{"id":12452,"date":"2023-12-23T17:18:43","date_gmt":"2023-12-23T16:18:43","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12452"},"modified":"2023-12-24T01:01:57","modified_gmt":"2023-12-24T00:01:57","slug":"risvigs-kreative-drive","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2023\/12\/risvigs-kreative-drive\/","title":{"rendered":"Risvigs kreative drive"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Jonas Risvig. Foto: Kasper Krupsdahl.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Instrukt\u00f8ren Jonas Risvig har haft en produktionshistorik, som siger spar to. Ud over et meget h\u00f8jt produktionsvolumen med 17 produktioner p\u00e5 otte \u00e5r, er det is\u00e6r det kreative drive, som ligger bag hans otte webungdomsserier, som v\u00e6kker interesse og nysgerrighed. Dette kreative drive tager sit udgangspunkt i de unge m\u00e5lgrupper, som i omfattende grad involveres allerede i researchfasen og som till\u00e6gges en medskabende og samskabende rolle hele vejen frem til klipperummet.<\/h5>\n\n\n\n

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Heidi H-K Philipsen<\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I denne artikel sporer vi os ind p\u00e5 den dna, der udm\u00e6rker instrukt\u00f8ren Jonas Risvigs serieuniverser og hans produktionspraksisser. Han er p\u00e5 mange m\u00e5der et godt eksempel p\u00e5, hvad Web 2.0 og platforms- og streamingkulturen har givet af muligheder for at producere og lancere medieindhold til internettet. <\/p>\n\n\n\n

Vores prim\u00e6re forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l i denne artikel er: Hvordan arbejder Risvig gennem samskabelse med d\u00e9t, vi kommer til at kalde \u2019resonanseffekter\u2019 i sine processer og produktioner og med hvilken effekt? \u201cResonans\u201d kommer af det latinske resonantia og  beskrives som regel med ord som \u2018genlyd, genklang, ekko\u2019. Som case til at belyse dette, har vi valgt at inddrage serien Nylon<\/em> (2021). Resonansen kommer is\u00e6r i stand p\u00e5 baggrund af en gensidig forst\u00e5else med m\u00e5lgruppen, som inddrages i produktionernes udviklingsproces.<\/p>\n\n\n\n

Som autodidakt uden formaliseret filmuddannelse og med en evne til at producere p\u00e5 sm\u00e5 budgetter og overvinde begr\u00e6nsninger med hensyn til adgang til produktionsgrej har hans udgangspunkt v\u00e6ret at udnytte og forvalte sit kreative drive inden for den \u201ddo-it-yourself\u201d – og \u201ddeltagelseskultur\u201d kultur, som den medieteknologiske udvikling har fremmet. <\/p>\n\n\n\n

Det har ligget naturligt for ham at g\u00e5 ad disse veje, og han er lykkedes mere end godt med det. Siden sin indtr\u00e6den i medieoffentligheden i 2015 har han udviklet og produceret 17 kortfilm eller serier, hvoraf otte af dem har v\u00e6ret webungdomsserier forbeholdt m\u00e5lgruppen 15-20 \u00e5rige. Netop nu er han n\u00e5et til at indspille sin f\u00f8rste spillefilm, Kontra<\/em>, som forventes at f\u00e5 premiere september 2024.<\/p>\n\n\n\n

I sit hidtidige virke har han form\u00e5et at p\u00e5tage sig forskellige kreative funktioner som henholdsvis fotograf, manuskriptforfatter og instrukt\u00f8r – ofte betinget af produktionsvilk\u00e5rene – ligesom han har produceret i forskellige sammenh\u00e6nge, f.eks. som helt uafh\u00e6ngig producent (indieserierne Centrum<\/em> fra 2020 og Gr\u00e6nser<\/em> fra 2021) og som manuskriptforfatter og instrukt\u00f8r (p\u00e5 serierne Nylon<\/em> for TV 2-\u00d8stjylland 2021, Salsa<\/em> for DR, P3 2022 og Drenge<\/em> for ViaPlay 2022) (fig. 1).  <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1. Centrum<\/em> (2020). Titelskiltet angiver medskabelsens betydning for serien.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Medskabelse og samskabelse<\/h2>\n\n\n\n

