{"id":12903,"date":"2024-11-08T04:38:35","date_gmt":"2024-11-08T03:38:35","guid":{"rendered":"https:\/\/www.16-9.dk\/?p=12903"},"modified":"2024-11-08T04:38:38","modified_gmt":"2024-11-08T03:38:38","slug":"the-substance","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2024\/11\/the-substance\/","title":{"rendered":"The Substance: En rasende billede-injektion til samtidens kropsforbl\u00e6ndelse"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
The Substance <\/em>er feministisk punk! Den handler om det fortryllende Hollywood, hvor aldring og ford\u00e6rv ikke eksisterer. Her reduceres man til organisk affald, n\u00e5r den naturlige aldring kompromitterer vores skuelyst og objektets h\u00f8jtskattede fuckability<\/em>. Lyder det ul\u00e6kkert? Det er det ogs\u00e5, og filmens instrukt\u00f8r, Coralie Fargeat g\u00e5r planken ud for at konfrontere os med bagsiden af \u201ddet \u00e5ndelige Hollywood\u201d, som gennemsyrer alle vores kulturelle forestillinger om autenticitet, krop og sk\u00f8nhed.<\/h5>\n\n\n\n

Da Fargeats stiliserede og \u00e6stetisk st\u00e6rke debutfilm Revenge <\/em>(2017) rimeligvis tiltrak sig en del opm\u00e6rksomhed, n\u00e6vnte hun ved lejligheder en stribe af Quentin Tarantinos film som inspirationskilder for sit arbejde. Og selvom Fargeats film er udpr\u00e6get politiske, og Tarantinos er udpr\u00e6get apolitiske, er parallellerne mellem de to instrukt\u00f8rer da ogs\u00e5 sv\u00e6re at overse. De laver begge st\u00e6rkt stiliserede film, der tr\u00e6kker intertekstuelt p\u00e5 et gigantisk katalog af film fra s\u00e5vel mainstream som indie og exploitation, og s\u00e5 besk\u00e6ftiger de sig tematisk med filmen som medie og med Hollywood som producent af forf\u00f8relse og fortryllelse (fig. 1). De er begge h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt og \u00e6stetisk s\u00e5 overlegne, at deres film f\u00e5r en hvinende syntetisk tone, mens realismen og relevansen altid befinder sig p\u00e5 refleksivt metaniveau. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Jen (Matilda Lutz) sigter b\u00e5de mod historiens voldt\u00e6gtsforbydere og filmmediets omdiskuterede male gaze<\/em> i Coralie Fargeats debutfilm, Revenge<\/em>, fra 2017. Filmen henter sit motivm\u00e6ssige gods i s\u00e5vel filmhistoriens mainstream som i exploitationfilmens univers. Skuddet her er f.eks. en ganske direkte parafrase over Christina Lindbergs kultdyrkede inkarnation af den h\u00e6vngerrige heltinde i Bo Arne Vibenius\u2019 Thriller \u2013 en grym film<\/em> (1973), som ogs\u00e5 Quentin Tarantino ved flere lejligheder har v\u00e6ret p\u00e5 strandhugst i.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I Tarantinos efter min mening bedste film, Once upon a time\u2026 in Hollywood<\/em> (2019), hylder han p\u00e5 n\u00e6rmest forelsket vis genrefilmens evne og vilje til med et trylleslag at lade det gode sejre og fortr\u00e6nge d\u00f8dens, forg\u00e6ngelighedens og meningsl\u00f8shedens realitet, der hele tiden truer i filmens kontrafaktiske tidsbillede. The Substance <\/em>handler om pr\u00e6cis den<\/em> fortryllelsesevne og den <\/em>forelskelse, men fra en diametralt modsat optik. Fargeat viser os nemlig, hvad der sker, n\u00e5r mennesket som naturligt, k\u00f8deligt v\u00e6sen ikke l\u00e6ngere kan manifestere den guddommelighed, som k\u00e6rlighedsrelationen til et fatamorgana fordrer. <\/p>\n\n\n\n

Hollywood fremstilles som et monster, der lokker og forf\u00f8rer med sirenesang og bl\u00e6ndende bling-bling; fort\u00e6rer og ford\u00f8jer; og skider en ud, n\u00e5r n\u00e6ringen er forbrugt, for straks at g\u00e5 p\u00e5 jagt efter n\u00e6ste bytte. (fig. 2) Vores hovedkarakter, Elisabeth Sparkle, kaster sig i desperation efter at blive elsket af dette b\u00e6st ud i en nyttel\u00f8s kamp imod selve aldringens, k\u00f8dets og d\u00f8dens realitet. Resultatet er selvsagt monstr\u00f8st, og udkommet af anstrengelserne er alt andet end k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: En rest af et eller andet nu uidentificerbart konsumprodukt er landet p\u00e5 Hollywoods walk of fame. The Substance<\/em> viser os, at s\u00e5dan et abjekt<\/em>, en rest der undsl\u00e5r sig kategorisering, uden videre m\u00e5 fjernes fra dr\u00f8mmefabrikkens blankpolerede fernis.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Fremragende casting <\/h2>\n\n\n\n

