{"id":12766,"date":"2024-06-10T12:26:56","date_gmt":"2024-06-10T10:26:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12766"},"modified":"2024-06-10T12:26:59","modified_gmt":"2024-06-10T10:26:59","slug":"paa-den-gyldne-gren-litteraere-indflydelser-i-apocalypse-now","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2024\/06\/paa-den-gyldne-gren-litteraere-indflydelser-i-apocalypse-now\/","title":{"rendered":"P\u00e5 den gyldne gren: Litter\u00e6re indflydelser i Apocalypse Now<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Som bekendt er Francis Ford Coppolas klassiker Apocalypse Now <\/em>(1979) baseret p\u00e5 Joseph Conrads roman Heart of Darkness<\/em>, men filmen indeholder ogs\u00e5 referencer til andre v\u00e6rker: Is\u00e6r to bogtitler fremh\u00e6ves tydeligt: James Frazers The Golden Bough<\/em> og Jessie L. Westons From Ritual To Romance<\/em>. Kan en reference til disse to, engang h\u00f8jt respekterede, men i dag temmelig obskure religionshistoriske v\u00e6rker, give os en dybere forst\u00e5else af filmen og opklare nogle dunkle punkter i dens slutning?<\/em><\/h5>\n\n\n\n

I en scene hen mod Apocalypse Nows<\/em> slutning, hvor Willard (Martin Sheen) opholder sig hos Kurtz (Marlon Brando), f\u00f8lger vi med kameraet f\u00f8rstn\u00e6vntes blik glide hen over Kurtz\u2019 ejendele. I close-up ses f\u00f8rst familiebilleder og medaljer, hvorefter titelblad og ryg p\u00e5 b\u00f8ger kort vises: James Frazers The Golden Bough<\/em> og Jessie L. Westons From Ritual to Romance<\/em>. I dag er det kun f\u00e5 uden for det specifikke akademiske felt, som kender og bem\u00e6rker dem. Stiller man imidlertid sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvorfor Coppola valgte at medtage lige pr\u00e6cis disse to bogtitler, \u00e5bner der sig en interessant mulighed for at unders\u00f8ge, hvilken betydning, de f\u00e5r for forst\u00e5elsen af  filmen <\/p>\n\n\n\n

Kongen er d\u00f8d \u2013 kongen leve?<\/h2>\n\n\n\n

James G. Frazers magnum opus<\/em> The Golden Bough<\/em> fra 1890 regnedes i mange \u00e5r som et grundv\u00e6rk inden for religionshistorie. Centralt i den er id\u00e9en om en gud, der d\u00f8r og genopst\u00e5r. If\u00f8lge Frazer inkarneredes guden i primitive samfund af en konge, som, n\u00e5r han blev \u00e6ldre, lod sig ofre, s\u00e5 en ung, st\u00e6rk efterf\u00f8lger kunne komme til magten. Westons v\u00e6rk fra 1920 fortsatte i samme spor og anvendte Frazers teori p\u00e5 myten om Kong Arthur. B\u00e5de Frazer og Westons teorier er senere blevet kuldkastet, men i \u00e5rene efter deres udgivelse n\u00f8d begge v\u00e6rker stor respekt, og de fik betydning for engelsksprogede forfattere som W.B. Yeats, Robert Graves og T.S. Eliot.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Coppola selv er Willards sejltur ment som en rejse tilbage i tiden (Wallace 2021). Referencen til Frazer hj\u00e6lper os derfor med at forst\u00e5 nogle dunkle punkter i filmen: For det f\u00f8rste, den rolle, som Kurtz har f\u00e5et. Han er karismatisk og intelligent og har derfor kunnet opkaste sig selv til en levende gud blandt stammefolkene, der adlyder hans mindste vink. For det andet forst\u00e5r vi ogs\u00e5, hvorfor Kurtz ikke lader Willard dr\u00e6be, selvom han udm\u00e6rket kender hans mission. Som Fotografen (Dennis Hopper) kommenterer:\u201d He likes you, \u2019cause you\u2019re still alive. “He’s got plans for you,\u201d men han tilf\u00f8jer ogs\u00e5: \u201cHe\u2019s dying.\u201d Willard kommenterer selv: \u201dHe was broken. Torn apart.\u201d Mark Wallace l\u00e6ser Frazer-referencen s\u00e5dan, at Kurtz er blevet mentalt \u00f8delagt af krigens vanvid, men ikke kan slippe sit v\u00e6rk (Wallace, 2021). Derfor \u00f8nsker han en efterf\u00f8lger, som kan overtage hans plads og bruger lang tid p\u00e5 at forklare Willard sine synspunkter i et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 ham over p\u00e5 sin side.<\/p>\n\n\n\n

