{"id":12664,"date":"2024-04-14T13:43:00","date_gmt":"2024-04-14T11:43:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12664"},"modified":"2024-04-14T13:43:04","modified_gmt":"2024-04-14T11:43:04","slug":"greta-gerwig","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2024\/04\/greta-gerwig\/","title":{"rendered":"Every Night is Girls Night: Om kvindelige relationer hos Greta Gerwig"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Fra Frances Ha<\/em> over Lady Bird<\/em> og Little Woman<\/em> til Barbie<\/em> har Greta Gerwigs film haft kvinders forhold til kvinder i centrum. Det handler om s\u00f8stre, d\u00f8tre, m\u00f8dre og ikke mindst veninder, n\u00e5r den Oscarnominerede instrukt\u00f8r viser os, at kvinder p\u00e5 film kan have andet end romantiske forhold.<\/h5>\n\n\n\n

\u201dEvery Night is Girls\u2019 Night\u201d siger Barbie i skikkelse af Maggie Robbie i det lyser\u00f8de biografhit, der sidste \u00e5r kom i rekordb\u00f8gerne som den bedst s\u00e6lgende film af en kvindelig instrukt\u00f8r. Citatet er siden blevet gengivet p\u00e5 t-shirts og plakater, s\u00e5 man kan pynte sit pigev\u00e6relse op til t\u00f8seaften.<\/p>\n\n\n\n

Men ordene kunne ogs\u00e5 v\u00e6re overskriften for instrukt\u00f8r Greta Celeste Gerwigs (f. 1983) oeuvre. Hendes bagkatalog centrerer sig nemlig tematisk om kvinders forhold til kvinder: S\u00f8stre, m\u00f8dre, d\u00f8tre og veninder.<\/p>\n\n\n\n

\u201d(\u2026) jeg pr\u00f8vede at komme i tanke om et tilf\u00e6lde i min l\u00e6sning, hvor to kvinder var beskrevet som venner (\u2026) n\u00e6sten uden undtagelse er de beskrevet i deres relation til m\u00e6nd (\u2026) kvinder i fiktion bliver ikke kun set p\u00e5 af det andet k\u00f8n, men ogs\u00e5 kun i relation til det andet k\u00f8n. Og hvor er det dog en lille del af en kvindes liv,\u201d skrev Virginia Woolf i den feministiske klassiker Sit eget v\u00e6relse<\/em> i 1929.<\/p>\n\n\n\n

Knapt 100 \u00e5r senere er det stadig relationerne til m\u00e6nd, der dominerer, n\u00e5r kvinder portr\u00e6tteres p\u00e5 film. Og netop det \u00f8nsker Greta Gerwig at g\u00f8re op med. Det understregede hun i et interview i Hufftington Post<\/a> fra 2017, da hun debuterede som instrukt\u00f8r med filmen Lady Bird<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e6dvanligvis har kvinder ikke forhold til hinanden, de har kun forhold til den mandlige hovedperson,\u201d sagde instrukt\u00f8ren dengang.<\/p>\n\n\n\n

Men allerede siden debuten som manuskriptforfatter p\u00e5 Frances Ha<\/em> i 2012 (som Gerwig skrev sammen med instrukt\u00f8ren Noah Baumbach) har Gerwig interesseret sig for at udforske relationer mellem kvinder og vise dem frem som v\u00e6rende dybe og tilfredsstillende relationer. Det arbejde er fortsat gennem Lady Bird<\/em> (2017), Little Women <\/em>(2019) og Barbie<\/em> (2023) som det forel\u00f8bige kulminationspunkt.<\/p>\n\n\n\n

Veninden, dit livs k\u00e6rlighed<\/h2>\n\n\n\n

Frances Ha<\/em> er en coming of age-historie om danseren Frances (spillet af Gerwig selv), der ikke betragter sig selv som rigtigt voksen. Og det er en romantisk komedie med venskabet i centrum.<\/p>\n\n\n\n

