d udgivet f\u00f8rste gang i 1972. Denne udgivelse genoptrykt i 1978 i antologien The Critical Tradition: Classic Texts and Contemporary Trends<\/em>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Peter Greenaways film, Eisenstein in Guanojuato, er mere end en biopic om Sergei Eisenstein. Filmen indlejrer i sin form refleksioner over selve Eisensteins praksis og teori. Men er arven for tung? Det reflekterer Jeppe K\u00fchn Laugesen over.<\/p>\n","protected":false},"author":62,"featured_media":13093,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[577],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13092"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/62"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13092"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13092\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13101,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13092\/revisions\/13101"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13093"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13092"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13092"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13092"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}