{"id":12692,"date":"2024-04-25T18:33:07","date_gmt":"2024-04-25T16:33:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12692"},"modified":"2024-04-26T18:09:51","modified_gmt":"2024-04-26T16:09:51","slug":"den-kvindelige-haevner","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2024\/04\/den-kvindelige-haevner\/","title":{"rendered":"Fra femme fatale til feministisk frontrunner: Hvem er den kvindelige h\u00e6vner?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Den kvindelige h\u00e6vner findes i et utal af former, universer og genrer og har s\u00e6rligt siden 1970\u2019erne v\u00e6ret en karakter i rivende udvikling. Vi ser hende som femme fatale<\/em> i film noir, vi l\u00e6rer hende at kende igennem rape revenge-genren, og vi forelsker os i hende, da hun i 1990\u2019erne og 2000\u2019erne bliver en fejret og mere almindelig kvindefigur p\u00e5 film. Men hvor er den kvindelige h\u00e6vner i dag, og hvordan er hun kommet hertil, hvor b\u00e5de hun og h\u00e6vnen er blevet et symbol p\u00e5 feministisk opr\u00f8r? Denne artikel tager udgangspunkt i en unders\u00f8gelse af den genrem\u00e6ssige, narrative og karakterm\u00e6ssige udvikling af h\u00e6vnfilm med kvindelige hovedrolleindehavere fra 1970’erne og frem til i dag.<\/h5>\n\n\n\n

Den kvindelige h\u00e6vner kan spores helt tilbage til det oldgr\u00e6ske teaterstykke Medea<\/em>, hvor vi m\u00e5ske for f\u00f8rste gang i kulturen ser en kvinde h\u00e6vne sig mod en mand, der g\u00f8r hende uret. Men i filmhistorien l\u00e6rer vi hende for alvor at kende gennem film noir<\/em>. Her m\u00f8der vi arketypen la femme fatale<\/em>. Hun fanger seerens opm\u00e6rksomhed ved hj\u00e6lp af sin mystik og seksualitet, og ved at hun truer den mandlige subjektivitet med sin magt til ikke at lade sig objektificere. Hun har en udpr\u00e6get interesse i sig selv og sine egne behov og st\u00e5r s\u00e5ledes i st\u00e6rk kontrast til den \u2018rene\u2019 kvinde (Waltonen 2004, s. 129-131). Den rene kvinde repr\u00e6senterer derimod traditionelle feminine idealer: hun er ung, naiv og uskyldig og har typisk en passiv rolle med begr\u00e6nset handlekraft i historien. Som vi ofte ser det i film noir, skaber femme fatale-karakteren en skarp kontrast til den rene kvinde idet hun fremstilles som en mere seksuelt frigjort, selvst\u00e6ndig og ofte manipulerende kvinde. Men hvor hendes sk\u00e6bne som oftest, i film helt frem til omkring 1990\u2019erne, var at blive dr\u00e6bt eller p\u00e5 anden m\u00e5de straffet for sin h\u00e6vngerrighed, skal hun i nyere film blot \u2018t\u00e6mmes\u2019 og give sig hen til den patriarkalske fantasi om den heteroseksuelle, monogame relation (Waltonen 2004, s. 142). Den kvindelige h\u00e6vner har s\u00e5ledes gennem historien kunnet tage sig ud p\u00e5 mange m\u00e5der, og hun beskrives som \u201ca justified killer with the mission to educate men who have not adjusted to modern society\u201d (Schubart 2007, s. 97).<\/p>\n\n\n\n

Den kvindelige h\u00e6vnfilm som genre<\/h2>\n\n\n\n

I 1970\u2019erne begyndte udviklingen i film med kvindelige h\u00e6vnere for alvor at spire, og her vandt genren rape-revenge<\/em> indpas. Rape-revenge beskrives ogs\u00e5 af flere teoretikere som en narrativ struktur, hvor voldt\u00e6gten bliver et plot, et motiv for h\u00e6vn og en drivkraft, der transformerer protagonisten fra offer til h\u00e6vner (Schubart, 2007, s. 84). S\u00e6rligt i rape-revenge-film f\u00f8r 2000\u2019erne ses de kvindelige hovedroller dog typisk gennem the male gaze. Laura Mulveys begreb bruges til at forklare, at virkemidler i film, og den producerede mening, prim\u00e6rt har til form\u00e5l at skabe nydelse for den mandlige beskuer og hans blik (Mulvey, 1975, s. 808-809). S\u00e5 selvom karakterer s\u00e5som la femme fatale p\u00e5 overfladen virker til at v\u00e6re i kontrol, er hun alligevel i en vis forstand passiv og objektiviseret, da hun betragtes og er skabt gennem et mandligt blik. Dette ser vi bl.a. ved, at den kvindelige h\u00e6vner i tidlige rape-revenge-film som fx I Spit on Your Grave<\/em> (1978) ofte erotiseres efter transformationen og under h\u00e6vnakten. I netop denne film ser vi hovedpersonen Jennifer lokke sine ofre med sex, inden hun sl\u00e5r dem ihjel p\u00e5 brutal vis.<\/p>\n\n\n\n