Frances dr\u00f8mmer om to ting: At leve af at danse og at leve sammen med sin veninde Sophie (spillet af Mickey Sumner). Filmen begynder med en montage (i sort\/hvid som hele filmen), hvor de to veninder driver rundt sammen i deres f\u00e6lles hjem i Brooklyn og er \u2013 med Frances\u2019 egne ord \u2013 \u201dsom et \u00e6ldre lesbisk \u00e6gtepar, der ikke l\u00e6ngere har sex.\u201d S\u00e5dan ser venskaber ud i begyndelsen af 20\u2019erne: Intime, umiddelbare og med uendelig tid at bruge i hinandens selskab.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: I begyndelsen af Frances Ha<\/em> er der ro og idyl i venskabet mellem Frances (th) og Sophie (tv). Intimiteten oser ud af billederne: De to veninder er skildret t\u00e6t sammen i samme frame, de deler lejlighed – og ofte ogs\u00e5 seng. Da venskabet g\u00e5r i stykker, forlader Sophie faktisk Frances alene i billedet, og derfra skildres de hver for sig eller over for hinanden, ofte set over hinandens skulder.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

\u201cFort\u00e6l mig historien om os\u201d, siger Frances til Sophie. \u201cVi skal overtage verden\u201d, begynder Sophie. Og Frances forts\u00e6tter: \u201dDu vil v\u00e6re den der fantastiske, bitchy forlagsmogul\u2026 \u201c, \u201cOg du vil v\u00e6re den her ber\u00f8mte moderne danser,\u201d tilf\u00f8jer Sophie. Planen for fremtiden er klar: Sophie skal udgive en rigtig dyr bog om Frances. De vil begge have elskere, men m\u00e5ske vigtigere vil de have en f\u00e6lles lejlighed i Paris og ingen b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

Men selv i paradiset, lurer en slange. Sophies liv bev\u00e6ger sig nemlig i h\u00f8jt tempo mod en mere voksen form: En karriere i forlagsbranchen, en stabil indt\u00e6gt og ditto k\u00e6reste, mens Frances endnu ikke har fundet sin vej og n\u00e6sten intet tjener som danser. S\u00e5 da Sophie f\u00e5r tilbudt et v\u00e6relse i en lejlighed i Tribeca, har Frances ikke r\u00e5d til at flytte med, og s\u00e5 begynder de to veninder for alvor at glide fra hinanden. <\/p>\n\n\n\n

Filmen ligner i sin opbygning en klassisk romantisk fort\u00e6lling: De to elskende (her Frances og Sophie) lever lykkeligt sammen, de bliver adskilt af ondskab (\u00f8konomiske muligheder, Sophies k\u00e6reste, Frances\u2019 st\u00e6dighed) og ender med at genfinde hinanden.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt under deres tid adskilt beskriver Frances, hvad \u00e6gte k\u00e6rlighed er for hende:<\/p>\n\n\n\n

\u201cDet er den der ting, hvor du er sammen med nogen, og du elsker dem, og de ved det, og de elsker dig, og du ved det, men I er til fest, og I taler begge to med andre, og I griner og morer jer, og s\u00e5 kigger du gennem lokalet, og I f\u00e5r \u00f8jenkontakt med hinanden, ikke fordi du er besidderisk, eller fordi det er seksuelt ladet, men fordi det er mennesket i dit liv,\u201d siger hun.<\/p>\n\n\n\n

Mod slutningen af filmen, hvor Frances har fundet sin vej i livet som koreograf, holder hun en fest efter sin debutforestilling. Til festen taler Frances med sin tidligere chef,  og da hun kigger op m\u00f8der hendes blik Sophies. Sophie smiler til hende og griner, og vi forst\u00e5r, at Sophie er mennesket i Frances\u2019 liv. \u201dHvem er det?\u201d sp\u00f8rger Frances\u2019 samtalepartner. “Det er min bedste veninde,\u201d svarer hun.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 2 og 3: I en af filmens sidste scener f\u00e5r de to veninder \u00f8jenkontakt til en fest. Der klippes gentagne gange mellem deres ansigter, der f\u00f8rst kigger pr\u00f8vende, siden mere smilende p\u00e5 hinanden.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

En rom-com om venskab<\/h2>\n\n\n\n

Greta Gerwig har ogs\u00e5 beskrevet filmen som en romantisk komedie i magasinet Sight and Sound<\/em>. <\/a><\/p>\n\n\n\n

Her fortalte hun, at det ikke var den oprindelige intention, men at det blot opstod undervejs i skriveprocessen, og s\u00e5 rettede de historien til, s\u00e5 det passede med den romantiske komedies struktur.<\/p>\n\n\n\n

Men hvorfor fort\u00e6lle historien om et venskab, s\u00e5 den mimer den romantiske komedie? M\u00e5ske fordi det er den prim\u00e6re fort\u00e6lling, som kulturen har pr\u00e6senteret kvinder for i mere end 100 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

