{"id":12563,"date":"2024-02-10T18:12:55","date_gmt":"2024-02-10T17:12:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12563"},"modified":"2024-02-10T18:12:59","modified_gmt":"2024-02-10T17:12:59","slug":"doedbringende-maveplaskere","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2024\/02\/doedbringende-maveplaskere\/","title":{"rendered":"D\u00f8dbringende maveplaskere? Om swimmingpoolen som et symbol p\u00e5 rigdom, erotik og d\u00f8d"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Swimmingpoolen opfattes nok af de fleste som lig med afslapning og plasken i det solbeskinnede vand. Den er et tegn p\u00e5 at have opn\u00e5et velstand, s\u00e5 man kan dase velfortjent oven p\u00e5 et veludf\u00f8rt arbejde, ligesom den ogs\u00e5 n\u00e6rer fantasierne -is\u00e6r de erotiske. Men i mange film bliver p\u00f8len ogs\u00e5 et farligt sted, hvor hovedpersonerne ikke ser truslerne komme, f\u00f8r det er for sent. Denne artikel er derfor en filmhistorisk gennemgang, hvor jeg ser p\u00e5 de betydninger, swimmingpoolen har f\u00e5et gennem tiden, fra The Great Gatsby<\/em> over The Graduate <\/em>til Swimming Pool<\/em>.<\/h5>\n\n\n\n

S\u00e5 tager vi igen et hovedspring ud i det v\u00e5de element. Denne gang drejer sig om swimmingpools. Rent metodisk er artiklen en morfologisk og filmhistorisk unders\u00f8gelse, koncentreret om de konnotationer swimmingpoolen har f\u00e5et gennem filmhistorien, og hvordan den dermed optr\u00e6der som symbol og betydningsb\u00e6rende enhed (Hjelmslev, 1993,101-110).<\/p>\n\n\n\n

Jeg har tidligere beskrevet vandets rolle i horrorfilmen<\/a>, men i denne artikel er det helt overvejende andre filmgenrer, der skal behandles. I bogen The California Gothic<\/em> omtaler Bernice Murphy den private swimmingpool som noget, der i film forbindes med b\u00e5de det s\u00f8de, glamour\u00f8se luksusliv og det erotiske, men ogs\u00e5 b\u00e6rer et element af d\u00f8d i sig (Murphy 2022, 150).<\/p>\n\n\n\n

En anden, som behandler dette forhold, er arkitekturhistorikeren Thomas Van Leeuwen, der i sin bog The Springboard in The Pond<\/em> omtaler menneskets forhold til det at sv\u00f8mme eller bev\u00e6ge sig i vand som et m\u00f8de mellem Eros og Thanatos.Vi er fascinerede af det glitrende bl\u00e5 element, og vores omgang med vandet er lystfyldt, men samtidig er det ikke vores naturlige opholdssted, og vi m\u00e5 g\u00f8re en aktiv indsats for ikke at drukne (Leeuwen 1998, 2-3) (fig. 1 og 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Denne artikel inddrager ikke horrorfilm, selvom genren indeholder masser af poolscener, som fx her i Jacques Tourneurs Cat People<\/em> fra 1942.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 2: Af pladshensyn kommer actionfilm heller ikke med. Det er ellers ikke, fordi der mangler shootouts og mord i i og omkring swimmingpools, som fx her i indledningen til Dirty Harry<\/em> (1971), hvor vi ser en ung pige blive skudt. I efterf\u00f8lgeren Magnum Force<\/em> (1973) er det et helt poolparty, der mejes ned, og eksemplerne er legio, som i actionklassikerne Beverly Hills Cop <\/em>(1984), Lethal Weapon <\/em>(1987) og The Last Boyscout <\/em>(1991); alle film, hvori mennesker m\u00f8der en blodig d\u00f8d ved eller i det bl\u00e5, solbeskinnede vand.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

