{"id":12353,"date":"2023-11-07T22:56:58","date_gmt":"2023-11-07T21:56:58","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12353"},"modified":"2023-11-08T18:27:45","modified_gmt":"2023-11-08T17:27:45","slug":"joan-is-awesome","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2023\/11\/joan-is-awesome\/","title":{"rendered":"Joan is awesome: Black Mirror set gennem et rystet spejl"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Denne artikel er et spejl af et spejl af et spejl. Black Mirror <\/em>udg\u00f8r, med et l\u00e5n fra S\u00f8ren Ulrik Thomsen, et rystet spejl, hvor elementer fra virkeligheden bringes et par grader ud af kurs. Artiklens ambition er at ryste f\u00f8rste episode af den nye s\u00e6son for at se, om det kan noget i forhold til, hvad virkelighed er, og hvordan medieringer gradb\u00f8jer denne. Vi skal p\u00e5 jagt i omvendte kronologier, m\u00e6rkv\u00e6rdige fordoblinger og satiriske kommentarer og selvreferencer. Og endelig ser vi p\u00e5, hvad episoden kan i undervisningssammenh\u00e6ng.<\/h5>\n\n\n\n

Den nye s\u00e6son af Black Mirror<\/em> blev ikke godt modtaget, hverken i den engelske eller danske presse. Anmelderne fandt \u00e5bningsafsnittet blasert fokuseret p\u00e5 at lave satire over Netflix, reality, AI, deep fake og ikke mindst metarefleksiv parodi p\u00e5 Black Mirror selv. De dramaturgiske vendepunkter var om ikke forudsigelige, s\u00e5 tr\u00e6ttende, konkluderede anmelderne, der samlet fandt den nye s\u00e6son skuffende.<\/p>\n\n\n\n

Denne skribent havde ikke den oplevelse af afsnittet, men fandt det begavet, opm\u00e6rksomhedskr\u00e6vende og relevant i forhold til den virkelighed, der venter os med deep fake og AI. Siden har Chat GPT og andre AI-genererede sprogmodellers ankomst og strejken i Hollywood hos skuespillere og manuskriptforfattere performativt sat en streg under Joan is Awful\u2019<\/em>s pr\u00e6mis. Kan man ikke f\u00e5 stjerner hos anmelderne, kan man om ikke andet f\u00e5 ret.<\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende overvejelse er udgangspunktet for et studie af afsnittets pr\u00e6mis, dramaturgi, \u00e6stetik og perspektiv i forhold til det (posthumane) samfund, vi er p\u00e5 vej ind i. Derudover vil der afslutningsvis f\u00f8lge nogle didaktiske overvejelser over afsnittets undervisningspotentiale.<\/p>\n\n\n\n

Pr\u00e6mis<\/h2>\n\n\n\n

Lad os begynde ved den russiske formalisme. Her formulerer Viktor Shklovsky i bogen Theory of Prose<\/em> (1925) to b\u00e6rende principper for radikale narrativer. Det ene best\u00e5r i m\u00e6rkv\u00e6rdigg\u00f8relse<\/em>, hvor man forst\u00f8rrer eller mystificerer et element fra virkeligheden. Det andet best\u00e5r i at fort\u00e6lle historien i en anden r\u00e6kkef\u00f8lge end dens kronologi.<\/p>\n\n\n\n

Forskydningen mellem fabula<\/em> (grundhistorien kronologisk fortalt) og sjuzet<\/em> (historien, som den ikke-kronologisk pr\u00e6senteres) bliver b\u00e6rende for dramaturgien i et stort antal romaner og film i de f\u00f8lgende hundrede \u00e5r. Det g\u00e6lder ikke mindst for tv-serien Black Mirror<\/em>, der udfordrer seeren ved at ombryde begivenhedernes r\u00e6kkef\u00f8lge og dystopisk forst\u00f8rre noget kendt med det m\u00e5l at appellerer til \u00e6stetisk sans og filosofisk fordybelse. Det er det, der sker i Joan is Awful<\/em>. Vi m\u00f8der begivenhederne indf\u00e6ldet i kinesiske \u00e6sker, som f\u00f8rst lader sig afplotte med f\u00e5 minutter tilbage af afsnittet.<\/p>\n\n\n\n