\u200b\u200bSiden begyndelsen af 1900-tallet er der i USA skabt massevis af kulturprodukter m\u00e5lrettet kvinder. Produkter, der har til form\u00e5l at skabe en f\u00f8lelse af samh\u00f8righed mellem kvinder p\u00e5 tv\u00e6rs af sociale, \u00f8konomiske, etniske eller seksuelle forskelle. Kulturprodukterne former kvinders opf\u00f8rsel og f\u00e5r dem til at opf\u00f8re sig ens. Det er den grundl\u00e6ggende pr\u00e6mis for Laurent Berlants The Female Complaint <\/em>(2008).<\/p>\n\n\n\n

I bogen beskriver den amerikanske kulturteoretiker, hvordan alle disse kulturprodukter fort\u00e6ller den samme historie: at \u201dkvinder lever for k\u00e6rlighed, og k\u00e6rlighed er gaven, der bliver ved med at tage,\u201d som Berlant formulerer det. Den store fort\u00e6lling om, at k\u00e6rligheden er en forandrende kraft, der kan redde kvinderne ud af deres lidelse, er alts\u00e5 ikke givtig for kvinderne, men den holdes i live af en konstant mangel p\u00e5 forl\u00f8sning; uanset hvor meget emotionelt arbejde kvinder leverer, s\u00e5 vil k\u00e6rligheden aldrig redde dem. <\/p>\n\n\n\n

Men m\u00e5ske findes der en anden m\u00e5de at blive forl\u00f8st som kvinde end gennem den romantiske relation? Og m\u00e5ske kan vi fort\u00e6lle andre historier om det gode (kvinde)liv? Det er det, Gerwig og Baumbach g\u00f8r, n\u00e5r de pr\u00e6senterer os for en romantisk komedie om venskab; det oph\u00f8jer venskabet til en relation af samme vigtighed – eller m\u00e5ske endda st\u00f8rre vigtighed \u2013 som romantiske forhold for kvinder. Og det er ret banebrydende.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r \u00e6blet falder langt fra stammen<\/h2>\n\n\n\n

Med sin debut som soloinstrukt\u00f8r, Lady Bird<\/em> (2017), skabte Gerwig endnu en gang en coming-of-age-film med et venskab i centrum. I begyndelsen af \u200b\u200b2000’erne vokser Christine McPherson (spillet af Saoirse Ronan) op i en familie i Sacramento, hvor pengene er sm\u00e5 og ambitionerne tilpasset \u00f8konomien. Undtagen Christines; hun dr\u00f8mmer om at g\u00e5 p\u00e5 college i New York, og hun insisterer p\u00e5, at alle skal kalde hende Lady Bird frem for at bruge det navn, hendes for\u00e6ldre har givet hende.<\/p>\n\n\n\n

Lady Bird og hendes bedste veninde Julie (Beanie Feldstein) er veninder, som man kun kan v\u00e6re det i teenage\u00e5rene. De kl\u00e6der sig i matchende matchende lilla neglelak, ditto rygs\u00e6kke og venskabsarmb\u00e5nd, og de er altid ved hinandens side: I skolen, n\u00e5r de bladrer magasiner i supermarkedet, og de g\u00e5r til audition til skolens musical, sidder de s\u00e5 t\u00e6t sammen, at det er som om de er smeltet sammen til \u00e9n person. Gerwig viser igen, at hun forst\u00e5r kvinder og pigers venskab, og hvordan de folder sig ud i forskellige aldre.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Lady Bird (th) og Julie (tv) er veninder p\u00e5 den m\u00e5de, man kun kan v\u00e6re det i teenage\u00e5rene. I denne scene er deres kroppe s\u00e5gar smeltet sammen til \u00e9n krop, som to dele af en venindehalsk\u00e6de smelter sammen til et hjerte.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Selvom Lady Bird i l\u00f8bet af filmen har to romantiske interesser, s\u00e5 er det forl\u00f8sende \u00f8jeblik i filmen, da hun efter en konflikt genforenes med Julie og tager hende med til skoleballet, hvor de to veninder danser blandt de andre par p\u00e5 dansegulvet, f\u00e5r taget deres billeder i den typiske prom-par-positur og klamrer sig til hinanden hele natten.<\/p>\n\n\n\n

