{"id":11935,"date":"2023-02-06T23:28:52","date_gmt":"2023-02-06T22:28:52","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11935"},"modified":"2023-02-07T08:35:54","modified_gmt":"2023-02-07T07:35:54","slug":"top-gun-maverick","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2023\/02\/top-gun-maverick\/","title":{"rendered":"Cruise control: Om Top Gun: Maverick <\/em>som moderne attraktionsfilm"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Top Gun: Maverick<\/em> blev en enorm biografsucces, men filmens anmeldermodtagelse fokuserede ogs\u00e5 p\u00e5 et helt andet aspekt: Nemlig det faktum at det er l\u00e6nge siden man har set en blockbuster i denne skala g\u00f8re s\u00e5 lidt brug af computergenererede effekter. Denne artikel stiller skarpt p\u00e5 de film\u00e6stetiske virkninger der er opst\u00e5et p\u00e5 baggrund heraf, og argumenterer for at filmen skriver sig ind i en filmhistorisk tradition der er lige s\u00e5 gammel som mediet selv.<\/h5>\n\n\n\n

Efter forfilmene toner Tom Cruise frem p\u00e5 l\u00e6rredet i halvn\u00e6r besk\u00e6ring. Selve Top Gun: Maverick<\/em> er ikke begyndt endnu, og Cruise er heller ikke i karakter som l\u00f8jtnant Pete \u2018Maverick\u2019 Mitchell, begge dele tydeligt signaleret af biografstolene i baggrunden og et direkte kamerablik, mens superstjernen fremf\u00f8rer en introduktion til den l\u00e6nge ventede efterf\u00f8lger til originalen fra 1986: \u201dOur extraordinary cast and crew gave it their all to bring you the most immersive, authentic and entertaining cinematic experience. It\u2019s real jets, real popcorn (\u2026) We hope you enjoy, we made it for you\u201d (fig.1). Cruise har ikke instrueret filmen, men den lille intro p\u00e5kalder alligevel skuespilleren en status som en slags auteur der har lagt sin krop og sj\u00e6l i skabelsen af filmen, og som derfor itales\u00e6tter publikummet med en personlig henvendelse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Tom Cruise byder velkommen.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

N\u00e5r man l\u00e6ser ovenst\u00e5ende citat, og n\u00e5r man blot kaster et hurtigt blik over pressematerialet der er udkommet i forbindelse med filmen, er der nogle forskellige ting der g\u00e5r igen. For det f\u00f8rste bliver det ofte understreget at vi har at g\u00f8re med virkelige <\/em>fly og virkelig<\/em> fart i filmen \u2013 i Maverick er der n\u00e6sten intet CGI forbundet med de mange flyvescener \u2013 og for det andet at det har kr\u00e6vet enorme fysiske pr\u00e6stationer at udholde de voldsomme fysiske krav der uundg\u00e5eligt f\u00f8lger med en Top Gun<\/em>-film, begge dele med det form\u00e5l at gengive f\u00f8lelsen af at v\u00e6re en Top Gun<\/em>-pilot s\u00e5 autentisk som muligt for beskueren. Skuespillerne var tilmed gennem intense tr\u00e6ningslejre med henblik p\u00e5 at forberede deres kroppe p\u00e5 den enorme belastning, og i den sammenh\u00e6ng tegnes der typisk et billede af Cruise som en tr\u00e6nerskikkelse for de af skuespillerne der ikke er vant til at arbejde i et j\u00e6gerfly (Cinefix 2022) \u2013 hvilket de f\u00e6rreste vel er!<\/p>\n\n\n\n