Afsnittets pr\u00e6mis best\u00e5r i, at kunstig intelligens og kvantecomputere muligg\u00f8r en radikal udgave af deep fake, hvor man p\u00e5 mindre end et d\u00f8gn kan remediere en faktisk historie, give den et fiktionstwist, der forst\u00f8rrer dens konflikt, og anvende brugerdata til segmenterede m\u00e5lgrupper, der f\u00e5r hver sin version. Lyder det skr\u00e6mmende, s\u00e5 er det med rette, men ogs\u00e5 udtryk for, hvad der kan v\u00e6re p\u00e5 vej.<\/p>\n\n\n\n

En anden side af problemet udg\u00f8res af rettighederne til eget liv og kunstneres copyright. Ved at lade terms and conditions<\/em> g\u00e6lde hvad som helst, s\u00e6ttes brugerne skakmat, som det ogs\u00e5 sker i virkelighedens verden p\u00e5 TikTok og andre sociale medier. Her inviterer man frivilligt en spion ind i ens hjem og giver den oven i k\u00f8bet lov til at optage lyd og billeder. Med andre ord: Black Mirror<\/em> illustrerer et problem, der allerede findes. I dag kan skoleb\u00f8rn uden st\u00f8rre datalogisk viden producere overbevisende deep fake-videoer, og de mere professionelle kan lade afd\u00f8de kunstnere performe trov\u00e6rdigt, hvad enten det er Jimi Hendrix p\u00e5 guitar eller John Wayne i en ny film.<\/p>\n\n\n\n

En almindelig computer er dum. Den kan kun l\u00e6se bin\u00e6re koder, svarende til om et kredsl\u00f8b er t\u00e6ndt eller slukket. En processor best\u00e5r derfor af en stor m\u00e6ngde bittesm\u00e5 kredsl\u00f8b, hvor der enten l\u00f8ber str\u00f8m igennem eller ikke. Det s\u00e6tter en gr\u00e6nse for kompleksitet og datamanipulation. Computeren aner ikke selv, hvad der foreg\u00e5r p\u00e5 den. Det samme g\u00e6lder for avancerede sprogmodeller som Chat GPT, Bard og Bing. De udfylder p\u00e5 baggrund af maskinl\u00e6ring s\u00e6tningsskemaer trov\u00e6rdigt, men ved ikke selv, hvad de taler om, eller om, hvordan det f\u00f8les at sige det, de siger.<\/p>\n\n\n\n

I mods\u00e6tning til konventionelle computere baserer en kvantecomputer sig p\u00e5 qubits, det vil sige partikler, der ikke bare kan have v\u00e6rdien 1 eller 0, men fluktuere og v\u00e6re i flere positioner p\u00e5 samme tid ud fra ubestemmeligheds-teoremet (Buijsman 2022). Det betyder, at man kan transmittere og behandle langt st\u00f8rre datam\u00e6ngder p\u00e5 markant kortere tid. Det er dette scenarie, der afpr\u00f8ves i \u201dJoan is Awful\u201d. N\u00e5r denne teknologi ikke er indfaset i dagligdags computere, skyldes det, at den er frygtelig f\u00f8lsom og ustabil. Det er derfor kvantecomputeren i Netflix-serien gemmes bag l\u00e5s og sl\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig kan pr\u00e6missen i \u201dJoan is Awful\u201d som andre film og serier kortes ned til \u00e9n s\u00e6tning, fx denne: \u201dHvordan ville du have det, hvis dit liv blev en tv-serie, og alle dine n\u00e6re relationer s\u00e5 med?\u201d. I den henseende er afsnittet ogs\u00e5 en kommentar til mere outrerede typer af reality og selv- og familieudleverende autofiktion. Det har derudover en selvreference til platformen Netflix og serieformatet Black Mirror<\/em>, der netop pr\u00e6senterer dystopiske perspektiver p\u00e5 samtidige f\u00e6nomener.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Facebook-reklame for serien, hentet fra https:\/\/www.facebook.com\/netflixus\/videos\/joan-is-awful-irl-black-mirror\/779199213933772\/<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Dramaturgi<\/h2>\n\n\n\n