Men udover venskabet er et andet feminint forhold centralt for filmen, nemlig det mellem Lady Bird og hendes mor, Marion (Laurie Metcalf). I mods\u00e6tning til forholdet til Julie, s\u00e5 er der stor afstand mellem mor og datter. De ligner slet ikke hinanden, og deres forhold er fyldt med passiv-aggressive samtaler – og \u00f8jeblikke af \u00f8mhed og varme. De to blev ogs\u00e5 nomineret til hver sin Oscar for filmen – henholdsvis for bedste kvindelige hovedrolle og ditto birolle. (Filmen blev ogs\u00e5 nomineret i kategorierne bedste film, bedste originale manuskript samt bedste instrukt\u00f8r.) <\/p>\n\n\n\n

Mor og datter har vanskeligt ved at forst\u00e5 hinanden og deres f\u00f8lelser. Lady Birds mor er hele tiden p\u00e5 nakken af sin datter, uanset om det handler om rodet p\u00e5 hendes v\u00e6relse, den m\u00e5de, hun taler om sin families sociale status (og siger, at de er fra “den forkerte side af sporet”) og en million andre ting, der ofte synes at v\u00e6re drevet af familiens usikre \u00f8konomiske situation. Marion er dybt optaget af, hvordan Lady Bird (og hun selv) fremst\u00e5r for udefrakommende.<\/p>\n\n\n\n

Det kommer blandt andet til udtryk en scene, hvor de to er p\u00e5 jagt efter Lady Birds prom-dress i en genbrugsbutik. Lady Bird falder for en pink kjole, og hendes mor sp\u00f8rger, om den ikke er lidt for meget. Det er ganske symptomatisk for deres forhold: Marion f\u00e5r \u2013 m\u00e5ske uden at ville det \u2013 fortalt sin datter, at hun er for meget, har urealistiske dr\u00f8mme og for store armbev\u00e6gelser. Det er ganske givet en omsorgshandling, men datteren opfatter det ikke s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5. Lady Bird dr\u00f8mmer om en kjole i knaldpink, men hendes mor synes, den er for meget. Som hun ofte synes, at hendes datter er. Og det sl\u00e5r revner i relationen mellem mor og datter.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I stedet sp\u00f8rger hun sin mor, om hun kan lide hende. Marion svarer, at hun elsker hende. Lady Bird gentager sit sp\u00f8rgsm\u00e5l, og Marion lader ikke til at forst\u00e5 distinktionen mellem at bryde sig om og at elske sit barn. I stedet fort\u00e6ller Marion, at hun blot \u00f8nsker, at Lady Bird skal v\u00e6re den bedste version af sig selv. \u201dHvad hvis dette er den bedste version?\u201d, lyder datterens hjertesk\u00e6rende svar.<\/p>\n\n\n\n

Som mor s\u00e5 datter?<\/h2>\n\n\n\n

Marion har ikke i sinde at g\u00f8re sin datter ondt, hun har ganske enkelt sv\u00e6rt ved at begribe hendes livsverden. Og det er s\u00e6rligt smertefuldt i en relation, der ellers forventes at v\u00e6re pr\u00e6get af intimitet og lighed.<\/p>\n\n\n\n

I sin bog Among Women<\/em> skriver forfatter Louise Bernikow, at der er en antagelse om intimitet og identitetsf\u00e6llesskab mellem m\u00f8dre og d\u00f8tre.<\/p>\n\n\n\n

\u201dIdentitetsf\u00e6llesskabet mellem datteren og hendes mor er antaget af alle. De matchende outfits. Piger som \u2018sm\u00e5 m\u00f8dre\u2019, med deres dukker og deres lege, der mimer moderskab,\u201d lyder det. Men netop fordi dette f\u00e6llesskab antages som en form for naturgiven tilstand, s\u00e5 bliver det s\u00e5 meget desto vanskeligere at v\u00e6re i, n\u00e5r intimiteten ikke opst\u00e5r naturligt. Og det er den smerte, der ogs\u00e5 findes mellem Lady Bird og Marion.<\/p>\n\n\n\n

