{"id":12930,"date":"2024-11-17T00:03:47","date_gmt":"2024-11-16T23:03:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12930"},"modified":"2024-11-17T11:12:29","modified_gmt":"2024-11-17T10:12:29","slug":"makta","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2024\/11\/makta\/","title":{"rendered":"Slutt p\u00e5 Gubbeveldet: Om NRK\u2019s anarkistiske Makta"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
I et aktuelt medielandskab af overflod, streamingkrig, bristede bobler og aflyste serier lever de nordiske public service-serier stadig. Og de fortjener et liv. Det er norske NRK\u2019s Makta <\/em>et af de nyeste eksempler p\u00e5. I denne anatomi ser vi n\u00e6rmere p\u00e5 f\u00f8ljetonen om Gro Harlem Brundtland og magtspil, der l\u00f8b med prisen for bedste serie ved CANNESERIES 2024. G\u00f8r klar til st\u00e6rke kvinder og appel om anarki.<\/h5>\n\n\n\n

Der er n\u00e6ppe tvivl om, at der det sidste \u00e5rti er sket sp\u00e6ndende ting med serieproduktionen hos den norske public service-station NRK. B\u00e5de ungdomsserier som SKAM<\/em> (2015-2017) og R\u00e5debank<\/em> (2020-2022) samt \u2018segmentknuseren\u2019 Exit<\/em> (2019-2023) har skabt watercooler-moments (ogs\u00e5) her i Danmark. <\/p>\n\n\n\n

Der kan v\u00e6re flere grunde til denne succes: dygtige hoveder og h\u00e6nder for det f\u00f8rste. Men  ogs\u00e5 sans for transmediakredsl\u00f8b, tiln\u00e6rmelse til DR\u2019s seriedogmer om bl.a. One Vision og<\/a> <\/a>Crossover-princippet<\/a>, \u00f8konomisk satsning p\u00e5 streaming-rettet kvalitetsdrama og det nordiske N12-samarbejde, der st\u00f8tter op om skandinavisk samproduktion og distribution, er sikkert medvirkende faktorer.<\/p>\n\n\n\n

Den seneste NRK-succes er Makta<\/em> (dansk: Magtspil<\/em>). Har du ikke set den? G\u00f8r det \u2013 den ligger p\u00e5 DRTV! Det er den, vi nu skal se p\u00e5 og lytte til. <\/p>\n\n\n\n

Lidt fakta om Makta<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Makta<\/em> (2023-2024) handler om den f\u00f8rste kvindelige statsminister i Norden, Gro Harlem Brundtland (Kathrine Thorborg Johansen), og det norske arbejderparti i 1970\u2019erne og starten af 1980\u2019erne. P\u00e5 papiret klassisk public service-drama med et biografisk hjerte og en (n\u00e6r)historisk formidlingsinteresse. Skildringen af et lille nordisk land, hvor moderate socialistiske og borgerlige kr\u00e6fter hele tiden skiftes til at have magten, er ganske genkendeligt. Det samme g\u00e6lder milj\u00f8skandaler, energiforsynings- og ligestillingsdiskussioner, bz\u2019ere, magtfulde LO-bosser, politiske studehandler og ditto familier, der f\u00f8der magthavere i flere generationer. Vi har p\u00e6nt meget til f\u00e6lles i Norden, selvom vi ofte glemmer det.   <\/p>\n\n\n\n

