{"id":12506,"date":"2024-01-14T17:29:53","date_gmt":"2024-01-14T16:29:53","guid":{"rendered":"https:\/\/www.16-9.dk\/?p=12506"},"modified":"2024-01-14T17:29:57","modified_gmt":"2024-01-14T16:29:57","slug":"midnight-mass","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2024\/01\/midnight-mass\/","title":{"rendered":"Messende spark i l\u00f8gsovsen: Om den iboende samfundskritik i horrorserien Midnight Mass<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Ved hj\u00e6lp af horrorgenrens s\u00e6regne muligheder for at skr\u00e6mme og v\u00e6kke moraliserende \u00e5rv\u00e5genhed hos tilskueren, udforsker og nuancerer filminstrukt\u00f8r Mike Flanagan med sit brogede v\u00e6rkkatalog forskellige kritisable aspekter ved det amerikanske samfund. Med afs\u00e6t i Flanagans nok mest personlige v\u00e6rk, tv-serien Midnight Mass <\/em>(2021), vil Frederik Illum i denne artikel eksplicitere og diskutere v\u00e6rkets iboende samfundskritik ved hj\u00e6lp af b\u00e5de freudiansk, biokulturel og traumeorienteret horrorteori.<\/h5>\n\n\n\n

Filmskaberen Mike Flanagan stiller med sit yderst brogede ouevre skarpt p\u00e5 mange forskellige tematikker og samfundsm\u00e6ssige tendenser i hjemlandet USA. Sk\u00f8nt Flanagan kan skrive et hav af horrorv\u00e6rker p\u00e5 sit CV, m\u00e5 tv-serien Midnight Mass<\/em> dog siges at v\u00e6re blandt hans mest personlige til dato. Seriens handlingsforl\u00f8b udspiller sig p\u00e5 den fiktive \u00f8, Crockett Island, hvor vi hovedsageligt f\u00f8lger den nytilflyttede pr\u00e6st, Father Paul (Harmish Linklater), men ogs\u00e5 en broget flok af andre karakterer s\u00e5som Riley Flynn (Zach Gilford). I takt med Father Pauls ankomst til \u00f8en begynder uforklarlige, forargende, men ogs\u00e5 mirakul\u00f8se h\u00e6ndelser at ske, hvilket s\u00e6tter det ellers samment\u00f8mrede trossamfund over styr. Serien er ikke kun skrevet og instrueret af Flanagan selv, men er samtidig – til forskel fra hans andre v\u00e6rker – inspireret af egne erfaringer med kristendom og religionspraktisering generelt, hvilket han fortalte i et interview til The New York Times <\/em>i 2021 (King 2021). Ligeledes var det ikke kun seriens personlige isl\u00e6t, som her blev luftet. I interviewet blev det desuden ekspliciteret ifm. med skabelsen af Midnight Mass<\/em>, at \u00e9n af de st\u00f8rste styrker, if\u00f8lge Flanagan, ved at arbejde indenfor horrorgenrens forskellige konventioner er, at det gennem skr\u00e6mmende elementer er muligt at tilbyde tilskueren en dybere og mere kritisk indsigt: En audiovisuel konfrontation af, hvad der er fundamentalt skr\u00e6mmende for samfundet og det enkelte individ (King 2021). Med Flanagans udtalelser i baghovedet vil jeg i denne feature g\u00e5 i n\u00e6ranalytisk dialog med horrorv\u00e6rket Midnight Mass<\/em> med henblik p\u00e5 at f\u00f8re diverse ‘konfrontationer’ eller samfundskritiske udsigelser<\/em> ud i lyset samt nuancere og diskutere disse yderligere, ikke kun ved hj\u00e6lp af freudiansk, men ogs\u00e5 biokulturel og traumeorienteret horrorfilmteori.<\/p>\n\n\n\n

