{"id":11808,"date":"2022-12-03T19:46:36","date_gmt":"2022-12-03T18:46:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11808"},"modified":"2022-12-04T17:42:51","modified_gmt":"2022-12-04T16:42:51","slug":"jesus-og-josefine","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/12\/jesus-og-josefine\/","title":{"rendered":"Julekalenderens guldalder: Jesus & Josefine <\/em>som ledestjerne"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
I studier om tv-guldalder har s\u00f8ndagsdrama l\u00e6nge overskygget popul\u00e6rkultur, eksempelvis julekalenderen. Selvom julekalenderen med tiden har gennemg\u00e5et store \u00e6ndringer, er den i medieforskningen relativt nedprioriteret. I dag best\u00e5r subgenren af komplekse fort\u00e6llinger, karakterer og verdener (fremover kaldet \u2019storyworlds\u2019), hvilket julekalendere som Julefeber<\/em> (Arthy, 2020) og Tinka<\/em>-julekalenderne (Gr\u00f8nvall, 2019, 2022; Hagedorn, 2017) eksemplificerer. Begge videref\u00f8rer traditioner, som g\u00e5r tilbage til den danske julekalenders f\u00f8dsel i 1962. Et skridt p\u00e5 vejen mod den moderne tv-julekalender var Jesus & Josefine<\/em> (Myllerup, 2003), der i dag anskues som fornyende i b\u00e5de medieforskning om julekalender (Agger, 2020; Kallehauge & Overgaard, 2018) og i den danske tv-branche. P\u00e5 baggrund af dette vil jeg udfordre medieforskningens tendens til prim\u00e6rt at applicere guldalderbegrebet p\u00e5 finkultur ved at unders\u00f8ge Jesus & Josefine<\/em> som indgangen til en julekalender-guldalder. Jeg foretager hertil en komparativ analyse med fokus p\u00e5 produktion, dramaturgi, karakterer og modtagelse af Jesus & Josefine<\/em>, som sammenholdes med tidligere danske julekalendere.<\/h5>\n\n\n\n

I film- og tv-studier defineres guldaldre som s\u00e6rlig innovative perioder, hvad ang\u00e5r teknologi, genre, stilistik, distribution og\/eller modtagelse. Guldalderbegrebet er i en dansk kontekst prim\u00e6rt appliceret DRs s\u00f8ndagsdrama (Agger, 2005; Hochscherf & Philipsen, 2017; Toft Hansen et al., 2018) og refererer til perioder, hvor tv-fiktion har f\u00e5et en ny kulturel status i industrien, befolkning, presse og i udlandet (Agger, 2020; Nordstr\u00f8m, 2004). Medieforsker Gundhild Agger (2020) har pointeret, at tv-studier ofte har nedprioriteret at unders\u00f8ge guldaldrenes kontekster, selvom guldaldre har en forhistorie og ikke udspringer af ingenting. Derfor afgr\u00e6nser hun faktorerne i appliceringen af guldalderbegrebet til produktionsm\u00e6ssige og \u00e6stetiske \u00e6ndringer, stor publikums- og anmelderopbakning. En guldalder afl\u00f8ses p\u00e5 et tidspunkt af tilv\u00e6nning, hvor fornyelserne bliver konventionelle, hvilket markerer guldalderens slutpunkt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg tager i denne artikel udgangspunkt i Aggers definition af guldalderbegrebet, n\u00e5r jeg unders\u00f8ger Jesus & Josefine<\/em> som indgangen til en julekalender-gulalder. Inden jeg analyserer julekalenderen, anskueligg\u00f8r jeg mit casevalg.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor TV 2-julekalender?<\/h2>\n\n\n\n