Hovedparten af serierne er uploadet p\u00e5 hans YouTube kanal, og de er ofte suppleret med tv\u00e6rmediale tiltag p\u00e5 flere sociale medieplatforme som Instagram, TikTok og Facebook for at hype serierne, men ogs\u00e5 for i videre forstand at bruge denne m\u00e5lgruppeadressering til at skabe loyale f\u00e6llesskaber for de enkelte serier. Vil du som l\u00e6ser vide, hvordan vi t\u00e6nker tv\u00e6rmedialitet, s\u00e5 se vores anden artikel i 16:9 kaldet \u201cMetoder til at blande fiktionen med m\u00e5lgruppens eget liv<\/a>\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Denne tilgang skal ses i sammenh\u00e6ng med Jonas Risvigs oprigtige interesse i at producere serienarrativer og serieformer, der opleves vedkommende og som har en umiskendelig resonans i m\u00e5lgruppen. <\/p>\n\n\n\n

De unge leverer stoffet direkte til serierne  <\/h2>\n\n\n\n

Centralt i Risvigs arbejdsmetode er hans produktionsdogme om konsekvent at inddrage den unge m\u00e5lgruppe forud for udviklingen af fort\u00e6llingerne og undervejs i selve produktionen (is\u00e6r under optagelserne). Med andre ord skaber han fort\u00e6llinger, som anskuer verden ud fra de unges optik ved at lade dem v\u00e6re medskabere i udviklingen af bl.a. seriens plot og karakterer og ved p\u00e5 settet direkte at involvere spillerne med hensyn til, hvordan iscenes\u00e6ttelsen skal foreg\u00e5 (dvs. samskabelse). Dette kan ofte medf\u00f8re, at replikkerne til en scene bliver skrottet p\u00e5 selve settet, fordi personerne bag karaktererne enten \u00f8nsker udeladelser eller omformuleringer, s\u00e5 det de siger under optagelserne giver mening for dem:<\/p>\n\n\n\n

\n

Jeg forventer faktisk, at de unge bruger deres filter til at sende enhver replik igennem, og s\u00e5 har vi s\u00e5dan en regel om, man m\u00e5 aldrig sige noget, som ikke er sandt. S\u00e5 skal man sige noget andet, s\u00e5 hvis man kan m\u00e6rke \u201cnu siger jeg noget, som st\u00e5r skrevet et eller andet sted, men som jeg ikke mener\u201d, s\u00e5 m\u00e5 man omformulere det eller g\u00f8re s\u00e6tningen l\u00e6ngere eller g\u00f8re samtalen l\u00e6ngere, for at det s\u00e5 ender med at f\u00f8les rigtigt helt ned i maven.        <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n(B\u00f8tner Hansen & Philipsen 2023)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Denne form for med- og samskabelse udnyttes mest muligt, men de justeringer, som f\u00f8lger deraf, kommer umiddelbart ikke til at \u00e6ndre p\u00e5 den overordnede rammes\u00e6tning af seriens fort\u00e6lling, og den vision Risvig har med serien.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel bidrager den udvidede adgang med input, s\u00e5 Risvigs serier fremst\u00e5r autentiske, tilstr\u00e6bt ufiltrerede og med naturlighed. Hans metode med at tilg\u00e5 sit kreative arbejde i absolut \u00f8jenh\u00f8jde med de unge medvirker til, at serierne kommer til at rumme en s\u00e6rlig nerve, som g\u00e5r rent ind hos de unge, n\u00e5r man tager seertal og antal f\u00f8lgere p\u00e5 de sociale medier i betragtning. <\/p>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende vil vi beskrive, hvordan den omtalte resonanseffekt kan spores i serien Nylon<\/em> (2021). Dels ved at unders\u00f8ge dens brug af begrebet \u201dden naturlige historie\u201d og en karakterdreven dominans i seriens dramaturgi.<\/p>\n\n\n\n

