{"id":12394,"date":"2023-12-02T14:27:21","date_gmt":"2023-12-02T13:27:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12394"},"modified":"2023-12-02T14:27:23","modified_gmt":"2023-12-02T13:27:23","slug":"petit-format-stort-drama","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2023\/12\/petit-format-stort-drama\/","title":{"rendered":"Petit format – stort drama: N\u00e5r det korte bev\u00e6ger"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Mange kortfilm lever desv\u00e6rre stille liv langt v\u00e6k fra potentielle seere. Men til filmfestivaler dedikeret formatet f\u00e5r de eksponering \u2013 og ikke blot som sidekicks til film af den \u2019rigtige\u2019 l\u00e6ngde. Den petit \u201cPapa?\u201d (2023) p\u00e5 kun 2 \u00bd minutter er et klasseeksempel p\u00e5 den korte kortfilms modus operandi. Den er samtidig et Kinder\u00e6g: reklame for verdens m\u00e5ske vigtigste kortfilmfestival, homage til kortfilmsformatet og branding af sin afsender. Hele tre ting p\u00e5 \u00e9n gang. <\/h5>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Papa?<\/em>, der er instrueret af Dario Fau for den franske CANAL+, er en reklame for Clermont-Ferrand International Short Film Festival og hylder desuden p\u00e5 meta-man\u00e9r sit eget format. Den illustrerer, hvordan kortfilm kan b\u00e5de r\u00f8re, undre, underholde og \u2013 j\u00e6vnf\u00f8r Kinder\u00e6g-analogien \u2013 overraske.\u00a0Denne artikel pakker Papa?<\/em> ud i en klassisk n\u00e6ranalyse og blotl\u00e6gger dermed dens strategier og virkning. Det er b\u00e5de \u2018en scenes anatomi\u2019, som vi her p\u00e5 16:9 har en gammel tradition<\/a> for at bringe, og en kortfilmsanatomi. F\u00f8rst skal vi dog lige runde selve kortfilmsformatet.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\u201c[It is] compactness that makes short things alive\u201d.<\/h2>\n\n\n\n

Papa?<\/em> er et eksempel <\/em>p\u00e5 det, man kan kalde \u2018slice of life-kortfilmen\u2019, og lad os kort pausere lige d\u00e9r. <\/p>\n\n\n\n

Kortfilm bruges som samlebetegnelse for film med ja … kort \u2026 varighed. Der er dog ingenlunde enighed om, hvor kort: maks. 15, 30, 40 eller 60 min? De teoretiske bud og tilmeldingsreglerne til diverse kortfilmskonkurrencer og -festivaler er forskellige. Forsker Richard Raskin har trukket linjen ved 15 min og kaldt alt mellem 15 og 40 minutter for novellefilm, hvilket flugter fint med traditionen i det danske produktionsmilj\u00f8. Fra midt-1990\u2019erne og sm\u00e5 ti \u00e5r frem hed den statslige institution, der sikrede produktionen af flere anerkendte korte film p\u00e5 dansk, faktisk Dansk Novellefilm. Men hvad er s\u00e5 den litter\u00e6re analogi for de film, der er kortere end 15 minutter: digte, prosadigte, haiku, kortprosa? M\u00e5ske kan man forlade de litter\u00e6re sammenligninger og fokusere p\u00e5, at for den korte film er tidsbegr\u00e6nsningen \u2013 hvor elastisk den end er \u2013 et grundvilk\u00e5r. Amerikanske Cynthia Felando foresl\u00e5r netop, at man fokuserer p\u00e5 de formatspecifikke kendetegn i stedet for. De handler if. hende om unity, character og endings (Felando 2015: 46). Igen tre i \u00e9n. <\/p>\n\n\n\n