Med kvinders nyfundne stemme p\u00e5 film opstod der i 1990\u2019erne en \u00e5benhed i filmindustrien for at producere film med kvindelige hovedroller. Dette resulterede bl.a. i filmen Thelma & Louise<\/em> (1991), hvor den kvindelige h\u00e6vner blev et symbol p\u00e5 frig\u00f8relse, og hvor kvinder blev pr\u00e6senteret positivt, st\u00e6rkt og selvst\u00e6ndigt p\u00e5 en m\u00e5de, hvor kvinders frustration over samfundets undertrykkelse blev udtrykt gennem udadreagerende og voldelig adf\u00e6rd – og hvor tilskueren holdt med dem (fig. 1). Genren kom for alvor til Hollywood i 2000\u2019erne med bl.a. Kill Bill<\/em>-filmene (2003 & 2004). I rape-revenge-film er voldt\u00e6gten, eller en anden kr\u00e6nkende handling, protagonistens motiv for h\u00e6vn. Dette afspejles tydeligt i Thelma & Louise<\/em>, hvor Louises h\u00e6vnt\u00f8rst opst\u00e5r ved synet af veninden Thelma, der uds\u00e6ttes for voldt\u00e6gt. Da vi senere finder ud af, at Louise selv har oplevet et overgreb, forst\u00e5r vi deres amoralske handlinger som en h\u00e6vn mod kvindeundertrykkelse generelt. I film som denne ser vi ofte, at den kr\u00e6nkende handling f\u00e5r kvinden til at gennemg\u00e5 en, prim\u00e6rt ydre, transformation fra skr\u00f8belig, passiv og traditionel feminin til d\u00f8delig og handlekraftig femme fatale (Schubart, 2007, s. 27-28). I litteraturen beskrives rape-revenge-genrens fremkomst netop som et potentielt fors\u00f8g p\u00e5 at lukke kl\u00f8ften mellem det feminine offer og den feministiske h\u00e6vner, hvormed disse film forhandler en feminin historie, der er med til at skabe forskellige forst\u00e5elser af feminisme (Read 2000, s. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Thelma & Louise<\/em> var en af de tidligste film, hvor den kvindelige h\u00e6vner var i kontrol over sin egen sk\u00e6bne, og hvor h\u00e6vnen og volden blev et middel til at opn\u00e5 retf\u00e6rdighed.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Skyld, skam og blodig h\u00e6vn<\/h2>\n\n\n\n

Fra 1970\u2019erne og op gennem 1980’erne forekommer rape-revenge-film stort set kun som genrespecifikke horror- og slasherfilm. Den kvindelige h\u00e6vner bliver i disse film fremstillet som det, Barbara Creed for f\u00f8rste gang i 1993 beskriver som the<\/em> monstrous feminine<\/em>. Her er kvinden pr\u00e6senteret gennem et mandligt blik, og fremst\u00e5r som et blodt\u00f8rstigt og ut\u00e6mmeligt monster, hvis evner til at skabe kaos er for\u00e5rsaget af hendes ustyrlige seksualitet. The monstrous feminine findes i flere versioner, og forestillingen om denne kvindetype kommer bl.a. fra myter om sirener og vagina dentata<\/em> – den tandbesatte vagina (Creed 1993, s. 1-2). Et klassisk eksempel p\u00e5 the monstrous feminine ses i Carrie<\/em> (1976), hvor protagonisten, is\u00e6r efter erkendelsen af sine reproduktive evner, opdager at hun besidder overnaturlige evner, som hun benytter til at f\u00e5 sin h\u00e6vn. Da Carries handlinger fremstilles som afvigende, straffes hun med d\u00f8den til sidst. P\u00e5 den m\u00e5de har den tidlige udl\u00e6gning af the monstrous feminine meget til f\u00e6lles med femme fatale-begrebet.<\/p>\n\n\n\n

Kvindelig vold i tidlige rape-revenge-film fremstilles dermed typisk som f\u00f8lelsesladet og ukontrollerbar. Hvor mandlig aggression p\u00e5 film ofte ses som rationel og med et form\u00e5l om at skabe balance og retf\u00e6rdighed i filmens univers, ses kvindelig aggression mere som en emotionel reaktion p\u00e5 f\u00f8lelsesm\u00e6ssige traumer – og ofte vil h\u00e6vneren miste sig selv til h\u00e6vnen, som vi ogs\u00e5 ser det i Carrie<\/em> (Starzy\u0144ska & Budziszewska 2018, s. 303). P\u00e5 den ene side underst\u00f8tter konceptet om the monstrous feminine alts\u00e5 fortsat id\u00e9en om, at kvinders seksualitet skal ses som en trussel og en synd. Men p\u00e5 den anden side stiller det sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved antagelsen om, at femininitet n\u00f8dvendigvis indeb\u00e6rer passivitet (Creed 1993, s. 151). Seksualiteten bliver p\u00e5 den ene side fremstillet som frig\u00f8rende, fordi den g\u00f8r hende i stand til at h\u00e6vne sig, og p\u00e5 den anden side skamfuld, fordi den er skyld i, at hun i f\u00f8rste omgang bliver n\u00f8dsaget til at h\u00e6vne sig.<\/p>\n\n\n\n