Vampyren som parasitisk rovdyr<\/h2>\n\n\n\n

If\u00f8lge filosoffen og genreteoretikeren No\u00ebl Carroll kan horrorgenrens mest ikonografiske element ses i \u2019monsteret\u2019, og mange monsterfigurer inden for det visuelle arbejde med horrorgenren er af \u2019uren natur\u2019 (Carroll 1990, s. 43). Desuden skal \u2019urenheden\u2019 forst\u00e5s som \u2019categorically contradictory\u2019, hvorfor en m\u00e5de at forst\u00e5 monsterfigurens fysiske komposition kan ske gennem ideen om \u2019fusion\u2019 (s. 43). Ligeledes kan en fusionskarakter ofte ses som \u201dthe construction of creatures that transgress categorical distinctions\u201d (s. 43). Med andre ord skal monsterfiguren if\u00f8lge Carroll forst\u00e5s som en enhed, der manifesterer sig som et v\u00e6sen, der overtr\u00e6der eller tilsl\u00f8rer flere kategoriske distinktioner. Carolls ideer om monsteret kan v\u00e6re med til at nuancere Midnight Mass<\/em>\u2019 vampyrfigur. Vampyren bliver for f\u00f8rste gang introduceret for tilskueren i flashback-scenen i afsnit tre, hvor Father Paul m\u00f8der v\u00e6senet for f\u00f8rste gang p\u00e5 sin pilgrimsrejse i Jerusalem. Her pr\u00e6senteres det som et farligt rovdyr og en parasitisk enhed, der lever af blod og ikke tager hensyn til andre end den selv, idet den dyrisk og uden varsel angriber Father Paul og drikker hans blod i det \u00f8jeblik, han tr\u00e6der ind i dens m\u00f8rke grottehule (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

Vampyrens parasitiske beskaffenhed bliver is\u00e6r tydelig for tilskueren, da vampyren efter angrebet p\u00e5 Father Paul udnytter hans tro p\u00e5 Gud og tvinger ham til at drikke dens eget blod, s\u00e5 han selv forvandles til en vampyr med en higen efter menneskeblod. Vampyrens blod giver ligeledes Father Paul sin ungdom tilbage, hvorfor det g\u00e5r op for ham, at han kan bruge dens kr\u00e6fter til sin egen fordel. Dette g\u00f8r, at han fortr\u00e6nger dens bestialske natur og overbeviser sig selv om, at den er en engel, hvorfor han for sig selv reciterer Matth\u00e6usevangeliets Kapitel seksogtyve i skriftestolen, hvilket er vist som et flashback til grottehulen:<\/p>\n\n\n\n

\n

And from the angel\u2019s wrist, the blood of life flowed, and a new word took shape: Drink. Drink. Take this all of you, and drink from it. This is my blood. The blood of the new and everlasting covenant shed for you and for all so that sins may be forgiven.<\/p>\nFlanagan 2021, 57:13<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Father Pauls opdagelse af vampyrblodets kr\u00e6fter leder ham til at fragte vampyren tilbage til Crockett Island. Her sniger Father Paul vampyrens blod ned i altervinen, som han sk\u00e6nker \u00f8ens kirkeg\u00e6ngere til diverse gudstjenester og bruger vampyrens kr\u00e6fter til at manipulere sig til at fremst\u00e5 som en mirakelmager.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Skellet mellem vampyr og menneske opstilles af t\u00e6ndstikkens fragile lys.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Monstret som en ny, voldelig trosretning<\/h2>\n\n\n\n