D\u00f8den ved poolen – swimmingpools p\u00e5 film<\/h2>\n\n\n\n

Urteksten for sammenh\u00e6ngen mellem d\u00f8d og swimmingpools er F. Scott Fitzgeralds roman The Great Gatsby<\/em> fra 1925, hvor Jay Gatsby myrdes af sin elskerindes \u00e6gtemand ved swimmingpoolen. I de nyere filmatiseringer af romanen (1974, 2000, 2013) vises det tydeligt, hvordan Gatsby ikke opdager h\u00e6vnerens skikkelse, der t\u00e5rner sig op over ham, mens han daser ved sin swimmingpool (se topbillede). Det gode liv har alts\u00e5 en bagside, som kommer frem i de f\u00f8lgende film og tv-produktioner.<\/p>\n\n\n\n

The Great Gatsb<\/em>y foreg\u00e5r p\u00e5 Long Island i New York. If\u00f8lge Leeuwen h\u00f8rte swimmingpools oprindelig til hos \u201cOld Money” p\u00e5 USA\u2019s \u00f8stkyst. I mellemkrigstiden flyttede tyngdepunktet – og m\u00e6ngden af nye pools – til Californien og Los Angeles. Der opstod en t\u00e6t sammenh\u00e6ng mellem Hollywood og swimmingpools, da million\u00e6rer og filmstjerner i mellemkrigs\u00e5rene fik designet pools med fx romersk- eller sydhavstema til deres overd\u00e5dige villaer. Samtidig fik sv\u00f8mning en erotisk association bl.a. i Johnny Weism\u00fcllers Tarzan-film, ligesom vandballetter og synkronsv\u00f8mning blev popul\u00e6re elementer i mange filmmusicals. (Leeuwen, 155-227).<\/p>\n\n\n\n

At filmverdenen selv var sig bevidst om forbindelsen mellem Hollywooddr\u00f8m og sv\u00f8mmep\u00f8l ses tydeligt i den ber\u00f8mte \u00e5bningsscene fra Billy Wilders Sunset Boulevar<\/em>d (1950), hvor hovedpersonen Joe Gillis\u2019 (William Holden) lig flyder rundt i Norma Desmonds (Gloria Swanson) swimmingpool (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Den ber\u00f8mte prolog fra Sunset Boulevard. <\/em>Liget af Joe Gillis flyder i Norma Desmonds swimming pool, mens hans voice over sarkastisk kommenterer: \u201cThe poor dope\u2014he always wanted a pool”. Well, in the end, he got himself a pool. Only, the price turned out to be a bit high.\u201d<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I filmens start er Normas swimmingpool tom og ligner en \u00e5ben grav, fuld af affald  og rotter. Senere, da Joe er blevet hendes elsker og s\u00e5ledes har revitaliseret hende, er den blevet renset og fyldt op igen. Da han skal overbevise veninden Betty, om at han er tilfreds med at v\u00e6re hos Norma, peger han netop p\u00e5 den oplyste pool som et symbol p\u00e5 den materielle komfort, det har givet ham, for i filmens slutning at ende, hvor vi s\u00e5 ham i starten, da Norma skyder ham, og han d\u00f8ende falder i vandet. Swimmingpoolen iscenes\u00e6ttes alts\u00e5 som et symbol p\u00e5 rigdom og succes, og Sunset Boulevard<\/em> er en af de mest klassiske metafilm, der selvbevidst blander film noir og gotisk \u00e6stetik med fiktive figurer og virkelige ber\u00f8mtheder i cameo-roller (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Motivet med swimmingpoolen som et symbol p\u00e5 succes og dens bagside, og Hollywood som en k\u00f8dhakker, der fort\u00e6rer mennesker med stjernedr\u00f8mme og spytter dem \u00f8delagte ud igen i en alles kamp mod alle, g\u00e5r igen i nyere film som fx David Cronenbergs Maps To The Stars<\/em> (2014).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

