{"id":12980,"date":"2024-12-08T16:47:51","date_gmt":"2024-12-08T15:47:51","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12980"},"modified":"2024-12-08T16:47:56","modified_gmt":"2024-12-08T15:47:56","slug":"glemmer-du-saa-husker-filmen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2024\/12\/glemmer-du-saa-husker-filmen\/","title":{"rendered":"Glemmer du, s\u00e5 husker filmen: En personlig indf\u00f8ring i erindringens mange former"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
N\u00e5r man forlader biografen og har set st\u00e6rke historiske film, er man ikke i tvivl om, at de filmiske fortolkninger af historie p\u00e5virker vores forst\u00e5else af fortiden. Det har en af dansk filmforsknings skarpeste analytikere, Ib Bondebjerg, skrevet en b\u00e5de personlig og grundig indf\u00f8ring i. Det er som s\u00e5dan ikke nogen nyhed, at film i meget h\u00f8j grad skaber vores historiske bevidsthed. Men Bondebjerg giver et velskrevet bud p\u00e5, hvordan film p\u00e5virker os; eksemplificeret af analyser af en lang r\u00e6kke forskelligartede filmiske erindringer, som forfatteren tydeligvis har valgt med hjertet.<\/h5>\n\n\n\n

For nogle \u00e5r siden var jeg p\u00e5 studietur med en gymnasieklasse i Krakow. Som en del af programmet bes\u00f8gte vi Oskar Schindlers emaljefabrik, som i dag er indrettet til et museum om nazisternes bes\u00e6ttelse af Krakow. H\u00f8jdepunktet for eleverne var at se de locations, de kunne genkende fra filmen, Schindler\u2019s List <\/em>(1993), hvor Schindler spilles af Liam Neeson. Dette havde tydeligvis gjort s\u00e5 stort indtryk p\u00e5 dem, at de i en eller anden grad blandede Neesons fiktionaliserede Schindler sammen med virkeligheden (fig. 1). Det tydeliggjorde, at filmen i h\u00f8j grad havde skabt de billeder og den historiske bevidsthed, som eleverne havde om emnet. Hvordan film bidrager til at skabe vores forst\u00e5else og erindringsbilleder af historien, er netop form\u00e5let med Ib Bondebjergs nye bog: Film – Historie – Erindring<\/em> udgivet af Forlaget Spring.<\/p>\n\n\n\n

Bogen kommer i forl\u00e6ngelse af Bondbjergs erindringer Mimoser i januar. Erindring og historie<\/em> fra 2021 og den engelsksprogede Screening Twentieth Century Europe. Television, History, Memory<\/em> fra 2020. Form\u00e5let med bogen er s\u00e5ledes at levere en dansksproget indf\u00f8ring i Bondebjergs forskning i erindringen som f\u00e6nomen og i, hvordan film p\u00e5virker vores erindring om historien. Selv om Bondebjerg \u00f8nsker at flytte fokus v\u00e6k fra sit eget liv, fornemmer man den personlige vinkel i de valg af v\u00e6rker, som er grundlaget for bogen.<\/p>\n\n\n\n

Mig bekendt udfylder bogen et hul i forskningen ved at kombinere filmteori om historiske film af b\u00e5de fiktiv og dokumentaristisk karakter med en indf\u00f8ring i teori om erindring, hvor Bondebjerg passende ogs\u00e5 inddrager kognitiv filmteori. Udgangspunktet er, at erindringen defineres som \u2019en del af hjernens fors\u00f8g p\u00e5 at skabe orden i den hverdag og verden vi lever i\u2019. Vores forst\u00e5else af verden opst\u00e5r i en dialog mellem det, vi oplever i verden i dag, og s\u00e5 den erindring af fortiden, som vi genkalder os. En lignende proces foreg\u00e5r, n\u00e5r vi ser filmenes visualisering af fortiden som en art visuel fortolkning af fortiden. Den amerikanske historiker Robert Brent Toplin har kaldt historiske film for \u2019poetiske spekulationer om fortiden\u2019. Inden for historikernes forskning om feltet har man bev\u00e6get sig i retning af denne opfattelse, hvor man fokuserer mere p\u00e5 den dialog, der opst\u00e5r i m\u00f8det mellem seeren og filmenes fortolkning af fortiden, end den mere traditionelle tilgang, hvor historikeren leger \u2019the historian cop\u2019, som altid jagter de historiske ukorrektheder. Som jeg l\u00e6ser det, er det ogs\u00e5 Bondebjergs tilgang, hvor han \u00f8nsker at fokusere p\u00e5, hvorfor film p\u00e5virker vores erindring, og hvordan de g\u00f8r dette.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Schindler\u2019s List<\/em> kan fungere som et eksempel p\u00e5 hvordan film kan p\u00e5virke vores historiske bevidsthed.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Erindring, kognition og genrer som teoretisk grundlag<\/h2>\n\n\n\n