Research i de unges milj\u00f8er og deres brug af sociale medier<\/h2>\n\n\n\n

I vores forskningsinterview kommer Jonas Risvig gentagne gange ind p\u00e5, at ingen ideer udspringer fra ham selv, og at startskuddet for de serier, han hidtil har lavet, altid har v\u00e6ret det samme, nemlig nysgerrigt at ops\u00f8ge etablerede milj\u00f8er, der er b\u00e5ret af de unge (fig. 2). I disse milj\u00f8er har han opholdt sig sammen med dem for at l\u00e6re dem at kende. Ad den vej har han f\u00e5et et brugbart indblik i, hvad der er vigtigt og vanskeligt for dem, og det er hans erfaring, at det er unge, som er gode til \u201c[..] at tale omkring, hvordan de har det og er gode til at reflektere omkring, hvordan de hver is\u00e6r har det med hinanden og har det med dem selv […]\u201d (B\u00f8tner Hansen & Philipsen 2023).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2. Risvig og ungdomskulturen. Fotoet er taget ifm. ifm. Nylon<\/em>s tilblivelsesproces. Foto: Kasper Krupsdahl.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Ud over at l\u00e6re deres hverdag og livsform at kende med ups and downs, er det ogs\u00e5 mange gange ad den vej, at han finder frem til de unge, der senere kommer til at udg\u00f8re seriens cast. M\u00e5ske kunne man g\u00e5 s\u00e5 vidt som at tale om, at Risvig f\u00e5r afkodet deres ungdomskultur gennem en n\u00e6sten etnografisk observationsmetode.<\/p>\n\n\n\n

Andre m\u00e5der, hvorp\u00e5 han ops\u00f8ger sin m\u00e5lgruppe, best\u00e5r i at bes\u00f8ge folkeskoler og gymnasier for gennem snakken med dem at f\u00e5 indblik i, hvordan de t\u00e6nker, at eventuelle serier kunne udformes i relation til bestemte problematikker som f.eks. mobning, utroskab, sorg over tabet af en ven eller s\u00f8skende. Det er en produktionspraksis Risvig har dyrket siden sin f\u00f8rste serie Centrum<\/em> (2020), hvor han bes\u00f8gte 20 folkeskoler (B\u00f8tner Hansen 2020). Man kan med Heidi Philipsens begreb om \u2019egen-stilladsering\u2019 (Philipsen 2009, s.150) tale om, at denne praksis er et st\u00f8ttende og dynamiserende input for hans kreative arbejde med serieudvikling.<\/p>\n\n\n\n

Mest afg\u00f8rende er imidlertid at f\u00f8lge de unge via deres brug af de sociale medier, og her is\u00e6r Instagram, hvor han f\u00f8lger deres aktiviteter med uploads af stories og billeder. Risvig s\u00e6tter i interviewet selv ord p\u00e5 denne tilgang ved at opfatte de unges sociale medier som \u201dreferencerammen for, hvordan de her serier skal se ud, og hvordan de skal udspille sig \u201d (B\u00f8tner Hansen & Philipsen 2023).<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r han konkrete vidnesbyrd om, hvordan man f.eks. fester i Silkeborg (stof til serien Nylon<\/em>) eller p\u00e5 Vesterbro (stof til serien Salsa<\/em>), der indg\u00e5r i den videre bearbejdelse med henblik p\u00e5 at indsamle og transformere stoffet til et fiktivt serieunivers (fig. 3).  Under denne proces, hvor han p\u00e5 journalistisk vis vinkler sit stof, finder han frem til den f\u00e6llesm\u00e6ngde af tematikker, der kommer til at ligge under overfladen, dvs. bagom seriernes umiddelbart forskellige milj\u00f8m\u00e6ssige udtryk, og som han selv betegner som \u2018det indre plot\u2019 i serieuniverserne.  <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3. Festkultur i Silkeborg: 3.g pigegruppen. Foto: Jesper Christensen. <\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

De naturlige historier som brobygger til m\u00e5lgruppen<\/h2>\n\n\n\n

Resultatet af fiktionaliseringen g\u00f8r, at geografiske forskelle inden for serieuniverserne ikke f\u00e5r indflydelse p\u00e5 udbyttet hos m\u00e5lgruppen, der her refererer til unge landet over. N\u00e6rmere betragtet er den omtalte f\u00e6llesm\u00e6ngde sammensat af en vifte af naturlige historier, som er genkendelige for dem uagtet bop\u00e6l.<\/p>\n\n\n\n