Protagonisten Joan Tate beskrives af afsnittets andre karakterer som en ordin\u00e6r, kvindelig mellemleder, der arbejder som HR-konsulent i en stor tech-virksomhed, hvis logo ligner Oracles. Vi f\u00f8lger hendes forudsigelige morgen med k\u00e6resten Krish, som godt nok er s\u00f8d, men lige s\u00e5 kedelig som sin mad. Hovedpersonen spiller lykkelig, men allerede 58 sekunder inde i afsnittet kommer det dramaturgiske call to adventure<\/em>.  Eksmanden sender en sms til hende og foresl\u00e5r, at de m\u00f8des. Med ham levede hun kaotisk, men seksuelt stimulerende. Nu faker<\/em> hun harmonisk hverdag med sine Mmmmmm-lyde, men da hun rapper \u201dTap in\u201d (Saweety) i KIA-elbilen (product placement) p\u00e5 vej til arbejdet, ser vi hendes indest\u00e6ngte raseri. Hun lever i eksistentiel forstand i ond tro og er blevet biperson i sit eget liv.<\/p>\n\n\n\n

Herefter g\u00e5r dagen sin gang med en transperson som assistent, fyring af en medarbejder og bes\u00f8g hos sin privatpraktiserende psykolog. Hos hende n\u00e5r Joan selv frem til konklusionen: \u201dHun f\u00f8ler sig ikke som hovedperson i eget liv\u201d. Kausaliteten er derfor klar. Joan besvarer call to adventure<\/em> (Vogler 2007: 99-106) i en flot indstilling, hvor hendes ansigt er indrammet af k\u00e6lkede linjer fra psykologens d\u00f8r (Frame within a frame). De sk\u00e6ve vinkler indikerer, at hun er ude af balance.<\/p>\n\n\n\n

Da Joan efterf\u00f8lgende afviser eksmandens tiln\u00e6rmelser, spiller han sit trumfkort: Det, de havde sammen, var virkeligt (ikke fake). Han lokker med et nyt liv i San Jose, et stenkast fra Silicon Valley. Hun viger tilbage i en fortrydelsesscene <\/em>(Breum 2001: 106-08), men da hun kommer hjem er alt ved det gamle, dvs. forstilt. Maden er uden krydderi (metonymi for det hele), og aftenen st\u00e5r p\u00e5 streaming. Men da Krish og Joan \u00e5bner Streamberry-appen, der har samme \u00e6stetik, logo og soundmark som Netflix, dukker \u201dJoan is Awful\u201d op under recommended for you<\/em>. Godt nok spilles Joan i serien af Salma Hayek med karikeret accent, men handling og locations udg\u00f8r en narrativ repr\u00e6sentation af Joans dag. Alle hendes (selv)bedrag afsl\u00f8res, og alle akavede scener forst\u00f8rres. Joan er nu blevet hovedperson. Ikke i eget liv, men i en reality-udgave af det.<\/p>\n\n\n\n

Man ser nu de samme scener i nye indstillinger. Lys og produktionsdesign er identiske. Set-up-strukturerne giver pay-off, n\u00e5r de gentages med en lille variation. Fx da hovedpersonen hilser p\u00e5 naboen. Som Kierkegaard skriver i Gentagelsen<\/em>, s\u00e5 opdager man f\u00f8rst gentagelsens umulighed, n\u00e5r noget bliver gentaget (Kierkegaard 1963: 131).  Same but different<\/em>. Forskellen best\u00e5r i, at Joan og alle hendes n\u00e6re ser hendes liv i remedieret udgave. Resultatet er givet: Krish skrider, da hun ikke vil vise ham beskederne fra Mac. Imens ser Salma Hayek-repr\u00e6sentationen sig selv i en 4. ordens version spillet af Cate Blanchett. Vi vender tilbage til seriens ordensniveauer senere, men konstaterer her, at begrebet ordensniveauer stammer fra sociologen Luhmann og betegner iagttagelse af et socialt system fra et andet system. Her betragter de forskellige udgaver af Joan Tate andre repr\u00e6sentationer af figuren (Luhmann 2000: 219ff).<\/p>\n\n\n\n

Serien n\u00e5r her sit katastrofiske punkt<\/em> i aristotelisk forstand (Aristoteles 2022: 79). Joan bliver forladt, hendes liv ligger i ruiner. N\u00e6ste dag bliver hun tilmed fyret for at have r\u00f8bet firmaets brud p\u00e5 egne klimam\u00e5l, og hendes advokat fastsl\u00e5r, at hun ikke har en sag, fordi hun i terms and conditions<\/em> har givet Streamberry ret til at bruge hendes liv. Vi befinder os nu i et kritisk midterplotpoint<\/em> i en treaktsmodel, hvor handlingen skal vende (igen).<\/p>\n\n\n\n