V\u00e5de middelklassedr\u00f8mme eller -mareridt?<\/h2>\n\n\n\n

Hermed er swimmingpoolen blevet etableret, dels som et statussymbol p\u00e5 rigdom og ber\u00f8mmelse, men ogs\u00e5 p\u00e5 medaljens bagside. B\u00e5de Jay Gatsby og Joe rammes af nemesis for at have svigtet deres egen samvittighed, da de valgte det s\u00f8de liv.<\/p>\n\n\n\n

Efter Anden Verdenskrig blev poolen en luksus, som ogs\u00e5 middelklassen fik adgang til. Nu kunne man holde poolparties i forst\u00e6derne og fejre sin bid af den amerikanske dr\u00f8m. Dette skete hovedsagelig i det sydlige Californien. Derfor blev poolen set som en del af en typisk \u201dlaid-back\u201d californisk livsstil, og Los Angeles var i 1950 verdens pool-hovedstad med over en million af slagsen (Leeuwen,165).<\/p>\n\n\n\n

Vel etableret som en s\u00e5dan velstandsindikator blev poolen ogs\u00e5 til et symbol p\u00e5 bagsiden af det gode liv, og i 60’erne blev den en del af kritikken af \u201dThe American Dream\u201d. En film, der tydeligt anvender poolen s\u00e5dan, er Mike Nichols\u2019 The Graduate<\/em> (1967). Ben (Dustin Hoffman) introduceres som passiv og eksistentielt retningsl\u00f8s i en lang indstilling, hvor vi et close-up ser ham stirre apatisk frem for sig p\u00e5 baggrund af et akvarium, p\u00e5 hvis bund en lille dykkerfigur ses. (Halsskov, 2017). Senere har Ben i f\u00f8dselsdagsgave f\u00e5et en dykkerdragt, hvori han vises som et dresseret dyr for for\u00e6ldrenes venner. Via hans klaustrofobiske perspektiv fra dykkermasken ses de jublende for\u00e6ldre, der tvinger ham ned i poolen, hvor han s\u00e6tter sig p\u00e5 bunden, mens scenen toner ud i bl\u00e5t (Fig. 5). Ben bliver alts\u00e5 styret i et og alt – n\u00e6rmest bogstaveligt – druknet i deres forventninger og er blevet et med den indesp\u00e6rrede, ensomme figur i akvariet. Senere vises Bens forandring, da han tager afs\u00e6t fra vippen, dukker op af vandet igen og kravler op p\u00e5 en luftmadras. Derfra match-cuttes der til Ben, der ligger ovenp\u00e5 Mrs. Robinson! Derefter klippes igen til sexede, bronzebrune Ben p\u00e5 luftmadrassen med en \u00f8ld\u00e5se strategisk placeret i skridtet (fig. 6). Den seksuelle debut har givet ham selvtillid, han \u201cflyder ovenp\u00e5\u201d og\u00a0 lader sig ikke l\u00e6ngere styre af for\u00e6ldrene (Brown 2014, 42-45).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Ben er ved at forsvinde helt, n\u00e6sten bogstaveligt tvunget ned af for\u00e6ldrenes pres. Hans neddykning kan imidlertid ogs\u00e5 have endnu mere dystre konnotationer. I et foredrag forklarer Leeuwen, at det at s\u00f8ge under vandet i datiden gik for at v\u00e6re den bedste m\u00e5de at beskytte sig mod radioaktiv str\u00e5ling p\u00e5. S\u00e5ledes indskydes der endnu dyster bagside til middelklassedr\u00f8mmen, nemlig frygten for atomkrig (Leeuwen, 1998).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 6: Sexede, selvsikre Ben. Nu flyder han ovenp\u00e5, midt i poolen. Aff\u00e6ren med Mrs. Robinson har styrket hans selvtillid og tro p\u00e5 sin egen maskulinitet.