Serien er blevet set flittigt i Norge, hvor de 12 episoder if. Kantar Media i gennemsnit er set 823.000 gange, og 2.890.000 har \u201cv\u00e6rt innom en eller flere episoder\u201d (Nordheim 2024). Ligeledes internationalt har den med prisen for b\u00e5de bedste serie og bedste musik p\u00e5 CANNESERIES f\u00e5et anerkendelse. Showrunnerne \u2013 triple vision-skriveteamet \u2013 best\u00e5r af Johan Fasting (Ninjababy<\/em>), Kristin Grue og Silje Storstein, mens Yngvild Sve Flikke (ogs\u00e5 Ninjababy<\/em>) har virket som konceptuerende instrukt\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Den legende stil, der kendetegnede Fasting og Flikkes Ninjababy<\/em> fra 2021, kan genfindes i Makta<\/em>, <\/em>og det er selvsamme, der har sikret serien gennemslagskraft. Den er alt andet end brun 70\u2019er-st\u00f8vet public service-fiktion. Den omfavner art-tv-tendenser med en markant i\u00f8refaldende lydside, metabevidsthed, brud p\u00e5 den 4. v\u00e6g, h\u00e5ndholdt kamera, genkomne momenter af subjektiv og magisk realisme. Den er divers i sin casting, fyldt med intertekstuelle referencer og leger med dramaturgiske principper fx i bottle episoden Flodhesten<\/em>, der if. Fasting er inspireret af Eug\u00e8ne Ionescos absurde teater (N\u00e6sehornet<\/em> fra 1958). Den lader ogs\u00e5 handlingen foreg\u00e5 i et nutidigt Oslo, blander arkivmateriale med egne optagelser, og med en gentagen disclaimer \u2013 *BASERT P\u00c5 SANNHET, L\u00d8GN OG D\u00c5RLIG HUKOMMELSE \u2013 im\u00f8dekommer den de (forudsigelige, m\u00e5ske vigtige \u2013 men ogs\u00e5 til tider tr\u00e6ttende) diskussioner om manglende historisk n\u00f8jagtighed (fig. 1). Samme disclaimer r\u00f8ber i \u00f8vrigt seriens humoristiske tone, og selvom \u00e6rindet i denne artikel ikke er anmeldende, men analytisk, er det vanskeligt ikke at n\u00e6vne den balance mellem alvor og grotesk humor, showrunnerne og castet har form\u00e5et at ramme.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Titelsekvensens gentagne disclaimer.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Anarkistisk konceptid\u00e9<\/h2>\n\n\n\n

Den ca. 140 mio (NOK) dyre serie er if. skaberne ikke blevet til for at please parnasset og middelklassen, der i forvejen ser med p\u00e5 store fiktionsserier af denne type. Den er derimod et fors\u00f8g p\u00e5 at give den gode smag fingeren, animere unge til at interessere sig for politik og v\u00e6re magtkritiske. Det ekspliciteres bl.a. i flere paratekster, hvor det anarkistiske symbol (et stort A i en cirkel) figurerer (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: P\u00e5 meget af seriens pressemateriale figurerer det anarkistiske symbol. Her n\u00e6sten ironisk i forgrunden for Gro, Reiulf Stein (Jan Gunnar R\u00f8ise) og Odvar Nordlie (Anders Baasmo). I selve serieuniverset bliver det f\u00f8rst p\u00e5faldende i afslutningsafsnittet.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I det lys giver det noget l\u00f8srevne tolvte afsnit, Affaldet<\/em>, bedre mening. Det har fokus p\u00e5 Nini Stoltenberg (Jens Stoltenbergs lilles\u00f8ster, spillet af Flo Fagerli) og vennernes kamp for et ungdomshus i Oslo samt deres kontakt til den anarkistiske undergrundsavis Gateavisa. Og det slutter med, at Nini og vennerne giver kameraet, establishmentet og os seere fingeren (fig. 3-6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3-6: Fuck off! Parallellen til DRs Ungeren<\/em> (Mads Matthiesen, 2024) er i\u00f8jnefaldende. Skandinavisk public service er p.t. fyldt med fuckfingre.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Umiddelbart inden har Nini forklaret en hjeml\u00f8s pige, hvad banneret p\u00e5 det nye ungdomshus ALL MAKT TIL INGEN betyder: Hvis ingen har magten, har alle magt. Ingen b\u00f8r bestemme over hinanden, og statens magt b\u00f8r ikke diktere livet for os. I denne kontekst betyder anarki selvsagt frihed, ikke negativ lovl\u00f8shed og selvt\u00e6gt. Friheden til selv at tage styring over sit liv \u2013 imperativet til at handle selv. <\/p>\n\n\n\n