Resultatet er en film der konstant er udsp\u00e6ndt mellem to poler: P\u00e5 den ene side en traditionel, fiktiv iscenes\u00e6ttelse, og p\u00e5 den anden side en r\u00e5, uforudsigelig indfangelse af mere verdslige f\u00e6nomener fra virkeligheden, og ofte finder begge aspekter sted i en konstant vekselvirkning. Banalt sagt er der alts\u00e5 tale om en opdigtet historie der rummer optagelser af autentiske oplevelser med blandt andet kroppen i fokus, mens der mere studsende kan siges at v\u00e6re tale om en film der i bred forstand dyrker indfangelsen af virkelighedens indflydelse p\u00e5 den filmiske skabelsesproces  \u2013 vel at m\u00e6rke ikke kun ved at f\u00e5 filmen til at se grundl\u00e6ggende \u2018\u00e6gte\u2019 ud (som n\u00e5r skuespillerne eksempelvis befinder sig p\u00e5 kanten af en meget reel besvimelse), men ogs\u00e5 ved at videregive de \u00e6gte, indfangede f\u00e6nomener til beskueren gennem filmens rent \u00e6stetiske udtryksform. Selveste Tarantino har tilmed udtalt sig om filmen, og han itales\u00e6tter blandt andet filmen som en audiovisuel oplevelse hvis appel r\u00e6kker ud over det rent fort\u00e6llende og nostalgiske: \u201d(\u2026) a true cinematic spectacle, the kind that I almost thought I wasn\u2019t going to see anymore\u201d (Sharf 2022).<\/p>\n\n\n\n

Anti-diegetisk stjernest\u00f8v<\/h2>\n\n\n\n

En afg\u00f8rende del af den konstante understr\u00f8m af virkelighed som Top Gun: Maverick <\/em>besk\u00e6ftiger sig med, har at g\u00f8re med selve Cruise. I en artikel fra Weekendavisen<\/em>, der blandt andet markerer Tom Cruises 60 \u00e5rs-f\u00f8dselsdag, inkluderer Lasse Winther Jensen den ovenn\u00e6vnte sp\u00e6nding mellem fiktion og virkelighed: <\/p>\n\n\n\n

\n

I Mission: Impossible<\/em>-filmene handler det om at v\u00e6re actionhelt, og Cruises st\u00e5lsatte overachieving giver filmene en grad af fysisk sp\u00e6nding og kropsligt n\u00e6rv\u00e6r, der g\u00f8r, at de tager sig mere og mere filmiske og fortryllende ud, i takt med at alle andre blockbustere benytter computereffekter i en grad, s\u00e5 de ofte fremst\u00e5r animerede. Scenen, hvor Cruise (eller, Ethan Hunt er det jo, men det er frem for alt Cruise) kravler p\u00e5 ydersiden af verdens h\u00f8jeste bygning, Burj Khalifa i Dubai, i Mission: Impossible \u2013 Ghost Protocol<\/em> (2011), f\u00f8les p\u00e5 en gang som et monumentalt action-set piece og som et stykke sirligt h\u00e5ndlavet visuel kunst (Jensen 2022)<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Det er med andre ord sv\u00e6rt at se en Tom Cruise-film som andet end netop det: En Tom Cruise<\/em>-film. P\u00e5 samme m\u00e5de som en auteur kan arbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af genrer uden hverken at forvirre sit publikum eller miste sin filmiske signatur og indre mening (jf. eksempelvis Sarris 1962), s\u00e5ledes fungerer det ofte som om en film med Cruise p\u00e5 rollelisten er bygget op omkring netop dette. Selvom det bestemt ikke skorter p\u00e5 roller hvor det langt fra er ekstreme kropslige udskejelser der er i fokus (fx Rain Man [1988], Magnolia [1999] eller Eyes Wide Shut [1999]), er det is\u00e6r de mange \u201dmonumentale action-setpieces\u201d som Cruises ouevre er domineret af \u2013 hvilket han ogs\u00e5 selv lader til at anerkende p\u00e5 tv\u00e6rs af sine sociale medier: \u201dRunning in movies since 1981\u201d (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Superstjernen spiller ogs\u00e5 selv p\u00e5 sin hang til fysisk udfoldelse p\u00e5 film.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Cruises altoverskyggende tilstedev\u00e6relse som superstjerne er s\u00e5ledes den ene store virkelighedsforankring i Maverick<\/em>. Filmen er s\u00e5 besk\u00e6ftiget med fysisk kr\u00e6vende scener der hviler specifikt p\u00e5 Cruises kropslige udfoldelse at man lige s\u00e5 nemt kan anskue Cruise som v\u00e6rende \u2019ude af\u2019 karakter som v\u00e6rende i karakter. I filmens mest intense scener er det med andre ord mere n\u00e6rliggende \u2013 m\u00e5ske ligefrem mere intuitivt \u2013 at betragte dem som en forevigelse af Cruise der overvinder endnu en fysisk udfordring, som det er at betragte det som et led i fort\u00e6llingen om Pete Mitchell og de andre rekrutter. Den konstruerede diegese falder her i baggrunden til fordel for fremh\u00e6velsen af et visuelt og kropsligt spektakel.<\/p>\n\n\n\n

