{"id":13087,"date":"2025-02-23T22:11:39","date_gmt":"2025-02-23T21:11:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=13087"},"modified":"2025-02-24T20:49:38","modified_gmt":"2025-02-24T19:49:38","slug":"schlaf","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2025\/02\/schlaf\/","title":{"rendered":"Schlaf<\/em>: Heimatfilm, hotelhorror og h\u00f8jreekstremisme"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Michael Venus\u2019 debutfilm Schlaf <\/em>fra 2020 er blevet s\u00f8rgelig overset \u2013 m\u00e5ske fordi den fik premiere under coronaepidemien Det er trist, da det er en original og kompleks film, som sammen med referencer til blandt andet Kubricks The Shining <\/em>anvender folklore og genreskabeloner fra eksempelvis heimatfilm til at skabe et portr\u00e6t af lurende h\u00f8jreekstremisme og nationale traumer i den kollektive tyske bevidsthed. Derfor er filmen – og dens brug af intertekstuelle referencer – v\u00e6rd at kigge n\u00e6rmere p\u00e5.<\/h5>\n\n\n\n

Michael Venus\u2019 debutfilm Schlaf<\/em> er en kompleks og original tysk film om nationale traumer og lurende h\u00f8jreekstremisme. Filmen, der desv\u00e6rre er blevet noget overset, er is\u00e6r interessant, fordi den hviler p\u00e5 en r\u00e6kke referencer, b\u00e5de som genrem\u00e6ssige pr\u00e6tekster eller \u201dskabeloner\u201d, der bruges til at forme dens plot og setting, men ogs\u00e5 i form af intertekstuelle referencer, der peger p\u00e5 andre film, s\u00e5vel som historisk-kulturelle til tysk folklore og historie.<\/p>\n\n\n\n

C.S. Pierces teori om det semiotiske tegn, som Morten Gustenhoff ogs\u00e5 anvender i sin artikel<\/a> fra sidste \u00e5r om Jonathan Glazers The Zone of Interest<\/em>, bliver derfor en god n\u00f8gle til at unders\u00f8ge Schlaf<\/em>. Specielt Pierces begreb om indekset<\/em>, som peger hen til det, som det repr\u00e6senterer ved at skabe en association eller et spor, er relevant i denne sammenh\u00e6ng (Johansen, 51). Intertekstualitetsbegrebet beror i sig selv p\u00e5 indekset, idet seeren ud fra sin erfaring og viden vil se en frame, lyd etc. i den p\u00e5g\u00e6ldende film. som en reference til eller citat fra en anden film, fx barnevognen, der ruller ned af trapperne i The Untouchables<\/em> (1987) som en reference til Sergej Eisensteins Panserkrydseren Potemkin <\/em>(1925). Schlaf<\/em> bliver dermed ogs\u00e5 interessant, fordi den giver anledning til at diskutere selve intertekstualitetsbegrebet: Er et v\u00e6rks henvisning til et andet v\u00e6rk vigtig at forst\u00e5 som forl\u00e6g eller forbillede, pr\u00e6tekst, genrem\u00e6ssig ramme og inspiration, eller er det bare et indforst\u00e5et \u201deaster-egg\u201d henvendt til de indviede?<\/p>\n\n\n\n

Genrem\u00e6ssige referencer<\/h2>\n\n\n\n

Schaf<\/em>s f\u00f8rste reference kan siges at v\u00e6re selve dens genrem\u00e6ssige skabelon. Schlaf<\/em> er en gyser\/thriller med overnaturlige elementer. Hovedkarakteren Mona (Gro Swantje Kohlhof) tager til hotellet Sonnenh\u00fcgel i den lille by Stainbach for at unders\u00f8ge, hvorfor hendes psykisk ustabile mor Marlene (Sandra H\u00fcller) er blevet fundet katatonisk lammet p\u00e5 et af hotellets v\u00e6relser.<\/p>\n\n\n\n

Udover thriller\/gyser kan filmen ses som en venden p\u00e5 hovedet af den s\u00e5kaldte Heimat-film (se Friedrich, 2020), der nostalgisk omhandler det idylliske liv i tyske landbrugs- og bjergomr\u00e5der. Ofte handler disse film om en person fra storbyen, der ved et uheld ender et s\u00e5dant sted, men ender med at finde sig til rette og nyde det simple liv og den charmerende lokalkolorit. I Schlaf<\/em> er det dog i stedet m\u00f8rke kr\u00e6fter fra fortiden, der lurer i lokalsamfundet, s\u00e5vel som i underbevidstheden.<\/p>\n\n\n\n

