{"id":12743,"date":"2024-06-02T17:13:17","date_gmt":"2024-06-02T15:13:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12743"},"modified":"2024-06-02T17:17:29","modified_gmt":"2024-06-02T15:17:29","slug":"blotlagt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2024\/06\/blotlagt\/","title":{"rendered":"Blotlagt: En k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til de udsk\u00e6ldte genrer"},"content":{"rendered":"\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_00_topbillede2.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1433\" height=\"806\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_00_topbillede2.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12762\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_00_topbillede2.jpg 1433w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_00_topbillede2-300x169.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_00_topbillede2-1024x576.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_00_topbillede2-150x84.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_00_topbillede2-768x432.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_00_topbillede2-696x391.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_00_topbillede2-1068x601.jpg 1068w\" sizes=\"(max-width: 1433px) 100vw, 1433px\" \/><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\" style=\"margin-bottom:40px\">Med udgangspunkt i transgressiviteten som gennemg\u00e5ende figur, tager S\u00f8ren S\u00f8berg Poulsen sin l\u00e6ser med p\u00e5 en filmhistorisk tour de force-l\u00e6sning af det bogen kalder for \u2019den gr\u00e6nseoverskridende genrefilm\u2019. Det er et film- og kulturhistorisk essay, der byder p\u00e5 b\u00e5de n\u00e6ranalyser af udvalgte film og p\u00e5 udblik til de store kultur- og samtidstendenser som filmene b\u00e5de er opst\u00e5et af og et blik tilbage p\u00e5. Vi kommer vidt omkring og dybt ned i bogens mere end 100 film over en periode p\u00e5 100 \u00e5r.<\/h5>\n\n\n\n<p>\u201dD\u00f8m ikke bogen p\u00e5 omslaget\u201d er en fort\u00e6rsket metafor, men det er ogs\u00e5 et bogstavelig r\u00e5d at give i forbindelse med denne bog. Den best\u00e5r af 200 sider, men kan l\u00e6ses p\u00e5 en god eftermiddag, da dens st\u00f8rrelse er lidt undseelig <em>pocked sized<\/em>. Undertitlen pr\u00e6ciserer hvad titlen <em>Blotlagt<\/em> henviser til, nemlig \u201dkrop, sex og vold fra tidlig tonefilm til <em>torture porn<\/em>\u201d og den tilh\u00f8rer desuden genren essay. Den virker med andre ord som en nichen\u00f8rdet bog om horrorfilmens mange obskure undergenrer og de film vi finder her, som sigter mod et lige s\u00e5 nichen\u00f8rdet publikum. Men bogen er udgivet p\u00e5 det akademiske forlag Multivers, som burde borge for en vis kvalitet. Og det g\u00f8r det. Bogen er nemlig meget andet end det \u2013 dens modus operandi er, som forfatteren selv formulerer det: \u201dDet smalle, der forbliver smalt, har begr\u00e6nset interesse for bogens unders\u00f8gelse\u201d (s. 158), (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"2000\" height=\"1474\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12752\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie.jpg 2000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie-300x221.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie-1024x755.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie-150x111.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie-768x566.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie-1536x1132.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie-696x513.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie-1068x787.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_01_nudie-cutie-1920x1415.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 2000px) 100vw, 2000px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 1: Det er den gr\u00e6nseoverskridende genrefilm, som er bogens genstandsfelt og derfor kommer vi vidt omkring, bl.a. til <em>nudie-cutie<\/em>-genren som senere bliver til <em>sexploitation<\/em>. Her Russ Meyers <em>The Immoral Mr. Teas<\/em> (1959).