Et eksempel herp\u00e5 er karakteren Jennifer i I Spit on Your Grave<\/em>, som er en smuk og selvst\u00e6ndig kvinde. I filmens male gaze-perspektiv g\u00f8r disse karaktertr\u00e6k hende provokerende nok for de mandlige karakterer, til at skylden for den grufulde voldt\u00e6gt hun uds\u00e6ttes for, placeres p\u00e5 hendes egne skuldre. Samtidig skabes der et narrativ hvor Jennifer, som n\u00e6vnt, aktivt bruger sin seksualitet i selve h\u00e6vnaktionen. Horror-rape-revenge-filmene placerer p\u00e5 den m\u00e5de de voldelige kvinder som afvigende, og deres h\u00e6vn portr\u00e6tteres p\u00e5 overdreven og voldelig vis. Kvindens afvigelser ift. filmenes univers ekspliciteres ved, at hun, som den klassiske femme fatale i I Spit On Your Grave<\/em>, lokker m\u00e6ndene i d\u00f8delige f\u00e6lder (fig. 2) – eller som i Thelma & Louise<\/em>, selv m\u00e5 d\u00f8 til sidst.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Jennifer tager magten over sin seksualitet tilbage ved at udnytte den til at f\u00e5 sin h\u00e6vn.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Kristendom og k\u00f8nsstereotyper<\/h2>\n\n\n\n

Gennem 1990\u2019erne og 2000\u2019erne ser vi i h\u00f8jere grad, at filmskabere udforsker den kvindelige h\u00e6vn i genrer s\u00e5som action- og komediefilm. I actionfilm som Thelma & Louise<\/em> eller Kill Bill<\/em>-filmene ser vi en klassisk actionheltinde, drevet af et uomtvisteligt h\u00e6vnmotiv. I hendes s\u00f8gen efter h\u00e6vn l\u00e6rer vi hende at kende p\u00e5 overfladen, men med filmenes tilb\u00f8jelighed til at reproducere Hollywoods k\u00f8nsstereotyper bliver vi ikke klogere p\u00e5 kvindens indre f\u00f8lelsesliv. Vi ser fx Beatrix i Kill Bill<\/em>-filmene som b\u00e5de st\u00e6rk og kynisk lejemorder, ud\u00f8delig femme fatale og senere som mor – men aldrig grundl\u00e6ggende som kvinde.<\/p>\n\n\n\n

Noget andet, der som regel g\u00e6lder kvindelige h\u00e6vnfilm i actiongenren er, at kvinderne 1) undervurderes i kraft af deres k\u00f8n og 2) altid opl\u00e6res i at k\u00e6mpe og bruge v\u00e5ben af m\u00e6nd. Undervurderingen af kvindernes k\u00f8n resulterer i, at fx Thelma og Louise maskuliniseres<\/em>, b\u00e5de i udseende og adf\u00e6rd, hvilket blandt andet ses i deres indtag af alkohol og deres m\u00e5de at omg\u00e5s andre mennesker – s\u00e6rligt m\u00e6nd – p\u00e5. Alt sammen som foranstaltning for, at kvinderne ved filmens udgivelse kunne blive taget alvorligt i rollerne som voldelige h\u00e6vnere i en genre, der p\u00e5 det tidspunkt ans\u00e5s for at v\u00e6re en \u2018mande-genre\u2019. Ligeledes ser vi i begge Kill Bill<\/em>-film, at Beatrix bliver opl\u00e6rt af m\u00e6nd, hhv. i samuraisv\u00e6rdets kunst og i Kung Fu, hvilket fremst\u00e5r som uundv\u00e6rlige v\u00e6rkt\u00f8jer til udf\u00f8relsen af hendes h\u00e6vn (fig. 3). P\u00e5 denne m\u00e5de kan den kvindelige h\u00e6vner, p\u00e5 dette tidspunkt, alts\u00e5 ikke udelukkende eksistere i kraft af sig selv og sin femininitet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Beatrix modtager i Kill Bill-<\/em>filmene undervisning i n\u00e6rkamp af sv\u00e6rdmageren Hattori Hanzo og Kung Fu-mesteren Pai Mei, som begge er m\u00e6nd.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