Den antiautorit\u00e6re pr\u00e6mis var ikke kun styrende p\u00e5 indholdssiden, hvor den ogs\u00e5 er tydelig i Arbeiderpartiets moralske nedsmeltning. Den blev ogs\u00e5 brugt som \u00e6stetisk ledetr\u00e5d. Johan Fasting fort\u00e6ller i NRK\u2019s podcastr\u00e6kke Seriesnakk<\/em> om Makta<\/em>, hvordan de hurtigt i researchen st\u00f8dte p\u00e5 historien om, hvordan redaktionen p\u00e5 Gateavisa under valgkampen i 1981 bedrev \u2018garbagologi\u2019. De stjal simpelthen de to statsministerkandidaters skrald for at analysere, fortolke og l\u00e6gge frem, hvad det sagde om dem, s\u00e5 folk var bedre i stand til at v\u00e6lge. En sekvens, der er genskabt i serien.     <\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cSerien skal f\u00f8les som om, at redaktionen p\u00e5 Gateavisa har fundet et kamera i affaldet, og s\u00e5 har de bestemt sig for at lave 12 timers tv-drama om Arbeiderpartiet. Det var ligesom efter lange samtaler om, hvordan vi kunne konceptualisere denne serie, s\u00e5 blev det ligesom  \u2026 det var d\u00e9t, idealet, s\u00e5dan som serien ideelt set burde f\u00f8les. S\u00e5 det blev en pegepind for os, og den er blevet givet videre til alle i staben, alle instrukt\u00f8rer, fotograferne  \u2026 okay, hvordan ville Gateavisa have lavet den serie, og s\u00e5 pr\u00f8vede vi at tiln\u00e6rme os det.\u201d <\/p>\n– Fasting til Risan 2024, afsnit 12, 15:29-16:08, min overs\u00e6ttelse og transskription<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

S\u00e5 n\u00e5r Fasting, Grue og Storstein lader Gateavisa-gruppen finde et udtjent videokamera i Gro Harlem Brundtlands skraldespand, og de joker med, at de nu kan lave en tv-serie (22:48 min), er det en metahilsen til seriens eget koncept. Det forklarer selvf\u00f8lgelig umiddelbart den ofte h\u00e5ndholdte kameraf\u00f8ring og bruddene p\u00e5 det klassiske filmsprog, som Makta<\/em> som n\u00e6vnt bruger. Filmisk anarki (fig. 7 og 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 7 og 8: Gateavisas affaldsmission i h\u00e5ndholdte s\/h-billeder. De finder b\u00e5de pin up-billeder, en \u2018festivalpibe\u2019 og Gros slankediagram, der dokumenterer, at hun er, som folk er flest: Hun kan ikke holde sin egen slankeplan.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Omvendt \u2013 hvis vi l\u00e6ser serien lidt mod h\u00e5rene \u2013 er de greb, som umiddelbart virker som en fuckfinger til den gode smag, en ganske veletableret avantgarde\u00e6stetik. S\u00e5 etableret, at den ikke l\u00e6ngere for alvor er \u2018avant garde\u2019. Og i Makta<\/em> gives fuckfingrene da ogs\u00e5 af vaffelspisende, smilende unge i varm belysning, der har f\u00e5et deres ungdomshus uden et voldeligt showdown med politiet. (Den r\u00f8dh\u00e5rede opr\u00f8rer Nini Stoltenberg har desuden omsorgsfuldt lagt slumret\u00e6ppet over sin far, den forhenv\u00e6rende forsvarsminister og senere diplomat, inden hun forlader sit trygge hjem for at m\u00f8de de andre unge). Det er en nordisk, velf\u00e6rdssamfunds-konsensuss\u00f8gende version af anarki og magtkritik, vi er vidner til.          <\/p>\n\n\n\n

Makta<\/em> lader dog ogs\u00e5 andre bryde den 4. v\u00e6g. Vigtigst af alle: hovedkarakteren Gro. Tre gange i l\u00f8bet af de tolv afsnit.<\/p>\n\n\n\n