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Bogens indhold og tilrettel\u00e6ggelse<\/h2>\n\n\n\n<p>Poulsen er cand.mag. i medievidenskab, dansk og religionsvidenskab men speciale i gyserfilm. Han betegner selv bogen \u201det passioneret, film- og genren\u00f8rdet fors\u00f8g\u201d p\u00e5 at unders\u00f8ge hvordan sex, vold og normafvigelse \u201dtr\u00e6nger ind i mainstreamfilmens p\u00e6ne virkelighed fra avantgardefilmens h\u00f8jder og is\u00e6r fra explotation-filmes dyb\u201d (s. 9). S\u00e5 den n\u00f8rdede interesse er der bestemt. Bogen har et dobbeltblik, som g\u00f8r den interessant: nemlig at de gr\u00e6nseoverskridende genrefilm, for det f\u00f8rste, ikke er isoleret til horror alene og, for det andet, l\u00e6ses med udblik til b\u00e5de mainstreamfilmens tendenser og samtidens kulturelle kontekst.<\/p>\n\n\n\n<p>Centralt i bogens l\u00e6sninger er horrorteoriens klassiske forst\u00e5else af <em>otherness<\/em>, i bogen behandler som \u2019det andet\u2019 og \u2019den anden\u2019 (s.11) og disse begreber strukturerer bogens mange tematiserende analyser. Den er, foruden et forord, inddelt i fem kapitler:<\/p>\n\n\n\n<ul>\n<li>1930-1960: Sex vold og afvigelse i Hollywoods ungdom.<\/li>\n\n\n\n<li>1960-1970: The Times They Are a-Changin\u2019 \u2013 bryster, baller og blotlagte organer.<\/li>\n\n\n\n<li>1970-1980: Sammenbrud og nybrud.<\/li>\n\n\n\n<li>1980-2000: Videob\u00e5nd, po-mo og vrangvendte kroppe.<\/li>\n\n\n\n<li>2000-2023: Torture porn and beyond.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p>Over 100 filmtitler kommer vi gennem, hvoraf st\u00f8rstedelen anvendes til at optegne de vigtigste tendenser, mens andre f\u00e5r mere plads, for at tydeligg\u00f8re bestemte filmhistoriske og -analytiske pointer. Herudover n\u00e6ranalyserer S\u00f8berg Poulsen fire film, idet de fungerer som filmhistoriske pejlem\u00e6rker og symptomatisk markerer forskellige kultur- og filmhistoriske tendenser. Det er et glimrende p\u00e6dagogisk greb at forankre de filmhistoriske og kulturanalytiske overordnede linjer i n\u00e6ranalytiske l\u00e6sninger af disse film.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Genrel\u00e6sninger af de centrale film<\/h2>\n\n\n\n<p>S\u00f8ren S\u00f8berg Poulsen indleder sin bog med en analyse af Tod Brownings klassiske horrorfilm <em>Freaks<\/em> (1932) som udkom f\u00f8r den moraliserende Hays Code fik lagt restriktioner for hvad man kunne tillade sig at behandle i Hollywoodfilm (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"2000\" height=\"1216\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12753\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks.jpg 2000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks-300x182.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks-1024x623.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks-150x91.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks-768x467.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks-1536x934.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks-696x423.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks-1068x649.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_02_freaks-1920x1167.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 2000px) 100vw, 2000px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 2: I Poulsens l\u00e6sning er Tod Brownings klassiske horrorfilm <em>Freaks<\/em> (1932) en film, hvis&nbsp;\u201cprovokationskraft netop [hviler] i dens vilje til skaml\u00f8st at eksponere den deforme krop\u201d (2024, s. 27).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Analysens argument er, at \u201dfilmen skubber den kulturelt frast\u00f8dte krop ind p\u00e5 <em>center stage<\/em> og insisterer p\u00e5 den menneskelighed\u201d (s. 27). Med reference til den bulgarske psykoanalytiker Julia Kristavas begreb om <em>abjektet<\/em>, argumenterer kapitlet for, at<\/p>\n\n\n\n<p><em>Freaks<\/em> maser [\u2026] <em>det abjekte <\/em>\u2013 hvilket vil sige det frast\u00f8dte \u2013 tilbage i ansigtet p\u00e5 Hollywoods mainstream-forbruger. P\u00e5 den m\u00e5de st\u00e5r filmens revolution\u00e6re kraft i diametral mods\u00e6tning til den politiske korrekthed, der fors\u00f8ger at indkapsle det afvigende i <em>det normale<\/em>. (ibid).