{"id":12176,"date":"2023-06-27T22:03:16","date_gmt":"2023-06-27T20:03:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=12176"},"modified":"2023-07-01T15:02:27","modified_gmt":"2023-07-01T13:02:27","slug":"udkantsdanmark","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2023\/06\/udkantsdanmark\/","title":{"rendered":"Forvist til Udkantsdanmark"},"content":{"rendered":"\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_00.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1500\" height=\"844\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_00.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12263\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_00.jpg 1500w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_00-300x169.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_00-1024x576.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_00-150x84.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_00-768x432.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_00-696x392.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_00-1068x601.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_00-746x420.jpg 746w\" sizes=\"(max-width: 1500px) 100vw, 1500px\" \/><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">Engang var vi alle b\u00f8nder, men i dag fremst\u00e5r landomr\u00e5derne uden for byerne ofte \u00f8de og forfaldne. S\u00e5, hvad sker der med danske m\u00e6nd, n\u00e5r de rives bort fra metropolernes trygge centrum og havner d\u00e9r, hvor kragerne vender? Denne artikel vil kaste et blik p\u00e5 en r\u00e6kke film fra de sidste 25 \u00e5r , hvor netop dette sker for de mandlige protagonister &#8211; eksempelvis <em>Mifunes sidste sang <\/em>(1999) og <em>Blinkende lygter<\/em> (2000) Kan disse film store publikumssucces fort\u00e6lle noget om nutidige danskeres forhold til det, der er vores ophav &#8211; landet?<\/h5>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Grundfort\u00e6llinger om landet<\/h2>\n\n\n\n<p>Indtil slutningen af 1950\u2019erne var Danmark et udpr\u00e6get landbrugsland. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at landbolivet har spillet en enorm rolle i dansk kultur. Grundl\u00e6ggende har der i de sidste hundrede halvtreds \u00e5r v\u00e6ret to grundfort\u00e6llinger om landlivet:<\/p>\n\n\n\n<ul>\n<li>Den idyllisk\/romantiske fort\u00e6lling: Alt er fred og harmoni, landbofolk er sunde og naturlige og lever i pagt med naturen.<\/li>\n\n\n\n<li>Den kritisk\/realistiske fort\u00e6lling, der skildrede landlivet som alt andet end en idyl, med h\u00e5rdt slid og fattigdom.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p>Begge disse modstridende fort\u00e6llinger er blevet udtrykt i film: Den idylliske i de utallige folkekomedier og Morten Korch-filmatiseringer, mens den kritiske ses sidel\u00f8bende i fx <em>Ditte Menneskebarn <\/em>(1946) og senest i <em>F\u00f8r Frosten <\/em>(2019) (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_01_korch.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"965\" height=\"631\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_01_korch.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12264\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_01_korch.jpg 965w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_01_korch-300x196.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_01_korch-150x98.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_01_korch-768x502.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_01_korch-696x455.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_01_korch-642x420.jpg 642w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_01_korch-741x486.jpg 741w\" sizes=\"(max-width: 965px) 100vw, 965px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig 1: F\u00f8r i tiden var det hele s\u00e5 simpelt: Landet var idyl, og landbofolk var sunde, ligefremme og uford\u00e6rvede, i hvert fald p\u00e5 film. Her er det Tove Ma\u00ebs og Poul Reichardt i <em>De r\u00f8de heste <\/em>(1950), som \u00e5benbart ramte en nerve i den danske befolkning &#8211; det er stadig den mest sete danske film nogensinde.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>I l\u00f8bet af de seneste \u00e5rtier har en tredje fort\u00e6lling, som kan kaldes forfaldsfort\u00e6llingen taget over. Dokumentarserien <em>Dengang vi var b\u00f8nder <\/em>(DR2 2018) skildrer de sidste to hundrede \u00e5rs landbrugshistorie som en r\u00e6kke sejre, hvor landbrugerne gik fra underkuede f\u00e6stere til at blive selvbevidste andelsb\u00f8nder, der uddannede sig og fik del i magten. Serien ender dog med en pessimistisk konklusion: Som repr\u00e6sentant for det moderne h\u00f8jintensive landbrug ses landmanden i dag i den offentlige bevidsthed som et milj\u00f8svin, der forurener grundvandet, og en dyrplager, der \u00e5rligt lader millioner af pattegrise og tremmekalve leve korte, pinefulde liv.