{"id":12444,"date":"2023-12-09T14:00:37","date_gmt":"2023-12-09T13:00:37","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12444"},"modified":"2023-12-09T14:00:40","modified_gmt":"2023-12-09T13:00:40","slug":"stormagtens-henfaldstid","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2023\/12\/stormagtens-henfaldstid\/","title":{"rendered":"Stormagtens henfaldstid"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Atombombens \u00e6ra danner rammen om to film fra i \u00e5r, hvor fortidens store opfindelser \u00e6ndrer historiens gang, mens filmenes hovedkarakterer ser p\u00e5 konsekvenserne med tomme blikke. Oppenheimer<\/em> (Nolan, 2023) og Asteroid City<\/em> (Anderson 2023) kan ses som nuanceringer af det amerikanske heltebillede i en tid, hvor USA\u2019s status som stormagt er til forhandling.<\/h5>\n\n\n\n

Paddehatteskyerne fra pr\u00f8vespr\u00e6ngninger af atombomber fylder himlen i to amerikanske film fra i \u00e5r, henholdsvis Wes Andersons Asteroid City <\/em>og Christopher Nolans Oppenheimer<\/em>. I f\u00f8rstn\u00e6vnte stiger skyen til vejrs i baggrunden, bag dineren i den fiktive titelby i Nevadas \u00f8rken. Rystelserne f\u00e5r krigsfotografen Augie Steenbeck (Jason Schwartzmann) til at rejse sig fra sin r\u00f8dpolstrede barstol, pibe i mundvigen, og kigge ud ad vinduet: En nydelig, vatlignende r\u00f8gsvamp str\u00e6kker sig op i den pastelbl\u00e5 horisont, bag beige kulliseklipper og sm\u00e5 smaragdgr\u00f8nne kaktusbuske. Kameraet  er, som ofte hos Anderson, placeret lige p\u00e5 og symmetrisk i midten af framen i et tableauskabende totalskud, hvor dinerens ene vinduesparti og Steenbecks l\u00e6nende overkrop udg\u00f8r billedets h\u00f8jre kant, mens en klippe udg\u00f8r venstre kant. <\/p>\n\n\n\n

Alt i filmen er, som ogs\u00e5 ofte hos Anderson, i flere metalag m\u00f8jsommeligt opdigtet og iscenesat, Steenbeck en fiktiv figur, men den virkelige historiske kontekst er \u00e5ret 1955: Rumkapl\u00f8bet og Den Kolde Krig er i gang, og billedet – udsigten fra en vejsidediner til en atompr\u00f8vespr\u00e6ngning \u2013 indrammer USA\u2019s dav\u00e6rende dobbelte globale magtposition, kulturel og milit\u00e6r, der skulle definere de kommende \u00e5rtier p\u00e5 flere fronter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I Oppenheimer <\/em>er paddehatteskyen en kulmination, der \u00e6der hele billedet op. Her er konteksten Los Alamos, New Mexico 16. juli 1945. Filmen baseret p\u00e5 den virkelige \u201datombombens fader\u201d, fysikeren Robert J. Oppenheimer, er godt halvvejs inde: Verdens topforskere har i \u00e5revis v\u00e6ret samlet i en interimistisk landsby i \u00f8rkenen, mens krigen har h\u00e6rget Europa, for at kn\u00e6kke koden til v\u00e5bnet, der skal redde menneskeheden gennem dets evne til at \u00f8del\u00e6gge den. I en langstrakt, suspensefyldt sekvens bygges der op til Trinity-pr\u00f8vespr\u00e6ngningens detonations\u00f8jeblik; et flammehav, en enorm r\u00f8gsky, s\u00e5 eksplosionens rystende lydb\u00f8lger. Vi ser Oppenheimers ansigt i profil i et n\u00e6rbillede: kiggende ud af et ko\u00f8je i et beskyttelsesrum p\u00e5 afstand af eksplosionen. Han er if\u00f8rt beskyttelsesbriller, og hele hans profil, fra det strittende h\u00e5r til jakkes\u00e6ttets krave, er overeksponeret af bombens skarpe lys. Hans mund er let \u00e5ben, han holder vejret, eller m\u00e5ske har han tabt pusten. Billedet af et geni, oplyst af sin egen opfindelses storhed, men ogs\u00e5 billedet af en mand, der m\u00e5bende og magtesl\u00f8s m\u00e5 betragte det monster, han har skabt p\u00e5 sikker afstand.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Et par m\u00e5neder senere er bomben operationsdygtig, og i en scene senere i filmen beslutter en lille forsamling af m\u00e6nd i et rum, hvordan historien skal forl\u00f8be. Bomberne falder over Hiroshima og Nagasaki, et par hundredetusinde personer og deres hjem udslettes fra Jordens overflade, og krigen slutter. USA vinder magten som ledere af Den Frie Verden, russerne halser efter p\u00e5 den anden side, og i asken fra naturvidenskabens mest destruktive eksperiment tegnes de geopolitiske linjer, alle kommende generationer indtil nu er vokset op inden for.<\/p>\n\n\n\n