Det kan virke fort\u00e6nkt at l\u00e6gge s\u00e5 meget i Cruises kropslige engagement, men omvendt kan man sige at det ogs\u00e5 lader til at skuespilleren selv betragter det som kernen i sin skuespilkunst. Da han til Cannes-festivalen i sommers blev spurgt ind til hvorfor han altid er s\u00e5 opsat p\u00e5 at udf\u00f8re sine egne stunts, l\u00f8d svaret i hvert fald prompte: \u201dNo one asked Gene Kelly: \u2019Why do you dance?\u2019\u2019 (Keller 2022). For Cruise lader det ikke til at de enorme fysiske pr\u00e6stationer er et tilvalg, men et grundvilk\u00e5r (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Selvom Kellys kropslige udfoldelser umiddelbart har et mere \u00e6stetisk udtryk, deler Cruise og Kelly stadig et fokus p\u00e5 en rent kropslig udtryksform \u2013 bl.a. understreget af en udpr\u00e6get brug af totalbilleder fremfor n\u00e6rbilleder der lader kroppen, frem for ansigtet, tale \u2013 her eksemplificeret af Thousands Cheer<\/em> (1943).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Jetflyets \u00e6stetik<\/h2>\n\n\n\n

Pointen i at dv\u00e6le ved Cruise er alts\u00e5 at betragte hans blotte tilstedev\u00e6relse som noget der skaber spr\u00e6kker i diegesen \u2013 vel at m\u00e6rke ikke forst\u00e5et som metareferencer eller selvbevidste brud p\u00e5 den fjerde v\u00e6g, men som noget der \u00e5bner op for en helt anden m\u00e5de at se filmen p\u00e5 end som en traditionel blockbuster. Filmen rummer ogs\u00e5 det p\u00e5 samme tid spektakul\u00e6re og autentiske der kan f\u00e5 os til at \u201dsnappe efter vejret\u201d (O\u2019Hara 2022) eller give os en f\u00f8lelse af at \u201dblive gennembl\u00e6st af frisk luft\u201d (Jensen 2022) som det lyder i anmeldelser af filmen. Cruises stjernestatus kan derfor ikke kun siges at v\u00e6re ikke-diegetisk, men ligefrem anti-diegetisk, og de diegetiske spr\u00e6kker udvides af filmens rent \u00e6stetiske lag. Is\u00e6r kameraarbejdet spiller her en afg\u00f8rende rolle, men ogs\u00e5 filmens mise-en-scene kan kaste lys over hvordan filmens tekniske pr\u00e6misser adskiller sig fra andre blockbustere.<\/p>\n\n\n\n

I filmens anslag, hvor Maverick mod sin overordnedes \u00f8nske fors\u00f8ger at ramme mach 10-hastighed i eksperimentalflyet Darkstar, l\u00e6gges der fokus p\u00e5 de ekstraordin\u00e6re verdslige f\u00e6nomener som kan opst\u00e5 n\u00e5r j\u00e6gerfly indg\u00e5r som en naturlig del af filmsettet. I en supertotal ses Darkstar lette lige hen over hovedet p\u00e5 Ed Harris\u2019 admiral, efterladende en st\u00f8vsky og et afbl\u00e6st tag p\u00e5 den n\u00e6rliggende bygning. Sidstn\u00e6vnte var ikke planlagt og \u00f8delagde settet i en s\u00e5dan grad at den indstilling vi ser i filmen, er den eneste indstilling der overhovedet kom i kassen (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Et eksempel fra tidligt i filmen hvor jetflyet bliver \u00e6stetisk katalysator.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige her er at de voldsomme maskiner \u00e5bner op for en uforudsigelighedens \u00e6stetik, og det smadrede skur fungerer som en p\u00e5mindelse om det faktum at lige pr\u00e6cis dette \u00f8jebliks sk\u00f8nhed, der blandt andet ligger i den symmetriske billedkomposition og den enorme kontrast mellem menneske og maskine, vitterligt ikke ville kunne genskabes. En indstilling som denne demonstrerer filmmediets evne til at indfange en r\u00e5 og ukontrollerbar virkelighed, og der ligger n\u00e6sten en pointe i det kontroltab som filmens ambitioner medf\u00f8rer. For Top Gun: Maverick<\/em> er film\u00e6stetik ikke noget der kan opn\u00e5s gennem en n\u00f8je planlagt koreografi eller en detaljeret CGI, men i naturlighedens forevigelse p\u00e5 film, hvori de voldsomme maskiner fungerer som katalysatorer.<\/p>\n\n\n\n