<\/p>\n\n\n\n<p>Dette v\u00e6lger jeg at kalde den <em>\u00f8kologiske forfaldsfort\u00e6lling<\/em>. En anden variant er den <em>sociale forfaldsfort\u00e6lling<\/em>, som blev aktuel i starten af det nye \u00e5rtusind. En r\u00e6kke skr\u00e6mmende sager som fx Br\u00f8nderslev-sagen eller Lisbeth Zornig Andersens selvbiografi \u201dVrede er mit mellemnavn\u201d (2011) skabte grobund for at se udkanten som et hjemsted for et hidtil ukendt \u201dUnderdanmark\u201d, hvor vold og misbrug var hverdag. Dette efterlod et indtryk af udkantsomr\u00e5derne som noget forfaldent og truende; et dansk \u201dbackwoods\u201d. Dette skildres meget konkret i dramaet <em>Himlen Falder <\/em>(2009), men det g\u00e5r ogs\u00e5 igen i flere Nordic noir-film og -serier, fx <em>Kvinden i Buret<\/em> (2013) og <em>Kastanjemanden <\/em>(2021),<em> <\/em>hvor en traumatisk opv\u00e6kst i forfaldne landomr\u00e5der er central i forbrydernes motivation \u2013 at h\u00e6vne kr\u00e6nkelser fra barndommen. Forfaldne ejendomme er desuden belejlige skjulesteder, hvor de fx kan have deres ofre indesp\u00e6rret i en dekompressionstank. I den sociale forfaldsfort\u00e6lling kommer landet derfor til at st\u00e5 som noget, der er pr\u00e6get af <em>fortiden<\/em> og udviklingsm\u00e6ssigt kun er g\u00e5et tilbage. Dette milj\u00f8 k\u00e6des ofte sammen med hovedpersonernes fortid, som de har fors\u00f8gt at fortr\u00e6nge, men nu m\u00e5 konfrontere (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_02_olsen.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1100\" height=\"600\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_02_olsen.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12265\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_02_olsen.jpg 1100w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_02_olsen-300x164.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_02_olsen-1024x559.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_02_olsen-150x82.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_02_olsen-768x419.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_02_olsen-696x380.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_02_olsen-1068x583.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_02_olsen-770x420.jpg 770w\" sizes=\"(max-width: 1100px) 100vw, 1100px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 2: Hvorfor er der bare s\u00e5 ufedt i Jylland? K\u00f8benhavnere &#8211; som her Olsenbanden &#8211; f\u00f8ler sig bestemt ikke godt tilpas ude i provinsen.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">En antihelt rejser fra K\u00f8benhavn til Udkantsdanmark<\/h2>\n\n\n\n<p>Samtidig med, at Udkantsdanmark forsvandt i betydning, tegnede b\u00e5de nye danske film og tv-serier fra \u00e5rtusindskiftet et fiktivt landkort, hvor K\u00f8benhavn er magtens centrum, fx i film som <em>Kongekabale <\/em>(2004) eller serier som <em>Borgen <\/em>(2010-22). Dette ses ogs\u00e5 i krimiserier som <em>Rejseholdet <\/em>(2000-04): Hvert afsnit tager udgangspunkt i hovedstaden, hvorfra efterforskerne rejser ud til provinsen mod en forbrydelse, som skal opklares. Dette vises i establishing shots, hvor holdets mobilkontor k\u00f8res mod destinationen; et lokalsamfund, hvis hemmeligheder skal lirkes op. K\u00f8benhavn er alts\u00e5 metropolen: Udenom ligger forst\u00e6derne, som kan deles op i parcelhuskvartererne med de frustrerede middelklassefamilier, og betonblokkene med bander, enlige m\u00f8dre og f\u00f8rtidspensionister. Derefter kommer provinsbyerne og endelig alt det, der ligger uden for \u2013 Udkantsdanmark. Man kan kalde dette for en ny slags k\u00f8benhavneri, men det er hvad vi pr\u00e6senteres for p\u00e5 sk\u00e6rmen (Boysen &amp; Sonne 2017, s. 123-77) (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_03_pusher.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1000\" height=\"601\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_03_pusher.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12266\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_03_pusher.jpg 1000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_03_pusher-300x180.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_03_pusher-150x90.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_03_pusher-768x462.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_03_pusher-696x418.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_03_pusher-699x420.jpg 699w\" sizes=\"(max-width: 1000px) 100vw, 1000px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig 3: Kan dansk films succes fra slutningen af 90\u2019erne siges at v\u00e6re en ny form for k\u00f8benhavneri? Film som <em>Pusher <\/em>(1996) og tv-serier som <em>Taxa&nbsp; <\/em>(1997-99) tager deres udgangspunkt i &#8211; og handler for en stor dels vedkommende om K\u00f8benhavn. Det samme er tilf\u00e6ldet med fx <em>Borgen<\/em>, <em>Broen <\/em>og p\u00e5 sin vis ogs\u00e5 <em>Rejseholdet<\/em>. Betyder det, at udkanten er blevet glemt?<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>\u00c6rindet med denne artikel er derfor at se, hvad der sker med m\u00e6nd, n\u00e5r de fra centrum \u2013 K\u00f8benhavn \u2013 kommer til udkantsomr\u00e5der. Der er en r\u00e6kke f\u00e6llestr\u00e6k ved disse fort\u00e6llinger, hvor det for hovedpersonerne at komme (tilbage) til udkantsomr\u00e5der dels er at v\u00e6re en \u201dfish out of water\u201d (1) og&nbsp; at konfrontere en ubehagelig fortid, de har fortr\u00e6ngt (2). Samtidig er det ogs\u00e5 udfordringen i forhold til at tilpasse sig til de fremmede omgivelser og mennesker (3) og endelig at overvinde den krise, de st\u00e5r i (4). Derfor vil jeg anvende det samme perspektiv, som Ib Bondebjergs g\u00f8r i sin bog <em>Filmen og det moderne<\/em> (Bondebjerg 2005, s.97-180), nemlig at se m\u00e5den, filmene skildrer Udkantsdanmark p\u00e5 som en reaktion p\u00e5 \u00e6ndrede samfundsforhold, samtidig med, at jeg analyserer dem med hovedv\u00e6gt p\u00e5 det narrative forl\u00f8b og protagonisternes karakterbue. Fokus ligger p\u00e5 kultursammenst\u00f8det, og derfor er \u201crene\u201d provinsskildringer som <em>Onkel<\/em> (2019) eller<em> Kunsten at gr\u00e6de i kor<\/em> (2006) ikke medtaget.