{"id":12536,"date":"2024-01-27T22:50:18","date_gmt":"2024-01-27T21:50:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12536"},"modified":"2024-02-02T12:22:10","modified_gmt":"2024-02-02T11:22:10","slug":"martin-de-thurah","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2024\/01\/martin-de-thurah\/","title":{"rendered":"En kamp p\u00e5 den filmsproglige frontlinje: Martin de Thurah om hans musikvideoer"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Martin de Thurah h\u00f8rer til de kendteste og mest respekterede danske musikvideoinstrukt\u00f8rer \u2013 til trods for at han mere eller mindre har lagt musikvideoen bag sig. Han har skabt videoer for b\u00e5de nordiske artister som Carpark North, Mew og R\u00f6yksopp og ligeledes for internationale artister som David Byrne & St. Vincent, Feist og James Blake. I dette interview har 16:9<\/em> talt med de Thurah om forskellene p\u00e5 at arbejde i den danske og den engelske musikvideoindustri, hans syn p\u00e5 den kreative proces, og hvorfor han besluttede sig for at stoppe med at instruere videoer.<\/h5>\n\n\n\n

Mathias Bonde Korsgaard (herefter MBK): Du instruerede musikvideoer i en periode p\u00e5 godt og vel 10 \u00e5r, cirka fra 2003 til 2014. Selvom det er noget tid siden du har lagt musikvideoen bag dig, er der flere der regner dig som en af de v\u00e6gtigste danske musikvideoinstrukt\u00f8rer nogensinde. Hvordan kom du overhovedet i gang med musikvideoen i sin tid?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Martin de Thurah (herefter MdT): Min veninde Nina Bayer skulle lave en video for Mikael Simpson, og s\u00e5 foreslog hun at vi lavede den sammen. Det blev ikke til noget alligevel, men i stedet lavede vi en til Lise Westzynthius. Jeg endte med at lave den alene \u2013 nummeret \u201dHeavy Dream\u201d. Det blev en animation ovenp\u00e5 stillbilleder.<\/p>\n\n\n\n

MBK: S\u00e5 det var lidt et tilf\u00e6lde?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: P\u00e5 en m\u00e5de var det. Jeg var meget fascineret af musikvideoer. Jeg boede i et kollektiv p\u00e5 Istedgade, blandt andet med en fotograf som lige var kommet ind p\u00e5 Filmskolen. N\u00e5r vi spiste aftensmad s\u00e5 vi ofte MTV2 [MTVs s\u00f8sterkanal som prim\u00e6rt viste musikvideoer, modsat hovedkanalen, red.]. Det var blandt andet tidlige videoer af Jonathan Glazer og Walter Stern. \u201dRabbit In Your Headlights\u201d (fig.1), \u201dKarma Police\u201d, tidlige Radiohead-videoer. Og Massive Attack med \u201dTeardrop\u201d. Og der var selvf\u00f8lgelig Michel Gondry med hans Bj\u00f6rk-videoer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.1. MTV2 var et af de steder hvor de Thurahs fascination af musikvideoer tog form – her et still fra Jonathan Glazers video til UNKLE\u2019s \u201cRabbit In Your Headlights\u201d (1998).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

MBK: Nogle af de helt store ikoner.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Ja. Efter jeg havde lavet min f\u00f8rste succesfulde musikvideo, \u201dHuman\u201d for Carpark North, blev jeg s\u00e5 faktisk kontaktet fra det produktionsselskab, Academy, som Jonathan Glazer var medejer af og som havde alle mulige andre instrukt\u00f8rer i stalden, og de ville have mig ombord hos dem. De skrev ogs\u00e5 til mig fra Michel Gondrys selskab, men jeg valgte Academy.<\/p>\n\n\n\n