Hvad ang\u00e5r tysksprogede hotelgysere, instruerede Jessica Hausner i 2004 Hotel<\/em>, der ligeledes foreg\u00e5r i et afsides beliggende hotel, har en ung, kvindelig hovedperson og \u2013 m\u00e5ske \u2013 tilstedev\u00e6relsen af et truende v\u00e6sen fra folkloren Der er s\u00e5ledes store ligheder mellem de to film, og flere kompositioner i Schlaf<\/em> har st\u00e6rke ligheder med billeder fra Hotel<\/em> (figur 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 1: Der er st\u00e6rke ligheder mellem billedkompositionerne – og flere handlingsmotiver – i Jessica Hausners Hotel <\/em>og Schlaf.<\/em><\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Intertekstualitet 1 \u2013 Kubricks The Shining<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Men hotelgyseren over dem alle er selvf\u00f8lgelig Stanley Kubricks The Shining<\/em> (1980). Der er da ogs\u00e5 adskillige indstillinger i Schlaf<\/em>, der er som direkte taget ud af Kubricks film. Det starter allerede, da vi i et enkelt shot ser Monas bus snegle sig hen ad bjergvejene p\u00e5 vej mod Stainbach, akkurat som familien Torrances folkevogn g\u00f8r i The Shining <\/em>(figur 2). Billedstilen fra The Shining <\/em>efterlignes ligeledes, da filmens skurk, hotelejeren Otto, ledsager hende gennem hotellet, og vi fra hendes perspektiv ser hans tre d\u00f8de partnere i de rum, hvor de begik selvmord, akkurat som Danny Torrance ser de dr\u00e6bte b\u00f8rn \u2013 og for nu at g\u00f8re det helt tydeligt, vises Otto ogs\u00e5 med en \u00f8kse i h\u00e5nden. Her er alts\u00e5 tale om tydeligt intenderede referencer. Filmen kan ogs\u00e5 siges at f\u00f8lge The Shining <\/em>i form af det hjems\u00f8gte hotel og en patriark, der s\u00f8ger at bevare sin magt med vold (figur 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 2: En af de f\u00f8rste referencer til The Shining<\/em> er Monas bus, der snegler sig hen ad skovvejene. Schlaf <\/em>gentager et m\u00f8nster, vi har set i en lang r\u00e6kke horrorfilm: ture ud til udkantsomr\u00e5der f\u00f8rer sj\u00e6ldent noget godt med sig.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Figur 3: … Og for at g\u00f8re forbindelsen til Kubricks film helt tydelig, vises Otto med en \u00f8kse i h\u00e5nden gennem hele sekvensen, hvor han viser Mona rundt p\u00e5 hotellet.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Endelig indeholder Schlaf <\/em>ogs\u00e5 referencer til b\u00e5de David Lynch\u2019 Twin Peaks <\/em>(1990) i form af lillebyens sk\u00e6ve eksistenser og m\u00f8rke bagside, samt i billedsprog til bl.a. Giallo-genren. Og m\u00e5ske har der ogs\u00e5 sneget sig referencer til Triers Riget<\/em> (1994-97) ind (figur 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 4: Ved nattetid \u00e5bner d\u00f8ren ind til hotellet, uden at nogen tr\u00e6der igennem den – i hvert fald ikke nogen, vi kan se – en lille reference til Triers Riget<\/em>?<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Intertekstualitet 2 \u2013 folkloristiske pr\u00e6tekster<\/h2>\n\n\n\n

Noget andet er de rent folkloristiske pr\u00e6tekster, som Schlaf <\/em>hviler p\u00e5. Hotellet ligger i udkanten af et bjergomr\u00e5de, som er d\u00e6kket af skov. If\u00f8lge filosoffen Elias Canetti er skoven i sig selv s\u00e5 grundl\u00e6ggende i Tyskland, at den blevet en fundamental del af den nationale identitet og historiske selvforst\u00e5else(Canetti, 147-48): Det var i Teutoburgerskoven, den mytiske folkehelt Arminius slog romerne, og en stor del af br\u00f8drene Grimms eventyr har ogs\u00e5 skoven som central setting. Deres projekt med at indsamle og udgive eventyr og sagn var da ogs\u00e5 at styrke tysk national identitet og patriotisme.<\/p>\n\n\n\n

