{"id":12244,"date":"2023-06-24T16:33:13","date_gmt":"2023-06-24T14:33:13","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12244"},"modified":"2023-06-24T16:33:16","modified_gmt":"2023-06-24T14:33:16","slug":"fanget-under-verdens-tag","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2023\/06\/fanget-under-verdens-tag\/","title":{"rendered":"Fanget under verdens tag: The Gold-laden Sheep and the Sacred Mountain"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Denne artikel unders\u00f8ger The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain<\/em> af Ridham Janve og dens brug af Himalayas bjerge i filmen. Jean Mitrys teori, om hvordan film kommunikerer ved brug af virkeligheden, benyttes til at vise, hvordan kameraets blik p\u00e5 hovedpersonen Arjun og hans f\u00f8lgesvend Bahadur og p\u00e5 naturen, de f\u00e6rdes i, er med til at underst\u00f8tte filmens fort\u00e6lling om og fremstilling af f\u00e5rehyrdernes trange k\u00e5r og h\u00e5bl\u00f8shed.<\/h5>\n\n\n\n

Film fra Himalaya er en sj\u00e6ldenhed p\u00e5 danske streamingtjenester, men i takt med udbredelsen af streamingtjenesterne og deres villighed til at indg\u00e5 produktions- og distributionsaftaler hvor som helst i jagten p\u00e5 originale udtryk, er det ved at \u00e6ndre sig. The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain<\/em> (2018) af Ridham Janve er en indisk film, der forst\u00e5r at udnytte Himalayas vistaer i en historie, der trods naturens allestedsn\u00e6rv\u00e6relse og den minuti\u00f8se opm\u00e6rksomhed p\u00e5 f\u00e5rehyrdernes arbejde alligevel bliver mere mytologisk end dokumentarisk.<\/p>\n\n\n\n

Plottet kort fortalt<\/h2>\n\n\n\n

Kort fortalt er handlingen den, at Arjun, en \u00e6ldre gigtplaget hyrde, og Bahadur, hans pligtopfyldende hj\u00e6lper, en dag h\u00f8rer et fly styrte ned og senere finder ud af, at det kan v\u00e6re l\u00f8nsomt at finde nedstyrtningsstedet. Arjun beslutter sig for at lede efter flyet p\u00e5 Naagbjerget, p\u00e5 trods af formaninger om, at en slangegud fort\u00e6rer dem, der betr\u00e6der bjerget med de forkerte hensigter. Bahadur, der ikke indvies i Arjuns planer, regner snart ud, hvad hans mester har i tankerne og s\u00e6tter efter ham. <\/p>\n\n\n\n

[Spoileralert] For Arjun bliver turen op ad Naagbjerget en h\u00e5rd pr\u00f8velse og i febervildelse m\u00f8der han til sidst sit endeligt p\u00e5 bjergets top. Bahadur ser derimod det eponymiske f\u00e5r ladet med guld efter at have br\u00e6kket benet p\u00e5 flugt fra en bj\u00f8rn. Han reddes af en anden gruppe flyj\u00e6gere, der opgiver deres \u00e6rinde for at f\u00e5 Bahadur i sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man l\u00e6ser historien, lyder det som en moralsk lignelse om ikke at lade griskhed styre ens liv. Arjuns helligbr\u00f8de er tydelig, og straffen forventelig, mens Bahadur, der vil hj\u00e6lpe Arjun og derfor ikke motiveres af gr\u00e5dighed, redder livet. Historien er ogs\u00e5 interessant i kraft af den selvf\u00f8lgelighed, hvormed hyrderne omtaler guden Naag, som om truslen fra ham ikke var anderledes end truslen om at fare vild i bjergene. Det er dog ikke det aspekt, der er udgangspunktet for denne artikel, men derimod den m\u00e5de Himalaya kommer til at underst\u00f8tte, accentuere og udtrykke sider af handlingen.<\/p>\n\n\n\n