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">\u201dS\u00e5dan er vi p\u00e5 Lolland \u2013 vi er hamrende banale!\u201d \u2013 <em>Mifunes sidste sang&nbsp;<\/em><\/h2>\n\n\n\n<p>Selvom Lolland kun ligger ca. halvanden times bilk\u00f8rsel fra K\u00f8benhavn, virker det som meget langt v\u00e6k p\u00e5 b\u00e5de hovedpersonerne og os tilskuere i <em>Mifunes sidste sang<\/em>. S\u00e5dan fremst\u00e5r Krestens f\u00f8dehjem ogs\u00e5, da han modstr\u00e6bende vender tilbage: Han har ikke set sin familie i over ti \u00e5r. G\u00e5rden er forfalden og beskidt, og han f\u00e5r lort p\u00e5 skoene, da han tr\u00e6der ud af sin smarte bil. Her er han helt klart uvant. I mods\u00e6tning hertil st\u00e5r K\u00f8benhavn som lig med succes og penge: Kresten har lige giftet sig med chefens datter og g\u00e5r &#8211; tilsyneladende &#8211; en lys fremtid i m\u00f8de. Lolland repr\u00e6senterer derimod det beskidte undert\u00f8j, han har gemt v\u00e6k (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_04_kresten.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"984\" height=\"646\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_04_kresten.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12267\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_04_kresten.jpg 984w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_04_kresten-300x197.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_04_kresten-150x98.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_04_kresten-768x504.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_04_kresten-696x457.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_04_kresten-640x420.jpg 640w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_04_kresten-741x486.jpg 741w\" sizes=\"(max-width: 984px) 100vw, 984px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 4: De gulligbrune indend\u00f8rsoptagelser videregiver Krestens indtryk af barndomshjemmet som beskidt og forfaldent til os som tilskuere. Det er bestemt ikke et sted, hverken han eller vi har lyst til at v\u00e6re.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Escortpigen Liva (Iben Hjejle) har pr\u00e6cis den samme holdning: Lolland er jordens r\u00f8vhul, og jobbet som Krestens husbestyrerinde tager hun for at slippe v\u00e6k. For Kresten bliver det tvungne ophold et opg\u00f8r med den fortid og de traumer, han har fors\u00f8gt at flygte fra, som morens selvmord. Da hans nye kone har v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g og set, hvordan han bor sammen med Liva, bliver det umuligt for ham at vende tilbage, da hun vil skilles, og han bliver fyret.<\/p>\n\n\n\n<p>Liva og Kresten er derfor fish out of water, da de ankommer til g\u00e5rden. De er fuldst\u00e6ndig uforberedte, noget vi ser gennem Krestens POV: alting er nedslidt, og husets indre er holdt i grumsede gulbrune farvetoner. Det at bev\u00e6ge sig ind p\u00e5 g\u00e5rden er for alle det samme som at vove sig ud i noget ukendt, og k\u00f8benhavnerne ved ikke, hvordan de skal geb\u00e6rde sig. Men samtidig er det tvungne ophold med til at l\u00f8se den personlige krise, de er i: Kresten er n\u00f8dt til at vise omsorg for sin retarderede bror, Rud, ligesom Liva er for sin egen bror. Samtidig udvikles deres k\u00e6rlighed, og de ender med at finde sammen. P\u00e5 den m\u00e5de ender det hele i idyl og romantik: Himlen over markerne er h\u00f8j og bl\u00e5, og der er dejligt p\u00e5 Lolland, n\u00e5r f\u00f8rst man har fundet sig til rette med sig selv og hinanden. Det at v\u00e6re v\u00e6k fra centrum tvinger alts\u00e5 folk til at forholde sig til sig selv og vise sig som \u00e6gte mennesker, komme ud af deres gamle roller og genfinde sig selv p\u00e5 ny. P\u00e5 den m\u00e5de dannes der en antitese til forfaldsfort\u00e6llingen i form af en romantisk idylfort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n<p>Det hele ender derfor i en \u2013 lidt klich\u00e9fyldt &#8211; utopi om menneskeligt n\u00e6rv\u00e6r og omsorg frem for karriere og penge, hvor man lever t\u00e6t sammen, b\u00e5de fysisk og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt (fig. 5). Udkanten \u2013 i dette tilf\u00e6lde Lolland \u2013 er alts\u00e5 et sted, hvor man er tvunget til at se sandheden i \u00f8jnene. <em>I Mifunes sidste sang<\/em> udtrykker landet derfor en dobbelthed: Det er b\u00e5de idyl med h\u00f8j bl\u00e5 himmel, som vi ser i udend\u00f8rsscenerne, men samtidig er det (i starten i hvert fald) ogs\u00e5 gusten, grumset realisme, som det vises indend\u00f8rs; forfald, arbejdsl\u00f8shed og ubehagelige lokale (Langkj\u00e6r 2004, s.77-99).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_05_kaerester.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"999\" height=\"602\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_05_kaerester.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12268\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_05_kaerester.jpg 999w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_05_kaerester-300x181.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_05_kaerester-150x90.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_05_kaerester-768x463.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_05_kaerester-696x419.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_05_kaerester-697x420.jpg 697w\" sizes=\"(max-width: 999px) 100vw, 999px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 5: Alligevel ender b\u00e5de Kresten og Liva med at finde sig tilrette &#8211; og finde hinanden i en landlig idyl.