I bogens indledende kapitel uddyber Bondebjerg, hvordan film er med til at skabe en medialiseret erindring, hvor vi gennem film og tv kan opn\u00e5 b\u00e5de nationale og globale historiske erindringer. I bogen n\u00e6vnes tv-serien Roots<\/em> fra 1976 som et eksempel, og man kan med rette ogs\u00e5 pege p\u00e5 tv-serien Holocaust<\/em> fra 1978 som et eksempel p\u00e5 en serie, der har skabt betydelig \u00e6ndring i erindringen om en historisk begivenhed. Efter mange \u00e5rs tavshed eller i hvert fald stilhed bragte netop disse serier for alvor slaveriet og Holocaust ind i den globale tv-seers historiske bevidsthed.<\/p>\n\n\n\n

Men Bondebjerg kigger ogs\u00e5 bag om filmene og ser p\u00e5 det biologiske og kognitive bag erindringen. S\u00e5ledes er erindringen et \u00e5bent og levende felt, der hele tiden p\u00e5virkes og \u00e6ndres. Vores historiske erindring p\u00e5virkes alts\u00e5, n\u00e5r vi ser den medialiserede erindring. Man kan faktisk have en kollektiv, semantisk erindring, som skabes ud fra de film og serier, vi ser, i mods\u00e6tning til de kollektive, episodiske erindringer, som en gruppe har oplevet sammen. Og de forskellige typer erindringer p\u00e5virker hinanden.Filmene og seriernes store force er indlevelsen i de historiske karakterers oplevelser, hvilket \u00f8ger vores erindring om og interesse for fortiden. Uanset om der er tale om dokumentar eller fiktion, p\u00e5virkes vores erindring netop, fordi vi oplever <\/em>fortiden. I bogens analytiske afsnit dykker Bondebjerg derefter ned i forskellige typer filmiske erindringer og fortolkninger af fortiden og anvender b\u00e5de teori om erindring og genreteori i forhold til dokumentarfilm og fiktionsfilm som redskab i analyserne.<\/p>\n\n\n\n