Begrebet \u201dden naturlige historie\u201d er udviklet af Mogens Rukov, der i mange \u00e5r var underviser og leder af manuskriptuddannelsen p\u00e5 Den Danske Filmskole, og har formet mange filmskoleelevers vej og karriereforl\u00f8b i mediebranchen. En af dem er manuskriptforfatter Elsebeth Nielsen, der – i samarbejde med ham – fik skrevet sine noter fra undervisningen sammen og efterf\u00f8lgende publiceret materialet i bogen Dramaturgi med Mogens Rukov: noter fra manuskriptlinjen p\u00e5 Den Danske Filmskole<\/em> (2019). Rukov gik bort i 2015.  I bogens kapitel 9 beskrives begrebet den naturlige historie, som ikke er en historie i sig selv, men derimod altid er en naturlig historie i noget (f.eks. den naturlige historie i det at spise morgenmad) (Nielsen og Rukov 2019, s. 209). Mere udf\u00f8rligt kan den naturlige historie defineres som \u201det handlingsm\u00f8nster\u201d eller et \u201dskelet af handlinger\u201d (ibid.), der er logiske og genkendelige fra hverdagen. Hvordan dette skelet af handlinger bruges konkret af manuskriptforfatteren afh\u00e6nger af det ydre plot, dvs. seriens syuzhet med et begreb, som David Bordwell (1985) har l\u00e5nt af de russiske formalister. I praksis er skelettet noget, man kan h\u00e6nge sin historie op p\u00e5, og som manusforfatter kan man frit v\u00e6lge mellem de mulige handlinger, skelettet stiller til r\u00e5dighed. Den naturlige histories handlingsm\u00f8nster kan i det lys m\u00e5ske betragtes som et s\u00e6t af ritualiserede handlinger.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r stoffet, karaktererne og deres adf\u00e6rd gestaltes i serien, bliver det specificeret, hvordan den naturlige historie i noget bliver konkret anvendt, fordi den specifikke gestaltning best\u00e5r af dele, man kan genkende fra det handlingsm\u00f8nster, der udg\u00f8r den specifikke naturlige historie. <\/p>\n\n\n\n

Som Rukov og Nielsen selv udtrykker det: \u201dDen naturlige historie er fantasiens genkendelige fastholden i realiteten\u201d (Nielsen og Rukov 2019, s. 215). Man kan alts\u00e5 som seer af en series syuzhet uddrage en eller flere \u201dnaturlige historier\u201d, netop fordi man ud fra de specifikke indholdselementer, der indg\u00e5r i seriens syuzhet, kan se en reference til dem, man kender fra sin egen hverdag. Der er tale om indholdselementer, der kan optr\u00e6de i varierende kombinationer, men som alligevel holder sig inden for opfattelsen af, hvad der grundl\u00e6ggende definerer en specifik naturlig historie. <\/p>\n\n\n\n

Nylon<\/em> – ydre kendetegn <\/h2>\n\n\n\n

Serien Nylon<\/em> ligger forholdsvis sent i r\u00e6kken af web-ungdomsserier i Risvigs produktionshistorik (fig. 4). Den er produceret for TV 2 \u00d8stjylland i 2021 og er skrevet i samarbejde med Andrea Monberg og Signe H\u00f8j (der ogs\u00e5 er krediteret som medinstrukt\u00f8r). Ellers er en stor del af holdet de samme, som ogs\u00e5 har v\u00e6ret med p\u00e5 de foreg\u00e5ende serier og kortfilm. Is\u00e6r fotografen Jesper Christensen er vigtig og uomg\u00e6ngelig, n\u00e5r man skal karakterisere Risvigs serielle dna, fordi deres fler\u00e5rige samarbejde mellem dem g\u00f8r det nemt at f\u00e5 dette serielle dna frem i billedet, n\u00e5r der produceres.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4. Nylon <\/em>(2021). Et m\u00f8dested dagen efter gymfest. Foto: Jesper Christensen.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Her fremh\u00e6ver Risvig selv i forskningsinterviewet (B\u00f8tner Hansen & Philipsen 2023) det med at etablere et udtryk, en tone og en visualitet, som noget han f\u00e5r h\u00e6ftet p\u00e5 sig af omverdenen, der er Risvig-agtigt ved siden af tematikkerne, humoren og letheden.<\/p>\n\n\n\n