Unity\/enhed handler om, at kortfilmen g\u00e5r med \u00e9n id\u00e9, dvs. retter sig mod s\u00e6rligt udvalgte \u00f8jeblikke\/handlingsforl\u00f8b og i kraft af tomme pladser ofte giver k\u00f8b p\u00e5 kausalitet og forklaringer. Hun refererer ogs\u00e5 den franske nyb\u00f8lge-instrukt\u00f8r Jean-Luc Godard for, at en kortfilm ikke har tid til at t\u00e6nke<\/em> (Felando 2015: 45), hvilket giver fin mening, hvis man tolker det som frav\u00e6r af forklarende scener, delplots og pauser. Tendensen ift. kortfilmens karakterer er, at de er f\u00e5 og etableres med hurtige penselstr\u00f8g. De er uden forhistorie, ofte g\u00e5defulde og ikke-m\u00e5lorienterede. Derfor gennemg\u00e5r de heller ikke en stor udvikling p\u00e5 deres meget korte \u2018rejser\u2019. Kortfilmens slutninger kan karakteriseres som intense, ofte rummende overraskelser eller twists \u2013 og f\u00e5r resten af handlingen til at give mening. Det er s\u00e5ledes ofte en pointe i b\u00f8ger om kortfilmsproduktion, at slutningen er det f\u00f8rste, man skal finde p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Brian Percivals knap 10 minutter lange About af Girl<\/em> fra 2001 rummer et fremragende eksempel p\u00e5 en klassisk kortfilmsslutning. Den vandt bl.a. en BAFTA for bedste kortfilm i 2001. Percivals socialrealistiske sk\u00e6bnefort\u00e6lling er ogs\u00e5 et af omdrejningspunkterne i BFIs undervisningsbog om kortfilm, Teaching Short Films<\/em> (2007) af Symon Quy.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Felandos tre tr\u00e6k er selvf\u00f8lgelig \u2013 qua kortfilms forskellige l\u00e6ngder \u2013 b\u00f8jelige. Korte kortfilm har ikke rigtig tid til at t\u00e6nke, men de l\u00e6ngere g\u00f8r det lidt mere. I det lys foresl\u00e5r Granild og Wolfhagen i deres undervisningsbog Shorts<\/em> (2022), at man i bestr\u00e6belsen p\u00e5 at opn\u00e5 overblik over det brede felt opererer med et kontinuum, hvor den klassisk fortalte kortfilm er i den ene ende af skalaen og den eksperimenterende kortfilm i den anden (Granild og Wolfhagen 2022: p140). Midt p\u00e5 aksen ligger slice of life-kortfilmen. Den s\u00e5 at sige bungyjumper sit publikum ned i \u00e9n dramatisk scene og lader det blive ved det. \u00c9n begivenhed, f\u00e5 enkle karakterer, ingen mellemregninger, et afsluttende twist og masser af drama. Papa?<\/em> kan netop d\u00e9t. Den er med sine egne ord: \u201cPetit format \/ Gros drama\u201d (02:23) \u2013 lille format, stort drama. Men hvordan lader det sig g\u00f8re p\u00e5 2 1\/2 minutter? P\u00e5 s\u00f8lle 30 indstillinger? En unders\u00f8gelse af det er \u00e6rindet i de n\u00e6ste afsnit. Det er dog en god id\u00e9 at starte med at se filmen<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Anslag p\u00e5 17 sekunder<\/h2>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste indstilling er med sine 17 sekunder filmens l\u00e6ngste og etablerer universet uhyre pr\u00e6cist. Vi droppes direkte ned p\u00e5 en hospitalsgang, hvor det bakkende h\u00e5ndholdte kamera med h\u00f8j pace f\u00f8lger en mand. Den t\u00e6tte frontale besk\u00e6ring og lave dybdeskarphed tuner os effektivt ind p\u00e5 ham, og vi fornemmer trods den sparsomme belysning, at han febrilsk leder efter en bestemt hospitalsstue. Lydsidens hastige fodtrin, travle offscreen lyde af bl.a. ambulancesirener underst\u00f8tter fornemmelsen af alvor og hast. Efter fire sekunder indhenter og overhaler manden kameraet, der forts\u00e6tter efter ham og dermed synligg\u00f8r hans blikretning. En gr\u00e5h\u00e5ret, distingveret l\u00e6ge lukker d\u00f8ren til en stue, ser op og genkender manden, hvorefter han ordl\u00f8st sl\u00e5r ud med armene. L\u00e6gen forlader herefter framen. Der er tydeligvis tale om en situation, hvor l\u00e6gevidenskaben p\u00e5 den ene eller anden vis har givet op. Manden (og kameraet) stopper nu kortvarigt foran d\u00f8ren, l\u00e6gen lukkede.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 2 og 3: En mand ankommer til et hospital. Alvor og setting etableres effektivt fra f\u00f8rste frame. Papa?<\/em> starter midt i en tempos\u00e6ttende bev\u00e6gelse. Situationen kr\u00e6ver et lille hvil, en reorientering, en dyb ind\u00e5nding. Imens klirrer et metallisk rullebord forbi. 10 sekunder er der g\u00e5et, og en (for mange) tragisk genkendelighed er etableret: Vi er introduceret for en mand, der i al hast er tilkaldt. D\u00f8den lurer.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Stille s\u00e6tter manden og kameraet igen i gang, da han \u00e5bner d\u00f8ren, og mens vi orienterer os visuelt, fort\u00e6ller EKG-bip os, at patientens hjerterytme overv\u00e5ges. Situationen er alvorlig. Panorering og \u00f8get dybdeskarphed giver os nu i en total overblik over hospitalsstuen, mens de andre lyde fra sygehuset fader v\u00e6k. S\u00e5vel visuelt som auditivt koncentrerer vi os nu om hospitalsstuen, hvor en \u00e6ldre mand ligger i sengen. Centralt i billedet sidder en lille pige lige op af EKG-apparatet og i fodenden en dreng med en violin i sk\u00f8det. Bag sidstn\u00e6vnte st\u00e5r en buttet mand, der alvorligt vender ansigtet mod den ankomne og os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Blikretningerne udpeger, hvad er p\u00e5 f\u00e6rde i det anonyme v\u00e6relse, hvor mat dagslys og k\u00f8lige bl\u00e5, doucede farvenuancer dominerer. Tr\u00e8s triste.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