Store og sm\u00e5 erindringer<\/h2>\n\n\n\n

En r\u00f8d tr\u00e5d gennem bogen, ud over det teoretiske fundament, er en skelnen mellem den lille og den store historie, som er i spil p\u00e5 forskellig vis i bogens syv analytiske kapitler, hvori forskellige temaer bliver analyseret med filmeksempler. De f\u00f8rste kapitler handler om barndom. Et om hverdagserindringer, to om biografiske eller selvbiografiske film og til sidst to afsnit om den lille historie i den store historie i forbindelse med Anden Verdenskrig. Filmene virker til at v\u00e6re valgt med hjertet og har i engagement og kendskab, hvad man visse steder kunne savne i aktualitet eller geografisk afgr\u00e6nsning. Bondebjerg skriver, at den personlige erindring, familieerindringer og erindringer om st\u00f8rre historiske begivenheder ofte er t\u00e6t forbundne. S\u00e5ledes fornemmer man ogs\u00e5 i bogen, at udv\u00e6lgelseskriterierne b\u00e5de har v\u00e6ret film om erindring \u2013 men ogs\u00e5 film, som har p\u00e5virket forfatterens egen erindring af fortiden eller har virket som et spejl p\u00e5 forfatterens egen livserfaring.<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste kapitel i bogens analytiske del handler om Ingmar Bergmans film med fokus p\u00e5 hans eget forhold til erindring og historie. Disse tager ofte afs\u00e6t i hans personlige (og traumatiske) forhold til sin egen opv\u00e6kst og barndom. Gennem analyser af Smultronst\u00e4llet<\/em>, Fanny og Alexander<\/em> og Bille Augusts filmatisering af Bergmans erindringer i Den gode vilje<\/em> viser Bondebjerg, hvordan Bergman tr\u00e6kker seeren ind i en fortidig verden, hvor vi ikke bare f\u00e5r tegnet psykologiske og sociale portr\u00e6tter, men ogs\u00e5 g\u00f8r det i tidsbilleder, der forankrer erindringen historisk (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Et eksempel p\u00e5 Bergmans tidsbilleder.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende kapitel flyttes fokus til portr\u00e6tter af barndom og med eksempler af Nils Malmros, Niels Arden Oplev og Terence Davis med fokus p\u00e5 anvendelsen af den subjektive erindring. Bondebjerg ser disse instrukt\u00f8rers brug af egne liv og verdener som en m\u00e5de at igangs\u00e6tte associationer hos seeren. Medmindre man har oplevet den tid, som filmene foreg\u00e5r i, bliver disse associationer i mine \u00f8jne mindre bundet i tid og sted og i h\u00f8jere grad en refleksion over ens egen barndom og ungdom. I det f\u00f8lgende kapitel flyttes fokus til oplevelsen af hverdagen i s\u00e5 forskellige kontekster som Edgar Reitz\u2019 skildring af 1800-tallets Tyskland i Die Andere Heimat<\/em>, Kelly Reichardts dekonstruktion af Westernmyten i blandt andet Meek\u2019s Cutoff<\/em> (fig. 3) samt Jan Troells Maria Larssons evige \u00f8jeblik<\/em> i 1800-tallets Sverige. Det kan opleves som store spring i tid og rum, n\u00e5r man kommer fra Malmros\u2019 Aarhus og hopper fra Danmark til det vilde vesten. Man overbevises dog om filmenes evne til at skildre den store historie gennem den lille. Det er netop filmens helt store evne som erindringsmaskine.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Ogs\u00e5 Westernmytens filmiske arv behandles af Bondebjerg.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det personlige kommer endnu mere i fokus i de to efterf\u00f8lgende kapitler om filmiske selvbiografier og portr\u00e6tfilm. Her er erindring naturligt i spil, om end fokus flyttes til det meget individuelle plan. Men det er genialt at inddrage Sarah Polleys Stories We Tell<\/em>, der, ud over at v\u00e6re en meget subjektiv unders\u00f8gelse af instrukt\u00f8rens egen familie, bliver en bredere refleksion over personlig erindring og identitet. Kapitlet om portr\u00e6tter st\u00e5r lidt svagere i det brede erindringsperspektiv, da disse kulturportr\u00e6tter i mindre grad bidrager til den kollektive historiske erindring (fig. 4).Bogen afsluttes med to st\u00e6rke kapitler om den st\u00f8rre historie i forbindelse med Anden Verdenskrig i f\u00f8rst internationalt og derefter nationalt perspektiv. Her kommer filmens styrker som skabere af erindring af den store historie for alvor i spil. Kapitlet om formidlingen af bes\u00e6ttelsestiden er meget grundig og en gennemf\u00f8rt analyse af det mest anvendte historiske emne i den danske filmhistorie, hvor Bondebjerg b\u00e5de har fokus p\u00e5 udviklingen og nuancerne i skildringen af bes\u00e6ttelsen. Hans fokus er filmanalytisk, og man kan som historiker godt visse steder savne en kritisk tilgang. Bondebjerg er generelt meget positiv i sin vurdering af de valgte v\u00e6rker, som n\u00e5r han for eksempel roser Ole Bornedals Skyggen i mit \u00f8je<\/em> for at give adgang til vores inderste f\u00f8lelser (forsidebillede). Her savner man som historiker et lidt mere kritisk blik p\u00e5, hvad det er for en fort\u00e6lling, som Bornedal skaber, og hvad han udelader. Det \u00e6ndrer dog ikke p\u00e5, at l\u00e6seren reelt bliver klogere p\u00e5, hvordan filmen om bes\u00e6ttelsen i h\u00f8j grad p\u00e5virker og (med)skaber vores erindring om denne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Ikke kun den kollektive historiske erindring behandles i bogen, men ogs\u00e5 den personlige erindring og identitetss\u00f8gen.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Passioneret formidling<\/h2>\n\n\n\n