Det er vigtigt her at pointere, at hyrdernes dagligdag p\u00e5 Himalayas skr\u00e5ninger er prioriteret i filmen. En hel time af filmen g\u00e5r, f\u00f8r Arjun tager mod Naagbjerget. F\u00f8r denne tur begynder, dv\u00e6ler kameraet ved de smukke vistaer, der \u00e5benbarer sig igen og igen for Arjun og Bahadur, men som de aldrig n\u00e6vner eller l\u00e6gger m\u00e6rke til (fig. 1 og 2). Det er kun os, publikum, der igen og igen af landskabet rives v\u00e6k fra Arjuns evindelige irettes\u00e6ttelser af Bahadurs evner og arbejdsindsats. Filmen er alts\u00e5 en ganske langsom film, der med sine lange indstillinger tydeligt markerer et tilh\u00f8rsforhold med international art cinema eller det, nogen kalder slow cinema.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Filmskabernes k\u00e6rlighed til Himalayabjergene er tydelig, og vi dv\u00e6ler ved bjergenes sk\u00f8nhed i top down skud, supertotaler, der kunne have v\u00e6ret fra en naturdokumentar.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 2: De m\u00f8nstre, f\u00e5renes vandring skaber i landskabet, er ogs\u00e5 et yndet motiv.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det er i de n\u00e6sten dokumentariske, pastorale scener af Arjun og Bahadurs f\u00e5rehyrdeliv, at denne artikels fokus ligger. Det lykkes nemlig instrukt\u00f8ren, Ridham Janve, at udtrykke historiens oph\u00f8jede s\u00e6rhed igennem de \u00e5ndel\u00f8st smukke landskabsskud. En m\u00e5de at n\u00e6rme sig en forst\u00e5else af, hvordan Janve benytter Himalayas natur er igennem Jean Mitrys teori, der handler om, hvordan filmmediet bruger virkeligheden til at kommunikere.<\/p>\n\n\n\n

Jean Mitrys n\u00f8gle til filmen\u00a0<\/h2>\n\n\n\n

Mitrys grundl\u00e6ggende tese er, at film ikke er sprog p\u00e5 samme m\u00e5de som skriftsprog, et hyppigt diskussionsemne i starten af 70erne, hvor Mitry skrev sit epos The Aesthetics and Psychology of the Cinema<\/em>. If\u00f8lge Mitry har film ikke klassiske tegn, der best\u00e5r af \u2018udtryk\u2019 og \u2018indhold\u2019. De filmiske billeder kollapser derimod forskellen. I en film er filmbilledets gr\u00e6nser et vindue ind til en anden verden, hvor for eksempel en scene med en hytte ikke i sig selv symboliserer andet end, at der i denne verden findes s\u00e5dan en hytte. Kun igennem filmskaberens redigering og montage kan disse billeder, der er fyldt med potentiale, komme til at betyde noget. Indstillingerne af hytten bliver det, Mitry kalder analogoner, som i filmens kontekst senere kan f\u00e5 en betydning, der minder om et ord. Hvis nu den tidligere omtalte hytte var rammen om en bryllupsrejse i starten af en film, og gommen senere i filmen bes\u00f8ger den alene efter konens d\u00f8d, s\u00e5 har den pludselig en betydning og bliver mere end bare en hytte.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Den franske filmteoretiker og -historisker Jean Mitry (1907-1988) besk\u00e6ftigede sig med filmens forhold til sprog. Hans hovedv\u00e6rk er The Aesthetics and Psychology of the Cinema<\/em>, hvori han grundigt unders\u00f8ger de fleste afkroge af filmsproget ud fra sin grundl\u00e6ggende teori.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Film fort\u00e6ller alts\u00e5 om <\/em>virkeligheden med <\/em>virkeligheden p\u00e5 en m\u00e5de, ingen andre medier form\u00e5r. Det er i Jean Mitrys forst\u00e5else b\u00e5de det ultimative kunstneriske sprog og samtidig det mest udfordrende at fort\u00e6lle med. Fordi en indstilling b\u00e5de viser noget konkret med en specificitet, som et ord aldrig kan indeholde, og samtidig antyder noget konnotativt, der er fuldst\u00e6ndig unikt for hver enkelt film. En film opfinder og taler alts\u00e5 med sit helt eget, nye og unikke sprog. (Mitry 1965: 43-49)<\/p>\n\n\n\n