T\u00e6ttest p\u00e5 d\u00f8ren sidder en voksen kvinde, der taler indtr\u00e6ngende til patienten: \u201cPapa? Papa, jeg ved, at du kan h\u00f8re mig\u201d. P\u00e5 17 sekunder etablerer filmen s\u00e5ledes situation, tema, sted og personer. Vi forst\u00e5r tillige, at kvinden er datter, de to b\u00f8rn er b\u00f8rneb\u00f8rn, den buttede mand er svigers\u00f8n, og den nytilkomne er s\u00f8n af den d\u00f8ende.<\/p>\n\n\n\n

Mange h\u00e6nder i spil<\/h2>\n\n\n\n

Filmens f\u00f8rste klip giver os et frontalt reaktionsskud af den nyankomne, og derefter klippes der hurtigt videre til halvn\u00e6re skud af hhv. svigers\u00f8nnen og pigen ved EKG\u2019en, der begge ser alvorligt p\u00e5 ham. Pigen er ellers ubev\u00e6gelig, hendes h\u00e6nder hviler under sengens kant, og hun ser betuttet ud. Et meget diskret setup ved den, der ser filmen for anden gang. For f\u00f8rstegangsseeren fremst\u00e5r hun blot trist.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 5 og 6: N\u00e6rbilleder og blikretninger bekr\u00e6fter tonen. Manden (Francois Briault) er nem at l\u00e6se, mens pigen er vanskeligere. Umiddelbart blender hun dog perfekt ind \u2013 ogs\u00e5 farvem\u00e6ssigt. Den gule sweater falder i med dynen og de bl\u00e5 sm\u00e6kbukser med v\u00e6ggen, EKG\u2019ens kurve og stolens betr\u00e6k. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Klip til den talende kvinde i en noget l\u00e6ngere indstilling. Hun forts\u00e6tter sin talestr\u00f8m med at fort\u00e6lle den d\u00f8ende, at de alle er hos ham nu, og at barnebarnet Antonin vil spille hans yndlingsstykke p\u00e5 violin. Alt synes n\u00f8je tilrettelagt. De \u2013 eller hun \u2013 har gjort sig umage for at f\u00e5 arrangeret en god afsked. Da Antonin ikke \u00f8jeblikkeligt begynder at spille p\u00e5 sin mors clue, ser hun insisterende, en anelse manisk, p\u00e5 ham. Et mikroskopisk tegn p\u00e5, at alt ikke g\u00e5r helt som planlagt, og at hun m\u00e5ske er lidt for meget. Der klippes nu til Antonin, der l\u00e6gger violinen til rette p\u00e5 skulderen, mens begge for\u00e6ldres blikke nu hviler p\u00e5 ham. Vi h\u00f8rer stadig hjerterytmens regelm\u00e6ssige bip fra EKG\u2019en, mens det usikre og ikke s\u00e6rligt vellydende violinspil begynder. <\/p>\n\n\n\n

