{"id":1229,"date":"2014-11-03T14:24:05","date_gmt":"2014-11-03T12:24:05","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1229"},"modified":"2020-05-23T22:24:33","modified_gmt":"2020-05-23T20:24:33","slug":"et-portraet-af-jason","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/11\/et-portraet-af-jason\/","title":{"rendered":"Et Portr\u00e6t af Jason"},"content":{"rendered":"\n
\"017_00\"<\/figure>\n\n\n\n
En skinger testlyd toner frem fra en sort sk\u00e6rm. Et kamerahold giver sig til kende i baggrunden; ‘Miss Shirley Clarke. Portrait of Jason. Roll one, sound one. Sound rolling. Camera Rolling.’<\/h5>\n\n\n\n

Inde og ude af fokus kommer en mands ansigt til syne. ‘My name is Jason Holliday.’ Han gentager; ‘My name is Jason Holliday.’ Det utydelige ansigt griner h\u00f8jt; ‘My name is Aaron Paine’. I en t\u00e6t indstilling kigger manden direkte ind i kameraet og vi kigger ind i \u00f8jenene p\u00e5 hvad der skal v\u00e6re denne films eneste motiv de n\u00e6ste hundrede minutter; Jason Holliday. Fra f\u00f8rste sekund en janus-figur der ikke ved hvilket navn han skal kalde sig selv.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Jason toner frem.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Jasons f\u00f8rste sk\u00e5l.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det her er Shirley Clarke’s Portrait Of Jason<\/i> fra 1967. Klokken var ni om aftenen, den 2. december 1966, da Jason satte sig til rette i Clarkes lejlighed i det nu ber\u00f8mte og berygtede Chelsea Hotel i New York. Efter tolv timer, flere flasker whiskey, et par joints og cirka 30 ruller film af 10 minutter hver, var optagelserne f\u00e6rdige klokken ni n\u00e6ste morgen.<\/p>\n\n\n\n

Filmens instrukt\u00f8r, Shirley Clarke, blev f\u00f8dt ind i en velhavende og konservativ New York familie i 1919. Uden hendes for\u00e6ldres st\u00f8tte kastede hun sig i en ung alder ud i en kreativ bane der startede med dans og hurtigt bev\u00e6gede sig over i film. Clarkes navn blev hurtigt synonymt med et New York kunstnermilj\u00f8 i t\u00e6t symbiose med narkotika, homoseksualitet og den afro-amerikanske undergrund. Derfor kan hendes historie let fort\u00e6lles som historien om en hvid kvinde fra en beskyttet baggrund der trodser for\u00e6ldrene for at genopfinde sig selv i en sagnomspunden bohemetilv\u00e6relse. Det er ogs\u00e5 ofte denne persona der tr\u00e6der i forgrunden frem for hendes fascinerende filmografi, for p\u00e5 trods af flere anerkendte kortfilm og dokumentarer st\u00e5r Clarkes navn ikke s\u00e5 tydeligt i den kollektive hukommelse som hendes venner og samarbejdspartnere: Jonas Mekas, Stan Brakhage, Maysles br\u00f8drene m.fl. Det var under indspilningen af hendes nok mest kendte film, den semi-dokumentariske spillefilm The Cool World<\/i> fra 1963, at hun m\u00f8dte sin kommende k\u00e6reste, den sorte skuespiller og undergrundsikon Carl Lee. Det var igennem denne forbindelse Clarke m\u00f8dte Jason Holliday;<\/p>\n\n\n\n