Nylon<\/em> er en serie udformet som en f\u00f8ljeton i 14 episoder med en afsnitsl\u00e6ngde mellem 13 og 27 minutter, hvor flertallet befinder sig i et tidsspand p\u00e5 mellem 16 og 18 minutter. Ligesom flertallet af de andre ungdomsserier er denne forankret i forskellige pigegrupper, og her med udgangspunkt i piger fra Silkeborg Gymnasium, hvor en del af de b\u00e6rende karakterer (Nova, Alberte og Hjalte) har deres gang, og hvor flere af dem er blevet castet. N\u00e5r man ser bort fra serien Drenge<\/em> (2022), optr\u00e6der der faktisk ingen voksne karakterer i hans serier, og n\u00e6sten alle er amat\u00f8rskuespillere uden erfaring med at st\u00e5 foran et kamera. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 YouTube kan man se flere korte videoer, hvor pigerne fra Nylon<\/em> (f.eks. \u201d3.g pigerne\u201d og \u201dPigebanden\u201d) bl.a. fort\u00e6ller om deres arbejde med forholdet mellem karakter og deres egen person, samt deres andel i samskabelsen, og hvordan det var at skulle improvisere, n\u00e5r dele af manus blev skrottet, og at de alligevel oplevede skuespillet naturligt.<\/p>\n\n\n\n

Karaktererne  <\/h2>\n\n\n\n

Seriens hovedkarakter er Nova, som – da vi kommer ind i universet – stadig s\u00f8rger over tabet af sin bror Mathias, der d\u00f8de ved en drukneulykke et \u00e5r tilbage. Serien starter faktisk p\u00e5 selve \u00e5rsdagen for ulykken. Nova fremstilles i serien som st\u00e6rkt m\u00e6rket af sorgen og tr\u00e6kker sig fra det f\u00e6llesskab af veninder (is\u00e6r fra Alberte og Laura), som hun var en naturlig og meget definerende del af. En stor del af f\u00f8ljetonens narrativ bruges p\u00e5 at skildre hendes sorgproces, og hun bruger megen tid alene p\u00e5 at dykke i Almind s\u00f8 (fig. 5), hvor broderen havde dykket for at finde en skat, der gik tilbage til tyskernes bes\u00e6ttelse af landet under 2.Verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n

Karakteren Hjalte var Mathias\u2019 bedste ven og vidne til ulykken. Han er stadig m\u00e6rket af dette og har sv\u00e6rt ved at finde fodf\u00e6stet i hverdagen, drikker for meget og mister sit forhold til k\u00e6resten Malou undervejs foruden at blive smidt ud af skolen p\u00e5 grund af frav\u00e6r. Hans karakter f\u00e5r en fremtr\u00e6dende plads i seriens narrativ i kraft af, at han var vidne til Mathias\u2019 drukneulykke, og fordi Nova tager kontakt til ham for at f\u00e5 kendskab til de n\u00e6rmere omst\u00e6ndigheder ved ulykken.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5. Nylon<\/em> (2021).  Nova ved Almind s\u00f8. Foto: Jesper Christensen. <\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Serien kredser f\u00f8rst og fremmest om fire forskellige pigegrupper med henholdsvis Nova, Malou, Isabel og Emilie som frontfigurer, men drengegruppen med Hjalte, Asger, Rumle og Sigurd f\u00e5r ogs\u00e5 deres s\u00e6rskilte plads. Seriens titelsekvens, best\u00e5ende af en montage af billeder fra alle afsnit i serien, viser, hvordan disse gruppers liv udfolder sig.<\/p>\n\n\n\n

Den opsummerer ganske pr\u00e6cist, at serien omhandler, hvad der sker i og mellem de unge i deres fritid, uden for skolen og den daglige undervisning. Den viser tillige, at gruppernes ungdomskultur \u2013 og her is\u00e6r via de utallige samtaler mellem dem \u2013 tr\u00e6kker p\u00e5 de samme parametre. Ikke overraskende festes der meget i seriens afsnit (fig. 6). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6. Nylon<\/em> (2021). Foto: Jesper Christensen. <\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Parentetisk kan det n\u00e6vnes, at det er her i en af grupperne, at vi finder personen Emilie (s\u00f8ster til Isabel, der er leder af pigebanden), bag technobandet Nylon, der har lagt navn til serien og hvis musik oplever en kultdyrkelse p\u00e5 gymnasiet. <\/p>\n\n\n\n

Nylons brug af naturlige historier  <\/h2>\n\n\n\n

For overskuelighedens skyld kan man tage seriens fire f\u00f8rste episoder og unders\u00f8ge dem for referencer til naturlige historier i noget<\/em>. Uden at g\u00e5 dybere ned i de enkelte eksempler kan man i summarisk form n\u00e6vne nogle af dem:<\/p>\n\n\n\n

Den naturlige historie:               <\/p>\n\n\n\n