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Poolens truende bagside ses endnu tydeligere i Frank Perrys satire The Swimmer<\/em>, der kom \u00e5ret efter. Her dukker Ned (Burt Lancaster) op ud af ingenting if\u00f8rt badebukser. Han vader uinviteret ind til nogle venner og erkl\u00e6rer, at han vil \u201csv\u00f8mme hjem\u201d, forst\u00e5et s\u00e5dan at han vil tage en sv\u00f8mmetur i hver af de ti swimmingpools, der ligger p\u00e5 vejen til hans hus. Undervejs m\u00f8des Ned med tiltagende fjendtlighed, og gradvis afsl\u00f8res han som en manipulerende bedrager og sk\u00f8rtej\u00e6ger, der har mistet alt. St\u00e6digt ben\u00e6gter han sandheden, indtil han endelig bryder gr\u00e6dende sammen foran sit tomme, afl\u00e5ste hjem, samtidig med, at en regnstorm bryder l\u00f8s. Er Ned bare et dumt svin, eller er han syndebuk for resten af lokalsamfundet? De fleste af hans tidligere venner er vulg\u00e6re nyrige, der fremh\u00e6ver deres pools for at prale. Ned, gennem hvis perspektiv, vi ser begivenhederne, bliver den fremmede, der blotl\u00e6gger andres dobbeltmoral, akkurat som Ben i The Graduate<\/em>, men han er ogs\u00e5 udelukket fra f\u00e6llesskabet i og med, at hans hjem slet ikke har nogen pool, men en tennisbane – han har alts\u00e5 ikke kunnet leve op til de succesnormer, der hersker i milj\u00f8et. En tur i den opstigende middelklasses pools i \u00e5rene omkring \u201cThe Summer of Love\u201d giver dermed et kig ind bag h\u00e6kke og facader, der afsl\u00f8rer ensomhed, desperation og alkoholisme (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Ned m\u00f8des med stigende fjendtlighed af sine tidligere venner, samtidig med at han gradvis afsl\u00f8res som en bedrager og sk\u00f8rtej\u00e6ger. Men afsl\u00f8rer han ikke ogs\u00e5 deres dobbeltmoral?<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Efter oliekrisen vises middelklassen som \u00f8konomisk presset, fx i Fun With Dick and Jane <\/em>(1977), hvis titul\u00e6re par (George Segal og Jane Fonda) tyr til r\u00f8veri, da de ikke kan betale regningerne – bl.a. til den swimmingpool, de er ved at f\u00e5 anlagt. Senest i tv-serien Breaking Bad<\/em>, hvor Walter Whites (Bryan Cranston) pool bliver et spejlbillede af hans tankeverden og de katastrofale konsekvenser, hans handlinger f\u00e5r. I seriens pilotepisode tager han beslutningen om at begynde at lave amfetamin for at opretholde sin pressede levestandard og betale l\u00e6geregningen siddende ved sin forfaldne pool, der bliver et meget konkret billede p\u00e5, at han trods sit h\u00e5rde arbejde ikke har f\u00e5et det i den amerikanske dr\u00f8m.. I takt med at pengene str\u00f8mmer ind, kommer poolen i bedre stand. Men som det p\u00e5peges i videoessayet\u00a0 \u201cWhy Breaking Bad is full of Swimmingpools\u201d<\/a>, ser man aldrig nogen bade i poolen \u2013 den er et rent statussymbol. Meget passende ender poolen forfalden og t\u00f8mt for vand i s\u00e6son fem, da hans hjem beslagl\u00e6gges af politiet – enden p\u00e5 den amerikanske dr\u00f8m for en stadig mere \u00f8konomisk tr\u00e6ngt middelklasse, der m\u00e5 tage desperate midler i brug for at holde sig oven vande (fig. 8 og 17).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: I l\u00f8bet af Breaking Bads<\/em> fem s\u00e6soner indtr\u00e6ffer adskillige dramatiske begivenheder ved Walts swimmingpool, fx i s\u00e6son to, hvor en bamse uden \u00f8je flyder rundt i vandet\u00a0 \u2013 en konsekvens af den flykollision, han indirekte er skyld i. Pr\u00f8v at sammenligne med billedet fra Sunset Boulevard<\/em>.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Pul i (eller ved) poolen<\/h2>\n\n\n\n