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Tilf\u00e6ldet Anders Thomas Jensen<\/h2>\n\n\n\n<p>Manuskriptet til <em>Mifunes sidste sang<\/em> skrev filmens instrukt\u00f8r, S\u00f8ren Kragh-Jacobsen, sammen med Anders Thomas Jensen, der debuterede som instrukt\u00f8r med <em>Blinkende lygter <\/em>(2000), allerede \u00e5ret efter. Denne og hans senere film <em>Adams \u00e6bler<\/em> (2005) og <em>M\u00e6nd og h\u00f8ns <\/em>(2015) har st\u00e6rke lighedspunkter hvad ang\u00e5r setting og plot, hvorfor&nbsp; de i det f\u00f8lgende ses som en trilogi. Det er dog vigtigt at bem\u00e6rke, at ATJ\u2019s film i mods\u00e6tning til <em>Mifune<\/em>\u2026 i stigende grad distancerer sig fra realismen og bliver en form for eksistentielle fabler.<\/p>\n\n\n\n<p>Ligesom <em>Mifunes sidste sang <\/em>er <em>Blinkende Lygter <\/em>ogs\u00e5 koncentreret om en gruppe personer, der kommer fra centrum \u2013 K\u00f8benhavn \u2013 til periferien, hvor de m\u00f8der de lokale og gradvis \u00e6ndrer sig, indtil de i klimaks rammes af konsekvenserne af det, de er flygtet fra. Samtidig anvender filmen et element fra folkekomediernes typiske setting: \u201cden lokale kro\u201dsom en ironisk ramme. Det vises allerede i filmens prolog med Iben Hjejles voice over, ledsaget af solbeskinnede soft focus-indstillinger af kroen, som de fire sm\u00e5forbrydere nu driver, badet i str\u00e5lende solskin med dv\u00e6lende klassisk musik. Derefter f\u00f8lger setup, med Torkilds (S\u00f8ren Pilmarks) udgangssituation som underkastet storgangsteren F\u00e6ringen, og de fires flugt, som ender i den forladte kro \u201det sted uden for Fredericia\u201d, hvor de fors\u00f8ger at holde lav profil og falde i med de lokale. Huset er lige s\u00e5 forfaldent som Krestens f\u00f8deg\u00e5rd, men den mere \u00e5bne stedf\u00e6stelse skaber flere muligheder: det bliver en slags eventyrland, fuldt af l\u00e5n fra klassisk dansk kultur, hvilket filmen selv g\u00f8r tydeligt opm\u00e6rksom p\u00e5 i med eksplicitte referencer til <em>Matador <\/em>og \u201cOve Ditlevsen\u201d (fig. 6).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_06.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"995\" height=\"479\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_06.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12269\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_06.jpg 995w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_06-300x144.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_06-150x72.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_06-768x370.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_06-696x335.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_06-872x420.jpg 872w\" sizes=\"(max-width: 995px) 100vw, 995px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 6: De andre er bestemt ikke meget for Torkilds plan om at bruge pengene p\u00e5 at istands\u00e6tte den gamle, forladte kro, men de ender alligevel med at falde til og blive taget godt imod af de lokale.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Akkurat som i <em>Mifunes\u2026 <\/em>sker klimaks, da de problemer, de har efterladt i K\u00f8benhavn, ops\u00f8ger dem, her i form af F\u00e6ringen og hans h\u00e5ndlangere, men de reddes af deres nye venskab med de lokale, da den skydegale landmand Alfred (Ole Thestrup) mejer gangsterne ned. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r vi en fort\u00e6lling, der ligner en hjemstavnsfilm, hvor stressede byboer modvilligt strander p\u00e5 landet, men l\u00e6rer at falde til, elske stedets og dets beboeres charme og optages i det lokale f\u00e6llesskab. En genre, der ogs\u00e5 kendes p\u00e5 tysk som \u201dHeimatfilm\u201d og p\u00e5 engelsk som \u201dHeritage films\u201d (Hjort 2003).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Hvor <em>Blinkende Lygter <\/em>har referencer til hjemstavnsfilmen, kan <em>Adams \u00c6bler <\/em>n\u00e6rmest ses som en sk\u00e6vvredet version af Dreyers <em>Ordet<\/em> (1955) med en tvivlende hovedperson, som overbevises af et mirakel. Vi ser det allerede pr\u00e6senterede m\u00f8nster: Hovedpersonen kommer fra centrum og ud til udkanten, denne gang en kirke, som vises i et lige s\u00e5 smukt, solbeskinnet lys som <em>Blinkende Lygters <\/em>kro. Et f\u00e6llestr\u00e6k er ogs\u00e5, at omgivelserne er idylliske, men det, der sker i dem, er voldeligt og brutalt. Her handler det om kampen mellem godt og ondt. Det ser vi med nynazisten Adams (Ulrich Thomsen) absurde projekt om at bage en \u00e6blekage, da han ser \u00e6bletr\u00e6et og indser graden af Ivans (Mads Mikkelsen) virkelighedsforn\u00e6gtelse. Kageprojektet starter som trods, men bliver det, der b\u00e6rer filmen og dens dramatiske h\u00f8jdepunkter, hvor det gradvist lykkes Adam at fratage Ivan troen p\u00e5 det gode. Samtidig f\u00e5r han dog samtidig en st\u00f8rre og st\u00f8rre empati for Ivan, da han erfarer de ulykker, der har ramt ham. Hans projekt g\u00e5r derfor, efterh\u00e5nden som det bliver mere og mere uigennemf\u00f8rligt, til at f\u00e5 en helhjertet oprigtighed i sympati med denne. Til sidst ser vi ham modtage to nye kriminelle sammen med Ivan. Adam er kl\u00e6dt ligesom Ivan. De er alts\u00e5 blevet to alen ud af \u00e9t stykke.