Det ses i en scene i begyndelsen af filmen, hvor de to k\u00f8rer bil sammen og lytter til Vredens Druer<\/em> p\u00e5 lydbog. Da bogen er f\u00e6rdig, \u00f8nsker Marion at sidde lidt i stilhed og t\u00e6nke over det, de har h\u00f8rt. Men hendes datter kan ikke sidde stille. I stedet begynder hun at tale om, hvor kedeligt hendes liv er, og hvor meget hun hader Californien. Hun vil p\u00e5 college i New York, men det kan ikke komme p\u00e5 tale, siger Marion. Familien har ikke r\u00e5d, og for \u00f8vrigt er der ingen jobsikkerhed i kreative uddannelser. \u201cMed din arbejdsmoral kan du bare g\u00e5 p\u00e5 \u2018city college\u2019,\u201d siger Marion under deres sk\u00e6nderi, \u201cog s\u00e5 i f\u00e6ngsel og s\u00e5 ud af f\u00e6ngsel,\u201d forts\u00e6tter hun tydeligt oprevet, hvorefter Lady Bird kaster sig ud af bilen i fuld fart. Hun slipper med en br\u00e6kket arm. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Bilen danner ramme om mange scener med Lady Bird (tv) og hendes mor Marion (th). Det er her de taler, og her de sk\u00e6ndes. Bilen er et lukket rum, man kan ikke slippe v\u00e6k \u2013 medmindre man som Lady Bird kaster sig ud i farten.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Bernikow beskriver ogs\u00e5, at en uopdragen datter falder tilbage p\u00e5 moderens for\u00e6ldreevne. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i dag. S\u00e5 sent som i august kunne man l\u00e6se i en kronik i Politiken, at der hersker \u201den tendens til at till\u00e6gge is\u00e6r mor skylden, n\u00e5r b\u00f8rn mistrives. Ogs\u00e5 blandt fagprofessionelle.\u201d M\u00e5ske er det derfor, at Marion igen og igen fors\u00f8ger at st\u00e6kke sit barns vinger. Ikke for at hun ikke skal flyve, men for at hun ikke skal flyve for t\u00e6t p\u00e5 solen.<\/p>\n\n\n\n

Men til trods for, at mor og datter har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 hinanden, s\u00e5 er omsorgen til stede. Og forholdet udvikler sig gennem filmen.<\/p>\n\n\n\n

Da Lady Bird har f\u00e5et opfyldt sin dr\u00f8m om at g\u00e5 p\u00e5 college i New York og oplever bump i storbyen, ringer hun til sin mor og l\u00e6gger en besked i en telefonsvarer. I New York begynder hun ogs\u00e5 at bruge det navn, som hendes mor har givet hende, Christine, og hun fort\u00e6ller endda Marion, at det er et godt navn. Filmen slutter s\u00e5gar med, at Lady Bird takker sin mor og fort\u00e6ller hende, at hun elsker hende.<\/p>\n\n\n\n

Mens Marion stadig k\u00e6mper for fuldt ud at forlene sig med sin datters dr\u00f8mme, viser Christine os, at hun er vokset, og at hun endda f\u00f8ler taknemmelighed. Christines afsluttende telefonopkald til Marion giver h\u00e5b om, at relationen mellem mor og datter kan finde et leje, hvor de accepterer, at de ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re ens for at v\u00e6re t\u00e6tte.<\/p>\n\n\n\n

I familiens sk\u00f8d<\/h2>\n\n\n\n

Et sted, hvor mor og datter, ja faktisk d\u00f8tre, til geng\u00e6ld er t\u00e6tte, er i Gerwigs filmatisering af  Louisa May Alcotts klassiker Litte Women<\/em> fra 1868 om de fire s\u00f8stre Meg, Jo, Beth og Amy, som m\u00e5 hj\u00e6lpe hinanden og deres mor, mens faren er feltpr\u00e6st under den amerikanske borgerkrig. Den n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8ster, Jo, har et viltert temperament og store dr\u00f8mme om at skrive. Hun er ogs\u00e5 bedste venner med naboens dreng, Laurie, og det er alts\u00e5 ham, som alle \u2013 ogs\u00e5 seere og l\u00e6sere \u2013 forventer, at hun skal gifte sig med. Men s\u00e5dan ender det ikke.<\/p>\n\n\n\n

Gerwig har i sin fortolkning truffet en del valg, der er blevet opfattet som kontroversielle. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 filmens slutning, der  \u2013 m\u00e5ske \u2013 er n\u00e6rmere den, som Alcott selv havde \u00f8nsket sig.<\/p>\n\n\n\n