Jason used to come around and clean up my house when I didn’t want him to. I would also give him 40 dollars to help him get on with his career \u2013 get costumes for his nightclub act. There were times when he was very funny, and there were times when he was very cruel and dangerous. We would be sitting around, and he’d suddenly take amyl nitrate and pop it under your nose. I thought I was having a heart attack. I could have killed him. Anyway, I’m walking down the street one day \u2013 isn’t it wonderful how fate is always there when you need it \u2013 and luck somehow took over. There, coming down the opposite side of the street, was Jason. I saw him, and I said, \u201dYes, that’s who I could make the film with.\u201d I had not talked to him in several years. But I said, \u201dHi, Jason,\u201d and he almost fell over with joy. \u201dYou know, I’ve got an idea about something. I’d like to film you doing what you do, telling those stories you tell and talking about your life. It would just take one day.\u201d<\/p>Afterimage, 1983.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Som sagt s\u00e5 gjort. Vi er tilbage i Clarkes lejlighed, og Jasons ansigt er stadig ude af fokus. Han forklarer at navnet Jason Holliday blev givet ham p\u00e5 en rejse til San Francisco; ‘Jason Holliday was created in San Francisco. And San Francisco is a place to be created, believe me.’<\/i> Denne fabrikerede persona er vores f\u00f8rste indikator p\u00e5 at der er tale om en film hvor fort\u00e6lling, virkelighed og identitet er under konstant overvejelse. Kameraet kommer op i fart og kameramanden finder endelig sit fokus. For f\u00f8rste gang ser vi nu Jason tydeligt; p\u00e5 et mildt ansigt hviler et par tykke runde briller: Jason er en distingveret sort mand i 40’erne, if\u00f8rt en nusset hvid skjorte under en sort blazer. Vi zoomer ud og ser omgivelserne. Clarkes lejlighed er sparsomt men p\u00e6nt indrettet \u2013 blomster og kunstgenstande hviler over et ildsted flankeret af en sofa og en l\u00e6nestol. Dette  er vores bagt\u00e6ppe, den scene hvorfra Jason skal fort\u00e6lle og optr\u00e6de om sit liv. En mand i en lejlighed, uden hj\u00e6lpemidler eller manuskript i en halvanden times uafbrudt talestr\u00f8m –  hvad er det for en film vi skal til at se? Uden regler eller forbud blev Jason bedt om at tale frit fra underbevidstheden.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Jason forklarer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Jason m\u00e5 l\u00e6gge sig.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi l\u00e6rer hurtigt mange ting om manden. Jason er b\u00f8sse. Jason er skuespiller (af en slags). Han h\u00e5ber at stable et cabaretshow p\u00e5 benene med sig selv som showets transseksuelle centrum. Han er, eller har v\u00e6ret, alkoholiker og narkoman, samt tr\u00e6kkerdreng og mange former for svindler. Udover det er han fantastisk charmerende. Denne film er ikke ‘bare’ en dokumentar, og den er mere end bare hans historie, den er en form for testamente eller personificering af manden selv i det \u00f8jeblik han blev fanget af kameraet. Dette er filmen Ingmar Bergman kaldte ‘den ubetinget mest fascinerende film jeg i mit liv har set’. (Milestone Films, Portrait of Jason Press Kit, 2012) <\/i><\/p>\n\n\n\n

Hvad er virkeligheden?<\/h2>\n\n\n\n

For at finde ud af hvad Portrait of Jason <\/i>er, skal vi m\u00e5ske f\u00f8rst kigge p\u00e5 hvad den ikke er. En film, lige meget om det er dokumentar eller fiktion, best\u00e5r af en m\u00e6ngde beslutninger. Hvad den viser og hvordan den viser det er valg truffet af filmskaberen for at kommunikere hans eller hendes intention. Is\u00e6r i fiktionen har disse beslutninger resulteret i et filmsprog der gennem mediets historie langsomt er blevet mere og mere velartikuleret. Krydsklip, montage, musik og alt hvad et moderne publikum ellers er blevet forv\u00e6nt med er resultatet af lang tids for\u00e6dling af en ung kunstform. Ogs\u00e5 i dokumentaren manipuleres materialet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de at det taler et sprog enhver filmg\u00e6nger kan forst\u00e5 \u2013 scener klippes sammen og lyd ligges over billedet for at give form og stemme til filmen. Dette filmsprog er blevet s\u00e5 etableret at vi oftest ikke t\u00e6nker over det. En films form er \u00e6stetik, men den er ogs\u00e5 grammatik. En grammatik nedarvet gennem en lang filmhistorie.<\/p>\n\n\n\n