<\/p>\n\n\n\n<p>Ogs\u00e5 i <em>Adams \u00e6bler <\/em>har det at komme fra centrum til periferi alts\u00e5 skabt en rystelse og forvirring i hovedkarakteren, som konkretiseres i et opg\u00f8r med Adams baggrund i klimaks, da de andre nazister ankommer. Tilpasningen til de nye omgivelser er ligeledes g\u00e5et fra bare at v\u00e6re overfladisk, som f\u00f8lge af en n\u00f8dvendighed til at blive \u00e6gte, f\u00f8lt indefra \u2013 noget vi ogs\u00e5 ser i filmenes cinematografi, der starter med at v\u00e6re centreret omkring hovedpersonerne, derefter udforsker omgivelserne via deres POV og ender med at vise dem udefra i et f\u00e6llesskab med deres nye venner. Dette minder i \u00f8vrigt meget om de fleste folkekomediers afslutning (se fx min artikel om <a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/2018\/12\/erik-ballings-martha\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\"><em>Martha<\/em><\/a> (1967)).<\/p>\n\n\n\n<p>Det velkendte m\u00f8nster, ankomst, m\u00f8de, udforskning, krise, forandring og tilpasning, er ogs\u00e5 til stede i den tredje og sidste film <em>M\u00e6nd og h\u00f8ns<\/em>. Her er det idylliske indtryk fra de to forrige film dog v\u00e6k, og vi er ladt tilbage med billeder af et forfaldent Udkantsdanmark, der lever fuldt op til alle fordomme, indtil vi med de bizarre br\u00f8dre ankommer til familiehjemmet, en mellemting mellem huset i <em>The Texas Chainsaw Massacre <\/em>(1974)<em> <\/em>og Frankensteins laboratorium. Filmen er en fabel, der provokerende udforsker arv, familie og lighederne mellem menneske og dyr, og den er n\u00e6rmest en art body horror, blandet med sort komedie. Eventyrindtrykket fra de foreg\u00e5ende film er her endnu tydeligere og forst\u00e6rkes af den voice over, der gives af en barnestemme i filmens prolog og epilog. Fjerner vi de bizarre indslag p\u00e5 overfladen, st\u00e5r vi med den samme narratologiske struktur og karakterudvikling som i de andre film (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_07_taesk.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"996\" height=\"524\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_07_taesk.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12270\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_07_taesk.jpg 996w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_07_taesk-300x158.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_07_taesk-150x79.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_07_taesk-768x404.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_07_taesk-696x366.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_07_taesk-798x420.jpg 798w\" sizes=\"(max-width: 996px) 100vw, 996px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 7: Alle tre film i Anders Thomas Jensens hjemstavnstrilogi indeholder en solid omgang vold og sort humor, som her i <em>M\u00e6nd og H\u00f8ns<\/em>. Dette er et af de nye twists, som fornyer en gammel, velpr\u00f8vet genreformel og har gjort dem popul\u00e6re hos et nyt publikum.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Sheriffen kommer til Skarrild<\/h2>\n\n\n\n<p><em>Frygtelig lykkelig <\/em>(2007) er instrueret af Henrik Ruben Genz efter Erling Jepsens roman og har mange lighedspunkter med ATJ\u2019s film i plot og setting. Politibetjenten Robert (Jakob Cedergreen) kommer fra K\u00f8benhavn til Skarrild i S\u00f8nderjylland efter et psykisk sammenbrud. \u00c5rsagen til Roberts ophold p\u00e5 psykiatrisk afdeling var et mordfors\u00f8g p\u00e5 en utro hustru. Der er alts\u00e5 allerede s\u00e5et tvivl om hans maskulinitet, noget, retr\u00e6teposten som landbetjent i Skarrild ogs\u00e5 kan ses som et udtryk for. Dermed f\u00e5r vi det samme narrative m\u00f8nster som ovenfor, men <em>Frygtelig lykkelig<\/em> tilf\u00f8jer tr\u00e6k fra film noir, med en femme fatale, hvis b\u00f8n om hj\u00e6lp skaber en konflikt mellem den udefrakommende ordensh\u00e5ndh\u00e6ver og byens h\u00e5rde negl.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi ser alt med outsideren Roberts blik og pr\u00e6senteres for hans manglende evne til at geb\u00e6rde sig, da han med det samme f\u00e5r v\u00e5de f\u00f8dder. De lokale er f\u00f8rst fjendtlige, men pr\u00f8ver s\u00e5 at manipulere ham og tager ham til sidst helt til sig, da han har skaffet dem af med det besv\u00e6rlige par Ingelise (Lene Maria Christensen) og J\u00f8rgen (Kim Bodnia). P\u00e5 denne m\u00e5de genrejses Robert, selvom han undervejs beg\u00e5r to mord (fig. 8). Igen ser vi de samme visuelle motiver: Skarrild er \u00f8de og forfalden, ligesom husenes indretning er flere \u00e5rtier bagud. Til geng\u00e6ld er himlen h\u00f8j og bl\u00e5 i mods\u00e6tning til indend\u00f8rsoptagelserne, som er holdt i samme tobaksgule halvm\u00f8rke som <em>Mifune\u2026<\/em> Her vises de lokale spidser som l\u00e6gen og den lokale k\u00f8bmand som svedige og ul\u00e6kre, med fedtet h\u00e5r og glinsende hud. At det handler om et personligt dilemma bliver klart, n\u00e5r Robert vises ved en korsvej.<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_08_lokale.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"997\" height=\"423\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_08_lokale.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12271\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_08_lokale.jpg 997w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_08_lokale-300x127.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_08_lokale-150x64.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_08_lokale-768x326.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_08_lokale-696x295.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_08_lokale-990x420.jpg 990w\" sizes=\"(max-width: 997px) 100vw, 997px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 8: Det handler om at falde i med de lokale og tilpasse sig deres skikke. Ellers er man virkelig ude i problemer.