Mitrys indsigt er interessant, n\u00e5r man ser film, der foreg\u00e5r i egne, der er s\u00e5 majest\u00e6tiske og overv\u00e6ldende som Himalaya. Man kan n\u00e6sten have sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5, at billederne stammer fra virkeligheden. Som Mitry forklarer, g\u00f8r forskellige aspekter af filmens udtryk dog, at vi ikke glemmer, at selv Himalaya kan blive et analogon og tvinges til at give den mening, instrukt\u00f8ren f\u00e5r den til. Dels p\u00e5 grund af filmbilledets egenskaber og dels p\u00e5 grund af dets placering i en narrativ og kunstnerisk kontekst.<\/p>\n\n\n\n

At skrive med Himalaya<\/h2>\n\n\n\n

The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain<\/em> har en ganske speciel m\u00e5de at betragte Himalaya p\u00e5. Kameraets blik er med til at definere ikke bare hvor, men ogs\u00e5 hvordan hyrderne lever. Kameraets blik spiller derfor en afg\u00f8rende rolle i filmens univers, specielt i forhold til Arjuns valg om at udfordre sk\u00e6bnen. For at finde ud af, hvordan kameraet kan opn\u00e5 disse ting, er det n\u00f8dvendigt at vende blikket mod den f\u00f8rste del af filmen.<\/p>\n\n\n\n

I filmens f\u00f8rste scener er Arjun og Bahadur med deres f\u00e5r dybt inde i bjergene. De rejser snart mod en st\u00f8rre lejr, hvor de planl\u00e6gger en hyggelig aften med nogle andre f\u00e5rehyrder. I f\u00f8rste indstilling af rejsen leder Arjun og Bahadur f\u00e5rene mod kameraet i en supertotal, mens Arjun sviner Bahadur til for at have glemt et f\u00e5r. Man kan se f\u00e5ret forsvinde bag en bakkekam i baggrunden og lige ane Bahadur febrilsk l\u00f8be efter det p\u00e5 Arjuns befaling. Solens str\u00e5ler befries af en sky og indhenter ganske dramatisk Arjun, der sammen med f\u00e5rene snart er badet i lys. Et naturligt f\u00e6nomen ganske vist, men med \u00e5ndel\u00f8s sk\u00f8nhed som resultat og en st\u00e6rk kontrast til Arjuns behandling af Bahadur (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Naturens kraft udfolder sig i denne indstilling.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I de n\u00e6ste tre indstillinger ser vi Arjun og Bahadurs fremskridt over bjerget og op over en bjergkam. P\u00e5 bjergkammens top stopper Arjun op foran en lokal helligdom dedikeret til Shiva. Helligdommen er omhyldet af t\u00e5ge. Ligesom de fleste andre indstillinger kommer kameraet ikke t\u00e6ttere p\u00e5 end en halvtotal, og vi ser kun ryggen af Arjun, mens han adstadigt og m\u00e5ske tilf\u00e6ldigt stopper op og betragter f\u00e5renes vandring, der gradvist afsl\u00f8res, som t\u00e5gen letter (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: T\u00e5gen omhylder Arjuns f\u00e5r.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Da Arjun og Bahadur ankommer til den lejr, der er m\u00e5let for dagsvandringen, inviteres de til pibe og mad. Denne sekvens best\u00e5r af ualmindeligt lange statiske skud i halvtotal, hvor kun m\u00e6ndene i lejren og nogle enkelte klippestykker kan anes i baggrunden. Menneskene, b\u00e5let og piben fylder hele sanseindtrykket, og publikum tr\u00e6kkes ud af det milj\u00f8, vi lige har brugt adskillige minutter p\u00e5 at se de to f\u00e5rehyrder vandre i. Det er, som om lejrb\u00e5lsscenen eksisterer uden for filmens tid og rum (fig. 6.) . Den er en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig kontrast til de foreg\u00e5ende billeder, der brugte naturens landskaber, sollys og t\u00e5ge til n\u00e6sten strategisk at give os, hvad man forestiller sig, er landskabernes smukkeste udtryk.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Arjun og de andre hyrder om b\u00e5let.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Selvom det ser hyggeligt ud, er samtaleemnerne det ikke. De taler afd\u00e6mpet og med dyb respekt om flystyrt og findel\u00f8n, folk, der farer vild og aldrig bliver fundet og gudernes h\u00e6vn. Der er noget i bjergene, noget uh\u00e5ndgribeligt og umenneskeligt, en slags r\u00e5 tilstedev\u00e6relse, der ikke direkte kan itales\u00e6ttes. Stemningen er trykket, og p\u00e5 samme m\u00e5de som m\u00f8rket afsk\u00e6rer dem fra deres virkelighed som f\u00e5rehyrder, afsk\u00e6rer deres manglende viden om efters\u00f8gningsprocedurer og en findel\u00f8ns egentlige st\u00f8rrelse dem fra den bredere verdens realiteter. F\u00e5rehyrderne befinder sig et magisk sted med en magisk logik, hvor guden Naag er lige s\u00e5 virkelig som de f\u00e5r, de passer.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Rejsen og lejrb\u00e5lsscenen spiller ikke sammen p\u00e5 en ligefrem m\u00e5de. De kunne have v\u00e6ret brugt til at understrege det virkelige over for det overnaturlige, men det er ikke tilf\u00e6ldet. Hvis man tager et kig p\u00e5 skuddene i rejsescenen, er der noget p\u00e5 f\u00e6rde, der bestemt ikke rimer p\u00e5 uskyldige, faktuelle optagelser.<\/p>\n\n\n\n