En anden faktor, der kan s\u00e6tte en stopper for h\u00e6vnen eller hj\u00e6lpe den p\u00e5 vej, er religion. Religi\u00f8se symboler spiller en rolle i flere h\u00e6vnfilm, og det er interessant at se p\u00e5, hvorvidt religionen f\u00f8rst og fremmest begr\u00e6nser eller muligg\u00f8r kvindens h\u00e6vn. To film, der er s\u00e6rligt relevante her, er Carrie<\/em> og Revenge <\/em>(2017). I f\u00f8rstn\u00e6vnte m\u00f8der vi Carrie, der udskammes og overbeskyttes af sin fanatisk kristne mor. I begyndelsen af filmen ser vi Carrie f\u00e5 sin f\u00f8rste menstruation i et f\u00e6llesbad efter idr\u00e6t, hvilket forskr\u00e6kker hende, da hendes mor har undladt at forklare hende om hendes reproduktive evner, da hun ser dem som den ultimative kilde til synd. Religionen bliver s\u00e5ledes en begr\u00e6nsning og ydmygelse af Carries krop, og den faktor, der driver hende til h\u00e6vn, n\u00e5r hun med sine telekinetiske evner dr\u00e6ber samtlige deltagere til Senior Prom Night og spidder moren med k\u00f8kkenknive (fig. 4). Denne form for h\u00e6vn kan p\u00e5 den ene side tolkes som Guds vilje, men da Carrie i slutningen br\u00e6ndes inde i sit eget hjem, kan det p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 tolkes som dj\u00e6velens v\u00e6rk og som et symbol p\u00e5, at det er en synd at h\u00e6vne sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: I Carrie<\/em> ser vi religionen som en begr\u00e6nsning for hovedpersonen Carrie, der til sidst h\u00e6vner sig ved hj\u00e6lp af overnaturlige kr\u00e6fter.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I Coralie Fargeats Revenge<\/em> ser vi, i h\u00f8jere grad end i Carrie<\/em>, symboler, der udfordrer og genfortolker kristne fort\u00e6llinger. Filmen introducerer Jen, antagonisten Richards elskerinde, og hendes \u2018synd\u2019: et seksuelt forhold til Richard. Vi bliver bl.a. gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 synden ved, at kameraet fokuserer p\u00e5 et \u00e6ble, Jen har taget \u00e9n bid af akkurat som Eva i syndefaldsmyten. Da Jen senere kastes ud over en klippe, og dermed ud af \u2018Paradisets Have\u2019, lander hun med en gren spiddet gennem maven og bliver derp\u00e5 korsf\u00e6stet. Frem for at h\u00e6nge og d\u00f8, beslutter hun sig for at br\u00e6nde sig fri, ved at s\u00e6tte ild til tr\u00e6et. Jen finder senere ly i en grotte, hvor hendes genopstandelse finder sted, og hun forlader grotten med en f\u00f8niks br\u00e6ndt ind i maveskindet. Revenge<\/em> bruger s\u00e5ledes den bibelske symbolik til at skabe et nyt narrativ, hvor kristendommen er en ressource for kvindelig empowerment, og filmen kritiserer s\u00e5ledes religionens patriarkalske kvindesyn. Budskabet bliver udpenslet i filmens klimaks, hvor Jen forf\u00f8lger Richard gennem huset, der er badet i blod, alt imens et portr\u00e6t p\u00e5 v\u00e6ggen af Jomfru Maria velsigner hendes h\u00e6vnakt (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Et portr\u00e6t af Jomfru Maria velsigner Jens fuldf\u00f8rte h\u00e6vntogt, hvormed det retf\u00e6rdigg\u00f8res for seeren.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

<\/h2>\n\n\n\n

En ny og feministisk b\u00f8lge af film<\/h2>\n\n\n\n

Fargeat er ikke den eneste kvindelige instrukt\u00f8r, der siden 2000\u2019erne har udforsket temaet om kr\u00e6nkelser og h\u00e6vn, gennem film. Fjerdeb\u00f8lgefeminismen og #MeToo-bev\u00e6gelsen har i h\u00f8j grad fungeret som et incitament til unders\u00f8ge, hvordan kvinders historier bliver fortalt p\u00e5 film, og s\u00e6rligt hvem, der fort\u00e6ller dem (R\u00e9ti 2023, s. 189). Som f\u00f8lge heraf opst\u00e5r der gennem 2010\u2019erne og i 2020\u2019erne en ny b\u00f8lge af film, der afspejler tidens \u00e5nd, og hvor der er en ramme for fort\u00e6llinger, som indtil dette tidspunkt prim\u00e6rt er blevet set gennem et mandligt blik. Barbara Creed har bidraget til at definere og synligg\u00f8re b\u00f8lgen, og kalder den Feminist New Wave Cinema (FNWC). Film under denne b\u00f8lge er som regel b\u00e5de skrevet og instrueret af kvinder, og de beskriver ofte en kvindes selvudviklende rejse gennem en konfrontation med patriarkatets undertrykkende struktur (Creed 2022, s. 18). Film, som er udgivet under denne b\u00f8lge, t\u00e6ller bl.a. Jennifer\u2019s Body <\/em>(Karyn Kusama, 2009), Revenge<\/em> (Coralie Fargeat, 2017), The Nightingale<\/em> (Jennifer Kent, 2018), Promising Young Woman<\/em> (Emerald Fennell, 2020), Raw<\/em> (Julia Ducournau, 2016) og Titane<\/em> (Julia Ducournau, 2021).<\/p>\n\n\n\n