Monas rejse fra storbyens hypermodernitet til provinsen og ud i det mytiske tyske kerneland for at finde \u00e5rsagen til sin mors katatoni ud fra de spor, der leder til Sonnenh\u00fcgel, minder ogs\u00e5 om et folkeeventyr. Mens hun er bevidstl\u00f8s, sl\u00e5et ned af Otto, kontaktes Mona af hans mystiske plage\u00e5nd ved navn Trude. Trude er genf\u00e6rdet af Ottos tidligere elskerinde, og Monas egen mormor. Trude giver Mona n\u00f8glen til at opklare mysteriet, som Mona s\u00f8ger at l\u00f8se, da hun viser hvordan Otto dengang kvalte hende og ville tage livet af sin illegitime datter, Monas sp\u00e6de mor, da han satte ild til hendes hus i skoven. Som det bem\u00e6rkes i filmens ekstramateriale, kan dette plot l\u00f8st associeres til br\u00f8drene Grimms eventyr kaldet \u201dFrau Trude\u201d (dansk overs\u00e6ttelse \u201dHeksen\u201d – se den fulde tekst i Faktaboksen efter artiklen), et af de korteste i samlingen. Men i mods\u00e6tning til den grusomme straf, som den ops\u00e6tsige pige f\u00e5r i Grimms eventyr, bel\u00f8nnes Monas mod, og filmens \u201dheks\u201d er ikke ond, blot en udst\u00f8dt i det st\u00e6rkt racistiske lokalsamfund. Der er heller ikke nogen for\u00e6ldre at g\u00f8re opr\u00f8r imod, kun en lammet mor, som Mona selv m\u00e5 agere mor for. S\u00e5ledes vendes br\u00f8drene Grimms Store Bastian<\/em>-agtige moralisme mod uvorne (pige)b\u00f8rn p\u00e5 hovedet og bliver til historien om en ung generations mod til at s\u00f8ge sandheden, en for\u00e6ldregeneration, der i bogstaveligste forstand er \u201dlammet\u201d, og skjulte traumer, der ligger til grund for nutidens \u201cWirtschaftswunder\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Trude er desuden en mytisk figur i tysk folklore, en art heks eller nattemare, der om natten hvisker de sovende i \u00f8rerne og giver dem mareridt (Holbek,163) (figur 5). Dette er pr\u00e6cis, hvad sp\u00f8gelset i Schlaf<\/em> g\u00f8r, endda s\u00e5 voldsomt, at Otto m\u00e5 sp\u00e6ndes fast i sengen, s\u00e5 han ikke kv\u00e6ler sig selv i s\u00f8vne (figur 6). Men her agerer genf\u00e6rdet ikke af ondskab, men ud fra et krav om at f\u00e5 h\u00e6vnet den uretf\u00e6rdighed, der overgik hende. Det bliver s\u00e5ledes en evig, ubehagelig p\u00e5mindelse om den forbrydelse, der ligger til grund for Ottos succes og Monas oprindelse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 5: Trude giver mennesker mareridt ved at hviske dem i \u00f8ret, mens de sover…<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Figur 6: \u2026Endda s\u00e5 voldsomt, at Otto om natten m\u00e5 sp\u00e6ndes fast, s\u00e5 han ikke kv\u00e6ler sig selv i s\u00f8vne.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Et tredje folkloristisk tr\u00e6k er, at Mona adskillige gange tilbydes mad og drikke af Otto og andre i Stainbach, men ikke tager imod det. F\u00f8rste gang, da hun st\u00e5r af bussen i den mystiske \u00f8de lilleby for derefter brat at tr\u00e6de ind i et propfyldt krolokale, hvor han sk\u00e6nker en \u00f8l op til hende, som hun ikke tager imod. I eventyr og sagn er man i de magiske v\u00e6sners magt, hvis man spiser deres mad. Dette lille tr\u00e6k understreger det fremmedartede, der er ved Steinbach (Lecouteux, s.89). Byen og dens indbyggere er m\u00e6rkeligt isolerede fra omverdenen. De er et lukket f\u00e6llesskab, som holder fremmede ude. Det er f\u00f8rst i filmens klimaks, da sandheden g\u00e5r op for hende, at vegetaren Mona i en vanvidsscene begynder at proppe sig h\u00e6mningsl\u00f8st med de fremsatte k\u00f8dretter, mens Trude bes\u00e6tter hende; i \u00f8vrigt den mytiske tredje gang (figur 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 7: Stainbach er et lille, lukket samfund, hvor fremmede falder udenfor. Bynavnet eksisterer i \u00f8vrigt i delstaten Hessen, dog med e i f\u00f8rsteleddet. Det er ikke vanskeligt her at se en kulturkritik af b\u00e6gersvingende Oktoberfest-jovialitet som d\u00e6kker over fremmedfjendskhed og h\u00f8jrenationalisme.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