Supertotalerne her viser, n\u00e5r man sammenholder dem, flere ting. For det f\u00f8rste er der n\u00e6sten ingen himmel at se, hvilket er et m\u00f8nster, der gentager sig i hele filmen, men er specielt tydeligt her. F\u00e5rene gr\u00e6sser p\u00e5 jorden, f\u00e5rehyrderne ser sig for, for ikke at ryge i d\u00f8den, og kameraet f\u00f8lger dem fra oven med det resultat, at himlen n\u00e6sten forsvinder (fig. 7). Hvis Arjun og Bahadur n\u00e5r en bjergkam, er der altid t\u00e5get eller diset. Vi er tvunget med i dyrenes f\u00e6rden, i hyrdernes traskende gang, der laver linjer i billederne. Ingen kigger op. Vi er tvunget ned i det banale, hvilket er paradoksalt, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at filmen foreg\u00e5r i Himalaya, der v\u00e6kker associationer til storfilm, epics, m\u00e5ske en film om en opdagelsesrejsende eller en Indiana Jones-film. Den storsl\u00e5ede natur kan bruges til meget, men i The Gold-laden Sheep and the Sacred Mountain<\/em> f\u00e5r man en time med f\u00e5rehyrder, der g\u00e5r en tur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Himalaya fylder billederne ud.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Med Mitry under verdens tag<\/h2>\n\n\n\n

Det er her, Mitrys teori om analogoner er hj\u00e6lpsom. Mitry p\u00e5stod jo, som n\u00e6vnt, at film taler med virkeligheden ved at placere den i en kunstnerisk kontekst og sammenh\u00e6ng. Det er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet her. Ved at skyde bjergene i ekstreme fugleperspektiver fremh\u00e6ves jorden, og himlen forsvinder. Man kan godt nok se klipperne og skr\u00e5ningerne, der ikke efterlader nogen tvivl om, at de er fra et bjerg, men vi f\u00e5r ikke fornemmelsen af tinder eller af afgrunde, som i deres dramatik oftere har tiltrukket sig filmskaberes opm\u00e6rksomhed. Ved at holde fast i denne strategi i lange str\u00e6k giver det et samlet indtryk af, at kameraet ikke kan komme l\u00e6ngere op, kameraet er ligesom handlingen fanget p\u00e5 et plateau, og det er, som om det har v\u00e6ret fysisk umuligt at tvinge kameraet til at indtage et andet perspektiv end fugleperspektivet. Det virker, som om filmens virkelighed har et tag, der er relativt t\u00e6t p\u00e5 hyrderne, og som simpelthen ikke tillader skud, hvor man kan se for eksempel en solopgang.<\/p>\n\n\n\n