Den kreative proces<\/h2>\n\n\n\n

MBK: Er der en typisk arbejdsgang n\u00e5r du laver en musikvideo? Hvordan vil du beskrive den kreative proces?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Det afh\u00e6nger meget af musikken som jo allerede har sin egen form og sit eget udtryk. Der er stor forskel p\u00e5 at lave en David Byrne-musikvideo og en Sigur R\u00f3s-video. Da jeg startede lavede jeg animerede videoer i mit eget lille laboratorium. Processen var langsommere. Jeg kunne godt lide det famlende og udtrykseksperimenterende. Det tog lang tid at komme ind i selve musikvideoapparatet, at forst\u00e5 det. Hvordan fungerede det, hvad var spillereglerne n\u00e5r jeg blev kontaktet af et management som tilb\u00f8d videoarbejde for deres musikere? Om det s\u00e5 var Depeche Mode eller R\u00f6yksopp s\u00e5 skulle jeg levere manuskripterne utroligt hurtigt. Der var en tempoforskel som \u00e6ndrede min arbejdsmetode. Kun to dage til at f\u00e5 en ide. <\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste dag ville jeg bruge p\u00e5 automatskrift og brainstorming. Det var en afg\u00f8rende dag. I mine noter kunne jeg forh\u00e5bentlig se noget lyse mere op end noget andet. Det var nogle hurtige valg, og jeg m\u00e5tte bare g\u00e5 med det. Efter at jeg lavede \u201dHuman\u201d, kunne jeg godt m\u00e6rke at jeg ikke var Michel Gondry. Han lavede koncepter<\/em>. For eksempel en meget stor mand, en meget lille mand, en stor kvinde. Eller Kylie Minogue som g\u00e5r rundt p\u00e5 en gade i et loop, og s\u00e5 er der to Kylier, og s\u00e5 er der tre (fig.2). Han lavede altid koncepter, men det kunne jeg ikke m\u00e6rke hvis jeg selv gjorde det. I stedet var jeg n\u00f8dt til at finde noget personligt materiale som jeg kunne finde genklang i og som kunne danne rammen for indholdet i det jeg skrev. Det sv\u00e6re var ikke at f\u00e5 tusindvis af id\u00e9er; det sv\u00e6re var at vide hvorn\u00e5r man havde noget interessant k\u00f8rende, en friktion, noget det var interessant at g\u00e5 ind i.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.2. Michel Gondry var ogs\u00e5 en af de instrukt\u00f8rer der fascinerede de Thurah – her et still fra Michel Gondrys video til Kylie Minogues \u201cCome Into My World\u201d (2002).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

MBK: Du peger p\u00e5 at det selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 afh\u00e6nger af musikken og hvad det er musikerne laver. P\u00e5 hvilken m\u00e5de vil du s\u00e5 beskrive at du forholder dig til musikken? N\u00e5r Gondry arbejder konceptuelt, kan man have p\u00e5 fornemmelsen at koncepterne m\u00e5ske indimellem eksisterer forud for musikken.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: B\u00e5de-og. Tag nu hans video til Chemical Brothers\u2019 \u201dStar Guitar\u201d hvor man ser ud af et togvindue og elementerne kommer rytmisk i relation til musikken: en lygtep\u00e6l, en bygning og s\u00e5 videre. Det er rytmiske ideer der holder sig til nogle beats. Det hverdagslige som bliver magisk. Og det er egentlig det samme med Kylie Minogues \u201dCome Into My World\u201d. Konceptet med at en person multipliceres kunne i princippet ogs\u00e5 overf\u00f8res til alle mulige slags musik \u2013 det kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret en Daft Punk-video. Og det var noget jeg misundte Gondry for, for jeg f\u00f8lte altid at jeg skulle lave noget der var meget specifikt til den p\u00e5g\u00e6ldende sang. N\u00e5r jeg havde udarbejdet en id\u00e9 til en sang som s\u00e5 ikke blev, f\u00f8lte jeg ikke at jeg kunne bruge den igen til noget andet. Fordi det altid blev meget specifikt for sangen. Jeg har for eksempel ogs\u00e5 arbejdet med hiphop: jeg har lavet noget til Kanye West, noget til Malk de Koijn \u2013 Kanye West-videoen udkom aldrig officielt, men man kan godt finde den p\u00e5 YouTube. Rap er for mig meget bogstaveligt, og det passer m\u00e5ske ikke s\u00e5 godt til den m\u00e5de jeg har lyst til at en video skal v\u00e6re. Jeg skal ind og afs\u00f8ge et omr\u00e5de og bygge en verden. Derfor ligger det ikke s\u00e5 naturligt til mig at lave hiphop. David Byrnes musik er ogs\u00e5 konceptuelt. Jeg lavede noget med ham og St. Vincent som ogs\u00e5 var et koncept (fig.3.), og jeg er nok i virkeligheden til noget der er mere dr\u00f8mmende \u2013 som fx James Blake. Det harmonerer bedre med min automatskrift.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig.3. Still fra de Thurahs video til David Byrnes & St. Vincents \u201cWho\u201d (2012) – se de Thurahs videoer via hans Vimeo-profil<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