I sit verdensber\u00f8mte essay \u201dAn Introduction to the American Horror Film\u201d fra 1979 fors\u00f8ger Robin Wood at skabe en teleologisk redeg\u00f8relse for den amerikanske horrorfilm i 1960\u2019erne og frem. Han arbejder ud fra et kombineret marxistisk og freudiansk perspektiv, hvorfor han med afs\u00e6t i psykoanalysen ser p\u00e5 den enkelte horrorfilms ideologi i forhold til samfundets ideologi. Desuden p\u00e5peger Wood, at langt de fleste horrorfilm f\u00f8lger samme formel: \u201dNormality is threatened by the Monster\u201d (Wood 1979, s. 14). \u201dDet normale\u201d inden for arbejdet med horrorgenren her v\u00e6rende de herskende ideologier, der praktiseres af sociale institutioner s\u00e5som kirken, det heteroseksuelle, monogame par eller den borgerlige familie. Ydermere argumenterer Wood for, at horrorfilmen som ideologisk br\u00e6ndpunkt besidder en manifestation af samfundet, kulturen og individets fortr\u00e6ngte fantasier og f\u00f8lelser, der truer med at genopst\u00e5 som \u2019the return of the repressed\u2019, som bliver kanaliseret via monsteret. I forbindelse med det fortr\u00e6ngte ekspliciterer Wood slutteligt det t\u00e6t forbundne begreb \u2019the Other\u2019, som er alt det, den borgerlige, patriarkalske ideologi ikke kan forlige sig med, men bliver n\u00f8dt til at forholde sig til, hvilket kan ske gennem indoptagelse, udst\u00f8delse eller tilintetg\u00f8relse (s. 9-10).<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Wood kommer the Other f.eks. til udtryk i kulturelle elementer, som bl.a. betegner alternative ideologier, der truer den herskende ideologi, og denne ide kan v\u00e6re med til at nuancere vampyrfigurens rolle i Midnight Mass<\/em>. Selvom seriens forskellige afsnit flere gange viser, at vampyren er et parasitisk v\u00e6sen, der angriber og lever af \u00f8ens beboere og dyr, manifesterer den sig dog tydeligt i selvmordsscenen i seriens sjette afsnit som et Other – en alternativ ideologi, der tilbyder forst\u00e6rkede sanser og evig ungdom til den, der drikker dens blod. Denne ideologi introduceres af Father Paul, da han p\u00e5 demagogisk vis bruger sin status som Crockett Islands eneste pr\u00e6st, sin bibell\u00e6rdom samt sin fremstilling af vampyren som en engel som retoriske overtalelsesv\u00e6rkt\u00f8jer, idet han fors\u00f8ger at lokke \u00f8ens kirkeg\u00e6ngere til at indoptage dens eksistens og f\u00e6rdigheder ved at drikke gift og beg\u00e5 selvmord, s\u00e5 ogs\u00e5 de kan genopst\u00e5 som unge og sanseforst\u00e6rkede vampyrer:<\/p>\n\n\n\n

\n

Brothers and sisters, you are so close to salvation. The miracle is already in you. The blood of the angel is already in your veins, but it is incomplete. The final transformation will not be yours unless you let your earthly body die, so that your divine body can awaken. One moment of faith. That\u2019s the price God asks of us. Just one moment of courage.<\/p>\n Flanagan 2021, 52:42<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

St\u00f8rstedelen af \u00f8ens beboere accepterer vampyren som en engel samt Father Pauls l\u00f8fte om vampyrblodets f\u00e6rdigheder, hvorfor de drikker giften, d\u00f8r og genopst\u00e5r som vampyrer, der ukontrolleret dr\u00e6ber og drikker blodet hos alle dem, der ikke indtog giften. Hele selvmordsscenen udspiller sig i hurtige klip, der skiftevist viser n\u00e6rindstillinger af \u00f8ens kirkeg\u00e6ngere, der drikker giften og br\u00e6kker sig (fig. 2), samt en fuldtotal-indstilling bag ryggen p\u00e5 vampyren, der if\u00f8rt pr\u00e6stekjole st\u00e5r p\u00e5 alterets plads og h\u00e6ver sig over alle menneskerne i mise-en-sc\u00e8ne, hvilket giver effekten af, at vampyren nu symboliserer en ny, voldelig trosretning. En trosretning, der p\u00e5kr\u00e6ver en rendyrket udradering af den tidligere, idet kirkeg\u00e6ngerne br\u00e6kker sig – og dermed kaster resterne af deres forhenv\u00e6rende liv og overbevisninger op for at genopst\u00e5 som tilh\u00e6ngere af den nye Messias. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Ooker (Louis Oiliver) br\u00e6kker sig \u2013 og kaster dermed resterne af sit forhenv\u00e6rende liv og sine religi\u00f8se overbevisninger op.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Ukritisk religionsdyrkelse<\/h2>\n\n\n\n