Gros f\u00f8rste blik <\/h2>\n\n\n\n

I den f\u00f8rste del af serien er Gro s\u00e5 moralsk ordentlig, autoritetstro og fokuseret p\u00e5 at g\u00f8re \u2018et godt stykke arbejde\u2019, at partif\u00e6llerne n\u00e6rmest ikke kan rumme det. Samtidig eksploderer  hendes popularitet i befolkningen. Det gamle gubbesl\u00e6ng laver derfor en rokade, hvor de k\u00f8rer hende politisk over. Selve scenen, hvor statsminister Nordlie degraderer hende til almindeligt stortingsmedlem \u2013 med den begrundelse, at det er en slags statsministertr\u00e6ning og vidner om hendes lyse fremtid \u2013 er et studie i spin. P\u00e5 lydsiden markeres Gros erkendelse af, at hun \u2018er blitt luret\u2019 af en diskret alarmlyd (43:22), der lyder som en nutidig mobilalarm. Den er ganske diskret, men markerer selvsagt, at noget afg\u00f8rende er sket: V\u00e5gn op, Gro.   <\/p>\n\n\n\n

Mens statsminister Odvar Nordli efterf\u00f8lgende holder pressem\u00f8de med sin nye regering, fortr\u00e6kker Gro \u2013 som det ordentlige menneske hun er \u2013 til sin nye post p\u00e5 et k\u00e6lderkontor p\u00e5 Stortinget (fig. 9). Kontoret, der p\u00e5 flere m\u00e5der tr\u00e6nger til udluftning, er dunkelt, tomt og trist. Hun sidder bogstaveligt talt klemt inde mellem to nedl\u00f8bsr\u00f8r, og rummets eneste smalle ko\u00f8je-lignende vindue sidder s\u00e5 h\u00f8jt oppe, at hun ikke kan se ud p\u00e5 verden, med mindre hun rejser sig \u2026 Hun sidder dog ikke l\u00e6nge, f\u00f8r en af hendes indignerede allierede, A-pressens redakt\u00f8r Arvid Jacobsen (Gunnar Eiriksson), banker p\u00e5. Den efterf\u00f8lgende samtales 20 indstillinger afvikles med h\u00e5ndholdt kamera i den ringe belysning, diskret modlys som synes at komme fra vinduet og den interimistiske skrivebordslampe. De indledende french over-kompositioner af den rygvendte Gro understreger fornemmelsen af resignation (fig. 10 og 11).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Gro forvises til et k\u00e6lderliv p\u00e5 Stortinget. I skrivebordsskuffen ligger der – selvf\u00f8lgelig – en flaske sprut, som hun med det samme kasserer. Hun \u201cholder ikke p\u00e5 som de andre.\u201d<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 10.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 11.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Men de erstattes af profilbilleder, og Arvid bev\u00e6ger sig t\u00e6ttere p\u00e5 – ind i kontoret, ind i n\u00e6re besk\u00e6ringer og t\u00e6ttere p\u00e5 grunden til sit bes\u00f8g: \u201cNej, og nu sidder du her (…) Hvad forestiller du dig selv? Det er helt fint, at du fokuserer p\u00e5 de opgaver, du har, men om et eller fem \u00e5r vil du sidde her og g\u00f8re \u2018et godt stykke arbejde\u2019? Eller vil du v\u00e6re statsminister?\u201d (50:22-51:27) (fig. 12 og 13).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 12.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 13.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Gro lytter og ser op p\u00e5 Arvid, hvorefter hun for f\u00f8rste gang vender sig mod kameraet og m\u00f8der vores blik. P\u00e5 lydsiden starter en pulserende dyb rytme og en klingende lyd som fra en triangel, der ekkoer alarmen fra fyringssamtalen med statsministeren. Hun er v\u00e5gnet nu. Og Gros f\u00f8rste brud p\u00e5 den fjerde v\u00e6g markerer s\u00e5ledes det vendepunkt, hvor hun stopper med at v\u00e6re den p\u00e6ne pige, tager magtkampen p\u00e5 sig og indvier os i sin beslutning. <\/strong>M\u00e5ske siger blikket: Slutt p\u00e5 Gubbeveldet! Nu skal jeg fandme til fadet. M\u00e5ske er det her, at hun breaker bad \u2026 (fig. 14)<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 14: For f\u00f8rste gang bryder Gro den 4. v\u00e6g.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Gros andet blik <\/h2>\n\n\n\n