<\/p>\n\n\n\n<p>Andetsteds i analysen kommer den canadiske sociolog Ervin Goffmans begreber om <em>frontstage<\/em>, <em>backstage<\/em>, samt <em>facework<\/em> ogs\u00e5 til, her dog uden den store udfoldelse. Det abjekte udfoldes i n\u00e6ste kapitels analyse (s. 60-61) og den interesserede l\u00e6ser kan s\u00e5 selv forf\u00f8lge disse begreber i prim\u00e6rkilderne.<\/p>\n\n\n\n<p>To film &#8211; begge instrueret af Hershell Gordon Lewis &#8211; er udvalgt til at inkarnere andet kapitels genretendenser. Den f\u00f8rste er den notoriske <em>Blood Feast<\/em> (1963). Filmens besynderlige kameraindstillinger, kontinuitetsproblemer og dilettantiske manuskript var ligegyldig, for filmen var den f\u00f8rst af sin slags til at introducere organudtagelsen som id\u00e9 i horror (s. 63) (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"2000\" height=\"1077\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12754\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast.jpg 2000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast-300x162.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast-1024x551.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast-150x81.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast-768x414.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast-1536x827.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast-696x375.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast-1068x575.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_03_blood-feast-1920x1034.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 2000px) 100vw, 2000px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 3: Det er bogens argument, at <em>Blood Feast<\/em> fejler som uhyggelig gyserfilm, men absolut lykkes som <em>kropsfilm<\/em> (s. 69).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Analysen viser hvordan filmen tr\u00e6kker p\u00e5 <em>roughie<\/em>-genrens \u00e6stetik, og hvordan klipningen mimer<em> nudie-cutie\u2019<\/em>ens<em> <\/em>syntaks. Den anden film er <em>Two Thousand Maniacs<\/em> (1964) og denne film l\u00e6ses som \u201det spejl, der viser sit samtidsamerikanske publikum, hvor grimt det ser ud n\u00e5r man forst\u00f8rrer og forvr\u00e6nger samtidskulturens fremmedg\u00f8relses-dynamikker\u201d (s. 80). Derudover er det en af analysens pointer, at filmens brug af skiftende identifikationspositioner og den medf\u00f8lgende ambivalens udelukker \u201dmodtagerens mulighed for at holde lidelserne ud i strakt, fremmedg\u00f8rende arm\u201d (s. 83).<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Et samtidskulturelt spejl <\/h2>\n\n\n\n<p>N\u00e6ste kapitel fokuserer p\u00e5 Wes Cravens <em>The Last House on the Left<\/em> (1972), en film som \u00e6stetisk l\u00e5ner fra b\u00e5de dokumentarfilmen, artfilmen, nyb\u00f8lgerealismen, guldalder-pornoen og exploitation-filmene og betegnes som \u201det vidnesbyrd fra et kulturelt sammenbrud; et indblik i en krigstraumatiseret nations \u2013 og generations \u2013 dybeste afkroge\u201d (s. 101-102). Filmens ondskab l\u00e6ses her som et samtidskulturelt spejl, der \u201dsamler samtidens kulturelle tr\u00e5de og lader dem udradere hinanden i et radikalt, absurd og p\u00e5tr\u00e6ngende ubehag\u201d (s. 108). Den er et ubarmhjertigt opg\u00f8r med den amerikanske <em>love generation<\/em> og en b\u00e5de visuel og tematisk fremstilling af den realitet som Vietnam-krigen, My-Lai-massakren og det forest\u00e5ende nederlag skulle betyde for det det amerikanske samtidskulturelle klima (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"2000\" height=\"1074\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12756\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1.jpg 2000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1-300x161.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1-1024x550.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1-150x81.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1-768x412.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1-1536x825.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1-696x374.