MBK: Du n\u00e6vner at p\u00e5 det tidspunkt hvor du for alvor bliver en del af musikvideoindustrien, skal tingene pludselig g\u00e5 meget hurtigt. Men det er vel ogs\u00e5 noget af det ved musikvideoen som kan tiltale instrukt\u00f8rer fordi man hurtigt kan skabe noget der faktisk kommer ud i verden og ogs\u00e5 har mulighed for at kunne pr\u00f8ve nogle ret forskelligartede ideer af? Men omvendt er der jo altid et kommercielt markedsf\u00f8ringsm\u00e6ssigt aspekt samtidig. Hvordan oplever du samspillet mellem det kreative og det kommercielle?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Egentlig har jeg oplevet at dem der ville arbejde med mig forventede at id\u00e9erne kom fra mig. Is\u00e6r inden for indiemusik og alternativ musik er der meget en id\u00e9 om at det er et samarbejde \u2013 alts\u00e5 ligesom med Bj\u00f6rk og Chris Cunningham eller Bj\u00f6rk og Gondry. Det var et samarbejde hvor der er en auteur der har lavet musikken og en anden auteur som laver en film \u2013 og de to ting smelter sammen og danner noget tredje.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Men har du ogs\u00e5 oplevet at pladeselskaberne har blandet sig utidigt i arbejdet?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Nej, ikke s\u00e5 meget. Jeg oplevede Kanye West der fl\u00f8j til Danmark og kom ind i klipperummet og fl\u00e5ede rundt i klipningen. Men han er ogs\u00e5 en s\u00e6rlig case \u2013 det var en anden skala. Jeg har oplevet forf\u00e6ngelighed. Og nogen der liges\u00e5 forsigtigt har foresl\u00e5et at der skulle v\u00e6re en frossen rose med. Cat Stevens spurgte engang om jeg ville lave noget hvor id\u00e9en allerede var skrevet. Og det samme med Eros Ramazzotti der ville have at jeg skulle lave noget med nogle mobiltelefoner og at det er dumt at snakke mobiltelefon.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Den gad jeg p\u00e5 en m\u00e5de godt have set.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Det ville jeg egentlig ogs\u00e5 gerne selv, men jeg n\u00e5ede det ikke. S\u00e5 havde jeg ogs\u00e5 samtaler med Ozzy Osborne der ville have at jeg skulle lave noget om kapitalisme som den onde fyrste, en slags satan. S\u00e5 der er nogle musikere der har nogle meget specifikke id\u00e9er. Egentlig har jeg ikke noget imod det, men det fungerer bedst at jeg laver mine egne sm\u00e5 universer. Nogle mere vellykkede end andre, for det er virkelig sv\u00e6rt at lave en musikvideo. Du skal bygge noget p\u00e5 3-5 minutter som sprogligt er interessant og formidler noget p\u00e5 en anden m\u00e5de end hvad du ellers ser i konventionel film. Der er en gruppe af de dygtigste instrukt\u00f8rer der k\u00e6mper en kamp p\u00e5 frontlinjen. En kamp om at skubbe sproget \u2013 det filmiske sprog. Et felt hvor de kunstneriske eksperimenter skal bibringe filmsproget noget nyt. Det var det som tiltrak mig. N\u00e5r jeg gik p\u00e5 kunstmuseer og s\u00e5 kunstfilm, var jeg egentlig mere optaget af musikvideoer. Det var et massemedie med et bredt og kommercielt vindue som p\u00e5 samme tid var absolut kunstnerisk \u2013 og mere kunstnerisk end alt muligt andet. Glazers sm\u00e5 psykologiske eksperimenter inde i hans korte fort\u00e6llinger. At lave en hel fort\u00e6llepsykologisk virkelighed p\u00e5 tre minutter. En smukt afrundet fort\u00e6lling i den form hvor musikken tr\u00e6der ud af det den i forvejen er og helheden bliver noget andet. Igen: musikeren laver sin musik, instrukt\u00f8ren laver sit, og s\u00e5 bliver det noget tredje. Nogle af videoerne var helt magiske, magel\u00f8se kunstv\u00e6rker, som var st\u00e6rkere for mig end noget jeg havde set p\u00e5 et museum.<\/p>\n\n\n\n