Som i et nonsens-digt eller et lille barns ustoppelige talestr\u00f8m, mangler denne grammatik i Portrait of Jason<\/i>. Hvad vi i stedet f\u00e5r, er en bevidst undergravning af dette filmsprog. I stedet for at v\u00e6re redigeret v\u00e6k, er kameraholdets stemme og tilstedev\u00e6relse i rummet med p\u00e5 lydsiden. Filmruller f\u00e5r lov at l\u00f8be helt ud, og vises helt fra deres begyndelse, s\u00e5 uskarpe billeder inkluderes i den f\u00e6rdige film. Et stykke inde i filmen l\u00f8ber en rulle ud mens den separate lydoptagelse l\u00f8ber videre og vi h\u00f8rer Clarke sige ‘just keep the sound rolling’<\/i>, efterfulgt af et minut med Jasons stemme der ufortr\u00f8dent taler videre over sort sk\u00e6rm.<\/p>\n\n\n\n

Det st\u00e5r klart, at det traditionelle filmsprog der ellers st\u00e5r til r\u00e5dighed for Clarke ikke er n\u00f8dvendigt, at det betragtes som sekund\u00e6rt i forhold til det \u00f8jeblik som filmen rent faktisk fors\u00f8ger at repr\u00e6sentere.<\/p>\n\n\n\n

Denne beslutning om ikke at skjule de omst\u00e6ndigheder filmen blev til under understreger Portrait of Jasons<\/i> t\u00e6tte relation til den samtidige dokumentariske bev\u00e6gelse kaldet ‘Cin\u00e9ma V\u00e9rit\u00e9’. Med afs\u00e6t i den franske dokumentarfilmsinstrukt\u00f8r Jean Rouches tanker, var denne bev\u00e6gelse t\u00e6nkt som en modreaktion mod spillefilmens (og is\u00e6r hollywoods) stadig mere fantastiske og virkelighedsfjerne produktioner. Folk som Maysles br\u00f8drene og D.A. Pennebaker formulerede et nyt filmsprog hvor tilblivelsen af filmen ikke kunne adskilles fra det endelige v\u00e6rk. I Cin\u00e9ma V\u00e9rit\u00e9 taler emnerne til kameraholdet, der ogs\u00e5 oftes ses i spejle og p\u00e5 andre m\u00e5der er direkte medvirkende i den f\u00e6rdige film. At lade som om de ikke var tilstede ville v\u00e6re lig den mangel p\u00e5 \u00e6rlighed der praktiseres af den fiktion som bev\u00e6gelsen fors\u00f8gte at g\u00f8re sig fri af.<\/p>\n\n\n\n

Clarkes tanker omkring Portrait of Jason <\/i>ligger som n\u00e6vnt i forl\u00e6ngelse heraf:<\/p>\n\n\n\n

When I saw the rushes I knew the real story of what happened that night in my living room had to include all of us, and so our question-reaction probes, our irritations and angers, as well as our laughter remain part of the film, essential to the reality of one winter\u2019s night in 1966.<\/p>Milestone Films, Portrait of Jason Press Kit, 2012.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Portrait of Jason<\/i> har alts\u00e5 en fod i denne tradition, men alligevel er den sin helt egen – b\u00e5de smukkere og mere m\u00e6rkelig. Hvor andre ud\u00f8vere af v\u00e9rit\u00e9-stilen stadig former deres film med bl.a. klip og bearbejdning af lydsiden, s\u00e5 er Clarkes lille film en anderledes oplevelse. Med en n\u00e6rmest dogme-agtig tilgang optog holdet kun s\u00e5 l\u00e6nge, de havde filmruller til det, og kameraet bev\u00e6ger sig p\u00e5 intet tidspunkt. Det er som om filmen er overladt til dens egen sk\u00e6bne \u2013 med kun et kamera og en mand foran det fremst\u00e5r Portrait of Jason <\/i>som et uforberedt kemifors\u00f8g; Hvad sker der hvis man putter Jason Holliday foran et kamera i tolv timer? N\u00e5r en mand, hvis liv best\u00e5r i at fremstille sig selv p\u00e5 mest flamboyante vis,  stilles foran et kamera (en maskine fremstillet til at optage hvad end der sker foran det) er den kemiske reaktion b\u00e5de st\u00e6rk og forvirrende. Igennem halvanden times forml\u00f8st og hudl\u00f8st simpelt filmsprog smelter den energiske Jason n\u00e6rmest sammen med den rullende film, indtil man til sidst ikke kan adskille de to. Resultatet er en hypnotisk oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Jason toner frem.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Jason f\u00e5r en cigaret.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/b>P\u00e5 den m\u00e5de udvikler vores forst\u00e5else af netop dette sj\u00e6ldent forml\u00f8se og personlige udtryk sig langsomt undervejs gennem filmen \u2013 En film der tilsyneladende dyrker en konsekvent form<\/span>l\u00f8shed<\/i>, tr\u00e6der nu i karakter som en film med en formuleret og sp\u00e6ndende form<\/span>bevidsthed.<\/i> Manglen p\u00e5 filmsprog begynder at sl\u00e5 spr\u00e6kker i ens forst\u00e5else af filmmediet, fordi man konstant mindes om andre films brug af virkemidler. <\/span>Portrait of Jason<\/i> handler alts\u00e5 ogs\u00e5 om filmmediet, eller rettere om mediets uadskillelighed fra det valgte emne. I denne optik fremst\u00e5r Clarkes film som en art ‘strukturalisme<\/span>‘ \u2013<\/i> og l\u00e6gger sig dermed i forl\u00e6ngelse ad en filmisk avantgardebev\u00e6gelse repr\u00e6senteret af filmkunstnere som Michael Snow og Paul Sharits, der brugte film til at fort\u00e6lle om film. Gennem ofte matematiske regler og dogmer blev mediets muligheder og begr\u00e6nsninger afpr\u00f8vet p\u00e5 en m\u00e5de der er meget lig det vi er vidner til i Portrait of Jason<\/em> <\/span><\/p>\n\n\n\n