Klip tilbage til kvinden. Hendes bror tr\u00e6der helt hen bag hende, mens hun atter vendt mod patienten fort\u00e6ller, at hans s\u00f8n nu ogs\u00e5 er kommet \u2013 omend sent (man fornemmer bebrejdelsen, men et kort reaktionsskud af broderen viser b\u00e5de im\u00f8dekommenhed og beklagelse) \u2013 og at de \u00f8nsker at fort\u00e6lle ham, at \u2026 \u201cBIIIIP\u201d! (0:45). Hjertet er stoppet med at sl\u00e5, men kameraet bliver p\u00e5 kvinden, der bremses midt i sin s\u00e6tning. Hun ser vantro mod EKG\u2019en. Den store afsked er afbrudt inden sit klimaks. Er d\u00f8den brutalt ligeglad? Blev arrangementet for meget for den d\u00f8ende, t\u00e6nker vi m\u00e5ske?<\/p>\n\n\n\n

Et par hurtige reaktionsskud f\u00f8lger, mens drengen forts\u00e6tter sit disharmoniske violinspil. Sammenst\u00f8det mellem den alvorlige situation og de skingre toner virker kikset og absurd. En humoristisk inkongruens antydes. Kameraet finder tilbage til kvinden, hvis underl\u00e6be b\u00e6ver, hvorefter hun begraver sit ansigt i h\u00e6nderne. Hun er lidt for meget, nok til at vi ikke for alvor gr\u00e6der sammen med hende, men vi har ondt af hende. Det \u00e9r d\u00f8den, det handler om.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 7 og 8: Kvinden (Charline Paul) er i begyndelsen uafg\u00f8rlig. Er hun overdreven kontrolfreak eller filterl\u00f8st fanget i sin f\u00f8lelsers vold? De n\u00e6re besk\u00e6ringer tydeligg\u00f8r hendes tics og\u00a0hypersensitive tilstand.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Et sj\u00e6ldent totalskud viser os nu i let fugleperspektiv den ubev\u00e6gelige patient, hvis h\u00f8jre arm ligger ubev\u00e6gelig langs hans krop (0:57). Hans venstre h\u00e5nd, der vender mod pigen og EKG\u2019en, kan vi ikke se. Den nytilkomne har nu lagt en tr\u00f8stende h\u00e5nd p\u00e5 sin s\u00f8sters skulder. Pigen sidder stadig mut med sine h\u00e6nder i sk\u00f8det. Ikke brudt sammen. Violinen forts\u00e6tter sammen med den vedvarende BIIIIP-lyd, og replikken \u201cDet er slut\u201d h\u00e6nger i luften. Kvinden rejser sig, og i en ny indstilling beder svigers\u00f8nnen endelig Antonin om at stoppe sit spil. I et par sekunder h\u00f8rer vi kun BIIIIP-lyden, der klippes til et n\u00e6rbillede af EKG-sk\u00e6rmen \u2013 og s\u00e5 pludselig er der hjerterytme igen. Klip til kvinden, der glad vender sig mod de andre og smiler. Et reaktionsskud af hendes mand viser b\u00e5de forundring og lettelse, hvorefter han opfordrer Antonin til at genoptage sit violinspil. Endnu et skud af den nytilkomne viser gl\u00e6de, og s\u00e5 f\u00f8lger en halvn\u00e6r af den spillende Antonin og hans violinspillende fingre helt t\u00e6t p\u00e5 kameraet. I baggrunden aner vi hans fars fromt foldede h\u00e6nder. <\/p>\n\n\n\n