Den store internationale scene og den hjemlige andedam<\/h2>\n\n\n\n

MBK: I en periode var der jo faktisk ogs\u00e5 musikvideoudstillinger p\u00e5 museerne. Her i min hjemby Aarhus var der i slutningen af 00\u2019erne fx en udstilling med videoer af b\u00e5de Glazer og Gondry. Men jeg kunne ogs\u00e5 godt t\u00e6nke mig at vi taler lidt om forskellen p\u00e5 musikvideoen i et nordisk og et globalt perspektiv. Du startede jo af naturlige \u00e5rsager med at instruere for danske musikere men begynder med tiden ogs\u00e5 at arbejde med internationale artister. Sk\u00e6ringspunktet er vel s\u00e5 idet du kommer i stalden hos Academy?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Det handlede ikke s\u00e5 meget om Academy, selvom det selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 spillede en rolle. Efter Carpark North-videoen lavede jeg en video for R\u00f6yksopp blot to en halv m\u00e5ned senere (fig.4) \u2013 og s\u00e5 vandt begge videoer en masse priser. S\u00e5 jeg havde med blot de to videoer i 2005 manifesteret mig som instrukt\u00f8r og d\u00f8ren til rummet var \u00e5bnet p\u00e5 grund af dem. Jeg startede med Carpark North i januar, og pludselig sad jeg s\u00e5 i december samme \u00e5r og skrev p\u00e5 Depeche Mode. Men det var ogs\u00e5 et meget stressende \u00e5r, for jeg var nybegynder.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.4. Still fra de Thurahs video til R\u00f6yksopps \u201cWhat Else Is There\u201d (2005).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

MBK: Det er jo ogs\u00e5 raketfart. Med al respekt for navne som Carpark North, Malk de Koijn og hedengangne Epo-555, s\u00e5 befinder de sig p\u00e5 en anden hylde end nogle af de internationale navne du siden har arbejdet med: Feist, David Byrne, Kanye West.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Det var et vildt og kreativt \u00e5r. Jeg havde besluttet mig for til nyt\u00e5rsaften at nu skulle jeg turde lave mine egne ting. Nu er det slut med at arbejde for de andre danske instrukt\u00f8rer \u2013 Christoffer Boe, Max Kestner. Nu skal jeg lave mit eget. Det var et skels\u00e6ttende valg. Det var risikabelt og stressede mig enormt. Med R\u00f6yksopp var det et enormt kreativt pres, og det skulle g\u00e5 hurtigt, til et band som havde f\u00e5et lavet s\u00e5 mange gode videoer til deres f\u00f8rste plade. Det var et h\u00f8jt internationalt kreativt niveau. Og der stod jeg helt uerfaren og kendte ikke processen i noget jeg ikke f\u00f8lte mig hjemme i endnu.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Det m\u00e5 have v\u00e6ret en intens tid.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Det var kr\u00e6vende. Hvis jeg fejlede, ville jeg miste mulighederne, t\u00e6nkte jeg. Jeg var n\u00f8dt til at holde fast, ligesom til en eksamen. En eksamen der s\u00e5 varede halvandet \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Er der s\u00e5 v\u00e6sentlige forskelle p\u00e5 at arbejde med musikvideoen i den hjemlige danske andedam og s\u00e5 i en st\u00f8rre international kontekst? Det lyder til at din video for Kanye West er et d\u00e5rligt eksempel, men hvor stor er forskellen p\u00e5 at lave en video for s\u00e5dan et helt stort internationalt topnavn og s\u00e5 de mindre danske fisk?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Egentlig ikke s\u00e5 stor forskel, f\u00f8ler jeg. Det er igen forskelligt fra kunstner til kunstner. Selve processen og id\u00e9udformningen er ikke v\u00e6sentligt anderledes. Pr\u00e6missen er den samme: der er en sang der har \u00e9n verden, og s\u00e5 vil jeg gerne lave noget der ligger parallelt og som giver noget friktion til musikken. S\u00e5 filmen skubber til musikken, og musikken skubber til filmen \u2013 det b\u00f8lger frem og tilbage. Det er samme proces. Det er selvf\u00f8lgelig anderledes fordi der er nogle andre omst\u00e6ndigheder, kulturel kontekst, locations og s\u00e5 videre \u2013 det var sp\u00e6ndende at filme i England, men R\u00f6yksopp-videoen blev lavet her i K\u00f8benhavn, der hvor storcenteret Fields ligger nu. Alle James Blake-videoerne har jeg ogs\u00e5 lavet i Danmark (fig.5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.5. Selvom James Blake er en britisk artist, er alle de videoer de Thurah har lavet til hans musik lavet i Danmark – her \u201cRetrograde\u201d (2013).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