En optr\u00e6den<\/h2>\n\n\n\n

You know it’s a funny feeling. Having your picture made. I mean, I think I really dig it. I feel sorta grand sitting here, carrying on. People are gonna be digging ya, I’m gonna be critized or loved or hated, you know, what difference does it make? I’m doing what I want to do, and it’s a nice feeling that somebody is taking a picture of it. This is a picture I can save forever.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Jason f\u00f8ler sig tilpas foran det rullende kamera. Som en der elsker opm\u00e6rksomhed er det hans rette element, hans naturlige milj\u00f8. Kommunikationen i filmen er envejs, scenen er ene og alene Jasons, kun i ny og n\u00e6 kan kameraholdets kommentarer og foreslag til samtaleemner h\u00f8res. P\u00e5 trods af denne pr\u00e6diken-lignende optr\u00e6den fra filmens hovedkarakter kan vi dog finde sporene af en dialog hvis vi l\u00e6gger m\u00e6rke til hans kropsprog. Og netop kropsproget bliver oph\u00f8jet til et af filmens vigtigste udtryk, idet \u00f8jet bogstaveligt talt ikke har andet at kigge p\u00e5 end Jason og hans bev\u00e6gelser i halvanden time. Som publikum bliver vi eksperter i Jasons bev\u00e6gelser; p\u00e5 den m\u00e5de han holder p\u00e5 sit (ofte genopfyldte) whiskeyglas, den m\u00e5de han ryger sine cigaretter p\u00e5 og den m\u00e5de han griner p\u00e5. Jason s\u00e6tter sig ned n\u00e5r han skammer sig og rejser sig op n\u00e5r han er stolt. Og hvad hans krop og udtryk ofte kommunikerer er en vished om, at han er p\u00e5<\/i>, at kameraet (og i forl\u00e6ngelse af det, vi) kigger p\u00e5 ham. Han er et emne der er st\u00e6rkt bevidst om sin egen status som emne, alts\u00e5 det omvendte af en fiktionel karakter der optr\u00e6der i en konstrueret alternativ virkelighed. ‘How am I doing, Shirley?’ <\/i>Sp\u00f8rger han sin instrukt\u00f8r. ‘You’re doing fine, <\/i>Jason’. Hans kropslige dialog med kameraet minder os om filmens materialitet, at vi sidder og ser produktet af en aftens arbejde og mange meters belyst celluloidfilm. P\u00e5 denne m\u00e5de er vi altid opm\u00e6rksomme p\u00e5 at filmen er netop det, en film.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Jason tager det med ro.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Jason er medtaget.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi l\u00e6rer Jason bedre at kende og suges ind i hans univers, hans virkelighed, men ikke p\u00e5 samme m\u00e5de som i s\u00e5 mange andre dokumentarer.  Jasons virkelighed er denne aften, kameraet foran ham og hans fors\u00f8g p\u00e5 at fremstille sig selv i det mest interessante lys. Vi h\u00f8rer hans historier om et liv i New Yorks homoseksuelle natteliv, men er ikke selv tilstede i det. Hvis filmen skulle h\u00e6vde den ‘sandf\u00e6rdighed’ der kendetegner klassisk dokumentar ville holdet havde taget med ham p\u00e5 gaden og i barerne for at pr\u00e6sentere Jason i hans element. Det er netop gennem kontekst at en person kan skildres objektivt, hvad der ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet i langt de fleste V\u00e9rit\u00e9 film beg\u00e5et i Clarkes samtid. Det er dog ikke tilf\u00e6ldet her, og filmen bliver en flot og interessant kommentar om hvad vi opfatter som virkeligt, hvordan man ‘fort\u00e6ller’ virkeligheden, og hvad filmmediets aktie i denne s\u00e5kaldte virkelighed kunne v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Et selvportr\u00e6t<\/h2>\n\n\n\n