Det sker, da Joan g\u00f8r noget obsk\u00f8nt, som oversk(r)ider seriens format. Hun r\u00e5\u00e6der burgere, tager aff\u00f8ringsmiddel og tyndskider til et bryllup. Det f\u00e5r hendes repr\u00e6sentation (Salma Hayek, der spilles af Salma Hayek) til at bryde ud af sit ordensniveau og alliere sig med Joanfiguren fra serierepr\u00e6sentationen under hende. Sammen udt\u00e6nker de et plot mod Streamberry\u2019s CEO Mona Javady med det m\u00e5l at \u00f8del\u00e6gge kvantecomputeren.<\/p>\n\n\n\n

Det sker demonstrativt med en \u00f8kse i h\u00e5nden i afsnittets klimaks<\/em>. F\u00f8r det afg\u00f8rende slag afsl\u00f8rer Javady forretningsmodellen og forklarer, at alle AI-generede repr\u00e6sentationer vil d\u00f8. Og det sker. Da computeren er smadret, tr\u00e6der den oprindelige Joan frem p\u00e5 scenen, mens <\/em>skuespilleren Annie Murphy tr\u00e6der ud af sin rolle. De to bliver arresteret og f\u00e5r fodl\u00e6nke p\u00e5, men realiserer et virkeligt analogt liv. Joan Tate f\u00e5r sin cafe med ordentlig kaffe, og de gange d\u00e5rlig kaffe n\u00e6vnes, f\u00e5r her sit pay-off. Som happy ending blinker de to fodl\u00e6nker i takt som symbolske veninderinge. Denne slutning virker med vilje p\u00e5klistret og lettere ironisk.<\/p>\n\n\n\n

Vi begyndte artiklen med en reference til den russiske formalisme og adskillelsen af fabula og sjuzet. Dette greb er virkningsfuldt brugt i dette afsnit, da vi som seere af episoden ikke ved, hvor mange ordensniveauer der findes, og hvordan fort\u00e6llingens egentlige kronologi ser ud. Man kan snildt tegne en treakts-model for \u201dJoan is Awful\u201d, men her har jeg valgt at visualisere forholdet mellem fabula og sjuzet (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Fabula og Sjuzet – dramaturgisk model over den historie, vi m\u00f8der, og den bagvedliggende kronologi.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

\u00c6stetik og produktionsdesign<\/h2>\n\n\n\n

\u00c6stetisk mimer \u201dJoan is Awful\u201d Netflixformatet. Det grundl\u00e6ggende greb er at lade rigtig mange mise en abyme-repr\u00e6sentationer<\/em> (repr\u00e6sentationer af helheden) indg\u00e5 i handlingen og blive aktualiseret mise en scene <\/em>(i den aktuelle indstilling). Man er derfor ikke i tvivl om, at man ser en serie. Og heller ikke om, at seriens personer ser en serie, som ser en serie, som \u2026.<\/p>\n\n\n\n

Derfor er det heller ikke m\u00e6rkeligt, at mange indstillinger fordobles med variation eller tredobles som i Joans opv\u00e5gningsscene, hvor en solstr\u00e5le rammer hendes ansigt. Scenen, hvor Joan ryger en e-cigaret, som hun taber ud fra balkonen og ned p\u00e5 den netop fyrede Sandy, der eskorteres bort med sine ting af vagten, er et godt eksempel p\u00e5 frame within a frame<\/em>. Herfra klippes der til et eksemplarisk point of view fugleperspektiv p\u00e5 Sandy. Synsvinklen b\u00e6rer en magtfordeling. Da Joan fyres, gentages disse indstillinger, nu med hende som den lille. Denne gang er det kollegerne, der st\u00e5r oppe p\u00e5 balkonen og overv\u00e5ger hendes udst\u00f8delse af firmaet.<\/p>\n\n\n\n