MBK: S\u00e5 forskellen er ikke i selve processen, men i den skala produktionerne bliver til p\u00e5? Og s\u00e5 nogle af de ydre forhold, fx det \u00f8gede tidspres?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Det var et andet apparat der var i England. England havde en buldrende musikscene og en meget st\u00e6rk musikvideobranche med et meget st\u00e6rkt hold. Det var i et h\u00f8jere gear, og det gik hurtigere. Skriv til Coldplay mandag-tirsdag, og s\u00e5 er det Depeche Mode torsdag-fredag, og s\u00e5 Sigur R\u00f3s mandag-tirsdag. S\u00e5dan k\u00f8rte ugerne bare derudad. Og jeg havde jo ikke nogen skoling i det. Jeg pr\u00f8vede at formulere noget p\u00e5 papir, og det var en kunst at skrive et treatment som folk faktisk forst\u00e5r\u2026 S\u00e5 sidder Dave Gahan og Martin Gore og f\u00e5r et treatment hvor jeg har skrevet om nogle fodboldspillere som l\u00f8ber rundt og er forvirrede. Den ide skal jo forklares ret pr\u00e6cist. N\u00e5r jeg ser tilbage, kan jeg godt se at flere af mine id\u00e9er har v\u00e6ret umulige at forst\u00e5. Der kunne jeg godt have brugt hj\u00e6lp til treatment-udformningen, for id\u00e9erne var fine. Der skulle samtidig visuelle referencer med, s\u00e5 jeg m\u00e5tte p\u00e5 biblioteket og finde b\u00f8ger og billeder. Det var en k\u00e6mpe verden af kunstreferencer, fotografireferencer, alt muligt. Det var et tough game, men alligevel fik jeg jo lavet nogle videoer.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Du siger at en af forskellene er at produktionsapparatet i England er st\u00f8rre og mere vibrerende hvis man sammenligner med Danmark. Kan man overhovedet sige at der findes en dansk musikvideoindustri?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Ja, det synes jeg da. Fuldst\u00e6ndig ligesom de andre lande. Men i Danmark manglede vi m\u00e5ske det der str\u00e5lende forbillede der kunne l\u00f8fte de andre. Helt ydmygt sagt endte det m\u00e5ske med at v\u00e6re mig der blev det i en periode. Men der er en branche p\u00e5 samme m\u00e5de. Jeg oplevede at det bev\u00e6gede sig hurtigere og mere professionelt i England fordi hele apparatet omkring var st\u00f8rre. Der var musikvideo-commissioners, hvis opgave var at have et kunstnerisk anliggende n\u00e5r der skulle laves en musikvideo til et band. R\u00f6yksopp og Depeche Mode havde John Moule. Han havde en kunstnerisk vision for hvem han ville v\u00e6lge at sp\u00f8rge \u2013 s\u00e5 han skulle s\u00e6tte musikvideokunstneren sammen med bandet. Han var en kurator med en st\u00e6rk kunstnerisk f\u00f8lelse for hvilken vej projektet skulle g\u00e5. Det har man ikke i Danmark p\u00e5 samme m\u00e5de. Der er det mere en A&R [\u201cartist and repertoire\u201d – en slags bindeled mellem artisten og selskabet, red.] der sidder med det. Men det er bare en anden m\u00e5de. Det h\u00e6nger ogs\u00e5 sammen med at de har flere instrukt\u00f8rer at v\u00e6lge imellem og et st\u00f8rre kunstnerisk r\u00e5derum. S\u00e5 der er st\u00f8rre konkurrence i England.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er der selve produktionen af videoerne. Der er det et produktionsselskab som s\u00e6tter holdet og f\u00e5r det til at ske. Det er det samme alle steder. Det er et stykke praktisk arbejde. Har man en dygtig producer, kan man f\u00e5 lavet meget for lidt. Det er jo ofte et beskedent bel\u00f8b som man skal l\u00f8se sin id\u00e9 ud fra.<\/p>\n\n\n\n