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1-1068x574.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_04_house-left-1-1920x1031.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 2000px) 100vw, 2000px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 4: Wes Cravens debutfilm <em>The Last House on the Left<\/em> (1972), \u201dhenter sit plot fra Ingmar Bergmans <em>Jungfruk\u00e4llan<\/em> [.. og hvor] der er tale om en simpel \u2013 n\u00e6sten mytologisk afskr\u00e6llet \u2013 <em>rape-murder-revenge<\/em>-historie, hvor universelle emner som ondskab, uskyld, h\u00e6vn og moral er under p\u00e5tr\u00e6ngende behandling\u201d (s. 103).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Analysen ligger i forl\u00e6ngelse af den ideologikritiske analyse, den amerikanske filmkritiker og -teoretiker Robin Woods laver, ud fra argumentet om, at horror tematiseret den borgerlige ideologis andethed. Argumentet er ogs\u00e5, at: \u201dDet er s\u00e5ledes b\u00e5de generationer, klasser og ideologier, der brydes i den afsluttende duel\u201d (s. 117). Kapitlet kombinerer skarpe n\u00e6ranalyser med denne samtidskulturelle horisont og leverer en eksemplarisk analyse af hvordan og hvorfor <em>The Last House on the Left<\/em> er s\u00e5dan en v\u00e6gtig og vigtig film.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Kroppen i centrum<\/h2>\n\n\n\n<p>1980\u2019erne og 1990\u2019erne, \u201dhvor den realistiske, transgressive filmkunst endnu engang blev fortr\u00e6ngt fra mainstreamfilmens store l\u00e6rreder\u201d (s. 123) er udgangspunktet for det fjerde kapitel i bogen. Her var det kroppene, som var i centrum for mainstreamfilmene, fra de olierede, h\u00e5rdtpumpede action-skuespillere til canadiske David Cronenbergs<em> body horror<\/em>-film. Kapitlet har underligt nok ikke en perioderepr\u00e6sentativ film som analysegenstand, men tildeler den plads til en r\u00e6kke mindre analyser. Til forskel fra den realistiske krop, som vi finder i b\u00e5de pornofilmen og gorefilmen, har vi her at g\u00f8re med den <em>metaforiske krop<\/em>: \u201dden abstrakte og groteske krop, der ikl\u00e6des fantastiske, loftcraftianske, men ogs\u00e5 fremmedg\u00f8rende gevandter tr\u00e6nger ind i modtagerens perceptive felt\u201d tilsat en allestedsn\u00e6rv\u00e6rende postmoderne ironi (s. 128). Herefter behandler kapitlet gorefilmen\/splatterfilmen som supergenre for film med kropslige overskridelser af forskellig art. Vi kommer omkring nekrofili-film og den pseudo-dokumentariske mondo-horror, som \u201dvideref\u00f8rte 70\u2019ernes realistiske voldsfilm\u201d (s. 137), <em>pinky violence<\/em> film, <em>roughie<\/em>-genren, snuff filmen og den den japanske Guinea Pig-serie (<em>Gini Piggu<\/em>), som afbilleder gore, leml\u00e6stelse og tortur. Der sker meget i dette kapitel og vi pr\u00e6senteres for rigtig mange filmserier og subgenrer, men heldigvis er Poulsen god til at samle op undervejs:<\/p>\n\n\n\n<p><em>Nudie-cutien<\/em> ville eksponere bar hud, pornoen ville eksponere sex, <em>Blood Feast<\/em> ville eksponere blodige organer, men <em>Gini Piggu<\/em> ville med samme midler og realismen eksponere <em>lidelsen<\/em> i dens placering mellem det kropslige og det psykologiske (s. 139).<\/p>\n\n\n\n<p>Kapitlet afsluttes med en l\u00e6sning af to gysere, som trods deres forskelligheder har samme type psykopat til f\u00e6lles nemlig Patrick Bateman fra Mary Harrons <em>American Psycho<\/em> (2000) og Henry fra John McNaughtons exploitation-film <em>Henry \u2013 Portrait of a Serial Killer<\/em> (1986).<\/p>\n\n\n\n<p>Bogens sidste kapitel er fokuseret p\u00e5 den kropslige iscenes\u00e6ttelse som vi finder i <em>torture porn<\/em>-filmen. Kapitlet kommer omkring en r\u00e6kke forskellige film, men har valgt Eli Roths<em> Hostel<\/em> (2005) som paradigmatisk case. Poulsen l\u00e6ser filmens tre <em>All-american<\/em> unge, mandlige backpackers privilegerede opf\u00f8rsel som \u201den allegori over Vestens, og navnlig USA\u2019s globale, politiske arrogance\u201d (s. 179-108) n\u00e5r de drikker og horer sig igennem Europas storbyer. De unge m\u00e6nd lokkes til et hostel i det rurale Slovenien, hvor det viser sig de bliver ofre for <em>Elite Hunting Clubs <\/em>medlemmer i det torturkammer, dette hostel viser sig at v\u00e6re (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"2000\" height=\"1092\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12757\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel.jpg 2000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel-300x164.