Beskueren som wingman<\/h2>\n\n\n\n

Joseph Kosinki, filmens instrukt\u00f8r, har tydeligt erkl\u00e6ret at filmen har til form\u00e5l at gengive hvordan det f\u00f8les at v\u00e6re en Top Gun<\/em>-pilot: \u201dYou can\u2019t fake that. You can\u2019t fake the g-force, you can\u2019t fake the vibration, you can\u2019t fake what it looks like to be in one of these fighter jets. We wanted to capture every bit of that, and shooting it for real allowed us to do that\u201d (Cinefix 2022) (fig. 5). Denne virkelighedsgengivelse kan blandt andet findes i selve billedets materialitet. Det er nemlig et kendetegn for samtlige cockpitoptagelser i filmen at de rent visuelt adskiller sig s\u00e5 markant fra resten af filmens indstillinger at de hver is\u00e6r bliver til sm\u00e5 audiovisuelle konstruktioner der er interessante i sig selv. Selvom de mange flyvescener klippeteknisk set holdes sammen af en klassisk kontinuitetsklipning, rummer de mange cockpitindstillinger isoleret set et potentiale for en affektivt betonet filmoplevelse der til tider underminerer fort\u00e6llingens helhed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Et eksempel p\u00e5 filmens mange frapperende billedkompositioner hvor det ligefrem kan v\u00e6re sv\u00e6rt at finde ud af hvad der er op og ned.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Filmens fokus p\u00e5 at gengive f\u00f8lelsen af jetfly og g-kraft for os, som Kosinski n\u00e6vner i ovenst\u00e5ende citat, kan blandt andet ses ved m\u00e5den de mange flyvescener er optaget p\u00e5. Det speciallavede kameraudstyr skaber nemlig ofte det der bedst kan betegnes som en st\u00f8beform for det visuelle indhold der minder om den effekt et vidvinkelobjektiv (groft sagt: en linse der kan manipulere med billedets st\u00f8rrelsesforhold) ogs\u00e5 giver. Billedets dybde forvr\u00e6nges af kameraets objektiv, og optagelserne f\u00e5r derfor en tydelig og delvist unaturlig \u2019form\u2019 som n\u00e6sten er til at tage og f\u00f8le p\u00e5. Effekten og f\u00f8lelsen af billedets forvr\u00e6ngning er at vores synssans tilpasser sig til de nye vilk\u00e5r p\u00e5 en m\u00e5de hvor vi engageres og involveres i indstillingen i en helt anden grad end det er tilf\u00e6ldet for resten af filmens visuelle palet, der ofte benytter sig af shot-reverse-shot – n\u00e5r vi ser cockpitindstillingerne, er det som om vi selv f\u00e5r lov til at sidde med i cockpittet (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Cockpitindstillingerne har et helt s\u00e6rligt visuelt udtryk set i forhold til resten af filmens cinematografi.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Fordi indstillingerne f\u00e5r en heterogen kvalitet set i forhold til resten af filmen, h\u00f8jnes vores bevidsthed for \u00f8jeblikkets \u00e6stetik, s\u00e5 vores sansning fokuseres i et her-og-nu der afspejler skuespillernes kamp med de voldsomme hastigheder. Det bliver pludselig muligt at v\u00e6rds\u00e6tte de hastigt forandrende baggrunde, solens lys der kastes rundt over de blanke overflader og skuespillernes rent kropslige udfordringer (som n\u00e5r Miles Teller fx falder ud af sit s\u00e6de fordi selen ikke er sp\u00e6ndt) som sm\u00e5 visuelle spektakler der tilsides\u00e6tter diegesens helhed, ligesom der i Maverick<\/em> ses en st\u00f8rre interesse for deciderede koreografier flyene imellem, der kun bidrager til den ikke-diegetiske skuelyst der opst\u00e5r i m\u00f8det med s\u00e5 ekstreme visuelle spektakler (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Der spares ikke p\u00e5 virkemidlerne.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Samtidig bidrager denne \u00e6stetik ogs\u00e5 til at sk\u00e6rpe vores opm\u00e6rksomhed overfor de energier som skuespillernes kroppe uds\u00e6ttes for. Hvor den originale Top Gun<\/em> benyttede sig af montage i klassisk forstand til at sammensplejse n\u00e6rbilleder af piloterne med mere eller mindre generiske optagelser af jetfly, tager efterf\u00f8lgeren i langt h\u00f8jere grad virkelighedens genstridigheder ved hornene. Is\u00e6r under filmens klimaks, hvor Maverick og rekrutterne kaster sig ud i den halsbr\u00e6kkende mission som de har brugt hele filmen p\u00e5 at tr\u00e6ne op til, bliver det til dramaturgiske sp\u00e6ndingskurver i sig selv at f\u00f8lge med i skuespillernes ansigtstr\u00e6k og kropssprog mens de k\u00e6mper mod g-kraften (fig. 7). Indstillingerne lades med en intensitet der udvides i en s\u00e5dan grad at vi glemmer hvor vi egentlig er p\u00e5 vej hen og i stedet koncentrerer os om skuespillernes fysiske udfoldelser, og det til trods for scenens utroligt stramme dramaturgi. Netop derfor er det ogs\u00e5 s\u00e5 chokerende n\u00e5r Maverick til sidst i klimakset pludselig befinder sig overfor fjenden til fods. Her er det ikke kun fort\u00e6llingens anatomi der er drastisk forandret, men ogs\u00e5 billedets \u2013 og herunder ogs\u00e5 det blik som beskueren m\u00e5 anl\u00e6gge i m\u00f8det med scenen. Fort\u00e6llingens pludselige skifte lader sig helt konkret og fysisk m\u00e6rke (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Is\u00e6r i filmens klimaks bliver der lagt v\u00e6gt p\u00e5 den rent kropslige respons i m\u00f8det med de voldsomme fysiske udfordringer.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 9: Fort\u00e6llingens bratte skifte lader sig b\u00e5de m\u00e6rke stilistisk og sanseligt.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Tr\u00e6kplastret Tom<\/h2>\n\n\n\n