Anden gang, at Gro vender sig mod os, er i 7. afsnit, hvor hun er blevet statsminister og har arvet den s\u00e5kaldte Alta-konflikt, hvor samernes rettigheder og lokalsamfund trues af myndighedernes planer om at udbygge et vandkraftv\u00e6rk i deres n\u00e6romr\u00e5de. En gruppe samer har sultestrejket foran regeringsbygningen, og en gruppe samekvinder og -b\u00f8rn beslutter sig for bestemt, men venligt at bes\u00e6tte statsministeriets m\u00f8delokale. Her igen et anarkistisk kip med kasketten \u2013 en insisteren p\u00e5 at handle og at blive h\u00f8rt. <\/p>\n\n\n\n

Gro fors\u00f8ger sig med b\u00e5de realpolitisk dialog, udmattelsestaktik og undvigelse, inden hun til slut giver gr\u00f8nt lys for, at samerne fjernes med politiets hj\u00e6lp. Dagen efter i det nu rengjorte m\u00f8delokale, mens hun preppes til en radiodebat p\u00e5 NRK, finder hendes spindoktor p\u00e5 en stol en af sameb\u00f8rnenes tegninger af den forst\u00e5ende tragedie. Han giver tegningen til Gro. Hun bliver stille og genkalder sig sandsynligvis den appel, kvinderne kom med. At hun skulle overveje konsekvenserne som menneske og som mor. Kameraet laver en pull in fra halvn\u00e6r til n\u00e6r for at understrege \u00f8jeblikket, og indstillingen varer n\u00e6sten et halvt minut, hvor vi kun ser Gro i denne frontal. P\u00e5 lydsiden h\u00f8res en stigende dyb, summende underl\u00e6gningsmusik, til kommer en elektronisk hjerterytme eller alarmlyd. En ret interessant uafkodelighed – er det igen en alarm, der pr\u00f8ver at v\u00e6kke hende, eller er lydenes uorganiske pr\u00e6g en understregelse af, at hendes menneskelighed er v\u00e6k? Der melder sig ogs\u00e5 en ubrudt tone fra en tynd vokal, der til sidst lyder som om, den mangler luft. Men da hun l\u00f8fter blikket fra tegningen og ser op p\u00e5 sin medarbejder med et: \u201cJeg er klar\u201d (49:14), melder hjerte\/alarm-lyden sig med fornyet kraft. Hun er vendt tilbage til den realpolitiske virkelighed, vender sig nu mod kameraet og bryder igen den fjerde v\u00e6g. En lydeffekt af et fjernt brag skaber eftertryk, hvorefter der klippes til sort, underl\u00e6gningsmusik og rulletekster. Ikke meget h\u00e5b der (fig. 15). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 15: For anden gang bryder Gro den 4. v\u00e6g, f\u00f8r afsnittet \u201cElva skal leve\u201d slutter. Det kommer elven nok ikke til.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Konteksten er, som det fremg\u00e5r, anderledes end f\u00f8rste gang. Her er det realisten i statsministeriet, der ser ud p\u00e5 os. Hun giver ikke efter af empati, s\u00e6tter ikke sin magt p\u00e5 spil for et mindretals rettigheder, og hun bruger om n\u00f8dvendigt politiet som redskab. Vores sympati udfordres. Vi kan egentlig godt lide denne kvinde, men magten har f\u00e5et overtaget. Hun \u00e9r breaket bad. <\/p>\n\n\n\n

At (i hvert fald noget af) dette fandt sted i virkeligheden minder Makta<\/em> os i \u00f8vrigt om ved at blande autentisk arkivmateriale af kvinderne med egne optagelser, da de bliver fragtet v\u00e6k i politiets salatfade.<\/p>\n\n\n\n