Filmen \u00e5bner med en scene, hvor en ung forfatter i skikkelse af Saoirse Ronan sidder til m\u00f8de p\u00e5 sit forlag. De vil gerne udgive hendes bog, men de h\u00f8je herrer har \u00e9t krav. Fort\u00e6llingens kvindelige hovedperson skal ende med at gifte sig. Hun kan ikke \u2013 som Alcott selv gjorde \u2013 ende med at leve uden en mand. Scenen er p\u00e5 en gang biografisk og fiktiv. Alcotts eget forlag stillede nemlig krav om, at hendes bog skulle ende med, at Jo, der ligesom Alcott selv skriver, skal giftes til sidst. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 7 og 8: I Gerwigs fortolkning af Louise May Alcotts klassiker Little Women<\/em> ses Saoirse Ronan i rollen som Jo, der ved filmens begyndelse og slutning sidder til m\u00f8de hos sin forl\u00e6gger. Men scenen leger med fiktionen, for de ord, der udveksles, hvor forfatterinden tvinges til at bortgifte sin heltinde for at f\u00e5 sin bog udgivet, fandt faktisk sted i Alcotts eget liv.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det \u00f8nskede Alcott ellers ikke. I et brev til en ven fra 1869 skrev hun: “Piger skriver for at sp\u00f8rge, hvem de sm\u00e5 kvinder vil gifte sig med, som om det var det eneste m\u00e5l med en kvindes liv. Men jeg vil ikke vie Jo med Laurie for at behage nogen.”<\/p>\n\n\n\n

Fordi Gerwig lader Saoirse Ronan, der spiller Jo, v\u00e6re den, der bes\u00f8ger forlaget, leger hun med gr\u00e6nsen mellem fiktion og virkelighed: For er det Jo, der sidder hos sin forl\u00e6gger, eller er det Alcott selv?<\/p>\n\n\n\n

Uanset hvad, s\u00e5 tvinges forfatteren til at gifte sin hovedperson v\u00e6k, hvis hun vil s\u00e6lge sin bog \u2013 og det vil forfattere jo som oftest gerne. \u00c6gteskabet bliver derfor, som de fleste andre \u00e6gteskaber p\u00e5 den tid, en \u00f8konomisk beslutning.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8konomiske forhold<\/h2>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 en \u00f8konomisk beslutning, da Jos yngre s\u00f8ster Amy gifter sig med Laurie (efter at Jo har afvist ham). “En af os skal gifte sig godt,” konstaterer Amy; “Meg gjorde det ikke, Jo vil ikke, Beth kan ikke endnu, s\u00e5 jeg vil skabe ro og tryghed omkring mig.”<\/p>\n\n\n\n

I Gerwigs version af historien, s\u00e5vel som i Alcotts, protesterer Laurie mod Amys \u00f8konomiske (og for ham noget uromantiske) r\u00e6sonnement. Men Gerwig lader Amy sige h\u00f8jt, hvad Alcotts Amy aldrig kunne: Selvf\u00f8lgelig er det rimeligt, at Amy vil gifte sig med penge. For n\u00e5r hun med \u00e6gteskabet ofrer sin frihed, s\u00e5 kan hun lige s\u00e5 godt tage sig godt betalt.<\/p>\n\n\n\n

Little Women<\/em> er \u2013 selvom den ender med \u00e6gteskaber \u2013 p\u00e5 mange m\u00e5de en anti-romance. Tragedien er i virkeligheden, at de v\u00e6sentlige relationer er dem mellem m\u00f8dre og d\u00f8tre og s\u00f8stre, men at de ikke kan bibeholdes i det samfund, filmen foreg\u00e5r i, fordi det kr\u00e6ver en mand og et \u00e6gteskab.<\/p>\n\n\n\n

“Jeg ville bare \u00f8nske, at jeg selv kunne gifte mig med Meg og holde hende sikker i familien,” bem\u00e6rker Jo til Laurie, da den \u00e6ldste s\u00f8ster, som den f\u00f8rste v\u00e6lger at gifte sig. Men det er selvf\u00f8lgelig ikke en mulighed. Kun \u00e6gteskaber med m\u00e6nd har v\u00e6rdi i deres samtid. Og det m\u00e5 alle b\u00f8je sig for. Selv Jo (og Alcott) g\u00f8r det til sidst.<\/p>\n\n\n\n

Men fordi familiens relationer ikke kan sikre dem \u00f8konomisk, s\u00e5 er de ogs\u00e5 helt fri for \u00f8konomiske spekulationer. Og p\u00e5 den m\u00e5de bliver de ogs\u00e5 de mest \u00e6gte i fort\u00e6llingen.<\/p>\n\n\n\n