Selvmordsscenen i afsnit seks er nok en af seriens mest interessante scener at s\u00e6tte i forbindelse med virkeligheden uden for fiktionen, da scenen un\u00e6gteligt refererer til tragiske h\u00e6ndelser i USA’s historie. D\u00e9t, at \u00f8ens religi\u00f8se tilh\u00e6ngere bliver lovet et \u201dnyt liv\u201d, hvis de drikker giften, st\u00e5r i st\u00e6rk relation til Massakren i Jonestown i 1978, hvor ogs\u00e5 pr\u00e6sten Jim Jones lokkede sine tilh\u00e6ngere i Folkets Tempel til at beg\u00e5 masseselvmord ved giftindtagelse. I forbindelse med dette er det v\u00e6rd at inddrage bogen The Wounds of Nations: Horror Cinema, Historical Trauma and National Identity <\/em>fra 2008. Heri ekspliciterer Linnie Blake, hvordan horrorfilm netop muligg\u00f8r en unders\u00f8gelse af en given nations traumatiske begivenheder og processer. I forbindelse med dette p\u00e5peger hun, at horrorfilmen har samme gennemslagskraft som dokumentaren, idet den kan fort\u00e6lle os om den enkelte nations nuv\u00e6rende situation, n\u00e5r det kommer til traumatiske begivenheder og processer i efterkrigstider (Blake 2008, s. 188-190). Med Blakes argument in mente er det v\u00e6rd at p\u00e5pege, at Midnight Mass <\/em>kan siges at fremstille samfundskritiske v\u00e6rdier hos tilskueren, idet serien fors\u00f8ger at skabe en st\u00f8rre kritisk \u00e5rv\u00e5genhed over for altomfattende religionsdyrkelse i det amerikanske samfund.<\/p>\n\n\n\n

Vampyrfiguren agerer desuden et interessant omdrejningspunkt for at bel\u00e6re tilskueren om at have en st\u00f8rre religionskritisk \u00e5rv\u00e5genhed. Det er her v\u00e6rd at bem\u00e6rke den opm\u00e6rksomhedskr\u00e6vende kvalitet og kontradiktoriske beskaffenhed, som vampyrfiguren som oftest indeholder i arbejdet med horrorgenren (fig. 3). If\u00f8lge horrorforsker Mathias Clasens biokulturelle perspektiv p\u00e5 genren er vampyren en kontekstuel legemligg\u00f8relse af en gammel udviklet frygt i mennesket. Med andre ord er vampyren i d\u00e9n grad et monster, der fanger vores opm\u00e6rksomhed:<\/p>\n\n\n\n

\n

The vampire is a highly salient figure, one that clashes with our beliefs about organisms. The odd state of \u2018un\u2010death\u2019 violates a basic assumption about animacy and its termination, and this makes the vampire virtually pop out from a background of mundane, ontologically obedient objects.<\/p>\n Clasen 2012, s. 381<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I samme boldgade som Clasen spidsformulerer horrorforsker Brigid Cherry, at vampyren er \u201da spectral double and an idealized image. The vampire […] is a reflection of whatever aspects of society and culture it needs to be for the time.\u201d (Cherry 2009, s. 183). Med Clasen og Cherrys pointer i baghovedet kan det siges, at Flanagan bruger vampyrfigurens opm\u00e6rksomhedskr\u00e6vende potentiale til at fremvise det fortr\u00e6ngtes genkomst samt det iboende skr\u00e6mmende ved den ukritiske, fanatiske og altomfattende m\u00e5de, som mange individer dyrker deres religion p\u00e5 i det amerikanske samfund. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Vampyren ved alteret if\u00f8rt pr\u00e6stekjole – som var det den nye Messias – kigger kraftfuld og oph\u00f8jet ud over selvmordsakten.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Verdens demagogiske rollemodeller<\/h2>\n\n\n\n