Gros tredje blik      <\/h2>\n\n\n\n

S\u00e5 springer vi til det omtalte sidste tolvte afsnit med Nini og ungdomsopr\u00f8ret. Arbeiderpartiet har tabt valget til de borgerlige, hvilket afsnittet som f\u00f8r antydet egentlig ikke interesserer sig synderligt for. Sandsynligvis fordi, at for den antiautorit\u00e6re ungdomsbev\u00e6gelse er det hip som hap, hvem der vinder. Det politiske system er samlet set en hindring for en verden, hvor alle b\u00f8r have magten. Men da Nini og vennerne g\u00e5r gennem Oslos gader med slagord og bannere (igen montageklippet med autentisk arkivmateriale) passerer de et fornemt konditori. Der sidder Gro, Ninis far og de andre detroniserede folk fra Arbeiderpartiet og drukner deres sorg i kaffe og kager. <\/p>\n\n\n\n

Kameraet bliver udenfor (p\u00e5 de unges side), mens den n\u00e6sten et minut lange indstilling starter i en 3\/4-total og slutter i et tele-n\u00e6rbillede af Gro, der ser ud p\u00e5 demonstrationen – og samtidig os. Demonstranterne er uskarp obstruction i billedets forgrund og bliver n\u00e6sten symbolsk – en t\u00e5ge for Gros blik. Hun forst\u00e5r ikke rigtigt, hvad hun ser? Framet af og i sin politiske virkelighed, sammen med de gamle \u2018gubber\u2019 og p\u00e5 sikker afstand bag ruden. Lyden af demonstranterne og en repetitiv, rocket underl\u00e6gningsmusik skaber optrapning. (fig. 16).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 16: Her det sidste brud og det sidste billede, vi f\u00e5r af Gro i Makta<\/em>.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

M\u00e5ske er der dog antydningen af et smil? M\u00e5ske er blikket et metabevidst farvel til os? Eller et p\u00e5 gensyn \u2013 mange vil vide, at hun fik comeback som statsminister og endte med at f\u00e5 en glorv\u00e6rdig karriere ved FN og WHO, efter hun forlod norsk politik. Men lige i det moment handler det ikke om Gro l\u00e6ngere. Det handler om de unge, der f\u00e5r det sidste ord – og de sidste seks minutter spilletid. Det er if. showrunnerne den rigtige slutning, n\u00e5r det hele handler om at f\u00e5 v\u00e6kket unges magtkritiske bevidsthed.  <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er der gubberne\u2026<\/h2>\n\n\n\n

Denne artikels titel, \u201cSlutt p\u00e5 Gubbeveldet\u201d, er showrunner Kristin Grues ord fra 1. episode af podcasten Seriesnakk. \u2018Gubbevelde\u2019 passer s\u00e5 utrolig fint p\u00e5 det un-woke patriarkalske arbejderparti, vi m\u00f8der undervejs. Skal man se blot et afsnit, der indkapsler dette, m\u00e5 det v\u00e6re \u201cTut tut\u201d, hvor partiet drager p\u00e5 togtur lastet med journalister og en masse alkohol. Tut rimer p\u00e5 sprut.    <\/p>\n\n\n\n

Men mange af disse m\u00e6nd er faktisk ogs\u00e5 sympatiske og\/eller interessante. Der er idealisten og antihelten Reiulf Stein, hvis alkoholmisbrug giver ham nogle af de vildeste (ogs\u00e5 filmiske) scener i serien, men ogs\u00e5 de mest r\u00f8rende som i sommerlejren p\u00e5 Ut\u00f8ya i afsnit ni. Der er stor-aflytteren m\u00f8belhandler Arvid Engen (Trond Espen Seim), der b\u00e5de indg\u00e5r i serien som en diegetisk karakter og fungerer som metabevidst fort\u00e6ller fra en gr\u00e6sk tragedie. At han er en virkelig person, er et godt eksempel p\u00e5, at virkeligheden kan overg\u00e5 fantasien. Og der er Odvar Nordli med den kolossale hjemve, der bliver dels fanget dels smigret til at g\u00e5 efter statsministerposten. Hans hovedpinesmerter giver anledning til nogle af Makta<\/em>s allerbedste eksempler p\u00e5 subjektiv realisme, s\u00e6rligt hans totale sammenbrud i slutningen af afsnit fem.<\/p>\n\n\n\n

Men denne gang fik \u2018gubbeveldet\u2019 alts\u00e5 ikke hovedrollen. <\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n