Ved filmens afslutning er vi tilbage p\u00e5 forlagskontoret. Jo (eller Alcott) tr\u00e6kker p\u00e5 skuldrene. \u201dJeg formoder, at \u00e6gteskab altid prim\u00e6rt har v\u00e6ret et \u00f8konomisk forslag. Selv i fiktion,\u201d  siger hun som et ekko Amys ord til Laurie. Derefter klippes der til Jo, som bekender sin k\u00e6rlighed til den kedelige professor Bhaer (som Alcott slutteligt giftede sin Jo v\u00e6k til) under en paraply i silende regn. Derefter klippes tilbage til kontoret, og Jo\/Alcott-figuren, der forhandler sine royalties. “Hvis jeg skal s\u00e6lge min heltinde til \u00e6gteskab for penge, kan jeg lige s\u00e5 godt f\u00e5 noget af det,” siger hun.<\/p>\n\n\n\n

Venskab som modstand<\/h2>\n\n\n\n

Vi kan selvf\u00f8lgelig ikke vide, om det var frustrationen over en verden, hvor kvinders muligheder var s\u00e5 begr\u00e6nsede som i Alcotts univers, der fik Gerwig til at kaste sig Mattels Barbie-univers. Men i hvert fald blev hendes n\u00e6ste projekt at skabe et filmisk univers, hvor kvinder ikke bare er den halve verden, som r\u00f8dstr\u00f8mpernes slogan l\u00f8d, men snarere den hele verden.<\/p>\n\n\n\n

I Barbie<\/em>s hyper\u00e6stetiske lyser\u00f8de verden er Barbie alting – pr\u00e6sident, h\u00f8jesteretsdommer og astronaut – og Ken, ja han er bare Ken, som filmens tag-line lyder. Og alle aftner er dameaftner, hvor de succesfulde plastikkvinder synger karaoke i deres pyjamaser og nyder hinandens selskab<\/p>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre for Barbierne forstyrres idyllen, da stereotypiske Barbie (Margot Robbie) begynder at t\u00e6nke p\u00e5 d\u00f8den, f\u00e5r appelsinhud og flade f\u00f8dder, og s\u00e5 m\u00e5 hun ud i den virkelige verden for at redde sig selv. Og den virkelige verden er desv\u00e6rre ikke helt s\u00e5 rosenr\u00f8d som Barbieland: Her sidder m\u00e6nd stadig p\u00e5 magten, kvinder catcalles p\u00e5 gaden og forventes at leve op til urimelige standarder, som det lyder i America Ferraras efterh\u00e5nden ber\u00f8mte monolog. Og efter bes\u00f8get i den virkelige verden begynder ogs\u00e5 Barbieland at blive overtaget af m\u00e6ndene, anf\u00f8rt af Ryan Goslings Ken.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: \u201dDet er vitterligt umuligt at v\u00e6re kvinde,\u201d begynder America Ferrara sin monolog i Barbie<\/em>. Monologen s\u00e6tter ord p\u00e5 de mange \u2013 ofte modstridende krav \u2013 som kvinder m\u00f8des med kropsligt, socialt, professionelt og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. I filmen har monologen samtidig funktion af en trylleformular, der v\u00e6kker barbie-dukkerne fra deres tomhjernede underdanighed. Men ogs\u00e5 i praksis har monologen v\u00e6kket kvinder, og den er blevet beskrevet som kraftfuld, modig, katartisk og \u2019empowering\u2019.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

P\u00e5 overfladen viser filmen os et kvindeligt f\u00e6llesskab som modstand mod patriarkatet. I begge filmens verdner besejres den mandlige fjende \u2013 uanset om det er Mattels all-male bestyrelse eller de opr\u00f8rske Ken-figurer \u2013 af kvinder og kvindelist. Det er vidunderligt morsomt, at Barbierne tilbageerobrer deres verden ved at spille p\u00e5 alle klicheerne eksempelvis ved at f\u00e5 en Ken til at tale passioneret om The Godfather<\/em>, at han glemmer alt omkring sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: Barbie, Gloria og deres \u2019girl squad\u2019 besejrer patriarkatet i matchende lyser\u00f8de kedeldraget og med en god portion \u2019kvindelist\u2019. Men desv\u00e6rre virker f\u00e6llesskabet mellem kvinderne ikke som et, man vil have lyst til at h\u00e6nge ud med, hvis man skulle lave andet end at bek\u00e6mpe det onde. Det er ikke en venindeflok til meningsfulde samtaler.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Filmen er blevet kaldt en feministisk ny-klassiker af fans, og I et essay p\u00e5 The Conversation er filmen s\u00e5gar blevet omtalt som en \u201cfeministisk bimbo-klassiker.\u201d<\/a> Men selvom Gerwig har selv kaldt den feministisk p\u00e5 en m\u00e5de, der inkluderer alle, i et interview til ABC<\/a>, s\u00e5 er det ikke alle, der er glade for filmen. <\/p>\n\n\n\n