I FNWC ses den kvindelige h\u00e6vner snarere som opr\u00f8rsk end h\u00e6vngerrig, og hun s\u00f8ger at g\u00f8re op med patriarkatets, og herunder voldt\u00e6gtskulturens, universelle og fastgroede praksis, der har holdt kvinder i et jerngreb i, hvad Creed kalder den patriarkalske symbolske orden<\/em> (s. 51). Creed skelner dermed mellem tidligere b\u00f8lgers rape-revenge-film, og den nyeste b\u00f8lges, som hun kalder rape-revolt-film<\/em>. Opg\u00f8ret med patriarkatet udforskes gennem kvindens retf\u00e6rdighedss\u00f8gen, hvorigennem hun udvikler sig til den nye udl\u00e6gning af the monstrous feminine. Den nye monstrous feminine indeb\u00e6rer, frem for kold h\u00e6vn, en mere kraftfuld s\u00f8gen efter selvopdagelse (s. 65). H\u00e6vnen, og kvindens selvopdagelse, repr\u00e6senterer s\u00e5ledes nu et fors\u00f8g p\u00e5 at bryde op med patriarkatets normative m\u00e5der at se samfundet og det sociale liv p\u00e5 (s. 1-2). Samtidig s\u00f8ger det feministiske blik aktivt at udfordre normative perspektiver, samt adressere intersektionelle sp\u00f8rgsm\u00e5l omkring race, seksualitet, k\u00f8n, alder etc., som vi eksempelvis ser det med Mildred i filmen Three Billboards Outside, Ebbing Missouri<\/em> (2017) (fig. 6). Desuden kendetegnes film i FNWC ved, at de kvindelige instrukt\u00f8rer ikke f\u00f8lger traditionelle genrekonventioner, men i stedet udv\u00e6lger og blander flere forskellige genrer, for at skabe et ideelt feministisk rum for kvindens fort\u00e6lling (s. 6). Dette ser vi fx i den norske film Hevn <\/em>(2015), der effektivt blander drama, thriller og gyserelementer for at s\u00e6tte den perfekte ramme for fort\u00e6llingen om Rebekka, der vil h\u00e6vne sig p\u00e5 Morten, som gentagne gange har forgrebet sig p\u00e5 b\u00f8rn, herunder hendes s\u00f8ster.<\/p>\n\n\n\n

Film under FNWC viser narrativet, persongalleriet og hele filmens univers gennem the feminist gaze<\/em>, som s\u00e6tter seeren i kvindens sted uanset k\u00f8nsidentitet. The feminist gaze er et alternativt blik, som er informeret af feministiske ideer og s\u00f8ger at repr\u00e6sentere kvinder p\u00e5 en m\u00e5de, der er fri for objektivisering og stereotyper (s. 16). Blikket viser seeren sanselighed og empati med protagonisten, s\u00e5 n\u00e5r film er produceret med et feministisk blik, ser og m\u00e6rker vi i h\u00f8jere grad hele mennesket. Derfor giver filmene under denne b\u00f8lge ogs\u00e5 seeren en ny oplevelse af overgreb. Dette ser vi eksempelvis i Revenge<\/em>, hvor voldt\u00e6gten ikke erotiseres, men hvor vi derimod fokuserer p\u00e5 Jens ansigt og lyden af hendes gr\u00e5d og dermed hendes oplevelse af at blive \u00f8delagt. Flere instrukt\u00f8rer under FNWC pointerer ogs\u00e5 vigtigheden af at underminere virkem\u00e5den af the male gaze. Dette ud\u00f8ves bl.a. ved at lege med, og overdrevent eksplicitere, the male gaze ved kort at vise protagonisten gennem antagonistens undertrykkende og objektiviserende blik (s. 16).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Mildred afviger i h\u00f8j grad fra den klassiske forst\u00e5else af femininitet og de tidligere kvindelige h\u00e6vnere, men symboliserer stadig en benh\u00e5rd feministisk kritik af patriarkatet.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det feministiske blik i h\u00e6vnens Hollywood<\/h2>\n\n\n\n

The feminist gaze pr\u00e6ger flere af de nyere h\u00e6vnfilm, og Revenge<\/em> er et godt eksempel p\u00e5, at instrukt\u00f8ren leger med the male gaze. I begyndelsen af filmen portr\u00e6tteres Jen som Richards naive, smukke og tavse elskerinde, som vi prim\u00e6rt oplever gennem hans, og hans forretningspartneres, seksualiserende blikke vha. et prim\u00e6rt fokus p\u00e5 hendes krop (fig. 7). Senere i filmen bliver Jen voldtaget af Richards forretningspartner Stan, mens den anden forretningspartner Dimitri ser p\u00e5. Den stilhed, hun udviser under voldt\u00e6gten, som viser underkastelse, vendes til at blive empowering, da hun senere i filmen sl\u00e5r m\u00e6ndene ihjel uden at sige et ord.<\/p>\n\n\n\n

The feminist gaze beriger, udover de kvindelige hovedroller, ogs\u00e5 de mandlige roller med dybere personlighedstr\u00e6k. De moderne mandlige antagonister pr\u00e6senterer andre trusler end blot deres fysiske styrke og aggression. De er ofte manipulerende og tager form i en mand, som kvinden stoler p\u00e5. Et godt eksempel er Ryan i Promising Young Woman<\/em> (2020), der fremst\u00e5r som en mods\u00e6tning til den primitive og undertrykkende mand, og derfor forelsker Cassie sig i ham. Han viser sig dog ikke at kunne leve op til dette, da Cassie finder ud af, at han overv\u00e6rede voldt\u00e6gten af hendes nu afd\u00f8de veninde, som hun lige siden voldt\u00e6gten har s\u00f8gt retf\u00e6rdighed for gennem h\u00e6vn.<\/p>\n\n\n\n