Begge film omhandler s\u00e5ledes en skels\u00e6ttende \u00e5rr\u00e6kke i den moderne historie, hvor overlegen teknologi og milit\u00e6rmagt fra \u00e9n nationalstat lagde kimen til hidtil usete fremskridt i store dele af verden. Hidtil uset fred, hidtil uset velstand og komfort. At disse fremskridt stod p\u00e5 skuldrene af massive \u00f8del\u00e6ggelser og tab af menneskeliv er selvf\u00f8lgelig ingen hemmelighed, ej heller et underbehandlet faktum p\u00e5 film. Alligevel f\u00f8les ansigtsudtrykkene p\u00e5 de to films helte,  fotografen Augie Steenbeck og fysikeren Robert J. Oppenheimer, som et s\u00e6rsyn. V\u00e6k er den stoiske og ansvarsbevidste ro, eller modsat, krigstraumernes maniske delirium, der s\u00e5 ofte er malet i ansigterne p\u00e5 krigens hovedpersoner i amerikanske film. <\/p>\n\n\n\n

Disse udtryk er afl\u00f8st af tunge folder i panderne og m\u00f8rke rander under \u00f8jnene. Begge figurer portr\u00e6tteres i stedet som melankolske og martrede, depressive med en tomhed, der plejer at v\u00e6re forbeholdt den n\u00e6rere hverdagsrealisme. Her er to m\u00e6nd midt i historiske omv\u00e6ltninger, der burde s\u00e6tte midtlivskrisen p\u00e5 pause, men som sv\u00e6lger i deres dysfunktionelle familieforhold, deres ar p\u00e5 sj\u00e6len, ikke kroppen, og deres evige, forbandede tvivl om, hvorvidt deres idealer stemmer overens med deres handlinger. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Klip til virkelighedens 2023, krig i Ukraine og Israel\/Pal\u00e6stina, Kina buldrer derudaf, Joe Biden i spidsen for en splittet nation, hvor demonstranter har stormet Capitol Hill, og hvor en forretningsmand sender mennesker i rummet og opk\u00f8ber global digital infrastruktur. Man forn\u00e6rmer ikke mange ved at sige, at USA ikke l\u00e6ngere er den supermagt, der voksede frem i atombombens sk\u00e6r.M\u00e5ske er tiden nu til selvransagelse? Til en nuancering af det heltebillede, som st\u00f8rstedelen af amerikanske krigsfilm (eller film med krig i baggrunden) har fremsat de sidste mange \u00e5rtier.<\/p>\n\n\n\n