Bondebjerg skriver godt og struktureret. S\u00e5ledes er der stort set samme struktur gennem hele bogen. Valget af film gennemsyres af stor k\u00e6rlighed og begejstring, og man fornemmer den personlige betydning, som filmene har og har haft for forfatteren. Visse steder kan man derfor godt savne begrundelse for valg af film eller nogle steder \u00f8nske sig mere aktuelle eksempler. Men omvendt fremg\u00e5r det (implicit), at Bondebjerg har dykket ned i en skattekiste af film, der p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de har med erindring at g\u00f8re. Heri ligger den r\u00f8de tr\u00e5d. Den metodiske del af bogen er meget overbevisende og demonstrerer et velkomponeret overblik over forholdet mellem film, historie og erindring. Bondebjerg leverer en overbevisende argumentation for, at filmene ikke blot er en underholdende fernis p\u00e5 vores individuelle og kollektive historiske bevidsthed \u2013 men i h\u00f8j grad er med til at danne vores opfattelse af historien og dermed verden.  L\u00e6st fra ende til anden kan den meget faste form og grundige gennemgang godt f\u00f8les opremsende. Men det er en pr\u00e6gtig fremstilling af de enkelte \u2019undergenrer\u2019 inden for erindringsfilm. Som historiker vil det nok mest v\u00e6re afsnittene om Anden Verdenskrig og modstandsbev\u00e6gelsen, der vil blive anvendt. Efter endt l\u00e6sning sidder man med en masse film i tankerne, som man f\u00e5r lyst til at se eller gense. Men ogs\u00e5 med en million film og serier om historie og erindring, som man kunne \u00f8nske sig forfatterens skarpe, analytiske blik p\u00e5. Men det er nok for meget forlangt!<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Ib Bondebjerg (f. 1947) er professor emeritus p\u00e5 Institut for Kommunikation p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Han er blandt andet kendt for sin omfangsrige forskning inden for dokumentarismen, og er manden bag to af hovedv\u00e6rkerne om dansk dokumentarisme.<\/p>\n\n\n\n

Film<\/h2>\n\n\n\n
    \n
  • Schindlers List <\/em>(1993) af Steven Spielberg<\/li>\n\n\n\n
  • Fanny og Alexander<\/em> (1982) af Ingmarg Bergman<\/li>\n\n\n\n
  • Meek\u2019s Cutoff <\/em>(2010) af Kelly Reichardt<\/li>\n\n\n\n
  • Stories We Tell <\/em>(2012) af Sarah Polley<\/li>\n\n\n\n
  • Skyggen i mit \u00f8je <\/em>(2021) af Ole Bornedal<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h2>\n\n\n\n
      \n
    • Ib Bondebjerg, Virkelighedsbilleder. Den moderne danske dokumentarfilm. Samfundslitteratur, K\u00f8benhavn 2012<\/li>\n\n\n\n
    • Ib Bondebjerg. Virkelighedens fort\u00e6llinger. Den danske tv-dokumentarismes historie. Samfundslitteratur. K\u00f8benhavn 2008<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      ANMELDELSE. Filmmediet har historisk set v\u00e6ret med til b\u00e5de at skabe og p\u00e5virke vores forst\u00e5else af fortiden, og lige netop det f\u00e6nomen udfoldes kyndigt i \u2018FILM – HISTORIE – ERINDRING\u2019, Ib Bondebjergs seneste bogudgivelse. L\u00e6s med i denne anmeldelse, hvor Rasmus Falbe-Hansen dykker ned i et v\u00e6rk hvis forskellige analyseobjekter f\u00f8rst og fremmest er valgt med hjertet.<\/p>\n","protected":false},"author":116,"featured_media":12981,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[557],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12980"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/116"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12980"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12980\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12994,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12980\/revisions\/12994"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12981"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12980"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12980"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12980"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}