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel-1024x559.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel-150x82.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel-768x419.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel-1536x839.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel-696x380.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel-1068x583.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_05_hostel-1920x1048.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 2000px) 100vw, 2000px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 5: Eli Roths <em>Hostel<\/em> (2005) er <em>torture porn<\/em> &#8211;&nbsp;De tre intetanende unge amerikanere m\u00f8der en hollandsk forretningsmand, som spiser sin h\u00f8nsesalat med fingrene: \u201dN\u00e5r den sadistiske forretningsmand fra <em>Hostel <\/em>griber om k\u00f8det i s\u00e5vel salaten som i torturkammeret, er det en art virkelighedsturisme. Kontakten til k\u00f8det kan ikke genvindes, men vi kan gennem forbrug simulere autenticiteten \u2013 vel at m\u00e6rke hvis vi har r\u00e5d\u201d (s. 185).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Bogen argumenterer for, at hele <em>torture porn<\/em>-genrens bev\u00e6ggrund er en \u201dgriben efter den tabte relation til k\u00f8det eller materien [og] repr\u00e6senterer en modvilje mod det verdenstab, som det 20. \u00e5rhundredes modernitetestab har medf\u00f8rt\u201d (s. 180). <em>Torture porn<\/em>-genren er en s\u00f8gen efter <em>det autentiske<\/em> og genren er en reaktion p\u00e5 fitnesskulturen og realityshows, der udvisker gr\u00e6nsen imellem den<em> reelle<\/em> krop og den <em>fortalte<\/em> krop. I <em>torture porn<\/em> bliver mennesker til forbrugsvarer, til konsum-k\u00f8d, og deri ligger genrens v\u00e6sentligste samfunds- og kapitalismekritik\u201d (s. 185).<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Bogens sigte og p\u00e6dagogiske greb<\/h2>\n\n\n\n<p>Bogen er som allerede n\u00e6vnt en essayistisk tour de force og den veksler mellem n\u00e6ranalyser af udvalgte scener, for derefter at aftegne store film- og kulturhistoriske linjer og flugtlinjer ud og ind af teorifelter og genrer. Essayet som genre fordrer mindre stringens, og Poulsen skriver da ogs\u00e5 i forordet, at bogen er \u201den betragtelig slingren ind og ud af kulturhistoriske, kritiske og teoretiske stier\u201d (s. 11). Det er meget rammende for l\u00e6seoplevelsen. Vi skal omkring <em>rigtig<\/em> meget og det g\u00e5r st\u00e6rkt nogle steder, som i f\u00f8lgende passage:<\/p>\n\n\n\n<p>Denne incidentale refleksivitet, hvor filmen tematiserer samtidens hastigt tiltagende medialisering og det deraf f\u00f8lgende verdens- og meningstab, skulle ligesom filmens affektl\u00f8se iscenes\u00e6ttelse af volden vise sig at v\u00e6re forud for sin tid (149).<\/p>\n\n\n\n<p>Det foruds\u00e6ttes l\u00e6seren allerede er har kendskab til medialisering og affekt \u2013 eller er villige til selv at l\u00e6se op om det. Bogen har meget p\u00e5 hjerte og pr\u00e6senterer i sin fort\u00e6llelyst l\u00e6seren for mange genrer \u2013 jeg noterende f\u00f8lgende, uden jeg vil p\u00e5st\u00e5 det er den fulde liste: Dadaistiske film, tysk ekspressionisme (s. 18), eksploitation (s. 43), <em>nudie-cutie<\/em> (s. 44), mainstreamfilmen (s. 46), <em>torture porn,<\/em> <em>stag films <\/em>(s. 49), <em>mondo<\/em> \/ <em>shockumentary<\/em> (s. 51), <em>roughies<\/em> (s. 52), gore (s. 53), gyseren (s. 68), kropsfilm (s. 59), pornoen (s. 89), pornogyset (s. 92), <em>dwarfplotation<\/em> (s. 94), avantgarde (s. 94), <em>body horror<\/em>, <em>hurtcore porn<\/em> (s. 131), <em>splatter<\/em>, <em>slasher<\/em>, <em>slapstick<\/em> (s. 132), <em>giallo<\/em>, <em>found footage<\/em> (s. 133), <em>video nasties<\/em> (s. 135), splatter-explotation, voldsfilm (s. 137), <em>pinky violence<\/em> (s. 138), <em>faux snuff<\/em> (s. 140), psykologiske gys (s. 142), mainstreamgys (s. 152), <em>j-horror<\/em> (s. 162), <em>reality <\/em>(s.181) (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"2000\" height=\"1415\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12758\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat.jpg 2000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat-300x212.