\u201cHvorfor var folk s\u00e5 r\u00f8rt over den video?\u201d<\/h2>\n\n\n\n

MBK: Du n\u00e6vnte selv tidligere Carpark Norths \u201dHuman\u201d som den video der \u00e5bnede en masse d\u00f8re for dig. Mange ser det nok ogs\u00e5 som et kunstnerisk h\u00f8jdepunkt i dansk musikvideohistorie i det hele taget. Jeg ved blandt andet at det danske filmmagasin <\/strong>EKKO<\/em><\/strong> har k\u00e5ret den til den bedste danske musikvideo nogensinde i det der velsagtens er den eneste af den slags k\u00e5ringer. Jeg husker ogs\u00e5 selv videoen fra dengang: folk lagde m\u00e6rke til den og beundrede den, endda selv hvis man som musiksnob mente at Carpark North ikke havde tilstr\u00e6kkeligt indie-cred til at v\u00e6re inde i varmen. Hvad var det efter din egen mening der lykkedes s\u00e5 godt i det projekt?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: At det var et unders\u00f8gelsesrum for nogle kr\u00e6fter i nogle pre-teens, nogle b\u00f8rn som ikke var voksne endnu men havde en styrke og en kraft inde i kroppen som var ukontrollabel. Folk f\u00f8lte sig r\u00f8rt fordi b\u00f8rnene blev behandlet som voksne i videoen. For mange havde det en genkendelig livskraft i sig. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det. For mig selv var det jo meget personligt. Jeg lavede sm\u00e5 vignetter over forskellige f\u00f8lelser. Hvorfor var folk s\u00e5 r\u00f8rt over den video? Folk gr\u00e6d over den. Der var mange der skrev til mig (fig.6). Jeg kan huske at jeg havde en MySpace-profil, og folk skrev til mig mange gange fra Thailand til Los Angeles at de havde siddet oppe og set videoen og bare gr\u00e6dt. Den ramte et eller andet. Et digt om at v\u00e6re menneske eller om at v\u00e6re ung? Jeg har sv\u00e6rt ved at se videoen nu, men det er noget i sproget og noget i m\u00e5den som det er monteret sammen p\u00e5 som rammer noget. Vi har alle sammen de her ting inden i os. Den pegede p\u00e5 noget indre inde bag nogle alvorlige, unge, uskyldige ansigter. Noget om at blive set.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.6. de Thurahs video til Carpark Norths \u201cHuman\u201d (1995) vakte opsigt.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

MBK: Det knytter an til noget af det du selv har talt om som ogs\u00e5 er et generelt kendetegn for musikvideoen: at det musikalske og det visuelle smelter sammen og bliver til noget der er st\u00f8rre end summen af enkeltdelene.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Det l\u00f8fter noget som jeg ikke engang synes var tilstede i musikken, men s\u00e5 g\u00f8r det noget p\u00e5 en eksplosivt insisterende m\u00e5de: uskyld, b\u00f8rn, kraft, livet, og den her blege hud og de her fine sm\u00e5 mennesker. Jeg pr\u00f8vede at finde noget der var kraftfuldt. Dengang jeg selv gik i folkeskolen, var jeg jo et fuldst\u00e6ndig usynligt menneske, en helt gennemsigtig type, men jeg dr\u00f8mte jo om at jeg lettede op fra stolen, og s\u00e5 ville jeg flyve rundt midt i en time (fig.7). Og s\u00e5 ville de andre sige: \u201dHov, der flyver Martin, han sv\u00e6ver rundt. Hvor er det vildt at han kan flyve!\u201d. Jeg ville jo gerne blive set, jeg ville gerne findes. Det er den f\u00f8lelse som musikvideoen startede med.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.7. I \u201cHuman\u201d udspiller der sig forskellige fantastisk scenarier p\u00e5 en skole.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