I The Big Lebowski <\/em>(1997) passerer The Dude (Jeff Bridges) p\u00e5 vej ud af sin navnebrors k\u00e6mpevilla tilf\u00e6ldigt Bunny Lebowski (Tara Reid), der soler sig ved husets pool. Han standser op for at flirte, og ud af det bl\u00e5 tilbyder hun ham oralsex – mod betaling, selvf\u00f8lgelig. Coenbr\u00f8drenes film er en postmoderne parafrase p\u00e5 film noirs, og scenen i sig selv er en parodi p\u00e5 lignende scener fra pornofilm – Bunny er da ogs\u00e5 tidligere pornoskuespiller, med skumle forbindelser (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 09: \u201cI\u2019ll suck your cock for a thousand dollars!\u201d Bunny Lebowski l\u00e6gger ikke fingrene imellem her i The Big Lebowski<\/em>!<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Tilbuddets brud p\u00e5 alle normer giver anledning til et godt grin, og scenen er taget p\u00e5 kornet, idet den som led i filmens mange indforst\u00e5ede henvisninger, spiller p\u00e5 publikums kendskab til pornofilmens klich\u00e9er, men ogs\u00e5 fordi den perfekt fanger den erotiske grundfort\u00e6lling, som kan ses i mange lignende scener – ogs\u00e5 uden for pornogenren! Swimmingpoolens erotiske grundfort\u00e6lling best\u00e5r af f\u00f8lgende narrativ: 1: En kvinde bader i eller soler sig ved en swimmingpool. 2: En mand ser hende og bliver interesseret. 3: Hun bem\u00e6rker hans interesse, nyder den og inviterer ham til sig, og 4: De har sex.<\/p>\n\n\n\n

Som vi skal se, er denne grundfort\u00e6lling, hvor kvinden alts\u00e5 optr\u00e6der som en forf\u00f8rerske, der udnytter \u201cthe male gaze\u201d til at tiltr\u00e6kke manden noget som optr\u00e6der i en lang r\u00e6kke film, lige fra Oscarvinderen Children of a Lesser God<\/em> over science fiction horrorfilmen Species<\/em> (1996) til softcore-porno i Showgirls <\/em>(1995). I den f\u00f8rstn\u00e6vnte film forelsker talel\u00e6reren James (William Hurt) sig i den rebelske d\u00f8ve Sarah (Marlee Matlin). Da hun ikke reagerer p\u00e5 hans interesse, ops\u00f8ger han hende, da hun sv\u00f8mmer n\u00f8gen i skolens swimmingpool. Han taler til hende (hun mundafl\u00e6ser), og via hans perspektiv ser vi hende tr\u00e6kke sig v\u00e6k, ud mod midten af poolen, mens hun stirrer intenst p\u00e5 ham. James fors\u00f8ger f\u00f8rst at forklare hende: \u201cSarah, I am falling in love with you\u2026 \u201c, men retter det derefter til \u201cI am falling INTO THE POOL with you!\u201d og lader sig fuldt p\u00e5kl\u00e6dt falde forover og ned i vandet, da han forst\u00e5r, hvad hun mener. Sarahs handling er i virkeligheden en invitation til James om at m\u00f8de hende p\u00e5 lige vilk\u00e5r, og i hendes tavse rige finder de sammen og elsker (fig. 10).\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: \u201cJesus, what a fella doesn\u2019t have to go through!\u201d udbryder James, da han tager imod Sarahs invitation og lader sig falde ned til hendes favn i det v\u00e5de element.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