Filmen foreg\u00e5r derfor, undskyld udtrykket, lige under verdens tag. Man f\u00e5r fornemmelsen af, at hyrdernes liv er af en s\u00e6rlig opl\u00f8ftet art, men ogs\u00e5 et liv med meget lidt frirum. I denne f\u00e6lde bliver Arjuns ubetydelige liv, men store dr\u00f8mme til en slags kamp mod det uundg\u00e5elige. Som analogon beholder Himalaya sin sk\u00f8nhed, men kommer i konteksten til at betyde noget i den semiotiske forstand, der udtrykker stort set det omvendte af frihed. Arjun r\u00f8rer n\u00e6sten himlen p\u00e5 Naagbjergets top, men n\u00e5r aldrig ned igen. Menneskers h\u00e5b og dr\u00f8mme blegner i forhold til naturen, i forhold til Naag, og i forhold til hyrdernes manglende mulighed for at avancere i samfundet. Hvad det er, der s\u00e5dan holder Arjun nede, kan v\u00e6re mange forskellige ting, men filmens hele udtryk peger p\u00e5, at en n\u00e6rmest deterministisk verdensorden, som straffer hyrder, der dr\u00f8mmer om mere.<\/p>\n\n\n\n

Filmens historie forudses ikke per se af vandringens tolv indstillinger og kontrasten til lejrb\u00e5lsscenen, men indstillingerne viser h\u00e5bl\u00f8sheden ved Arjuns fors\u00f8g p\u00e5 at fors\u00f8de sit slidsomme liv. Himalaya transfigureres fra en smuk bjergk\u00e6de til et f\u00e6ngsel. Filmens sprog er b\u00e5de ganske uforudsigeligt og helt unikt. Fanget mellem bjergskr\u00e5ningerne og kameraets tyngde k\u00e6mper hyrderne som lus mellem to negle mod deres uundg\u00e5elige sk\u00e6bne. Vi ser med fra oven, som tog vi del i undertrykkelsen af hyrderne, og sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om vi, mens vi nyder filmen og f\u00f8lger Arjuns strabadser, indtager den h\u00e6vngerrige slangegud, Naags perspektiv.<\/p>\n\n\n\n

Der er f\u00e5 ting, der kan bygge broer mellem folk og folkeslag, som en velfortalt historie, og filmens sprog, der taler med virkeligheden, har stadig en markant fordel i netop den disciplin. Filmen The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain<\/em> er r\u00f8rende og fascinerende, og som vestlig seer kan man ikke undg\u00e5 det stik i samvittigheden, Arjuns desperate kamp med sine k\u00e5r tvinger frem i en. Verdensfilm har derfor nok et ubrugt potentiale i forhold til global bevidsthed og m\u00e5ske ogs\u00e5 ansvar. Som Mitry selv fremh\u00e6ver, er det ikke alle, der fanger alle de konnotative lag i en film, og det er ofte ikke n\u00f8dvendigt for at forst\u00e5 den, men hvis man g\u00f8r en indsats, s\u00e5 kan en teori som Mitrys \u00e5bne ikke bare film, men ogs\u00e5 noget af verden for dig.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
    \n
  • The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain<\/em> (Ridham Janve, 2018), nydt p\u00e5 mubi.com.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
      \n
    • Andrew, Dudley: The Major Film Theories<\/em> (1976). Oxford University Press.<\/li>\n\n\n\n
    • Casetti, Francesco: Theories of Cinema 1945-1995 (1993)<\/em>. University of Texas Press, Austin. Oversat af Francesca Chiostri og Elizabeth Gard Bartolini-Salimbeni.<\/li>\n\n\n\n
    • Mitry, Jean: The Psychology and Aesthetics of the Cinema<\/em> (1997, orig. p\u00e5 fransk 1965). Indiana University Press. Oversat af Christopher King.<\/li>\n\n\n\n
    • Stam, Robert: Film Theory – An Introduction <\/em>(2017). Wiley-Blackwell.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      ANATOMI. Himalaya på film er ikke kun spektakulær bjergbestigning, Dalai Lama, episke billeder af Roger Deakins eller scores af John William. Jeppe Laugesen undersøger i sin sceneanatomi indiske Ridham Janves The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain<\/em>, der åbner for en helt anden historie om det mytiske sted.<\/p>\n","protected":false},"author":62,"featured_media":12250,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[417,434,435,436,433,173,432],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12244"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/62"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12244"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12244\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12260,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12244\/revisions\/12260"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12250"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12244"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12244"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12244"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}