MBK: For mange er det nok ogs\u00e5 en genkendelig f\u00f8lelse i den fase af livet, som sikkert kan forklare hvorfor videoen r\u00e6sonnerer s\u00e5 st\u00e6rkt hos andre.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Det er et n\u00f8gleeksempel p\u00e5 det der har fulgt mig i resten af de ting jeg har lavet. Den f\u00f8lelse var udgangspunktet for alle de andre scener jeg skrev. Jeg skrev alle de id\u00e9er ned der havde en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig overensstemmelse med den f\u00f8rste ide.<\/p>\n\n\n\n

MBK: N\u00e5r du kigger tilbage p\u00e5 din samlede produktion, er der s\u00e5 andre videoer du er s\u00e6rligt tilfreds med? Nu n\u00e6vnte du at du n\u00e6sten ikke kan holde ud at se \u201dHuman\u201d.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Fever Rays \u201dWhen I Grow Up\u201d var meget vellykket. I sin form var den helt simpel. Jeg har altid \u00f8nsket at lave noget der var simpelt, men det har jeg haft sv\u00e6rt ved. Men her holdt jeg bare fast i den der ene id\u00e9 med den swimmingpool oppe i en forstad i Rungsted eller hvor det nu var at vi var (fig.8). Det handler igen om identitet og at v\u00e6re ung og f\u00f8le at du har en kraft. Helt konkret handlede det om mig der skulle til eksamen i fysik i 3.g \u2013 jeg var ikke s\u00e6rligt god til fysik, for jeg havde ikke fulgt med. S\u00e5 havde jeg malet noget p\u00e5 mig selv for at f\u00e5 en kraft \u2013 jeg bad en b\u00f8n til universet om at f\u00e5 kraft til at gennemf\u00f8re min fysikeksamen. Jeg stod p\u00e5 h\u00e6nder i forberedelseslokalet for at f\u00e5 min krop op at k\u00f8re. Og det er det som videoen er for mig: en b\u00f8n til universet om at f\u00e5 kr\u00e6fter, en h\u00e5nd til at overkomme noget sv\u00e6rt. Det manifesteres i swimmingpoolen. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.8. I videoen til Fever Rays \u201cWhen I Grow Up\u201d (2009) spiller en swimmingpool en afg\u00f8rende rolle.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Jeg h\u00f8rte over \u00e5rene at den video havde haft betydning for instrukt\u00f8rer jeg m\u00f8dte. Det var den video der gav dem mod p\u00e5 at ville lave musikvideoer. Den ramte ogs\u00e5 noget rent. Men der er mange jeg godt kan lide. Jeg kan ogs\u00e5 godt lide de videoer jeg har lavet for James Blake. De har noget \u00e6rligt i sig, de rammer noget rent. Jeg kan ogs\u00e5 godt lide Feist-videoen, \u201dThe Bad in Each Other\u201d (fig.9), og David Byrne-videoen. Den er der mange der synes er min bedste.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.9. Videoen til Feists \u201cThe Bad In Each Other\u201d (2012) opfatter de Thurah selv som en af sine mere vellykkede videoer.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Et heldigt vindue<\/h2>\n\n\n\n