I de nyere film fremst\u00e5r m\u00e6ndene i h\u00f8jere grad som upassende i kraft af deres holdninger til kvinder frem for deres aggressive handlinger mod dem. P\u00e5 denne m\u00e5de symboliserer de patriarkatets systematiske undertrykkelse. De mandlige karakterer minder mere om de m\u00e6nd, vi kender fra den virkelige verden, hvilket er med til at understrege, at kvinder frygter andet og mere end voldelige overgreb. Det inviterer beskueren af film i FNWC til at placere sig som en female spectator<\/em>, hvor seerne, uanset deres k\u00f8n, gennem filmen tilbydes en st\u00f8rre identifikation med kvindens oplevelser, samt at tage afstand fra m\u00e6ndenes opf\u00f8rsel (Creed 2022, s. 10). Det feministiske blik har s\u00e5ledes givet den kvindelige fort\u00e6lling nye idealer og narrativer, som kritiserer og belyser mandens ellers privilegeblinde position.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Kameraet skaber et fokus p\u00e5 Jens krop gennem Dimitris objektiverende blik.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Fra Revenge til Revolt<\/h2>\n\n\n\n

H\u00e6vnfilm med kvindelige protagonister har som vist gennemg\u00e5et mange forandringer gennem tiden. Eksempelvis behandler de nyere film i h\u00f8j grad aktuelle emner som fx voldt\u00e6gtskultur, gaslighting og magtmisbrug. Desuden oplever vi, at h\u00e6vnen i de nyere film sj\u00e6ldent er erotiseret eller et eksempel p\u00e5 den lokkende femme fatale-h\u00e6vn. Hvis h\u00e6vnen derimod er voldelig, er den som regel mere kold og kynisk end set i tidligere film. Ogs\u00e5 samtykke-problematikken s\u00e6ttes i fokus i flere af de nye film. Eksempelvis ser vi i Promising Young Woman<\/em>, at Cassie bevidst spiller fuld, for at m\u00e6nd skal tage hende med hjem. Derefter afsl\u00f8rer hun dem i deres voldt\u00e6gtsfors\u00f8g og l\u00e6rer dem p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de, at der er tale om overgreb.<\/p>\n\n\n\n

Vi ser ogs\u00e5, at FNWC aktivt bruger de klassiske greb, som vi ser i de \u00e6ldre film, som kommentarer til det samfund, vi lever i i dag. Eksempelvis leges der med the male gaze, som vi s\u00e5 i Revenge<\/em>, men de bruger ogs\u00e5 femme fatale-sk\u00e6bnen – den uundg\u00e5elige straf eller d\u00f8d – som et punkt i handlingsforl\u00f8bet, der skal sikre kvindens overh\u00e5nd og retf\u00e6rdighed helt til det sidste. Dette ser vi fx i Promising Young Woman<\/em>, da Cassie, efter en h\u00e5rd kamp med filmens antagonist, sl\u00e5s ihjel. Efterf\u00f8lgende ser vi hendes plan B udfolde sig ved, at beviserne for hendes mord gennem afsendte breve og planlagte sms-beskeder, deles med de rette instanser for, at hun selv i d\u00f8den kan ud\u00f8ve retf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n

Den kvindelige h\u00e6vner, s\u00e5vel som hendes h\u00e6vnmotiver og narrativet herom, har s\u00e5ledes gennemg\u00e5et en enorm forandring fra f\u00f8rste gang vi st\u00f8dte p\u00e5 hende. Men den absolut mest grundl\u00e6ggende udvikling, som vi s\u00e6rligt har observeret i film fra de sidste par \u00e5r, er overgangen fra revenge til revolt. I de nyeste h\u00e6vnfilm er fort\u00e6llingens kernebegivenhed som regel b\u00e5de en begivenhed, der p\u00e5f\u00f8res den enkelte kvinde, men som samtidig adresserer et mere generelt samfundsproblem. Dette g\u00f8r, at filmene bliver et billede p\u00e5 opg\u00f8r mod de systemer, der l\u00e6nge har undertrykt og stadig undertrykker kvinder, snarere end at omhandle den rene h\u00e6vn mod en enkelt overgrebsmand.<\/p>\n\n\n\n

I mange af filmene st\u00e5r kvindernes sk\u00e6bne til sidst i fort\u00e6llingen stadig uklar, men de har alle det tilf\u00e6lles, at man som seer sidder tilbage med en fornemmelse af, at intet i filmens univers vil blive det samme igen efter den kvindelige h\u00e6vners opr\u00f8r. Det ser vi fx i Hevn<\/em> og Revenge<\/em>. Her slutter filmene med, at protagonisterne spejder veltilfredse ud over naturen, som et symbol p\u00e5, at en ny verden er ved at tage form (fig. 8). I Revenge<\/em> f\u00e5r vi dog ikke den fulde closure, da Jennifer kort efter instinktivt vender hovedet brat og kigger direkte ind i kameraet som et symbol p\u00e5 filmens feministiske budskab om, at jagten p\u00e5 at bek\u00e6mpe patriarkatet endnu ikke er slut. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Rebekka spejder ud over naturen efter hendes blodige opg\u00f8r med overgrebsmanden Morten.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Feminist Revolt Cinema – en ny og favnende genre?<\/h2>\n\n\n\n