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat-1024x724.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat-150x106.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat-768x543.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat-1536x1087.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat-696x492.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat-1068x756.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_06_deep-throat-1920x1358.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 2000px) 100vw, 2000px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 6: Bogen kommer ogs\u00e5 omkring pornoen som genrefilm og peger i flere analyser p\u00e5 sammenfald mellem horror og porno. I The golden age of porn ser vi \u201dhvor vidtg\u00e5ende gr\u00e6nsefrav\u00e6ret imellem Hollywoods over- og undergrund var i begyndelsen af 1970\u2019erne\u201d (s. 89) og den film som bedst illustrerer det er Gerard Damianos <em>Deep Throat<\/em> (1972).&nbsp;<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Hvor mange af disse blot bruges som genre-label p\u00e5 film uden videre pr\u00e6sentation eller uddybning, s\u00e5 f\u00e5r vi en mere grundig introduktion til de mest centrale og genkomne over- og undergenrer i bogen. Og s\u00e5 samler bogen l\u00f8bende op p\u00e5 pointer som vi har f\u00e5et pr\u00e6senteret tidligere. Og det er pr\u00e6cis derfor man sj\u00e6ldent farer vild i bogens slingren ind og ud af dens forskellige stier, som f\u00f8lgende passus illustrerer:<\/p>\n\n\n\n<p>Pornoen viser os liderligheden, som ikke t\u00e5les af den borgerlige ordensideologi; <em>Freaks<\/em>, splatterfilmen og <em>torture porn<\/em>, viser os den kropslige realitet, som vores dominerende fiktioner i udgangspunktet ikke vil v\u00e6re ved. Den viser os livet, d\u00f8den og kroppen, som foruds\u00e6tter hele vores v\u00e6ren i verden. Det kontroversielle ved disse film er ikke deres fiktioner, men deres realitet (s. 200).<\/p>\n\n\n\n<p>Det er denne akkumulerende l\u00e6sning af de analytiske pointer, bogen laver, som tilbyder l\u00e6seren overblik over en del forskellige undergenrer, som er endnu et af bogens velfungerende formidlingsm\u00e6ssige greb.<\/p>\n\n\n\n<p>Et lignende greb er at introducere til horrorgenrens kernebegreber og centrale teorier p\u00e5 velformidlet dansk. Vi f\u00e5r f.eks. alene i bogens andet kapitel en introduktion til bl.a. Kristeva og <em>det abjekte<\/em>, Rikke Schubarts dansksprogede <em>I lyst og d\u00f8d<\/em> (1993), Caroll J. Clovers klassiske <em>Men, Women, and Chain Saws: Gender in Modern Horror Film<\/em> (1992) og Laura Mulveys begreb om <em>the male gaze<\/em> fra hovedv\u00e6rket <em>Visual Pleasure and Narrative Cinema<\/em> (1975). (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"2000\" height=\"987\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12759\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger.jpg 2000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger-300x148.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger-1024x505.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger-150x74.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger-768x379.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger-1536x758.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger-696x343.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger-1068x527.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/384_07_horrorboeger-1920x948.