MBK: Jeg kender m\u00e5ske allerede svaret p\u00e5 det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l, for du har indirekte allerede v\u00e6ret omkring det i dine tidligere svar. I b\u00e5de akademiske og produktionsm\u00e6ssige sammenh\u00e6nge skelner man ofte mellem tre typer af videoer: performance-videoer, narrative videoer og mere poetisk-abstrakte videoer. Typisk vil den enkelte video rumme en mikstur af disse elementer. Er det noget der fylder for dig som instrukt\u00f8r? Og har du noget du foretr\u00e6kker? Det lyder til at du foretr\u00e6kker at arbejde med den musik der inviterer til det mere poetisk-abstrakte.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: At lave performance med et band var jeg aldrig interesseret i. Jeg var interesseret i at lave mine egne universer, som \u00e5bnede musikken eller lavede et tredje rum. Svarer jeg overhovedet p\u00e5 dit sp\u00f8rgsm\u00e5l? Performance skulle bare overst\u00e5s. Det er ikke s\u00e5 interessant at filme et band der bare st\u00e5r og spiller.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Tilbage i 1980\u2019erne og 1990\u2019erne var musikvideoen for visse instrukt\u00f8rer \u2013 men dog nok ikke s\u00e5 meget i Norden \u2013 et springbr\u00e6t til en senere karriere som fx spillefilmsinstrukt\u00f8r. M\u00e5ske er det ikke s\u00e5dan i en nordisk kontekst, men hvad er din oplevelse i forhold til hvilke d\u00f8re musikvideoen har kunnet \u00e5bne og hvilke den ikke har kunnet \u00e5bne?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Jeg havde en baggrund med maleri, og i musikvideoen kunne jeg vise hvordan jeg havde interesse i filmisk sprog. Hvordan kan jeg forklare noget menneskeligt p\u00e5 andre m\u00e5der end en traditionel filmscene? Det var et sted hvor jeg kunne udfolde et sprog p\u00e5 en anden m\u00e5de som folk ogs\u00e5 kunne l\u00e6se sig ind i. En slags filmdigte som havde en meningsfuldhed. Mange \u00f8nskede at se mig lave fiktion. S\u00e5 musikvideoen \u00e5bnede faktisk for fiktionsverdenen. Der viste sig ogs\u00e5 en vej ind i kommercielle produktioner selvom det ikke havde min umiddelbare interesse \u2013 men det \u00e6ndrede sig og blev et enormt udfordrende og l\u00e6rerigt arbejde at lave fordi det var kompliceret og kr\u00e6vede pr\u00e6cision at lave de korte formater.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Men der kunne du vel s\u00e5 ogs\u00e5 tr\u00e6kke p\u00e5 din baggrund fra musikvideoens korte format?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Bestemt. Men alle der havde oplevet videoerne ville have noget af \u201dd\u00e9t d\u00e9r\u201d \u2013 som de ikke ved hvad er, men de vil have det, udfoldet i alle mulige slags forskellige formater og sammenh\u00e6nge. For mig selv har videoen v\u00e6ret et st\u00e6rkt brugbart springbr\u00e6t ind til en international karriere. Det var ret vildt hvordan de \u00e6ndrede alting.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Hvorfor har du s\u00e5 lagt det bag dig?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Det er fordi det er virkeligt kompliceret at lave musikvideoer. Det er meget kr\u00e6vende, og jeg har utroligt mange forventninger til mig selv n\u00e5r jeg g\u00f8r det. Og s\u00e5 er formatet s\u00e5 kort hvorfor det virkelig bliver en kamp at f\u00e5 60.000 kr. til at blive til en Fever Ray-video. Du skal leje et kamera og en bil. Folk skal have en sandwich til frokost. Vi skal leje en location. S\u00e5 bliver det lynhurtigt nogens onkels hus i stedet. Man skal altid tr\u00e6kke p\u00e5 alle mulige gratis tjenester fra alle, og det er meget der skal l\u00f8ftes. Det seneste jeg har lavet, som ogs\u00e5 blev brugt som en musikvideo, er \u201dColor Me\u201d (fig.10-11). Det var en kortfilm, og en af mine venner havde lavet en smuk sang. Vi kunne f\u00e5 et mindre bel\u00f8b til vores finansiering hvis den ogs\u00e5 blev brugt som video: 10.000 USD.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.10. Videoen til Active Childs \u201cColor Me\u201d (2020) er de Thurahs seneste musikvideo.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig.11 \u201cColor Me\u201d er ikke en traditionel musikvideo, men i liges\u00e5 h\u00f8j grad en eksperimenterende kortfilm.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

MBK: Det at f\u00e5 pengene til at str\u00e6kke kan v\u00e6re en \u00f8velse i sig selv i forhold til overhovedet at f\u00e5 lavet video, men det er vel s\u00e5 endnu sv\u00e6rere at g\u00f8re en levevej ud af det? M\u00e5ske s\u00e6rligt i en nordisk kontekst hvor midlerne er f\u00e6rre.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Nej, det kan man ikke. Jeg kan ikke huske at jeg har f\u00e5et l\u00f8n for musikvideoer, kun f\u00e5 gange. Det var bedre at investere de f\u00e5 penge i at lave et bedre projekt. Det var mest gratisarbejde for pladeselskaberne.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Og l\u00f8nnen er s\u00e5 at man kan v\u00e6re heldig at det katapulterer sig op s\u00e5dan som det gjorde for dig.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MdT: Ja, netop. For mig var det et vindue og en mulighed for at sprede nogle af mine sm\u00e5 hjemmegjorte Istedgade-digte ud til verden. Men jeg har ogs\u00e5 v\u00e6ret meget heldig at f\u00e5 det vindue.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n