Der er rigtige mange h\u00e6nder her. Vi har nu set alles h\u00e6nder undtagen pigens \u2013 og den d\u00f8endes venstre h\u00e5nd. Og der er rigtige mange f\u00f8lelser i spil fra sorg og sammenbrud over afventen og tvivl til gl\u00e6de og lettelse.  <\/p>\n\n\n\n

D\u00f8d igen<\/h2>\n\n\n\n

Kvinden l\u00e6ner sig nu smilende frem mod patienten og kameraet og gentager sit \u201cPapa?\u201d. BIIIIP! Patienten er d\u00f8d igen, hvilket atter udl\u00f8ser sorg og vantro i hendes ansigt. Den jamrende violin suppleres af fjernlyden fra en rumlende torden uden for hospitalets mure. Klassisk parafraserende lydeffekt i et dramatisk klimaks. Kvinden vender sig mod sin brors tr\u00f8stende favn, og han konkluderer igen: \u201cDet er slut\u201d (1:42). Klicheerne st\u00e5r i k\u00f8, tragedien bliver for komisk \u2013 eller g\u00f8r den? Der er nu g\u00e5et 1:42 min., og patienten er d\u00f8d for anden gang. Endnu en af de sj\u00e6ldne totaler skaber overblik over stuen. Antonins spil stoppes igen. Alle er stille. Vi h\u00f8rer kun BIIIIP-lyden og regnen, der nu sl\u00e5r mod ruden. Alles h\u00e6nder er i \u00f8vrigt synlige, n\u00e6sten.<\/p>\n\n\n\n

Klip til manden, der holder om sin s\u00f8ster. Den sl\u00f8rede forgrund afsl\u00f8rer, at det er en over the shoulder fra pigens perspektiv, vi nu ser fra. Vi ser med hendes blikretning. Og s\u00e5 begynder hjerterytmen igen. Kvinden vender sig vantro. Er patienten nu vendt tilbage til livet for anden gang? En total fra fodenden understreger alles tilbageholdte \u00e5ndedr\u00e6t. De l\u00e6ner sig frem. Svigers\u00f8nnen ser afventende p\u00e5 de andre voksne. Et n\u00e6rbillede af manden afsl\u00f8rer samme reaktion, mens kvinden med sin genkendelige overtydelige mimik igen ser h\u00e5befuld ud.<\/p>\n\n\n\n

Og d\u00f8d igen<\/h2>\n\n\n\n

Til lyden af kvinden, der offscreen for tredje gang pr\u00f8ver med sit \u201cPapa?\u201d, ser vi nu i halvn\u00e6r pigen. Hun ser ud af billedrammen, sandsynligvis mod sin bror, s\u00e5 derefter med et sk\u00e6vt og sk\u00e6lmsk smil f\u00f8rst op og s\u00e5 ned. Et klip i blikretning afsl\u00f8rer hendes h\u00e6nder. Med sin ene h\u00e5nd har hun fat om EKG-sensoren p\u00e5 morfaderens\/patientens finger. Hun klipser den lynhurtigt og diskret af og udl\u00f8ser det karakteristiske BIIIIP!<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 9 og 10: Afsl\u00f8ringen.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det har v\u00e6ret hende hele tiden. Hun har leget med de andres f\u00f8lelser og med vores. Hun har drillet og narret sin familie: sin lydige bror, sin veldresserede far, sin over the top-mor og sin intetanende onkel. Hun har f\u00e5et l\u00e6gen til at give op. Hun har narret os, men nu delt sin morbide, sm\u00e5sadistiske og meget underholdende hemmelighed med os. I virkeligheden er hendes morfar ikke d\u00f8d, men det ved de andre ikke. Hun har stadig h\u00e6nderne under sengekanten. Legen kan forts\u00e6tte.     <\/p>\n\n\n\n