En mere blodig variant ses i Species<\/em>, hvor det parringslystne menneske-hybrid Sil (Natasha Henstridge) er sluppet l\u00f8s i Los Angeles. Her har en attraktiv mand reddet hende fra et biluheld, og hun er taget med ham hjem og hopper i hans boblebad, der har endnu mere lumre konnotationer end en swimming pool, som en erotisk invitation. Redningsmanden havde nok forventninger om, at det skulle g\u00e5 s\u00e5dan, men er overrasket over Sils kontanthed. Da hun afsl\u00f8rer, at hendes form\u00e5l er at blive gradvid, tr\u00e6kker han sig v\u00e6k, og hun dr\u00e6ber ham, mens hun forvandler sig til sin oprindelige form.<\/p>\n\n\n\n

Selvom det tredje eksempel fra Paul Verhoevens omdiskuterede Showgirls<\/em> er ufrivilligt komisk, er det taget med, da det f\u00f8lger det samme m\u00f8nster: Den ambiti\u00f8se og intrigante Nomi (Elizabeth Berkley), der har ambitioner om at blive solodanser p\u00e5 natklubben Stardust, tager med chefen Zack (Kyle Maclachlan) hjem, smider t\u00f8jet og hopper i hans pool, hvorefter han f\u00f8lger med, og det udvikler sig til et meget lidenskabeligt og h\u00f8jlydt samleje (fig. 11).<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 11: Det g\u00e5r hedt til, da Nomi fors\u00f8ger at n\u00e5 sine m\u00e5l ved at forf\u00f8re Zack her i Showgirls<\/em>! Set i bakspejlet havde Elizabeth Berkley nok ikke den store grund til at lade propperne springe – filmen \u00f8delagde fuldst\u00e6ndig hendes karriere.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Selvom disse tre film er vidt forskellige, har de den samme grundhistorie: I vandet sker der en forskydning af magtforholdet og initiativet, hvor den kvindelige part hurtigt tager kontrollen over det erotiske m\u00f8de. Swimmingpoolens lumre potentiale forl\u00f8ses, samtidig med at kvinden iscenes\u00e6ttes som en art lokkende sirene, ofte med sk\u00e6bnesvangre konsekvenser. M\u00e6nd bliver \u00e5benbart svage i koderne, n\u00e5r de m\u00f8der en attraktiv kvinde i det v\u00e5de element.<\/p>\n\n\n\n

Den europ\u00e6iske pool: Sexy Beast <\/em>og Swimming Pool<\/em>?<\/h2>\n\n\n\n

Hidtil er alle artiklens eksempler hentet fra amerikanske film og serier, hvilket afspejler den omst\u00e6ndighed, at der er l\u00e6ngere mellem swimmingpools  i europ\u00e6isk film. Afslutningsvis vil jeg dog r\u00e5de bod p\u00e5 dette med to film, hvor poolen spiller en central rolle.<\/p>\n\n\n\n