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Roberts udvikling vises ved, at han helt bogstaveligt \u201dsynker dybere i\u201d, da han f\u00f8rst skal have gummist\u00f8vler for ikke at f\u00e5 v\u00e5de f\u00f8dder og til sidst ender med vade ud i mosen, mens hans psykiske tilstand p\u00e5 samme tid falder mere og mere fra hinanden. Alligevel ender han med at falde til og blive accepteret (som hos ATJ), da han i udtoningen tager imod invitationen til at spille kort. Epilogen viser ham endda som erstatningsfar for datteren til det for\u00e6ldrepar, han har myrdet.<\/p>\n\n\n\n<p>Skal vi skildre det narrative forl\u00f8b, katalyseres handlingen i alle de f\u00f8rn\u00e6vnte film af at protagonisten udst\u00f8des fra centrum (KBH). Derefter har vi en mellemfase, hvor han skal overvinde en r\u00e6kke vanskeligheder i udkantsomr\u00e5det, og endelig f\u00e5r vi en (re)integration i lokalsamfundet. De lokale er n\u00e6rmest en fremmed stamme med egne regler, protagonisten m\u00e5 l\u00e6re at f\u00f8lge. Men han falder til ro og f\u00e5r en ny rolle i f\u00e6llesskabet. P\u00e5 den m\u00e5de skabes der en ironisk twist p\u00e5 den traditionelle danske hjemstavnsfilm, hvor den gemytlige familievenlige hygge erstattes af sort humor og en god portion vold. De lokale f\u00e5r rollen af at levere eksposition og kommentere, som Ole Thestrups karakter g\u00f8r i <em>Adams \u00c6bler<\/em>, eller de er med til at l\u00f8se hovedpersonens konflikt, som det sker i <em>Frygtelig Lykkelig<\/em>, hvor de dels manipulerer Robert, men samtidig d\u00e6kker over og beskytter ham (fig. 9). Endelig kan de ogs\u00e5 i filmenes klimaks ankomme som en art Deus Ex Machina, som Alfred i <em>Blinkende Lygter<\/em>, eller Ivan g\u00f8r, da han f\u00e5r Adams mednazister til at flygte.<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_09_thestrup.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1001\" height=\"600\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_09_thestrup.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12272\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_09_thestrup.jpg 1001w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_09_thestrup-300x180.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_09_thestrup-150x90.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_09_thestrup-768x460.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_09_thestrup-696x417.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_09_thestrup-701x420.jpg 701w\" sizes=\"(max-width: 1001px) 100vw, 1001px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 9: Ole Thestrup er en gennemg\u00e5ende figur hos Anders Thomas Jensen, hvor han f\u00e5r rollen af at give eksposition, kommentere handlingen &#8211; og af og til give hovedpersonerne en hj\u00e6lpende h\u00e5nd, som det sker i <em>Blinkende Lygter<\/em>.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">At falde i med de lokale &#8211; eller Fri os fra Ole Bornedal<\/h2>\n\n\n\n<p>Der findes selvf\u00f8lgelig andre narrativer om den danske \u201dthirtysomething\u201d -storbymands m\u00f8de med udkantsomr\u00e5derne. Ole Bornedals <em>Fri os fra det onde <\/em>(2009) domineres af den sociale forfaldsfort\u00e6lling. Alle klich\u00e9er er sat til, n\u00e5r de lokale i det vestjyske lokalsamfund, \u201dhvor kragerne for l\u00e6ngst er vendt om&#8221;, entydigt vises negativt som fordrukkent, voldeligt og racistisk white trash, der vil lynche byens eneste flygtning, og filmen f\u00e5r, muligvis kontra Bornedals satiriske hensigt, karakter af exploitationfilm. <\/p>\n\n\n\n<p>L\u00e5nene fra b\u00e5de <em>Straw Dogs <\/em>(1971) og <em>I Spit on Your Grave <\/em>(1978) er da ogs\u00e5 tydelige i form af Johannes\u00b4 (Lasse Rimmer) veluddannede hovedkarakter i kontrast til de usofistikerede lokale, og p\u00f8blens belejring af det barndomshjem, som han er flyttet tilbage til. Det bliver n\u00f8dvendigt for ham at finde sine m\u00f8rkeste sider frem og k\u00e6mpe for at beskytte sin familie \u2013 med en s\u00f8mpistol, selvf\u00f8lgelig!&nbsp; Det var helt klart en fejl at flytte fra centrum til udkanten, og i slutscenen pakker han da ogs\u00e5 bilen og forlader f\u00f8deg\u00e5rden sammen med familien \u2013 udkanten er ikke et sted, det er v\u00e6rd at vende tilbage til (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_10_trash.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1000\" height=\"420\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_10_trash.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12273\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_10_trash.jpg 1000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_10_trash-300x126.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_10_trash-150x63.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_10_trash-768x323.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_10_trash-696x292.jpg 696w\" sizes=\"(max-width: 1000px) 100vw, 1000px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 10: I mods\u00e6tning til de andre film, har de lokale i Ole Bornedals <em>Fri os fra det onde <\/em>overhovedet ikke nogen positive egenskaber og lever op til alle fordomme om voldeligt, afstumpet \u201cwhite trash\u201d. Filmen er p\u00e5 mange omr\u00e5der ogs\u00e5 en exploitationfilm med et touch af \u201cRape-Revenge\u201d.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Dansk udkantsgotik?