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 2000px) 100vw, 2000px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 6: Et udpluk af mange horrorteoretiske v\u00e6rker, som bogen introducerer til. Her tre kvindelige horrorforskere: Kristeva <em>The Powers og Horror<\/em> (1980), Schubarts<em> I lyst og d\u00f8d<\/em> (1993) og Clovers <em>Men, Women, and Chain Saws: Gender in Modern Horror Film<\/em> (1992).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Bogen er b\u00e5de velskrevet og velkomponeret. Det er et imponerende indblik i og overblik over ikke bare horror og dens underskov af subgenrer, bogen pr\u00e6senterer. Men det er i s\u00e6rdeleshed bogens lyst til at kommunikere og tilbyde den filminteresserede l\u00e6ser et indblik i hele horrorgenrens mange krinkelkroge, der g\u00f8r den st\u00e6rk. Den insisterer hele tiden p\u00e5, at det aldrig m\u00e5 forblive smalt. Analyserne lukker sig heller ikke om sig selv, men der peges hele tiden ud: Ud til filmhistoriske m\u00f8nstre, til mainstreamfilm og til det, filmene taler ind i og op mod af samtidshistoriske og kulturelle tendenser. Jeg sidder efterf\u00f8lgende med fornemmelsen af, at manuskriptets til bogen oprindelig har v\u00e6ret meget mere omfattende og er blevet kondenseret for hver gennemskrivning, der er sket, uden at ville g\u00e5 p\u00e5 kompromis med de mange pointer. N\u00e5r nu S\u00f8ren S\u00f8berg Poulsen har s\u00e5 meget p\u00e5 hjerte og vil pr\u00e6sentere sin l\u00e6ser for det store overblik og den viden han har over b\u00e5de det filmhistoriske og det teoretiske landskab, s\u00e5 m\u00e5 mit r\u00e5d til redakt\u00f8rerne af hans n\u00e6ste bog v\u00e6re: Giv den mand mere plads! Det har b\u00e5de han og hans l\u00e6serne fortjent.<\/p>\n\n\n\n<blockquote class=\"wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow\">\n<p class=\"has-text-align-center\"><strong>* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Fakta<\/h2>\n\n\n\n<ul>\n<li>S\u00f8berg Poulsen, S\u00f8ren: <em>Blotlagt. Krop, sex og vold fra tidlig tonefilm til <\/em>torture porn. Forlaget Multivers ApS, 2024<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Litteratur<\/h3>\n\n\n\n<ul>\n<li>Clover, Carol J. <em>Men, Women, and Chain Saws: Gender in the Modern Horror Film<\/em>. Princeton University Press, 1992.<\/li>\n\n\n\n<li>Goffman, Erving: \u201cOn Face-work. An analysis of ritual elements in social interaction\u201d. <em>Psychiatry Journal of Interpersonal Relations<\/em>, vol. 18, 1955<\/li>\n\n\n\n<li>Goffman, Erving: <em>The Presentation of Self in Everyday Life<\/em>, Anchor Books, 1959.<\/li>\n\n\n\n<li>Kristeva, Julia: The Powers of Horror: An Essay on Abjection. Columbia University Press, 1982.<\/li>\n\n\n\n<li>Mulvey, Laura. &#8220;Visual pleasure and narrative cinema.&#8221; <em>Feminism and film theory<\/em>. Routledge, 2013.<\/li>\n\n\n\n<li>Schubart, Rikke: <em>I lyst og d\u00f8d \u2013 fra Frankenstein til splatterfilm<\/em>. Lindhardt og Ringhof, 1993<\/li>\n\n\n\n<li>Wood, Robin: <em>Hollywood from Vietnam to Reagan<\/em>. Columbia University Press, 1986.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>ANMELDELSE. Horroreksperten S\u00f8ren S\u00f8berg Poulsen har skrevet et film- og kulturhistorisk essay om den gr\u00e6nseoverskridende genrefilm. Bogen giver b\u00e5de en dybt indblik i mange af horrorgenrens mange subgenrer, men byder ogs\u00e5 p\u00e5 et overblik over hvordan tendenser fra genrefilmene finder vej ind p\u00e5 mainstream-filmens store l\u00e6rred. Claus Toft-Nielsen anmelder bogen. <\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":12762,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[398,443,231,71,225],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12743"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12743"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12743\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12764,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12743\/revisions\/12764"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12762"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12743"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12743"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12743"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}