Kombinationen af den deciderede aura af virkelighed som Cruise bringer til Top Gun: Maverick <\/em>og den gennemg\u00e5ende stilistiske bearbejdning af flyvescenerne, hvor beskuerens sansning rettes efter kroppenes modulationer i en ellers konstant formgivning af den visuelle stoflighed, er en film der netop dyrker det filmiske spektakel som blev n\u00e6vnt i denne artikels indledning. N\u00e5r det er sv\u00e6rt at tr\u00e6kke en streg mellem hvor Tom Cruise slutter og Pete Maverick begynder, og n\u00e5r der s\u00e6ttes s\u00e5 stort et stilistisk fokus p\u00e5 de dele af filmen der ikke vedr\u00f8rer fort\u00e6llingen, kan en mere umiddelbar og kropslig kobling mellem v\u00e6rk og beskuer opn\u00e5s. Samtidig forst\u00e6rkes fortr\u00e6ngningen af fort\u00e6llingens helhed ogs\u00e5 af det faktum at filmens antagonist aldrig n\u00e6vnes ved ord. Top Gun: Maverick<\/em> er p\u00e5 sin egen m\u00e5de apolitisk, og der er derfor plads til at give sig hen til andre dele af filmen end den rent fort\u00e6llende del.<\/p>\n\n\n\n