<\/h2>\n\n\n\n<p>Forfaldsfort\u00e6llingen g\u00f8r derfor, at Udkantsdanmark f\u00e5r en n\u00e6rmest gotisk karakter. Det gotiske handler traditionelt om, hvordan det fortr\u00e6ngte og fortiden p\u00e5virker nutiden. Som vi har set, er landet\/udkanten jo netop forbundet med fortiden og fortr\u00e6ngninger i mods\u00e6tning til centrum, der er indbegrebet af moderniteten (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_11_superposition.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1006\" height=\"600\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_11_superposition.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12274\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_11_superposition.jpg 1006w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_11_superposition-300x179.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_11_superposition-150x89.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_11_superposition-768x458.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_11_superposition-696x415.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/343_11_superposition-704x420.jpg 704w\" sizes=\"(max-width: 1006px) 100vw, 1006px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Fig. 11: Den sociale forfaldsfort\u00e6lling med den ensidigt negative skildring af udkanten danner desuden baggrund for thrillers som fx <em>M\u00f8rke <\/em>(2005). I <em>Over Kanten<\/em> (2012) og gyserne <em>Shelley <\/em>(2016) og <em>T\u00e5gesyn <\/em>(2019) samt nyligt <em>Superposition<\/em> (2023) er det ikke kun menneskene, men selve den omgivende natur, der bliver truende, n\u00e5r den ses gennem \u00f8jnene p\u00e5 de unge par, der er flyttet ud i guds fri natur, v\u00e6k fra storbyens jag. Udkanten er i sandhed et skr\u00e6mmende sted.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Vi kan skabe en forst\u00e5else af dette via begreberne <em>Space <\/em>og <em>Place<\/em> fra geografen Yi-Fu Tuans bog af samme navn (Tuan 2018, s, 3-7). Vores erfaring skaber <em>Place<\/em>, som er det velkendte og trygge sted, hvor vi er p\u00e5 hjemmebane, mens <em>Space <\/em>er der, hvor vi er uvante. Dette kan v\u00e6re alt fra fremmede lande til nabokvarteret, hvor man ikke kommer til daglig. Det ukendte ved <em>Space<\/em> g\u00f8r derfor, at fantasier og myter kan projiceres over p\u00e5 det, og det bliver til, hvad Tuan kalder \u201dMythical Space\u201d (Ibid. s.99-100). Ganske vist har vi ikke l\u00e6ngere middelalderlige kort, i hvis udkanter fabelfolk lever, men for det moderne menneske er det ukendte og uvante stadig et rum, der kan danne ramme om fantasier og fort\u00e6llinger.<\/p>\n\n\n\n<p>At intet kunne v\u00e6re mere sandt, har vi set i de seks film, der er blevet behandlet her. Hovedpersonerne har som udgangspunkt hjemme i centrum (K\u00f8benhavn), og deres ufrivillige udkantsophold efterlader dem totalt rundt p\u00e5 gulvet. Vi ser desuden, at dette ophold danner rammen om et n\u00f8dvendigt opg\u00f8r med fortiden. Rammen om dette opg\u00f8r bliver de landomr\u00e5der, som engang var velkendte &#8211; <em>place<\/em>, men nu blevet ukendte og en smule skr\u00e6mmende \u2013 <em>space<\/em>, men p\u00e5 godt og ondt ender som noget trygt, intimt og velkendt \u2013 <em>place<\/em> \u2013 for hovedpersonerne, efterh\u00e5nden som de overkommer deres krise og falder til.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg har f\u00f8r beskrevet udkantsomr\u00e5ders rolle i subgenrer som <a href=\"https:\/\/www.16-9.dk\/2020\/06\/britisk-folk-horror\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">engelsk folk horror<\/a> og <a href=\"https:\/\/www.16-9.dk\/2021\/02\/backwoodshorror\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">amerikansk backwoods horror<\/a>. Dog er det ikke muligt at lave en 1:1- sammenligning med danske forhold, eller overf\u00f8re s\u00e5danne genrestereotyper direkte til dansk grund, hvilket den temmelig mislykkede <em>Fri os fra det onde<\/em> vidner om. Vi kan tale om en form for \u201dudkantsgotik\u201d, hvor en traditionel filmgenre &#8211; folkekomedien\/hjemstavnsfilmen &#8211; og dens milj\u00f8er tvistes med elementer af gangsterfilm, gys og film noir. Det er \u00e5benbart en blanding, der v\u00e6kker genklang hos et dansk filmpublikum, da alle filmene, bortset fra Bornedals, har v\u00e6ret store succeser&nbsp; hos b\u00e5de publikum og kritikere. Brugen af klich\u00e9er som \u201dde lokale\u201d, der sidder \u201dnede p\u00e5 kroen\u201d, giver filmene en pseudo-autentisk milj\u00f8skildring, som flugter med vores stereotype forestillinger om Udkantsdanmark. M\u00e5ske fordi dette bitters\u00f8de portr\u00e6t repr\u00e6senterer en splittelse, der g\u00e5r igen hos danskerne: Bare man g\u00e5r langt nok tilbage <em>er<\/em> vores ophav p\u00e5 landet, men vi har ikke l\u00e6ngere nogen tilknytning dertil og associerer det nok med nostalgi og smuk natur, men ikke som et sted, vi \u00f8nsker at bo, eller en livsform, vi vil have. Had\/k\u00e6rlighedsforholdet til vores ophav og kulturelle bagage bliver derfor det, som vi projicerer over p\u00e5 filmene, og som skaber deres succes.<\/p>\n\n\n\n<blockquote class=\"wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow\">\n<p class=\"has-text-align-center\"><strong>* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Fakta<\/h2>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Film, som behandles i artiklen<\/h3>\n\n\n\n<ul>\n<li><em>Mifunes sidste sang<\/em>. Instr. S\u00f8ren Kragh Jakobsen. Nimbus Film Productions, 1999.