Castingen af Demi Moore som den dalende stjerne, Elisabeth Sparkle, er en genistreg, der vel kun kunne v\u00e6re overg\u00e5et, hvis det var lykkes at lande Madonna i rollen. Den smukke og ungdommelige Moore – hvis stjernestatus helt i flugt med filmens pr\u00e6mis har v\u00e6ret for nedadg\u00e5ende siden 1990\u2019ernes sp\u00e6ndstige ungdoms\u00e5r – har nemlig i de senere \u00e5r lagt navn, ansigt og krop til endel\u00f8se offentlige p\u00e5stande, spekulationer, debatter og sexistisk mobning om vidunderkure, plastikkirurgi og hele den<\/em> m\u00f8lle i relation til sit \u00e5benbart alt for smukke og sexede 61-\u00e5rige kvindeydre. Moores aldring og krop er uden hendes eget bidrag blevet til noget, som Gud og hver mand skaber sig holdninger til og f\u00e6lder dom over. <\/p>\n\n\n\n

I The Substance <\/em>falder Sparkles karakter fra Oscar-tinderne til sexet fitness-ikon ala Jane Fonda, f\u00f8r hun p\u00e5 sin 50-\u00e5rs f\u00f8dselsdag p\u00e5 trods af sin uvirkelige sk\u00f8nhed og fysiske form smides p\u00e5 Hollywood-m\u00f8ddingen pga. faldende fuckability<\/em>. Selvom den offentlige hype omkring Moores pr\u00e6station m\u00e5ske er lidt vel h\u00f8jstemt efter min mening, spiller hun helt efter forskriften den forrykte rolle b\u00e5de til og udover kanten. <\/p>\n\n\n\n

Skurken – en slesk og sexistisk producer, der er pr\u00e6cis lige s\u00e5 ul\u00e6kker, n\u00e5r han fort\u00e6rer rejer, som n\u00e5r han forbruger kvindekroppe – har med ganske ublu reference til Hollywoods vel st\u00f8rste sexismeskandale nogensinde f\u00e5et navnet Harvey<\/em>. Ja, det er ikke ligefrem subtilitet, der pr\u00e6ger The Substance<\/em>! Harvey overspilles vidunderligt h\u00e6mningsl\u00f8st af Dennis Quaid, der g\u00f8r karakteren til et af de mest groteske indslag i en p\u00e5 alle m\u00e5der grotesk film (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: #instagrammoment! Harvey har f\u00e5et rejer til frokost. Scenen tjener b\u00e5de som metafor for den patriarkalske producents forbrug af kvindek\u00f8d og som en ul\u00e6kker ironisering over samtidens performative mad- og forbrugskultur.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Efter Harvey har smidt Elisabeth p\u00e5 porten, tilbydes hun af en lyssky virksomhed en bagindgang tilbage til ungdomskroppen og dermed spotlyset i form af the substance<\/em>. Produktet fremkalder p\u00e5 ganske k\u00f8delig vis en ung, smuk dobbeltg\u00e6nger (Margaret Qualley), som udg\u00f8r en \u201dmere perfekt version\u201d af Elisabeth selv. Harvey savler af liderlig begejstring, da Elisabeths unge alter ego, kaldet Sue, tr\u00e6der ind ad d\u00f8ren. Og ved at g\u00f8re hende til hovedretten i fitness-showet og skrue helt<\/em> op for porno\u00e6stetikken, f\u00e5r Harvey b\u00e5de showet og Sues stjernestatus til at lette (fig. 4 og 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Pump it up with Sue<\/em> hedder showet, der har alt at g\u00f8re med seksualisering af kvindekroppen og meget, meget lidt at g\u00f8re med sundhed. Fargeats overdoserer vulgariteten, s\u00e5 l\u00e6kkerheden bliver kvalmende.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 5: Som en refleksiv metakommentar spejles Harveys pornofitness i indstillinger af falliske kameraer.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