Det er s\u00e5ledes p\u00e5faldende hvor mange kvaliteter Maverick deler med det som i akademiske kredse af Tom Gunning er blevet d\u00f8bt \u2019attraktionsfilmen\u2019, der havde sin guldalder i starten af forrige \u00e5rhundrede. Gunnings betegnelse, som senere har m\u00f8dt bred anerkendelse, retter sig mod det faktum at de tidligste stumfilm ikke rigtigt ville fort\u00e6lle noget til deres beskuere, men snarere fremvise<\/em> noget. Samtidig overfl\u00f8digg\u00f8r attraktionsfilmen ogs\u00e5 et h\u00e5rdt skel mellem fiktion og virkelighed i og med at fokus ligger p\u00e5 den medierede indfangelse af noget grundl\u00e6ggende interessant, overraskende eller p\u00e5 anden vis ekstraordin\u00e6rt:<\/p>\n\n\n\n

\n

(\u2026) the cinema of attractions directly solicits spectator attention, inciting visual curiosity, and supplying pleasure through an exciting<\/em> spectacle<\/em> \u2013 a unique event, whether fictional or documentary, that is of interest in itself (\u2026). Theatrical display<\/em> dominates over narrative absorption<\/em>, emphasizing the stimulation of shock or surprise at the expense of unfolding a story or creating a diegetic universe<\/em> (Gunning 1990, mine kursiveringer)<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Det er p\u00e5faldende hvordan samtlige ovenn\u00e6vnte kvaliteter relativt problemfrit kan kobles til Top Gun: Maverick<\/em> via Tarantinos beskrivelse af filmen som et \u201dspectacle\u201d, Tom Cruises udfordring af diegetiske gr\u00e6nser og den fremvisningsbetonede del af filmens skabelsesproces, hvor man har villet gengive oplevelsen af at sidde i et jetfly s\u00e5 trov\u00e6rdigt som muligt. Det er s\u00e5ledes ikke kun en rent ikonografisk lighed som Maverick deler med en af de mest ber\u00f8mte attraktionsfilm, Thomas Edisons Sandow<\/em> (1894) (fig. 10-11), men ogs\u00e5 en grundl\u00e6ggende lighed i deres v\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: Den klassiske attraktionsfilm Sandow<\/em> dyrker en ikke-diegetisk fremvisning af menneskekroppen\u2026<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 11: \u2026 og selvom der bestemt ogs\u00e5 ligger et fokus p\u00e5 den veltr\u00e6nede krop i Top Gun: Maverick<\/em>, stopper lighederne ikke der.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Tiden vil vise om Top Gun: Maverick<\/em> f\u00e5r lov til at st\u00e5 som en enlig svale blandt resten af 2020\u2019ernes store blockbustere, eller om filmen er startskuddet for nok en franchise til vores filmkulturelle landskab. Indtil da kan vi dv\u00e6le ved n\u00e6ste led i en anden franchise med Cruise p\u00e5 rollelisten, nemlig Mission: Impossible 7 \u2013 Dead Reckoning Part One<\/em>, der angiveligt skulle indeholde Cruises vildeste stunt til dato, hvilket p\u00e5 ingen m\u00e5de er g\u00e5et filmens PR-afdeling n\u00e6sen forbi. For nyligt er filmen blevet teaset gennem en YouTube-video p\u00e5 vanlig Tom Cruise-man\u00e9r, og med endnu<\/em> et frygtl\u00f8st stunt p\u00e5 programmet: En monolog leveret i frit fald. For at det ikke skal v\u00e6re l\u00f8gn, fungerer videoen samtidig som en tak til alle der har taget godt imod Top Gun: Maverick<\/em>. \u00c9n video, to helt forskellige filmprojekter, og Tom Cruise som den super(stjerne)lim der binder alting sammen med credoet: \u201dWe\u2019ll see you at the movies!\u201d (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 12: Selv i teaservideoer kan Cruise ikke dy sig for at demonstrere sit enorme stuntrepetoire.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

* * *<\/p>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n