Vampyrfiguren st\u00e5r dog ikke alene. En monsterfigur kan ogs\u00e5 findes i Father Paul, da hans hemmelige motiv bag at lokke \u00f8ens kirkeg\u00e6ngere til at blive vampyrer er rendyrket selvisk. If\u00f8lge Carroll kan horrorgenrens ikonografiske monsterfigur v\u00e6re truende psykologisk, moralsk og socialt (Carroll 1990, s. 43), og selvom vampyren i Midnight Mass<\/em> kan siges at v\u00e6re et decideret overnaturligt monster, s\u00e5 bliver dens parasitiske og dyriske natur alligevel udl\u00f8st af Father Paul, idet han fragter vampyren til Crockett Island. Derfor m\u00e5 Father Paul siges at v\u00e6re fort\u00e6llingens egentlige <\/em>antagonist samt en monsterfigur i sig selv<\/em>, sk\u00f8nt handlingerne fra hans perspektiv synes at v\u00e6re de rigtige. <\/em>Father Paul lyver jo netop om, at vampyren er en engel for \u00f8ens kirkeg\u00e6ngere (fig. 4), da han \u00f8nsker en ny chance for at praktisere familielivet sammen med sin k\u00e6rlighed Mildred Gunning (Alex Essoe) og sin datter Sarah Gunning (Anna-Beth Gish), der begge kommer i kirken, og som han i sin tid som katolsk pr\u00e6st har fors\u00f8mt sin relation til. Dette bliver is\u00e6r tydeligt i bekendelsesscenen i afsnit syv, hvor Father Paul indr\u00f8mmer sine selviske motiver over for Mildred:<\/p>\n\n\n\n

\n

But if I\u2019m honest, and there is no point in being anything else anymore, it was you. It was you. And Sarah. That\u2019s why I did it. That\u2019s why I put that thing in that trunk. That\u2019s why I bribed and lied and smuggled it back here. That was the reason. I didn\u2019t want you to die.<\/p>\nFlanagan 2021, 12:56<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Midnight Mass <\/em>demonstrerer med andre ord, hvordan karismatiske pr\u00e6ster eller idoliserede ledere fra den virkelige verden kan udnytte deres magtpositioner som rollemodeller og vende selv \u2019vampyrens\u2019 faretruende og parasitiske beskaffenheder p\u00e5 hovedet for egen vindings skyld. Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de, giver serien en lektion i, at man altid m\u00e5 forholde sig kritisk til sine ledere og idoler samt den m\u00e5de, hvorp\u00e5 man dyrker sin religion. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Father Paul fors\u00f8ger at overbevise kirkeg\u00e6ngerne om, at vampyren er den nye Messias.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Wood ekspliciterer endvidere, at the Other ogs\u00e5 kommer til udtryk i etniske grupper og andre kulturer, dvs. folk med en anden etnicitet, hudfarve og kulturel baggrund, der truer den herskende ideologis magt (Wood 1979, s. 10.). Dette perspektiv er interessant at forf\u00f8lge i Midnight Mass<\/em>, da der i l\u00f8bet af serien ligeledes bliver anlagt et Other-perspektiv p\u00e5 muslimen Sheriff Hassan (Rahul Kohli) af en stor m\u00e6ngde af \u00f8ens kirkeg\u00e6ngere – her i form af den kirkelige institution samt de heteroseksuelle og kapitalistiske v\u00e6rdier. Dette bliver is\u00e6r tydeligt i skolem\u00f8de-scenen i afsnit tre, hvor Hassan kritiserer skoleleder Bev Keane (Samantha Solyan) og \u00f8ens skole for at praktisere religionsulighed, idet skolen deler bibler ud til b\u00f8rnene og p\u00e5 den m\u00e5de insinuerer, at kristendommen er den \u201dkorrekte\u201d religion at praktisere. Dette sker p\u00e5 trods af, at skolen er offentlig og derfor har indskrevet b\u00f8rn med andre religi\u00f8se og kulturelle ophav, s\u00e5som Hassans egen s\u00f8n Ali Hassan (Rahul Abburi). Hassan opstiller absurditeten ved uligheden, idet han tentativt p\u00e5peger, hvor st\u00f8dte \u00f8ens beboere selv ville blive, s\u00e5fremt han begyndte at dele kopier af koranen ud til b\u00f8rnene p\u00e5 \u00f8en:<\/p>\n\n\n\n