I en video med titlen “Audiences Tricked Into Watch The Adventures of Man-Hating Feminist Barbie”<\/a> kaldte The Daily Wires Matt Walsh filmen for “den mest aggressive anti-mand, feministiske propagandafest, der nogensinde er filmatiseret.”<\/p>\n\n\n\n

Og det er da ogs\u00e5 p\u00e5faldende, at m\u00e6ndene b\u00e5de i Barbies verden og i vores fremstilles som fjollede og temmelig uduelige, for det efterlader jo den tanke, at patriarkatet er b\u00e5de inkompetent og temmelig ufarligt, som tv-producer David Cox p\u00e5pegede det i en kommentar i The Guardian.<\/a><\/p>\n\n\n\n

For selvom det er kvinderne, der besejrer m\u00e6ndene i f\u00e6llesskab, s\u00e5 kan man ikke m\u00e6rke deres relationer. Kvindef\u00e6llesskabet er instrumentaliseret, det virker som et actionhelte-kollektiv, men ikke mere end det. Det f\u00f8les ikke s\u00e6rligt dybt, der er ingen samtaler om komplekse f\u00f8lelser, hvis man ser bort fra Ferraras f\u00f8rn\u00e6vnte monolog. Det f\u00f8les ikke, som om Barbierne er veninder. M\u00e5ske fordi de i deres natur helst ikke skal tale om vanskelige ting, for som vi ser med Robbies \u2018stereotypiske Barbie\u2019, s\u00e5 f\u00f8rer den slags tanker til flade f\u00f8dder og appelsinhud. <\/p>\n\n\n\n

Det eneste rigtige menneske med rigtige f\u00f8lelser i Barbie-land er Ken, og m\u00e5ske er det ogs\u00e5 derfor, at han var den eneste af castet, der blev nomineret til en Oscar. Kvindef\u00e6llesskabet udg\u00f8r modstanden mod patriarkatet, men det f\u00e6llesskab, der tilbydes i stedet for parforholdet, f\u00f8les uendeligt uinteressant.<\/p>\n\n\n\n

For mens langt de fleste film om kvinder \u2013 og rettet mod et kvindeligt publikum som Berlant bem\u00e6rker \u2013 s\u00e6tter det romantiske forhold mellem mand og kvinde i centrum, s\u00e5 fors\u00f8ger Gerwig at vise os alternativer.Alle andre steder i vores kultur virker det romantiske forhold mellem m\u00e6nd og kvinder ellers som en mand i metroen, der spreder sine ben bredere og bredere, efterh\u00e5nden som tiden g\u00e5r, og efterlader meget lidt plads til nogen andre: Venskaber, familierelationer og andre ikke romantiske forhold. Og Gerwigs film har \u2013 m\u00e5ske med undtagelse af Barbie<\/em> – vist os, pr\u00e6cis hvor st\u00e6rke og komplekse disse forhold \u2013 ogs\u00e5 \u2013 kan v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Greta Celeste Gerwig er f\u00f8dt 4. august 1983 og opvokset i Sacramento. Hun skrev og solo-instruerede sin f\u00f8rste spillefilm Lady Bird<\/em>, som udkom i 2017. For Lady Bird<\/em> blev hun nomineret i kategorierne: Bedste film, Bedste originale manuskript og Bedste instrukt\u00f8r til Oscaruddelingen i 2018. Hendes andet projekt som solo-instrukt\u00f8r var spillefilmen Little Women<\/em> (2019), som er en filmatisering af Louisa May Alcotts roman af samme navn (Pigeb\u00f8rn<\/em> p\u00e5 dansk) fra 1868. Med Barbie<\/em>, som udkom i 2023, blev hun den f\u00f8rste kvindelige instrukt\u00f8r af en film, der indtjente over 1 milliard dollar.<\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n