Mens hendes mor skriger \u201cPapa!\u201d og r\u00e5ber efter en l\u00e6ge, klippes til st\u00f8rre besk\u00e6ring, og kameraet laver en cool og kontrolleret 10 sekunders pull away. Underl\u00e6gningsmusik toner ind \u2013 en professionel, velklingende ikke-diegetisk version af den melodi, Antonin har pr\u00f8vet at spille. Pigen sidder igen i midten af billedet. Hun er totalt i kontrol, og mens de sl\u00f8rede voksenskikkelser i billedets forgrund r\u00e5ber og springer rundt \u2013 m\u00e6ndene pr\u00f8ver uden held at f\u00e5 moderen til at falde til ro \u2013 sidder hun roligt i baggrunden med et diskret, underfundigt smil og betragter dem. N\u00e6sten stolt ser hun ud, og s\u00e5 m\u00f8der hun vores blik i et afsluttende brud p\u00e5 den fjerde v\u00e6g.\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Hvid tekst viser sig nu p\u00e5 sk\u00e6rmen: \u201cPetit format \/ Gros drama\u201d, og der klippes til sort sk\u00e6rm og teksten: \u201cLe court n’a pas fini de nous faire vibrer\u201d. Det kan i denne kontekst overs\u00e6ttes til noget i retning af \u201cKortfilmen\/det korte er ikke f\u00e6rdig med at bev\u00e6ge os”. Og derefter kommer teksten: \u201cCANAL+. Partenaire officiel du festival international du court-m\u00e9trage de Clermont-Ferrand\u201d (da. \u201cofficiel partner for den internationale kortfilmsfestival i Clermont-Ferrand\u201d).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 11: Mods\u00e6tningen mellem stor og lille er til stede p\u00e5 flere planer. Hun ser stille og undseelig ud, men kontrollerer det store drama totalt. Den afsluttende kamerabev\u00e6gelse er n\u00e6sten flabet og kontrapunktisk i sin rolige bev\u00e6gelse – og understreger hendes magt.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Payoff x 3<\/h2>\n\n\n\n

Med sit pay off og genretypiske afsluttende twist viser Papa?<\/em>, hvad kortfilmsformatets kompakte fort\u00e6lleform kan. Den er en petit eksemplarisk hyldest til selve kortfilmskunsten. Den er ogs\u00e5 i sj\u00e6lden grad \u2018show, don\u2019t tell\u2019 i sin reklamestrategi. Det er ikke n\u00f8dvendigt med velmenende eksperter, der proklamerer formatets fortsatte vitalitet, eller ber\u00f8mte ambassad\u00f8rer for kortfilmfestivalen, der lokker med stjernest\u00f8v og fornemme priser. Papa?<\/em> er en demonstration af festivalens v\u00e6rdi og relevans, der kan st\u00e5 alene. Kortfilm kan r\u00f8re, underholde, v\u00e6kke genkendelighed og forf\u00f8re. Ogs\u00e5 med et str\u00f8g af dj\u00e6velsk begavelse. <\/p>\n\n\n\n

De 2 \u00bd minutter er som n\u00e6vnt ogs\u00e5 virkelig effektiv branding for afsenderen CANAL+, der fremviser sig selv som partner for Clermont-Ferrand. Det er ingen hemmelighed, at der ikke er penge i kortfilm, men CANAL+ er \u2013 m\u00e5 vi forst\u00e5 \u2013 en god st\u00f8tte for de urentable kortfilm og i det bredere perspektiv selveste filmkunsten.<\/p>\n\n\n\n

Papa?<\/em>  blev vist f\u00f8rste gang d. 27\/1 2023, dvs. p\u00e5 \u00e5bningsdagen for \u00e5rets festival i Clermont-Ferrand. Den blev distribueret via CANAL+ og diverse sociale medier. Efter sigende findes den ogs\u00e5 som 15 sekunders teaser. Den vandt selv en Golden Lion i filmkategorien p\u00e5 reklamefestivalen Cannes Lions i juni 2023 og er alts\u00e5 nu et prisvindende Kinder\u00e6g: homage, reklame og branded content. <\/p>\n\n\n\n

Den er ogs\u00e5 et godt eksempel p\u00e5, hvordan gr\u00e6nsen mellem reklame og kunst er udvisket de senere \u00e5r. Det er ikke l\u00e6ngere kedeligt at se (visse) reklamer. Mange er begavede mikrodramaturgiske kortfilm.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

 Film<\/h3>\n\n\n\n