\n

If I went around handing out copies of the Quran to the children on this island, purely in the interest of the pursuit of knowledge, I\u2019d expect you chase me out of town, Miss Keane. <\/p>\nFlanagan 2021, 34:59<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Sheriff Hassans udmelding udspiller sig samtidig med, at der bliver klippet mellem diverse halvn\u00e6rindstillinger, der viser Hassans triste mine (fig. 5) samt kirkeg\u00e6ngernes misforn\u00f8jede ansigtsudtryk (fig. 6), hvilket kun bekr\u00e6fter Hassans p\u00e5stand samt det uforenelige Other-perspektiv, som de dybt religi\u00f8se kirkeg\u00e6ngerne p\u00e5l\u00e6gger ham.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Sheriff Hassan ford\u00f8mmer religionsuligheden.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 6: Dollys (Crystal Balint) forargelse over Sheriff Hassans udmeldinger.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Systemisk racisme<\/h2>\n\n\n\n

I forbindelse med kirkeg\u00e6ngernes Other-perspektiv fremh\u00e6ver Hassan selv i erkendelsesscenen, hvor Sarah Gunning fors\u00f8ger at f\u00e5 ham til at unders\u00f8ge kirken og Father Pauls besynderlige handlinger i afsnit seks, at det ikke kun er \u00f8ens kirkeg\u00e6ngere, der ser ned p\u00e5 Hassan. Han fort\u00e6ller, at han, siden World Trade Center-t\u00e5rnene faldt, er blevet udsat for systemisk racisme, idet han i sit gamle arbejde n\u00e6rmest blev udst\u00f8dt af Politiets antiterrorgruppe efter at have klaget \u00e9n enkelt gang over d\u00e5rlige arbejdsforhold. Dette resulterede i, at Hassan og hans s\u00f8n flyttede til Crockett Island, idet han s\u00f8gte jobbet som den lokale sheriff for at undslippe diskriminationerne. Desuden p\u00e5peger han, at selvom han har fors\u00f8gt at tilpasse sig samfundet p\u00e5 \u00f8en, forf\u00f8lger den systemiske racisme ham p\u00e5 subtil vis, hvor end, han tager hen, da den nu praktiseres af \u00f8ens borgere og kirkeg\u00e6ngere:<\/p>\n\n\n\n

\n

So I don\u2019t intimidate. I don\u2019t overshare or overstep or intrude in any way. I don\u2019t even carry a gun. And still, Beverly Keane and a few others too look at me like I\u2019m Osama Bin-Fucking-Laden.<\/p>\nFlanagan 2021, 28:10<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I forbindelse med Hassans sociale position p\u00e5 \u00f8en er det v\u00e6rd at inddrage bogen Engaging Characters <\/em>fra 1995. Heri p\u00e5peger teoretiker Murray Smith, at der kan skabes s\u00e5kaldt \u2019allegiance\u2019 mellem tilskueren og en filmkarakter. Allegiance involverer tilskuerens sympati og moralske forst\u00e5else for filmkarakterens handlinger og motivationer, hvilket indtr\u00e6ffer, n\u00e5r han\/hun er i \u2019alignment\u2019 med karakteren (dvs. tilskyndes via stilistiske greb til at interessere sig for og forst\u00e5 karakteren samt dennes handlinger, holdninger og motivationer) (Smith 1995, s. 83).<\/p>\n\n\n\n