The Golden Bough<\/em> tilf\u00f8jer et ekstra lag til forst\u00e5elsen af Coppolas film, nemlig hvilken grundfort\u00e6lling eller \u201dmyte\u201d vietnamkrigen f\u00f8res ud fra: Willard sendes jo af sted for at dr\u00e6be Kurtz, da denne er blevet en trussel mod amerikanernes id\u00e9 om \u201dden gode krig\u201d, der f\u00f8res for at hj\u00e6lpe vietnameserne, mens Kurtz selv har indset, at krig kun handler om terror og tilintetg\u00f8relse. Han ved, at krigen er g\u00e5et i blodet p\u00e5 Willard, og at han, ligesom Kurtz, ikke kan slippe den. Derfor fors\u00f8ger han at f\u00e5 ham til at overtage den rolle, han har skabt.<\/p>\n\n\n\n

Mistanken om, at  Kurtz ser Willard som sin potentielle efterf\u00f8lger, bekr\u00e6ftes i filmens slutning, efter at Kurtz har ladet ham dr\u00e6be sig i en scene, der  krydsklippes med stammefolkenes ofring af en okse. Da Willard tr\u00e6der ud p\u00e5 toppen af templet, ser han nedenfor stammefolkene b\u00f8je sig i st\u00f8vet for ham \u2013 han er den nye, unge, st\u00e6rke gudekonge. Willard smider imidlertid sit v\u00e5ben fra sig og tager v\u00e6k \u2013 han \u00f8nsker ikke at tage Kurtz\u2019 plads.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Stammefolkene kaster sig ned, da Willard tr\u00e6der ud p\u00e5 toppen af teltet efter at have dr\u00e6bt Kurtz. Er han den nye konge, de har ventet p\u00e5?<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Levende guder og hule m\u00e6nd \u2013 et parl\u00f8b mellem litteratur og film?<\/h2>\n\n\n\n

En tredje litter\u00e6r reference, som forekommer i filmen, er T.S. Eliots digt \u201dThe Hollow Men\u201d fra 1925, som Kurtz reciterer dele af i den sekvens, hvor  The Golden Bough<\/em> ses. L\u00e6ser man digtet i dets helhed, indledes det med et citat fra Conrads roman: \u201dMistah Kurtz \u2013 he dead\u201d. Dets afsluttende linje bliver desuden til del af dialogen, da Fotografen udbryder:\u201d This is the way the fucking world ends! Not with a bang, but with a whimper!  I\u2019m fucking splitting, man!\u201d P\u00e5 denne m\u00e5de sluttes cirklen, og Coppola refererer finurligt tilbage til det v\u00e6rk, som ligger til grund for hans film med endnu en klassikerreference. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: En detalje fra Kurtz\u2019 opl\u00e6sning af T.S. Eliots \u201cThe Hollow Men\u201d.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 3: Starten p\u00e5 Eliots digt med citatet fra Joseph Conrads \u201cHeart of Darkness.\u201d<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Referencerne til Eliot kan dog ogs\u00e5 tilf\u00f8je endnu et betydningslag til filmen: I lighed med hans andet store digt \u201dThe Waste Land\u201d er \u201dThe Hollow Men\u201d en modernitetskritik af \u00e5ndl\u00f8shed og det meningstab, som Eliot ans\u00e5 for at herske efter F\u00f8rste Verdenskrig. \u201dDe hule m\u00e6nd\u201d er s\u00e5ledes de \u201dtomme\u201d, levende d\u00f8de, mennesker der ikke har noget form\u00e5l med tilv\u00e6relsen eller noget st\u00f8rre at se op til. Man kan sige, at amerikanerne fremstilles s\u00e5dan i Apocalypse Now<\/em>. Som Willard kommenterer, giver hans mission lige s\u00e5 meget mening som at uddele fartb\u00f8der til et racerl\u00f8b! Med tilbuddet om at lade ham blive hans efterf\u00f8lger giver Kurtz ham derfor en mulighed for mening og noget st\u00f8rre: at blive et med myten selv. Willard takker dog nej og vender tilbage til nutidens forl\u00f8jethed og \u201dde hule m\u00e6nd\u201d. S\u00e5ledes ender Apocalypse Now<\/em>, der i sig selv er blevet en klassiker \u201dnot with a bang, with a whimper\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Og her er slutningen p\u00e5 digtet, som ogs\u00e5 slutter denne artikel.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n

Apocalypse Now<\/em>, reduxudgave (da. Dommedag nu<\/em>). Instr. Francis Ford Coppola. American Zoetrope, 1979.<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n