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Blinkende lygter<\/em>. Instr. Anders Thomas Jensen. M&amp;M Productions, 2000.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Adams \u00e6bler<\/em>. Instr. Anders Thomas Jensen. M&amp;M Productions, 2005.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Frygtelig lykkelig.<\/em> Instr. Henrik Ruben Genz. Fine &amp; Mellow, 2007.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Fri os fra det onde<\/em>. Instr. Ole Bornedal. Thura Film, 2009.<\/li>\n\n\n\n<li><em>M\u00e6nd &amp; h\u00f8ns<\/em>. Instr. Anders Thomas Jensen. M&amp;M Productions, 2015.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Andre film, som n\u00e6vnes i artiklen<\/h3>\n\n\n\n<ul>\n<li><em>De r\u00f8de heste<\/em>. Instr. Alice O\u00b4Fredericks. ASA Film, 1950.<\/li>\n\n\n\n<li><em>F\u00f8r frosten<\/em>. Instr. Michael Noer. Nordisk Film Production, 2018.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Himlen falder<\/em>. Instr. Manyar I. Parwani. Zentropa Entertainments, 2009.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Ditte Menneskebarn<\/em>. Instr. Bjarne Henning-Jensen. Nordisk Film, 1946.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Kvinden i buret<\/em>. Instr. Mikkel N\u00f8rgaard. Zaentropa Entertainments, 2013.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Kongekabale<\/em>. Instr. Nikolaj Arcel. Nimbus Film Productions, 2004.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Kunsten at gr\u00e6de i kor<\/em>. Instr. Peter Sch\u00f8nau Fog. Final Cut Productions, 2006.<\/li>\n\n\n\n<li><em>M\u00f8rke<\/em>. Instr. Jannik Johansen. Film and Music Entertainment, 2005.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Olsen-banden i Jylland<\/em>. Instr. Erik Balling. Nordisk Film, 1971.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Onkel<\/em>. Instr. Frelle Petersen. 88miles, 2019.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Over kanten<\/em>. Instr. Laurits Munch-Petersen. Fridthjof Film, 2012.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Pusher<\/em>. Instr. Nicolas Winding Refn. Balboa Entertainment, 1996.<em>&nbsp;<\/em><\/li>\n\n\n\n<li><em>Shelley<\/em>. Instr. Ali Abbasi. Profile Pictures, 2016.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Superposition<\/em>. Instr. Karoline Lyngbye. Beo Starling, Citizen Jane Productions, 2023.<\/li>\n\n\n\n<li><em>T\u00e5gesyn<\/em>. Instr. Ivan Elmer. El Cine Productions, 2019.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Tv-produktioner<\/h3>\n\n\n\n<ul>\n<li><em>Borgen<\/em>. Instr. Adam Price m.fl. DR, NRK, SVT m.fl. 2010-2022.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Broen<\/em>. Instr. Henrik Georgsson, Rummle Hammerich m.fl. Nimbus Film Productions m.fl.&nbsp; 2011-2018.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Dengang vi var b\u00f8nder<\/em>. Tilrettel\u00e6ggelse:&nbsp; Liv Thomsen. Danmarks Radio, 2018.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Kastanjemanden<\/em>. Instr. Kasper Barfoed &amp; Mikkel Serup. SAM Productions, 2021.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Rejseholdet<\/em>. Instr. J\u00f8rn Faurschou, Charlotte Sieling m.fl. Danmarks Radio, 2000-2004.<\/li>\n\n\n\n<li><em>Taxa<\/em>. Instr. Anders Refn, Niels Arden Oplev m.fl. Danmarks Radio, 1997-1999.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Litteratur<\/h3>\n\n\n\n<ul>\n<li>Bondebjerg, Ib: <em>Filmen og det moderne \u2013 Filmgenrer og filmkultur i Danmark 1940-1972<\/em>. Gyldendal, 2005.<\/li>\n\n\n\n<li>Hjort, Mette: Tak for musikken, spillemand: heritage-film p\u00e5 dansk. In: Toftgaard &amp; Hawkesworth (red.): <em>Nationale spejlinger, tendenser i ny dansk film<\/em>, s. 139-167. Museum Tusculanum, 2003.<\/li>\n\n\n\n<li>Langkj\u00e6r, Birger: Mifunes sidste sang. In: Christensen, Ove (red.): <em>N\u00f8gne billeder, de danske dogmefilm<\/em>. Medusa, 2004.<\/li>\n\n\n\n<li>Sommer Boysen, Katrine &amp; Sonne, Sophie Engberg: F<em>ilmens K\u00f8benhavn \u2013 Hovedstaden i levende billeder<\/em>. Gyldendal, 2017.<\/li>\n\n\n\n<li>Yuan, Ti-Fu:<em> Space and place \u2013 The Perspective of Experience<\/em>. University of Minnesota Press, 9. udgave, 2018.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>FEATURE. Hvad sker der med danske m\u00e6nd, n\u00e5r de rives bort fra metropolernes trygge centrum og havner d\u00e9r, hvor kragerne vender? Peter Raagaard unders\u00f8ger netop dette i film som Mifunes sidste sang og Blinkende lygter. For kan disse films desorienterede protagonisters m\u00f8de med de lokale i det, der i dag er blevet til Udkantsdanmark fort\u00e6lle os noget om nutidens danskeres forhold til landet, vores alles ophav?<\/p>\n","protected":false},"author":47,"featured_media":12263,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[426,422,425,38,423,417,427,424],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12176"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/47"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12176"}],"version-history":[{"count":14,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12176\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12277,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12176\/revisions\/12277"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12263"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12176"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12176"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12176"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}