Revurdering af \u201cden gode krig\u201d<\/h2>\n\n\n\n

M\u00e5ske indvarsler Asteroid City <\/em>og Oppenheimer <\/em>de nedsl\u00e5ede, misforst\u00e5ede geniers tid, der skal afl\u00f8se de offervillige soldaters tid, og de handlekraftige lederes tid som fikspunkter for billedet af USA\u2019s milit\u00e6re og kulturelle verdensorden. M\u00e5ske er disse to mutte mandefigurer led i en kommende behandling af et nationalt krigstraume \u2013 som hos tyskerne, der p\u00e5 forbilledlig vis har behandlet nazismens og nederlagets traume p\u00e5 tv\u00e6rs af kunstneriske discipliner i \u00e5rtier. Amerikanernes traume er naturligvis omvendt, det er sejrherrens og magtud\u00f8verens, de \u00e6dle intentioners og den kyniske instrumentaliserings traume. Men m\u00e5ske skulle nutidens opbrydningstid i USA til for at pudse en linse, der f\u00e5r fortidens magtmanifestationer til at fremst\u00e5 i et nyt lys. M\u00e5ske er tiden til en revurdering af billedet af af \u201cden gode krig\u201d, hvor demokratiet og de allierede magter skulle frelse verden fra fascisme, nazisme og enhver diktatorisk totalitarisme gennem en blanding af milit\u00e6rets h\u00e5rdh\u00e6ndede befrielseskamp og popkulturen og materialismens bl\u00f8de magt.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er kameralinsen ogs\u00e5 en unders\u00f8gende lup, der b\u00e5de kan vise snavset i systemets korridorer og s\u00f8rgmodigheden i individets \u00f8jne. Bag s\u00f8rgmodigheden gemmer sig privatliv – i Steenbecks tilf\u00e6lde opfundet, i Oppenheimers delvist opfundet, i begge tilf\u00e6lde famlende og frast\u00f8dende, omsorgsbeg\u00e6rende og koldt opslugt af professionelle bes\u00e6ttelser. Men bag s\u00f8rgmodigheden hos individerne synes der ogs\u00e5 at gemme sig st\u00f8rre sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 Nationens og Historiens vegne: Hvad ville vi med al den magt? Hvorfor greb vi ud efter den?<\/p>\n\n\n\n

Oppenheimer selv vil l\u00f8se universets g\u00e5der gennem kridtformler p\u00e5 tavlen, men som intellektuel ressource bliver han en m\u00f8trik i krigsmaskineriet. Steenbeck leder efter det perfekte motiv til at illustrere andre menneskers smerte, han repr\u00e6senterer den anden side af m\u00f8nten; ressourcel\u00f8s, form\u00e5lsl\u00f8s p\u00e5 jagt efter sp\u00e6nding i efterkrigstiden.Begge film drejer sig alts\u00e5 om individer med gode intentioner, der nedbrydes af kr\u00e6fter omkring dem, som de, i Oppenheimers tilf\u00e6lde, selv har sluppet l\u00f8s, eller, i Steenbecks tilf\u00e6lde, m\u00e5 betragte magtesl\u00f8st gennem et filter. Deres vilje er i teorien god, men som de eksperimenterende fysikere siger i Oppenheimer<\/em>, \u201df\u00e5r teori dig kun s\u00e5 langt\u201d. I praksis er virkeligheden mere indviklet – for det idealistiske individ og den idealistiske nation. Ideer m\u00f8der eksperimenter m\u00f8der instrumentaliseringer m\u00f8der operationer m\u00f8der nye industrier og systemer, der skaber efterd\u00f8nninger langt ind i fremtiden. Den apatiske heltefigur repr\u00e6senterer i den kontekst nutidens splittede USA, der ser tilbage p\u00e5 fortidens magtdemonstrationer: Stirrer med tomme \u00f8jne ind i en timet eksplosion p\u00e5 afstand, hvor rystelserne f\u00f8rst m\u00e6rkes l\u00e6nge efter, at ilden har ristet sig gennem atmosf\u00e6ren.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
    \n
  • Oppenheimer<\/em>, Christopher Nolan, 2023<\/li>\n\n\n\n
  • Asteroid City, <\/em>Wes Anderson, 2023<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    ET BILLEDES ANATOMI. Atombombens æra danner rammen om to film fra i år, hvor fortidens store opfindelser ændrer historiens gang, mens filmenes hovedkarakterer ser på konsekvenserne med tomme blikke. Oppenheimer<\/em> og Asteroid City<\/em> kan ses som nuanceringer af det amerikanske heltebillede i en tid, hvor USA’s status som stormagt er til forhandling.<\/p>\n","protected":false},"author":84,"featured_media":12447,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[437],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12444"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/84"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12444"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12444\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12450,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12444\/revisions\/12450"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12447"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12444"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12444"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12444"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}