N\u00e5r nazisme-monstret lurer i den kollektive underbevidsthed<\/h2>\n\n\n\n

En tredje form for referencer i Schlaf <\/em>er til Tysklands historie. Otto kaldes p\u00e5 et tidspunkt – h\u00e5nligt – for \u201dK\u00f6nig Otto\u201d – meget sigende, da han er lokalomr\u00e5dets \u201dkonge\u201d og samtidig \u00f8nsker at udvide sin magt ved at blive borgmester i Stainbach, hvilket han forkynder ved en brandtale. Den historiske \u201ckong Otto\u201d var en tyskromersk kejser, der p\u00e5 900-tallet fordrev invasionsh\u00e6re \u00f8stfra og grundlagde et kejserdynasti (Davies, 317). <\/p>\n\n\n\n

Hvordan ved vi egentlig, at indbyggerne i Stainbach er nazister? Det g\u00f8r vi heller ikke. Ordet \u201cnazist\u201d n\u00e6vnes kun en enkelt gang. Ej heller ser vi hagekorsfaner eller heilende skinheads marchere hen ad gaderne. En plakat, der minder meget om nazitidens propaganda, giver ganske vist associationer, men ellers f\u00e5r tilskueren ikke serveret noget entydigt bekr\u00e6ftelse i form af symbolik, hilsner eller lignende (figur 8). S\u00e5ledes er det vores evne til at danne associationer, der styrer vores forel\u00f8bige forst\u00e5else. Det er f\u00f8rst, da mysteriet oprulles, og vi forst\u00e5r, hvad der er sket, at p\u00e5virkningen fra Tysklands traumatiske fortid bliver konkret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 8: Blut und Boden? Denne plakat, der pryder Stainbachs \u00f8de gader, giver ogs\u00e5 associationer til, hvordan nazitidens propaganda g\u00e5r igen i nye kl\u00e6der.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Men dette er faktisk kun en styrke ved filmen. Andre film, fx den samtidige Und Morgen die ganze Welt<\/em> (von Heinz, 2020) viser h\u00f8jreekstreme som marcherende militaristiske sortkl\u00e6dte, alts\u00e5 en gruppe, tydeligt adskilt fra flertallet. I Schlaf<\/em> er h\u00f8jreekstremismen derimod en lurende, ikke-konkret mental arv, der har eksisteret i generationer og gennemsyrer et lokalsamfund, som udst\u00f8der og forf\u00f8lger afvigere. Det er en del af det kollektive ubevidste, der truer med at bryde frem igen og gentage sig, ikke n\u00f8dvendigvis med de samme symboler, men med den samme retorik, som vi h\u00f8rer Otto anvende, n\u00e5r han til sin kone siger, at: \u201dVores nationale nederlag var kun en opfordring til at blive st\u00e6rkere,\u201d (figur 9).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 9: Og her bliver den nazistiske kontinuitet helt tydeligt under Ottos brandtale: \u201cFolk vil have, at vi skal skamme os – over hvad?” “Vores herkomst, vores traditioner, vores historie?\u201d Ordene, der skriges ud med tiltagende Goebbelsk voldsomhed, kan genkendes fra nutidig h\u00f8jrefl\u00f8jsretorik, bl.a. AfD.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Schlaf <\/em>bliver p\u00e5 den m\u00e5de et allegorisk portr\u00e6t af det nuv\u00e6rende Tysklands forhold til nazismen, der ligger som et slumrende monster i den kollektive bevidsthed – og hvis id\u00e9er truer med at genmanifestere sig i nye gevandter (Pedersen, 359-82). P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r vi ogs\u00e5 en tydelig reference til nutidens politiske situation, med Alternativ f\u00fcr Deutschlands fremmarch. Filmens historie- og kultursyn minder derfor om Michael Hanekes Das Wei\u00dfe Band <\/em>(2009), der viser vold og forf\u00f8lgelse som bagsiden af protestantisk moral og snerpet spidsborgerlighed. En subtil m\u00e5de, som Schlaf<\/em> g\u00f8r dette p\u00e5, er via den tilbagevendende brug af farvekoden r\u00f8d-hvid-sort, der optr\u00e6der flere gange, n\u00e5r der gives associationer til nazismen. B\u00e5de, da Otto og hans kumpaner myrder Trude, men ogs\u00e5 under selve pep-rallyet, hvor koret, der synger vemodige hjemstavnssange, er if\u00f8rt disse farver (figur 10 og 11).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 10: L\u00e6g m\u00e6rke til filmens farvekode sort-hvid-r\u00f8d, b\u00e5de p\u00e5 dette billede og topbilledet. I den r\u00f8de kjole kan man se referencer til Nicolas Roegs R\u00f8dt Chok<\/em> (1973), men en anden association er mere relevant, nemlig til pigen i den r\u00f8de frakke fra Spielbergs sorthvide Schindlers Liste <\/em>(1997). Dette falder godt i tr\u00e5d med Schlafs <\/em>gestaltning af nazismen som noget lurende i den kollektive tyske bevidsthed.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Figur 11: Den, der ikke husker fortiden, er tvunget til at gentage den. Via farvekoden sort-hvid-r\u00f8d manifesteres traumet om lynchningen af Trude – og nazismen igen, her i farverne p\u00e5 korets p\u00e5kl\u00e6dning. Gentagelsestvangen er et af Schlafs <\/em>hovedtemaer.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Realplanet og dr\u00f8mmeplanet:<\/h2>\n\n\n\n