I relation til Irina Patkanians FEMO-model (Granild 2017), hvor initialforkortelse refererer til F for Frame within a frame, E for extremes, M for motion og O for obstruction, er vi nu kommet til ekstreme indstillinger. S\u00e5danne ses i scenen, hvor Joan tvangsspiser burgere, der proppes ned, mens ubehaget stiger. I close-up ser vi aff\u00f8ringsmidlet, der om lidt vil udl\u00f8se en ekstrem scene til et bryllup. Vi har allerede flere gange givet eksempler p\u00e5 F\u2019et i FEMO. Her kom E\u2019et s\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Netop som pr\u00e6sten sp\u00f8rger, om nogen har indvendinger mod vielsen, dukker Joan op if\u00f8rt cheerleader-kostume og bev\u00e6bnet med et signalhorn. St\u00f8jende \u00f8del\u00e6gger hun vielsens hellige \u00f8jeblik. Da hun skider i kirkens midtergang, sp\u00e6rrer hun kameraets udsyn til brudeparret. Det kan da kaldes en obstruktion. S\u00e5 mangler vi bar M i FEMO. Det st\u00e5r for Motion.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 3: Joan skider i kirken og obstruerer kameraets adgang til at vise brudeparret.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Bev\u00e6gelse<\/em> foreg\u00e5r eksemplarisk i bilscenerne, hvor Joan m\u00f8der naboen Mike p\u00e5 sin daglige morgenl\u00f8betur. Han hilser glad den f\u00f8rste morgen, men udskammer Joan n\u00e6ste dag. P\u00e5 den f\u00f8rste k\u00f8retur rapper Joan energisk, p\u00e5 den anden k\u00f8rer hun stille p\u00e5 arbejde p\u00e5 vej mod sin fyring. De to bev\u00e6gelsesm\u00f8nstre spejler hinanden, men har et afg\u00f8rende skift i stemningsleje.<\/p>\n\n\n\n

Samlet er der alts\u00e5 bingo p\u00e5 alle FEMO-modellens parametre. Dvs. at der er k\u00e6let for indstillingerne, samtidig med at afsnittets karakter af serie i serie blokerer for naiv identifikation. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 seriens produktionsdesign, der veksler mellem rigtige locations og CGI-animerede rum. Bl.a. ser man den 3D-designede udgave af Joan og Krish\u2019 lejlighed, som alts\u00e5 ikke er en rigtig location, men et simuleret rum. Ved at tr\u00e6kke t\u00e6ppet v\u00e6k under seriens realitet, understreges pointen.<\/p>\n\n\n\n

Samlet fremstiller \u201dJoan is Awful\u201d en r\u00e6kke rum, der alle har modernitetspr\u00e6g. Vi er i en designerlejlighed med de rigtige lamper. Kontorbygningen, hvor Joan arbejder, ligner alle tech-centrene i Silicon Valley. Har du set en, har du set dem alle. Det, virksomhederne laver, foreg\u00e5r nemlig p\u00e5 sk\u00e6rme og i datacentre, pr\u00e6cis som det g\u00e6lder for Netflix, der netop ligger i San Jose, som sjovt nok udpeges som eksmanden Macs nye adresse.<\/p>\n\n\n\n

Mens vi taler om Silicon Valley, kommer man heller ikke uden om CEO Mona Javadys p\u00e5kl\u00e6dning. Hun b\u00e6rer turtleneck som Steve Jobs og fort\u00e6ller (som han) med stolthed om firmaets it-l\u00f8sninger og forretningsmodeller. Det sker i interviewet med journalisten Fatima. Ogs\u00e5 hun fordobles p\u00e5 storsk\u00e6rme til morgendagens afsnit \u201dFatima is Awful\u201d. P\u00e5 figur 4 ser vi en effektiv mise en abyme<\/em>, hvor de to akt\u00f8rer diskuterer forretningsmodellen for Streamberry og algoritmens begrundelse for, at neurotiske hovedpersoner og akavede situationer s\u00e6lger bedre end lykkelige slutninger.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: CEO for Streamberry Mona Javady (th) interviewes af journalisten Fatima (tv) om forretningsmodellen og konceptet for \u201dJoan is Awful\u201d. Hun er kl\u00e6dt som en feminin Steve Jobs med turtleneck. P\u00e5 den store sk\u00e6rm ses en repr\u00e6sentation af seriens profilfoto, som spejles i glaspartiet. En af de utallige mise en abyme-indstillinger, der viser hen til en repr\u00e6sentation af repr\u00e6sentationen \u2013 hele afsnittets pointe.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Virkelighedsplan<\/h2>\n\n\n\n

Sociologen Niklas Luhmann baserede sin systemteori p\u00e5 den simple ide, at verden best\u00e5r af autopoietiske (selvregulerende og selvhenvisende) systemer, der navigerer i forhold til den omverden, der omgiver dem. Den kan best\u00e5 af andre psykiske og sociale systemer. N\u00e5r der sker kommunikation mellem sociale systemer, sker det ud fra tre parametre, nemlig information-meddelelse-forst\u00e5else<\/em>. Det skal forst\u00e5s p\u00e5 den m\u00e5de, at afsenderen koder information til et format, der transmitteres, hvorefter modtageren afkoder den (Luhmann 2000).<\/p>\n\n\n\n