En anden slags Disney-prinsesse<\/h2>\n\n\n\n

Men Sue begynder selvf\u00f8lgelig at agere uden at g\u00f8re regning hos v\u00e6rten, Elisabeth, og da kontrakten for deres Jekyll og Hyde-agtige samv\u00e6r overskrides, bryder det undertrykte, k\u00f8delige forfald ud i lys lue. Filmens sidste del eskalerer i en vidunderligt vanvittig Askepot-parafrase, da Sue lander jobbet som v\u00e6rtinde p\u00e5 kanalens spektakul\u00e6re nyt\u00e5rsshow (fig. 6). Lad os n\u00f8jes med at sige, at fortryllelsen heller ikke i The Substance<\/em> kan vare ved, og at filmen lader en helt ny type Disney-prinsesse indtage scenen i sit mildest talt spektakul\u00e6re klimaks.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Sue i kjole og positur fra Askepot. Da fortryllelsen oph\u00f8rer, er det en s\u00e6rdeles k\u00f8delig virkelighed, som g\u00e6sterne p\u00e5 \u201dslottet\u201d v\u00e5gner op til.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Disney-prinsessen er central for filmens feministiske pr\u00e6mis. The Substance<\/em> handler om fortryllelsens pris og fors\u00f8ger p\u00e5 meta-facon at levere affortryllelse ved at kaste k\u00f8d, blod, ford\u00e6rv og fysisk realitet i fj\u00e6set p\u00e5 b\u00e5de karakterer og modtagere (fig. 7). Alle rammes; alle m\u00e5 v\u00e6mmes. Ogs\u00e5 en lille pige i askepot-kjole f\u00e5r en solid dosis. Dermed har filmens titel ogs\u00e5 et selvrefererende niveau. Den er et meget fysisk pr\u00e6parat imod samtidskulturens \u201dhollywooditis\u201d; hvor vi ikke kan se monstret pga. dets stjernegnistrende fernis.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Mytologisk blodbad. Da Coralie Fargeat og The Substance<\/em> f\u00f8rst \u00e5bner for raseriet, er der ingen, der f\u00e5r lov at g\u00e5 t\u00f8rskoet hjem.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I s\u00e5dan en vision skal der selvf\u00f8lgelig samles op i alle popul\u00e6rkulturelle hj\u00f8rner af samtiden, og The Substance<\/em> ironiserer tydeligt over pornoen, reklameverdenen, fitnesskulturen, myter, eventyr, de sociale mediers foodporn og resten af vores kulturs allestedsn\u00e6rv\u00e6rende \u00e6stetiske performativitet. I The Substance<\/em> er der med fuldt overl\u00e6g alt, alt for meget af det hele, og bl.a. parallelklipningen imellem ul\u00e6kre gryderetter, flirtende blikke og sp\u00e6ndstige r\u00f8vballer til lyden af Rafferties feberpulserende score er kvalmefremkaldende overgjort. Ogs\u00e5 de filmhistoriske easter eggs t\u00e5rner sig op i filmen. Jeg \u00f8jnene efter et enkelt gennemsyn hilsner til Psycho, Vertigo, Videodrome, The Fly, Lost Highway, Twin Peaks, The Elephant Man, Whatever happened to Baby Jane, Carrie, Hellraiser, The Shining, The Texas Chainsaw Massacre, American Beauty, Alien, Pulp Fiction, King Kong, Death Becomes Her, Frankenstein, Society<\/em> og som n\u00e6vnt Askepot<\/em>, og det er klart min fornemmelse, at det kun er toppen af det intertekstuelle isbjerg. Det hele skal med, for Harveys male gaze<\/em>, der i filmen er hovedrepr\u00e6sentant for den patriarkalske hollywoodkulturs reduktion af kvindekrop til konsumk\u00f8d, er en virus, der har inficeret hele vores popul\u00e6rkulturs \u00e5ndelige legeme, synes filmen at forf\u00e6gte.<\/p>\n\n\n\n

Udover den vrede og meget lidt subtile samfunds- og kulturkritik rejser The Substance <\/em>ogs\u00e5 en diskussion af mere filosofisk karakter. Elisabeth Sparkle er repr\u00e6sentant for et nutidsmenneske, som ganske ofte og uden at r\u00f8mme sig n\u00e6vnev\u00e6rdigt taler om andre og bedre \u201dversioner\u201d af sig selv. Selvom filmen er s\u00e5 barok og grotesk, som den er, m\u00e5 tematiseringen af den aggressivitet imod hende selv, som Elisabeth Sparkles raseri inkarnerer, s\u00e5ledes resonere dybt hos mange mennesker i nutiden (fig. 8). Hvad g\u00f8r det ved menneskets relation til verden og sig selv, at vi som kultur og individer v\u00e6mmes s\u00e5 intenst ved forg\u00e6ngelighedens og det uperfektes realitet, og at vi tilsyneladende igennem bl.a. selvtugt, kirurgi og performativitet kan betvinge livets og d\u00f8dens fundamentale realiteter? I The Substance<\/em> er svaret, at det medf\u00f8rer den totale fremmedg\u00f8relse – over for os selv, hinanden og virkeligheden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Demi Moores Elisabeth Sparkle studerer kritisk, bebrejdende, tiln\u00e6rmelsesvis hadefuldt sig selv i spejlet. Det er i disse indstillinger, filmen g\u00e5r t\u00e6ttest p\u00e5 sin modtager, for selvom The Substance<\/em> er et eventyr fra helvede, m\u00e5 man bev\u00e6ges af Sparkles kamp mod sin egen krop, aldring og d\u00f8d. Det aggressive og fremmedgjorte blik p\u00e5 en selv er prisen for den performative samtidskulturs krops- og d\u00f8dsforagt.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