En \u00e6ndring i en genre, et medie eller en karaktertype er som regel et tegn p\u00e5, at tiden er til forandring, og at man har opn\u00e5et nye forst\u00e5elser af det p\u00e5g\u00e6ldende. I takt med de skiftende feministiske b\u00f8lger, har vi set en udvikling i narrativet om kvindelig h\u00e6vn som en bev\u00e6gelse fra simple, ofte kropslige og impulsive h\u00e6vnhandlinger i 1970\u2019erne til mere komplekse og velovervejede revolt-motiver i moderne film. Den kvindelige h\u00e6vners transformation i de nyere film afspejler en indre udvikling til en mere fuldendt kvinde, og hun portr\u00e6tteres oftere som en aktiv opr\u00f8rer snarere end et passivt offer. Samtidig udforskes konsekvenserne af h\u00e6vn mere nuanceret, hvilket skaber mere b\u00e5de engagerende og komplekse fort\u00e6llinger. Dette ser vi eksempelvis i Hevn<\/em>, hvor Rebekka udnytter en 15-\u00e5rig pige til at afsl\u00f8re overgrebsmanden Morten, hvorved vores sympati for hende vakler et \u00f8jeblik, indtil vi opdager, at det er en n\u00f8dvendighed for at opn\u00e5 retf\u00e6rdighed. Den nye kvindelige h\u00e6vner kan v\u00e6re feminin p\u00e5 forskellige m\u00e5der og stadig symbolisere en feministisk kritik af patriarkatet, voldt\u00e6gtskultur, etc. Den nye kvindelige h\u00e6vner er ikke perfekt, og selvom hun beg\u00e5r fejl eller hendes adf\u00e6rd til tider kan betragtes som uacceptabel, skal det altid vise sig, at hendes handlinger tjener \u2018the greater good\u2019. Hun afspejler den nye, empowering udgave af the monstrous feminine og er ud\u00f8delig, som vi fx ser i Revenge<\/em> (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

Antagonisterne i de nyere film repr\u00e6senterer b\u00e5de nye mande-stereotyper, som ikke tidligere er set i h\u00e6vnfilm og er i h\u00f8jere grad symboler p\u00e5 patriarkatet som helhed. I stedet for kun at blive set som aggressive og primitive, ses de i h\u00f8jere grad som enten 1) afspejlende forskellige versioner af toxic masculinity og undertrykkende adf\u00e6rd, eller 2) m\u00e6nd, som er formet af patriarkatet, men som kan indse deres fejl. I Three Billboards Outside Ebbing, Missouri <\/em>m\u00f8der vi fx den racistiske, sexistiske og uintelligente betjent Dixon, som efter en traumatisk h\u00e6ndelse bliver klogere og tilslutter sig protagonisten Mildreds h\u00e6vnmission. De m\u00e6nd, som ikke indser deres fejl straffes ofte fysisk, hvor sidstn\u00e6vnte gruppe ofte straffes p\u00e5 mindre voldelig vis.<\/p>\n\n\n\n

De nyere film signalerer dermed et skift fra en simpel h\u00e6vntankegang til en mere kompleks og dybdeg\u00e5ende tilgang, der centrerer sig om empowerment og modstand mod undertrykkende strukturer. Det narrative omdrejningspunkt i subgenren har s\u00e5ledes udviklet sig fra revenge til revolt – fra h\u00e6vn til opg\u00f8r, selvom filmene p\u00e5 overfladen ofte fremstiller motivet som blot v\u00e6rende h\u00e6vn. Med en st\u00f8rre forst\u00e5else for feminisme bl.a. gennem fjerdeb\u00f8lgefeminismen og popul\u00e6rkulturelle v\u00e6rker som h\u00e6vnfilm, er den kvindelige h\u00e6vner blevet et popul\u00e6rt symbol p\u00e5 nutidens feminisme.<\/p>\n\n\n\n