Symbolikken er bogstavelig talt tonstung i Jonathan Glazers Sexy Beast<\/em>. I Spanien nyder eks-gangsteren Gal (Ray Winstone) sit velfortjente otium, da et enormt klippestykke ruller ned ad bjergsiden og er t\u00e6t p\u00e5 at ramme ham, f\u00f8r det lander i hans swimmingpool og knuser det fine hjerteformede kakkelm\u00f8nster p\u00e5 bunden. Kort efter ankommer den intimiderende Logan (Ben Kingsley) for at presse Gal til et sidste kup. Da han n\u00e6gter, kommer det til et opg\u00f8r, og Logan bliver dr\u00e6bt. Gal tager dog alligevel til London og deltager i kuppet for at f\u00e5 fred. Afslutningsvis genser vi swimmingpoolen: Hjertem\u00f8nstret er blevet repareret, og han kan igen dase i fred. Men hvad er der blevet af Logan? Kameraet l\u00f8sriver sig fra Gals perspektiv, dykker ned i poolen og gennem dens bund, borer sig ned i jordens indre og ned ad en m\u00f8rk tunnel, for enden af hvilken vi ser Logan h\u00e5ne Gal fra sin grav. Sexy Beast <\/em>videref\u00f8rer alts\u00e5 grundfort\u00e6llingen om rigdommen og det gode livs bagside: kriminalitet, og i sidste instans; mord, men tilf\u00f8jer en psykoanalytisk dimension: Swimmingpoolen symboliserer, ligesom i Breaking Bad<\/em>, hovedkarakterens bevidsthed, og klippestykket, Logan m.m., er det fortr\u00e6ngte, der vender tilbage fra underbevidstheden og hjems\u00f8ger ham (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 12: Hvad kan v\u00e6re bedre end at nyde livet ved poolen, efter at have afsonet ni \u00e5r i f\u00e6ngsel? Det er i hvert fald, hvad Gal fors\u00f8ger at bilde sig ind, at han g\u00f8r, mens han steger i den spanske sol, if\u00f8rt alt, alt for sm\u00e5 badebukser. Den luksus, poolen symboliserer, er noget vi kan se i mange gangsterfilm, endnu en gang som tegn p\u00e5 succes – men til hvilken pris?<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Francois Ozons Swimming Pool <\/em>(2003) er blevet set som en mangetydig film, der efterlader en masse sp\u00f8rgsm\u00e5l. Man beh\u00f8ver dog ikke at lade sig mystificere, hvis man anskuer det s\u00e5dan, at Ozon gennem hovedpersonens perspektiv lader filmens diegetiske niveauer flyde sammen, som han ogs\u00e5 gjorde i sin forrige film Sous le Sable <\/em>(2000). Forst\u00e5et s\u00e5dan bliver den udfordrende Julie (Ludivine Sagnier) en manifestation af underbevidstheden hos den indebr\u00e6ndte krimiforfatter Sarah Morton (Charlotte Rampling). Julie er pr\u00e6cis det modsatte af Sarah selv – og m\u00e5ske alt det, hun \u00f8nsker at v\u00e6re. Ligeledes er Julie tydeligt forbundet med swimmingpoolen, hvor Sarah iagttager hende interesseret, n\u00e5r hun sv\u00f8mmer eller solbader. Som filmen skrider frem, overtager Sarah flere af Julies egenskaber: hun ryger, kl\u00e6der sig mere afslappet, begynder at solbade og sv\u00f8mmer ogs\u00e5, selvom hun l\u00e6gger ud med at erkl\u00e6re, at hun hader swimmingpools! P\u00e5 den m\u00e5de bliver swimmingpoolen til en slags l\u00e6rred, Sarah projicerer sine fantasier ud p\u00e5, hvorefter hun skriver dem ned p\u00e5 sin laptops (bl\u00e5) sk\u00e6rm. Det tydeligg\u00f8res, da presenningen, som d\u00e6kker vandet, tr\u00e6kkes bort, akkurat som et filml\u00e6rred, der glider til side. Her er fantasiens rige! P\u00e5 samme m\u00e5de flyder gr\u00e6nserne mellem fiktion og virkelighed sammen i Mortons f\u00e6rdige bog, der har samme titel som filmen, vi ser. Dette v\u00e6rk-i-v\u00e6rket, der m\u00e5 forst\u00e5s som en udleverende n\u00f8gleroman, baseret p\u00e5 Julies dagbog og det uudgivne manuskript, hun for\u00e6rer Sarah, er en raffineret h\u00e6vn over Sarahs forl\u00e6gger, John (Charles Dance), der kun \u00f8nsker Barnaby-agtige krimier p\u00e5 samleb\u00e5nd. I slutningen afsl\u00f8res det, at Sarah har baseret Julie<\/em> p\u00e5 Johns betydeligt yngre, uskyldigt udseende datter, Julia (fig. 13, 14 og 15).