En bombe i sin samtid <\/h2>\n\n\n\n

Filmens sociale verden er et forrykt og skabet skuespil, og Elisabeth Sparkles alter ego, Sue, er et omvandrende simulacrum, en k\u00f8deliggjort fiktion, der i sin performativitet stiller sig imellem verden og det virkelige menneske, som hun repr\u00e6senterer, s\u00e5 Elisabeth mister hele sin forankring i verden og virkeligheden. \u201dRemember you are one\u201d, formaner instruktionen ironisk, da Elisabeth \u201dunboxer\u201d den vare, der senere skal spalte hende i to og f\u00f8re til hendes individuelle undergang.<\/p>\n\n\n\n

Med Rafferties accelererende score, de overstiliserede billeder, de pornoficerede kropsiscenes\u00e6ttelser, de hyperrealitiske slubre- og knaselyde og skuespillernes teatralske overspil tr\u00e6kker filmen os hele tiden rundt i gr\u00e6nselandet mellem det l\u00e6kre og det ul\u00e6kre, det kunstige og det virkelige, det naturlige og det monstr\u00f8se. Hollywood er m\u00e5ske nok eventyrlig k\u00e6rlighed, men Hollywood er sandelig ogs\u00e5 noget helt<\/em> andet. <\/p>\n\n\n\n

Filmen skriver sig ind i en samtidig b\u00f8lge af body-horror-film, der tematiserer de identitetsm\u00e6ssige og f\u00e6nomenologiske skred i oplevelsen af krop, k\u00f8n og weltverh\u00e4ltnis<\/em>. Den er m\u00e5ske ikke r\u00f8rende og transformerende som Julia Ducournaus uforlignelige Titane <\/em>(2021), men The Substance<\/em> samler de kulturelle tr\u00e5de og smider en bombe – en stor en – i midten af sin samtid. Som s\u00e5dan er den m\u00e5ske allern\u00e6rmest besl\u00e6gtet med Brian Yuznas Society<\/em> (1989), hvor sp\u00f8rgsm\u00e5lene og magt og krop ogs\u00e5 i meget direkte forstand smelter sammen i en konfrontatorisk og omsluttende samfundskritik. Men The Substance<\/em> er ogs\u00e5 helt sin egen. Den er begavet, \u00e6stetisk overlegen og frem for alt radikal og kompromisl\u00f8s i sin vision. Som s\u00e5dan ligner den et epokalt hovedv\u00e6rk i sin genre, som film- og kulturhistorikere med al mulig rimelighed ogs\u00e5 vil tale om mange, mange \u00e5r ud i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Coralie Fargeat: The Substance<\/em> (Working Title Films, Blacksmith) <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

ANMELDELSE. Coralie Fargeats The Substance, med en genialt castet Demi Moore i hovedrollen, er et vredt feministisk opg\u00f8r med et patriarkalsk Hollywood, der har reduceret kvindekroppen til konsumk\u00f8d. Filmen leverer en alt andet end subtil satire, hvor dr\u00f8mmefabrikkens illusioner g\u00e5r under i en flodb\u00f8lge af blod og fysisk ford\u00e6rv. If\u00f8lge S\u00f8ren S\u00f8berg Poulsen, der anmelder The Substance, skriver filmen sig ikke blot ind i en samtidig b\u00f8lge af body-horror-film, der tematiserer krop og k\u00f8n, den fremst\u00e5r ogs\u00e5 som et epokalt hovedv\u00e6rk i sin genre. <\/p>\n","protected":false},"author":54,"featured_media":12913,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[566,564,557,565,225,563],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12903"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/54"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12903"}],"version-history":[{"count":12,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12903\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12929,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12903\/revisions\/12929"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12913"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12903"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12903"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12903"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}