Jasons liv er ikke den historie der fort\u00e6lles om en dreng der voksede op som en udst\u00f8dt i sydstaterne indtil han til sidst flygtede til storbyen for at realisere sig selv i en hvilel\u00f8s march fra den ene b\u00f8ssebar til den anden. Jasons liv er selve historien<\/i>, den m\u00e5de (og de mange gange) han fort\u00e6ller den p\u00e5. Han er selv klar over sit eget rygte som fantast og lystl\u00f8gner og g\u00f8r endda hvad han kan for at kultivere det. Derfor er hans optr\u00e6den i filmen p\u00e5 m\u00e6rkelig vis mere \u00e6gte end hans liv uden for filmen, da han med sine egne ord ‘lever af at fort\u00e6lle’. Eller som Carl Lee bem\u00e6rker fra sin position bag kameraet mod filmens slutning, ‘You’re full of shit, Jason’<\/i>. Jason fort\u00e6ller os alle sine mest private tanker mens han samtidig fors\u00f8ger at fremstille sig selv som verdens centrum. B\u00e5de oprigtig og satyragtig er Jason en \u00e6gte fiktionel karakter, en person hvis hverdag best\u00e5r af teater og hum\u00f8rskifte. I filmen er det op til Jason selv, og ikke instrukt\u00f8ren, hvordan han pr\u00e6senteres. Og pr\u00e6sentere sig selv er det eneste han har gjort gennem hele sit liv. Jason er alts\u00e5, som hans navn ogs\u00e5 minder os om, en fiktiv konstruktion, der mere h\u00f8rer hjemme p\u00e5 biografl\u00e6rredet end p\u00e5 gaden. I et velartikuleret og fantastisk beatnik-sprog former Jason sin egen virkelighed over for andres og er den f\u00f8rste til at indr\u00f8mme at han har det hele i munden. Og hvor st\u00e5r vi s\u00e5 med denne film \u2013 over for en opstillet, og derfor virkelig, pr\u00e6sentation af et sandf\u00e6rdigt forfalsket menneske?<\/p>\n\n\n\n

Vi er nu flere glas whiskey og en enkelt joint inde i filmen, og Jasons armbev\u00e6gelser begynder at blive st\u00f8rre. P\u00e5 opfordring fra en fra kameraholdet dykker hans h\u00e5nd ned i en klar plastpose. Ud kommer en fjerboa og en bredskygget hat; rekvisitter til hans l\u00e6nge planlagte cabaretshow. If\u00f8rt boaen kaster han sig nu ud i en velforberedt (og sjov) Mae West karikatur. Jason g\u00f8r det han g\u00f8r bedst – putter et nyt ansigt p\u00e5, underholder og charmerer. Igen mindes vi om det univers denne film ikke<\/i> tilh\u00f8rer, en filmtradition fuld af h\u00f8jt betalte skuespillere og store vistaer. I denne lille lejlighed med kun Jason og en fjerboa til vores r\u00e5dighed, f\u00e5r vi alligevel fiktion og underholdning for alle pengene. Dette flamboyante sceneshow st\u00e5r som vores p\u00e5mindelse om skellet mellem virkelighed og fiktion. Jason fort\u00e6ller om hvordan han i \u00e5revis har l\u00e5nt penge af sine venner til at fuldf\u00f8re dette l\u00e6nge lovede show der endelig vil s\u00e6tte ham p\u00e5 kortet og derefter gang p\u00e5 gang har brugt pengene p\u00e5 en un\u00f8dig dekadent livsstil. ‘Im lonely, I’m desperate, but I’m cool. I should suffer’. <\/i>Cabaretshowet er aldrig blevet til noget, ligesom vi ved at det han planl\u00e6gger i fremtiden heller ikke bliver til noget. Showet, og den tilh\u00f8rende rigdom og ber\u00f8mmelse, er luftkasteller p\u00e5 samme m\u00e5de som enhver film kan siges at v\u00e6re det. Du kan tale om noget eller vise det p\u00e5 film, men det g\u00f8r det ikke til tingen selv. <\/i>Det er Jasons specielle medf\u00f8dte evne at kunne udviske denne distinktion, hvilket g\u00f8r ham fantastisk charmerende og h\u00f8jst oprigtig p\u00e5 hans helt egen, m\u00e6rkelige m\u00e5de. Men det er samtidig ogs\u00e5, forst\u00e5r vi, det der  i sidste ende skubber ham v\u00e6k fra hans omgangskreds.<\/p>\n\n\n\n