Dermed finder vi det relevant at navngive rape-revenge-genren p\u00e5 ny. Vi mener, at Feminist Revolt Cinema<\/em> er passende for de narrativer, symbolikker og karakterer, nutidens h\u00e6vnfilm favner. Feminist<\/em>, fordi filmene aktivt udforsker og udfordrer feministiske temaer. Dette afspejler filmskabernes bevidste tilgang til at adressere k\u00f8nsbaseret uretf\u00e6rdighed og fremh\u00e6ver filmenes engagement i feministiske diskurser. Skiftet fra revenge til revolt<\/em> signalerer en dybere og mere kompleks behandling af temaerne omkring h\u00e6vn. Det indikerer en kamp mod strukturelle uretf\u00e6rdigheder snarere end blot individuel vendetta. Samlet set repr\u00e6senterer Feminist Revolt Cinema en subgenre, der ikke kun omhandler personlig h\u00e6vn for uretf\u00e6rdigheder beg\u00e5et mod kvinder, men ogs\u00e5 om en bredere modstand mod og feministisk kritik af de samfundsm\u00e6ssige og kulturelle strukturer, der tillader s\u00e5danne uretf\u00e6rdigheder. Samtidig s\u00f8ger film i denne genre at belyse og udfordre traditionelle k\u00f8nsroller, samt fremh\u00e6ve kvinders empowerment i en ofte undertrykkende verden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Jen bliver det ultimative symbol p\u00e5 female empowerment, n\u00e5r hun med sin feminine styrke f\u00e5r h\u00e6vn og er som genf\u00f8dt efter at have v\u00e6ret igennem konfrontationer, de f\u00e6rreste ville overleve.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
    \n
  • Carrie<\/em> (1976) Dir. Brian De Palma. H\u00e6vner: Carrie<\/li>\n\n\n\n
  • Hevn<\/em> (2015) Dir.: Kjersti Steinsb\u00f8. H\u00e6vner: Rebekka<\/li>\n\n\n\n
  • I Spit on Your Grave<\/em> (1978) Dir.: Meir Zarchi. H\u00e6vner: Jennifer<\/li>\n\n\n\n
  • Kill Bill vol. 1<\/em> (2003) Dir.: Quentin Tarantino. H\u00e6vner: Beatrix Kiddo<\/li>\n\n\n\n
  • Kill Bill vol. 2<\/em> (2004) Dir.: Quentin Tarantino. H\u00e6vner: Beatrix Kiddo<\/li>\n\n\n\n
  • Promising Young Woman<\/em> (2020) Dir.: Emerald Fennell. H\u00e6vner: Cassie<\/li>\n\n\n\n
  • Revenge<\/em> (2017) Dir.: Coralie Fargeat. H\u00e6vner: Jen<\/li>\n\n\n\n
  • Thelma & Louise<\/em> (1991) Dir.: Ridley Scott. H\u00e6vnere: Thelma og Louise<\/li>\n\n\n\n
  • Three Billboards Outside Ebbing, Missouri<\/em> (2017) Dir.: Martin McDonagh. H\u00e6vner: Mildred<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
      \n
    • Creed, B. (1993). \u2018Introduction\u2019 & \u201811: The Medusa\u2019s Gaze\u2019. In The monstrous-feminine: film, feminism, psychoanalysis<\/em> (pp. 1-8, 151-167). Routledge.<\/li>\n\n\n\n
    • Creed, B. (2022). \u2018Introduction\u2019 & \u2018Chapter 3: #Metoo – Rape and Revolt\u2019. In Return of the Monstrous-Feminine: Feminist New Wave Cinema<\/em> (1st ed.). Routledge. (s. 1-21, 51-67)<\/li>\n\n\n\n
    • McCabe, J. (2004). Feminist Film Studies: Writing the Woman Into Cinema<\/em>. Wallflower.<\/li>\n\n\n\n
    • Mulvey, Laura. \u2018Visual Pleasure and Narrative Cinema\u2019. In Film Theory and Criticism : Introductory Readings<\/em>. Eds. Leo Braudy and Marshall Cohen. New York: Oxford UP, 1999: 808-809.<\/li>\n\n\n\n
    • Read, J. (2000). \u2018Feminism and popular culture\u2019 & \u2018Narratives of transformation: The rape-revenge cycle\u2019. In The new avengers : feminism, femininity and the rape-revenge cycle <\/em>(pp. 3-21, 22-57). Manchester University Press.<\/li>\n\n\n\n
    • R\u00e9ti, Z. O. (2023). \u2018Film Genres after #MeToo: Promising Young Woman<\/em> as a Rape-Revenge Film and a Rom-Com\u2019. Hungarian Journal of English and American Studies<\/em>, 29(1), (s. 189\u2013 206.)<\/li>\n\n\n\n
    • Schubart, R. (2007). Super bitches and action babes : the female hero in popular cinema 1970-2006.<\/em> McFarland, Incorporated, Publishers.<\/li>\n\n\n\n
    • Starzy\u0144ska, A., & Budziszewska, M. (2018). \u2018Why shouldn\u2019t she spit on his grave? Critical discourse analysis of the revenge narratives in American popular film from the developmental point of view\u2019. Psychology of Language and Communication<\/em>, 22(1), 287\u2013306.<\/li>\n\n\n\n
    • Waltonen, K. (2004). \u2018Dark Comedies and Dark Ladies: The New Femme Fatale\u2019. In A. Gjelsvik & R. Schubart (Eds.), Femme Fatalities: Representations of Strong Women in the Media<\/em> (pp. 127-144). Nordicom.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Den kvindelige h\u00e6vner findes i et utal af former, universer og genrer og har siden 70\u2019erne v\u00e6ret i rivende udvikling – men hvor er den kvindelige h\u00e6vner i dag, og hvordan er hun kommet hertil, hvor hun er blevet et symbol p\u00e5 feministisk opr\u00f8r? Det unders\u00f8ger Joachim Smed-Petersen, Karen Marie Brandbyge og Josefine Bjerre Lyndgaard ved at dykke ned i en lang r\u00e6kke film fra 70\u2019erne og til i dag.<\/p>\n","protected":false},"author":112,"featured_media":12694,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[443],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12692"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/112"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12692"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12692\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12721,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12692\/revisions\/12721"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12694"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12692"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12692"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12692"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}