Af samme grund opst\u00e5r der dobbeltkontingens<\/em>. Man kommer i tvivl om rigtighed og hensigt hos afsenderen og laver derfor forst\u00e5elseskontrol og selektion i data. Det er pr\u00e6cis denne mekanisme, der gennemspilles i \u201dJoan is Awful\u201d. Her iagttager akt\u00f8rerne hinanden og fortolker det, de ser. N\u00e5r vi skifter ordensniveau, \u00e6ndres fokus, s\u00e5 Joan ser sig selv med andres \u00f8jne (hvilket er Sartres definition p\u00e5 fremmedg\u00f8relse). Joan bliver dermed gjort et objekt for et publikum, der t\u00e6nker: \u201dGodt det ikke er mig\u201d. Det kan hun bare ikke selv t\u00e6nke, fordi hun b\u00e5de har et indefra og udefra perspektiv p\u00e5 det h\u00e6ndte. Derfor skammer hun sig og bliver vred. Meget vred.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Luhmann har ethvert iagttagelsesperspektiv en blind plet, noget brugeren ikke selv kan se, men som imidlertid kan iagttages fra et andet perspektiv. Det kaldes iagttagelse af anden orden<\/em>. Det er disse anden-ordens-perspektiver \u201dJoan is Awful\u201d effektivt s\u00e6tter i scene. P\u00e5 et f\u00f8rsteordensniveau har vi den virkelige Joan Tate. Det er bare ikke hende, vi m\u00f8der i seriens \u00e5bning, men en repr\u00e6sentation, spillet af Annie Murphy. Hendes karakter befinder sig p\u00e5 et andetordens perspektiv. Hun iagttager nu sit eget liv i et tredjeordens perspektiv, hvor hun spilles af Salma Hayek, der igen ser sig selv i et fjerdeordens perspektiv, spillet af Cate Blanchett. Disse ordens-hierarkier spr\u00e6nges i luften, da kvantecomputeren \u00f8del\u00e6gges, og de computationelt skabte karakterer imploderer. Grafisk fungerer det p\u00e5 denne m\u00e5de (fig. 5):<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Dramaturgiske ordensniveauer, der angiver, hvilket repr\u00e6sentationsniveau vi er p\u00e5.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

De mange repr\u00e6sentationslag har en raison d\u2019etre. Ellers var de ikke blevet skabt. Hvis seriens problem best\u00e5r i, at f\u00f8lelsen af uvirkelighed i hamsterhjulets rundture skal bringes til oph\u00f8r, er svaret ikke reality, der faker<\/em> \u2019liv\u2019. F\u00f8lelsen af at v\u00e6re statist i eget liv kan kun brydes ved at tage det p\u00e5 sig. Seriens kritik g\u00e5r ikke s\u00e5 meget p\u00e5 kvantecomputerens deep fake, men mere p\u00e5 de forretningsmodeller, der ligger indlejret i algoritmen.<\/p>\n\n\n\n

Streamberry sl\u00e5r kapital af at udstille almindelige menneskers selvbedrag og akavede situationer. Det g\u00f8r de, fordi markedsunders\u00f8gelser siger, at det er det, folk vil have. Derfor hj\u00e6lper det ikke at sl\u00e5 kvantecomputeren i stykker, for t\u00e6nkningen lever videre i tech-giganternes forretningsmodeller og de heraf afledte algoritmer. Prisen for gratis eller billigt indhold best\u00e5r i, at du selv er og bliver varen. De h\u00f8ster, forfiner og videres\u00e6lger din data \u2013 og du indg\u00e5r en faustisk pagt, n\u00e5r du accepterer terms and conditions<\/em>. Det er denne pointe, afsnittet g\u00f8r dystopisk.<\/p>\n\n\n\n