Det var den samme fjendtlighed der var p\u00e5 spil mellem Clarke, hendes k\u00e6reste Carl Lee og Jason p\u00e5 det tidspunkt hvor filmen blev skudt. I filmens sidste tyve minutter ligger Jason p\u00e5 maven efter at have t\u00f8mt noget n\u00e6r en flaske whiskey p\u00e5 egen h\u00e5nd mens Carl og Shirley begynder at sp\u00f8rge ind til deres indbyrdes forhold, og hvorfor Jason forr\u00e5dte dem. Med hovedet i puden hvisker Jason; ‘Don’t trust me, don’t trust me, ‘cus im out to get ya’<\/i>. Han lader til at angre; ‘Tell me where to stop Carl, tell me where to stop’, <\/i>men bliver hurtigt taget i en l\u00f8gn. ‘Det er sandt’, griner han, ‘jeg er fuld af l\u00f8gn’. Hvad der starter i vrede ender i grin, og det er som om, det er umuligt at v\u00e6re rigtig sur p\u00e5 Jason. En mand, der er s\u00e5 afv\u00e6bnende anderledes.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Jason bryder sammen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Jason f\u00e6lder en t\u00e5re.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Jason is a performer, and everything except the last 20 minutes in the film I had seen a hundred times before. I’d heard every story that he told and every variation. I knew that if I asked him X I would get Y. I knew him that well. An interesting and important fact is that I started that evening with hatred, and there was a part of me that was out to do him in, get back at him, kill him. But as the evening progressed, I went through a change of not wanting to kill him but wanting him to be wonderful. Show him off. I went through getting to love him as I spent months sitting at my editing table trying to decide which half of what I filmed I was going to drop. I developed more and more of a total ability to understand where he was coming from \u2013 leaping cultural gaps, his homosexuality, his opportunism, his hype. I changed a lot of of judgmental ideas by really getting to know Jason [\u2026] Jason is not your average human being. I knew that when I chose him I was choosing somebody dramatic, photogenic, crazy, interesting\u2026 Somehow, he ends up the victor. I was perfectly willing for him to win.<\/p>Afterimage, 1983.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Denne film er mange ting, netop fordi den kun er en ting; et portr\u00e6t af Jason. En mand der kan tage alle skikkelser og som knapt eksisterer i det virkelige liv, men snarere i de historier han fort\u00e6ller. Derfor er der ogs\u00e5 i lige s\u00e5 h\u00f8j grad tale om et selvportr\u00e6t<\/i>. Det er et portr\u00e6t tegnet af en mand velvidende at det aldrig vil kunne blive komplet. Selv om han stod model i tolv timer, bev\u00e6ger han sig s\u00e5 hurtigt fra det ene ord til det n\u00e6ste at portr\u00e6ttet h\u00f8jest kan blive en skitse \u2013 men en af de smukkeste jeg har set.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Portrait of Jason <\/em>vises p\u00e5 \u00e5rets CPH:DOX.<\/p>\n\n\n\n

Citerede v\u00e6rker<\/h4>\n\n\n\n