Det er n\u00e6rliggende at sammenligne Schlaf<\/em> med Jordan Peeles Get Out <\/em>(2017),<\/em> der ligeledes iscenes\u00e6tter en nedarvet historisk konflikt allegorisk. Dette understreges af filmens to fort\u00e6lleniveauer: Realplanet og det fantastiske plan\/dr\u00f8mmeplanet er v\u00e6vet t\u00e6t sammen i karakterernes perspektiver. I filmens prolog ser vi Mona og Marlene spille jengaspil sammen under stor morskab. Da Mona fjerner den sidste blok i bunden, som g\u00f8r, at t\u00e5rnet burde falde sammen, forts\u00e6tter det med at sv\u00e6ve i den bl\u00e5 luft, hvorefter der zoomes ind p\u00e5 Marlene, der presses voldsomt tilbage i sin seng og v\u00e5gner skrigende (figur 12). Mona kommer derefter l\u00f8bende ind og beroliger sin mor. Vi er alts\u00e5 blevet snydt og befinder os ikke i p\u00e5 realplanet, men i et af morens hyppige mareridt, hvor hotellet ogs\u00e5 optr\u00e6der. Som n\u00e6vnt er det p\u00e5 dr\u00f8mmeplanet, Trude kan p\u00e5virke de levende, og det er ogs\u00e5 her b\u00e5de Mona og Otto m\u00f8der hende. Dette minder meget om den m\u00e5de, det samme manifesterer sig p\u00e5 i von Triers Riget <\/em>(1994, 1997, 2022). Her er Marys sp\u00f8gen ligeledes resultatet af et mord, der hjems\u00f8ger nutiden, og dr\u00f8mmeverden og \u00e5ndeverden ligeledes flyder sammen i et kollektivt ubevidste. B\u00e5de hun og Trude er resultatet af fortr\u00e6ngte overgreb, som det er op til nutiden at s\u00f8ge retf\u00e6rdighed for.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 12: Dr\u00f8mmeplan og realplan er t\u00e6t v\u00e6vet sammen og snyder ofte. I filmens prolog driver vi lige s\u00e5 stille v\u00e6k fra virkeligheden og ind i et af Marlenes mareridt.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Men hvilken funktion har alle disse referencer s\u00e5? Schlaf<\/em> indeholder et v\u00e6ld af implicitte referencer, som skal graves frem (Haastrup, 89) – b\u00e5de til fiktive v\u00e6rker som film og folkloristiske tekster, men ogs\u00e5 til reelle historiske begivenheder. Tilsammen danner de et v\u00e6v, filmens narrative og motivm\u00e6ssige byggesten. At h\u00e6vde, at Michael Venus\u00b4film blot er et v\u00e6v af indforst\u00e5etheder, som er taget med for deres egen skyld, yder derfor ikke Schaf <\/em>retf\u00e6rdighed. Referencerne viser dels tilbage i tiden, men skaber samtidig en ny narrativ helhed. Intertekstualiteten i Schlaf<\/em>, en st\u00e6rkt politisk film, bryder derfor med den \u201ctraditionelle\u201d opfattelse af brugen af intertekstualitet som en postmodernistisk strategi, hvor det er ligegyldigt, hvad der er fiktion og virkelighed. Her bliver referencerne til s\u00e5vel andre \u201chistorier\u201d som til \u201chistorien\u201d i sig selv anvendt til kulturkritik og samtidskommentar.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n

Schlaf.<\/em> Instr. Michael Venus. JunaFilm\/ZDF 2020.<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n