Hele scenen mellem Sarah og Hassan udspiller sig i forskellige klip, der viser halvn\u00e6rindstillinger af deres ansigter, som akkompagneres af trist underl\u00e6gningsmusik. Under Hassans monolog vises en halvn\u00e6rindstilling efterfulgt af en travelling-bev\u00e6gelse, der g\u00e5r t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 hans ansigt i takt med, at han \u00e5bner op for sine oplevelser med systemisk racisme (fig. 7). Vi kommer med andre ord t\u00e6ttere<\/em> p\u00e5<\/em> Hassan. Hassans udmeldinger slutter desuden i en n\u00e6rindstilling, der viser hans misforn\u00f8jede ansigtsudtryk (fig. 8), hvilket sammen med kameraets bev\u00e6gelse samt den triste underl\u00e6gningsmusik imiterer, hvad filmteoretiker Carl Plantinga kalder \u2019the scene of empathy\u2019 (Plantinga 1999). Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de tilskyndes tilskueren til at have empati for Hassan samt til at v\u00e6re i allegiance med ham pga. rollen som offer for racisme og ekskludering.<\/p>\n\n\n\n

Midnight Mass<\/em> giver en lektion i, at fordomsfuldhed over for personer med en anden religi\u00f8s overbevisning, kulturel baggrund eller hudfarve end ens egen er malplaceret i samfundet. Denne lektion bliver is\u00e6r betonet i seriens syvende og sidste afsnit, da Hassan netop pga. af sin outsider<\/em>-position i \u00f8samfundet ikke lader sig lokke i ford\u00e6rv af Father Paul, men i stedet, p\u00e5 altruistisk vis, fors\u00f8ger at redde de sidste \u00f8boere fra de nye vampyrer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Hassan p\u00e5begynder fort\u00e6llingen om sine oplevelser med racisme.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 8: Vi er nu t\u00e6ttere p\u00e5<\/em> Hassan.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Midnight Mass<\/em>: Et samfundsm\u00e6ssigt standpunkt<\/h1>\n\n\n\n

Sk\u00f8nt Flanagan med sine mange v\u00e6rker dv\u00e6ler ved det iboende skr\u00e6mmende ved herskende normer om k\u00f8n (jf. Hush<\/em> (2016); Gerald\u2019s Game<\/em> (2017)), materialisme (jf. The Fall of the House of Usher <\/em>(2023)), sorg (jf. The Haunting of Hill House (2018)) <\/em>samt myter om livet efter d\u00f8den (jf. The Midnight Club<\/em> (2022)), adskiller Midnight Mass<\/em> sig fra disse p\u00e5 is\u00e6r \u00e9t betydeligt omr\u00e5de: Den er ikke som de andre v\u00e6rker en kreativ adaptation, der tager afs\u00e6t i en litter\u00e6r kildetekst, hvis indhold har sine egne kritiske standpunkter. Serien er i stedet et originalt, personligt v\u00e6rk, der som en messe eller gudstjeneste pr\u00e6diker<\/em> sit eget indhold. Midnight Mass<\/em> kan med andre ord ses som et flanagansk og samfundsm\u00e6ssigt standpunkt, der gennem horrorelementer \u00f8nsker at sk\u00e6rpe den enkelte tilskuers kritiske bevidsthed over for religionsulighed- og praktisering og har til hensigt at vise og ford\u00f8mme absurditeten ved \u00e5benlys s\u00e5vel som subtil racisme.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film og tv-serier<\/h3>\n\n\n\n