Det skal ikke glemmes, at \u201dJoan is Awful\u201d med sin happy ending<\/em> faktisk udpeger de analoge liv som det egentlige, og at humoren er underfundig. Selv om de mange negative anmeldere ikke fangede den. Pointen er, hvis vi skal forl\u00e6nge Kierkegaards analyse af gentagelsen, at man skal l\u00e6re at leve i og med gentagelsen. Sagt med Luhmann opst\u00e5r der en etisk dimension, n\u00e5r vi ser p\u00e5 noget fra et andenordens-perspektiv. Der er faktisk noget, der betyder noget. Det handler om selektion og fortolkning, n\u00e5r vi producerer mening.<\/p>\n\n\n\n

Kan afsnittet \u2013 i lyset af ovenst\u00e5ende analyse \u2013 give mening i undervisning? Mon ikke!<\/p>\n\n\n\n

Didaktiske konsekvenser<\/h2>\n\n\n\n

Undervisning er ikke raketvidenskab. Det er langt sv\u00e6rere. Sidstn\u00e6vnte skal kun flytte en masse fra A til B. Undervisning skal bev\u00e6ge og flytte bevidstheder. Skolens paradoks best\u00e5r i, at vi tager unge 13 \u00e5r ud af samfundet for at g\u00f8re dem klar til det. Det er et sygt eksperiment. At p\u00e5tvinge unge i den mest s\u00e5rbare alder at indg\u00e5 i tvungne f\u00e6llesskaber med mennesker, de ikke selv har valgt.<\/p>\n\n\n\n

Grunden til, at vi alligevel g\u00f8r det, er, at de skal erhverve sig f\u00e6rdigheder til at kunne bidrage til samfundets reproduktion og videreudvikling, og at de skal dannes som individer, der kan tage ansvar og indg\u00e5 i et demokrati. Hvis det er det overordnede form\u00e5l at uddanne og danne, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigt, at undervisningen l\u00f8ser denne public-serviceopgave: oplysning til borgerne om samfundet (DR\u2019s pr\u00e6mis) og oplysning om borgerne til samfundet (tv2\u2019s pr\u00e6mis).<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r undervisning skal eksekveres, skal l\u00e6reren kunne svare p\u00e5 tre didaktiske hv-sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad, hvordan og hvorfor. Vi tager det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00f8rst. Vi skal undervise i serier som \u201dJoan is Awful\u201d, fordi den s\u00e6tter udviklingen p\u00e5 spidsen og tegner linjer for, hvor vi er p\u00e5 vej hen. Elever, der ukritisk accepterer cookies <\/em>eller terms and conditions<\/em>, giver uden videre tech-giganterne lov til at bruge deres data, deres kamera og mikrofon. De er med andre ord lige s\u00e5 naive som Joan Tate. De kan tilmed godt lide at se akavede mennesker i cringe<\/em> situationer. Det er disse grundl\u00e6ggende mekanismer, der kan g\u00f8res til genstand for undervisning, hvis man i hvad-sp\u00f8rgsm\u00e5lets indholdsvalg v\u00e6lger denne serie.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan skal man undervise? Svaret er, at det i Danmark heldigvis er l\u00e6rerens valg under skyldigt hensyn til l\u00e6replaner og elevsammens\u00e6tning. Det vil med serieformatet v\u00e6re oplagt at undervise i genre, pr\u00e6mis, dramaturgi, \u00e6stetik, produktionsdesign og virkelighedsplaner, pr\u00e6cis som jeg har gjort det i artiklen – under skyldigt hensyn til en klassisk filmanalysemodel.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor-sp\u00f8rgsm\u00e5let handler helt grundl\u00e6ggende om det posthumane perspektiv, hvor mennesker og teknologi ul\u00f8seligt er filtret ind i hinanden, hvorfor det bliver mere og mere vanskeligt at skelne mellem natur og kultur, krop og bevidsthed, menneske og maskine (Braidotti 2020). Det er denne problematik, Black Mirror<\/em> gennemtr\u00e6vler med sine dystopier. Nemlig, at vi befinder os p\u00e5 t\u00e6rsklen til noget, vi ikke kan gennemskue konsekvenserne af, men som g\u00f8r, at vi bliver n\u00f8dt til at gent\u00e6nke helt grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvordan vi vil leve.<\/p>\n\n\n\n

Forh\u00e5bentlig belyser artiklen noget af den posthumane problematik. Svaret p\u00e5 hvorfor-sp\u00f8rgsm\u00e5let er i min optik, fordi Joan er awesome<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Den fyrede medarbejder ser sin fyring p\u00e5 computer. Endnu et eksempel p\u00e5 mise en abyme-indstillinger.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Data om afsnittet<\/h3>\n\n\n\n