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 13: Den mystiske, sexede Julie ligger sensuelt hensl\u00e6ngt ved poolen. Bem\u00e6rk overbl\u00e6ndingen og hendes spejlbillede i vandet, som hentyder til hendes rolle som en projektion af Sarahs underbevidsthed. Senere indtager Sarah, der starter med at melde, at hun hader swimmingpools, pr\u00e6cis den samme positur, efterh\u00e5nden som hun identificerer sig mere og mere med sin figur.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 14: Swimming Pool <\/em>har mange ligheder med Jacques Derays La Piscine<\/em> (1969), som ligeledes er en erotisk thriller – for mange til, at det kan v\u00e6re tilf\u00e6ldigt. Her ser vi Alain Delon dase ved poolkanten p\u00e5 samme m\u00e5de som Julie i Ozons film.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 15: Da d\u00e6kket fjernes fra swimmingpoolen, v\u00e5gner Sarahs inspiration, og hendes fantasier f\u00e5r et sted at udvikle sig. Det bl\u00e5 vand bliver et l\u00e6rred eller en sk\u00e6rm, hvor de projiceres ud p\u00e5.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Med Swimming Pool<\/em> giver Ozon derfor et skoleeksempel p\u00e5 Freuds teori om underbevidste drifter som kilden til kreativitet! If\u00f8lge Franziska Heller har vand som \u00e6stetisk element den funktion at f\u00e5 alle elementer i vores filmoplevelse til at flyde sammen (Heller, 78-80), og det er lige pr\u00e6cis, hvad der sker i Swimming Pool<\/em>. Gr\u00e6nsen mellem virkelighed og fantasi, fort\u00e6lling og fort\u00e6ller, betragteren og det betragtede udviskes i det bl\u00e5 vand. Det erotiske handler heller ikke bare om sex, men ogs\u00e5 om kreativitet og en feminin medf\u00f8lelse, som man ogs\u00e5 ser i andre af Ozons film (fig. 16).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 16: \u00c6gget vises flere gange i l\u00f8bet af Swimming Pool<\/em>. Moderskab og forfatterskab er t\u00e6t forbundet. Sarah er ugift og barnl\u00f8s, ligesom hun f\u00f8ler sig b\u00e5de personlig og professionelt afvist af sin forl\u00e6gger, John, hvis fors\u00f8mte datter Julie h\u00e6vder at v\u00e6re. Arbejdstitlen p\u00e5 Sarahs nye roman bliver da ogs\u00e5 \u201cJulie\u201d , og senere kalder Julie hende selv for \u201cmor\u201d. Julie er alts\u00e5 Sarahs skabning og p\u00e5 sin vis hendes datter.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Denne artikel har v\u00e6ret en rejse fra klassisk Hollywood og til europ\u00e6iske arthouse- og auteurfilm. Startende med Gatsby<\/em>… og videre til Sunset Boulevard <\/em>skabes en antikapitalistisk samfundskritik, hvor rigdom og ber\u00f8mmelse er noget \u00f8del\u00e6ggende. Poolen bliver et symbol p\u00e5 tom materialisme og et Memento Mori om succesens bagside, b\u00e5de hos middelklassen og de rige. Samtidig f\u00e5r den ogs\u00e5 en erotisk betydning, som ramme for seksuelle m\u00f8der. Swimming Pool<\/em>, der stammer fra den europ\u00e6iske tradition for arthouse- og auteurfilm, handler netop om auteurens skabelsesproces og vej ud af en kunstnerisk krise og giver dermed det erotiske en ekstra dimension (fig. 17).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 17: Hvad bliver fremtiden for swimmingpools? Den tiltagende vandmangel i Californien kan m\u00e5ske betyde, at de igen bliver en luksus, der kun er forundt de f\u00e5. Man kan t\u00e6nke sig, at swimmingpools, ligesom skydev\u00e5ben, bliver til et stridspunkt mellem \u00f8kologisk bevidste progressive, der ser det som ressourcespild og konservativt indstillede, for hvem det at kunne fylde sin swimmingpool er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at vise individuel frihed og personlig succes.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film, som analyseres eller n\u00e6vnes i artiklen<\/h3>\n\n\n\n