Jesus & Josefine<\/em> er produceret af det danske produktionsselskab Cosmo Film til TV 2, som er en dansk broadcaster, der varetager film- og tv-distribution. Julekalendere er en af af TV 2s st\u00e6rke genretraditioner (Agger, 2020). Det er ogs\u00e5 en st\u00e6rk tradition p\u00e5 DR, men TV 2-julekalendere har ofte f\u00e5et h\u00f8jere seerkvalitetsvurderinger. Disse beregnes vha. Kantar Gallups modtagerpanel, som vurderer en serie p\u00e5 en skala fra 1-5, hvor 5 er det h\u00f8jeste. Figur 1 viser de 11 h\u00f8jeste seerkvalitetsvurderinger, som er tildelt en TV 2-julekalender i 1992-2021. Til sammenligning modtog DR deres h\u00f8jeste vurdering for en julekalender med Tidsrejsen<\/em> (Munk, 2014), som fik 4,6. Sidenhen har DRs julekalendere ikke modtaget en lignende eller h\u00f8jere seerkvalitetsvurdering (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Seerkvalitetsvurderinger i 1992-2021.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Jeg unders\u00f8ger hovedsageligt Jesus & Josefine<\/em> via filmforsker Rick Altmanns (1999) \u2019semantisk-syntaktisk-pragmatiske genreteori\u2019. Dermed skitserer jeg ogs\u00e5 karakteristika ved subgenrens dramaturgi  (Larsen, 2003), karakterudvikling (Horton, 1994), tv\u00e6rmedialitet (Sandvik, 2018) og produktion (Havens & Lotz, 2016). Som supplement inddrages data fra kvalitative forskningsinterviews, jeg har foretaget med forhenv\u00e6rende TV 2 fiktionschef Katrine Vogelsang, danske manuskriptforfattere, producere og tidligere redakt\u00f8rer med erfaring inden for (TV 2-)julekalender. Jeg inddrager ogs\u00e5 data fra en igangv\u00e6rende sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse om danskernes forhold til julekalender samt anmeldelser af Jesus & Josefine<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Agger (2020) ansl\u00e5r, at selvom julekalenderen er en \u00e6ldre subgenre, form\u00e5r den alligevel at overleve i en streamingtid, fordi den iscenes\u00e6tter en r\u00e6kke juletraditioner. Jeg vil argumentere for, at subgenrens tv\u00e6rmedielle natur ogs\u00e5 bidrager til subgenrens overlevelse.<\/p>\n\n\n\n

Jul og streaming<\/h2>\n\n\n\n

Julekalenderen er aktuel for mange danskere i december, selvom seerne ikke er begr\u00e6nsede til flow-tv pga. streaming. Det skyldes, at julekalenderen er et ritual for mange, da den kun vises i december, iscenes\u00e6tter juletraditioner og\/eller folklore, fx nisser (Agger, 2020). Fremstillingen af juleritualer og folklore kan variere. Fx indgik ingen nisser i Jul i Valhal<\/em> (Schmidt, 2005) og Kometernes Jul <\/em>(Hasselbalch, 2021). Agger (2020) skriver, at julekalenderen i nogen grad mister sin betydning, n\u00e5r seerne kan streame julekalendere fra andre \u00e5r og f\u00f8lge flere p\u00e5 \u00e9n gang. Mange danskere f\u00f8lger med i flere julekalendere p\u00e5 \u00e9n gang, fordi de forbinder \u00e6ldre julekalendere som fx Pyrus<\/em>-julekalenderne (Miehe-Renard, 1994, 1995, 1997, 2000) (fig. 2) og Jul i Gammelby<\/em> (\u00c6gidius, 1983) med nostalgi og hygge, uanset kvaliteten (Pilegaard, 2022b).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Alletiders jul (1994). Foto: TV 2.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Nogle danskere ser ligeledes ogs\u00e5 tv-serien Matador<\/em> (Balling, 1978) som julekalender, da den best\u00e5r af 24 afsnit (Dohrmann, 2019), dog uden at b\u00e6re m\u00e6rkatet \u2019julekalender\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Brugen af tv\u00e6rmedielle strategier kan forklare julekalenderens overlevelse i en streamingkultur (Pilegaard, 2022a). Ved tv\u00e6rmedialitet krydsforbindes og \u2019samarbejder\u2019 medier om spredningen af indhold (Sandvik, 2018). Julekalenderen er tv\u00e6rmediel af natur. I 1960\u2019erne producerede DR en julekalender, som passede til radioindslag og\/eller l\u00e5gejulekalender (Hovmand, 2019; Mikkelsen, 2022). Siden 2017 har TV 2 anvendt sociale medier, apps, samlekort og samleh\u00e6fter til at opfordre til brugerdeltagelse og referere videre til et mediesystem omkring julekalenderen (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: TV 2s tv\u00e6rmedielle strategi til Tinkas juleeventyr<\/em> (TV 2 Danmark, 2017).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Tv\u00e6rmedialitet i danske julekalendere har s\u00e5ledes altid eksisteret, men er l\u00f8bende blevet tilpasset danskernes medievaner.<\/p>\n\n\n\n

Genre<\/h2>\n\n\n\n

Genre kan forst\u00e5s som et arbejdspapir, en struktur, m\u00e6rkat og publikumskontrakt. Derfor foresl\u00e5r Altmann (1999) en semantisk-syntaktisk-pragmatisk genretilgang, som ansl\u00e5r, at genrer har strukturelle, indholdsm\u00e6ssige og institutionelle elementer: Indhold, fx iscenes\u00e6ttelse af karakterer (semantisk plan), struktur (syntaktisk plan) og produktions- og modtagerforhold (pragmatisk plan). Hans tilgang udg\u00f8r min analytiske optik, da den muligg\u00f8r min analyse af Jesus & Josefine<\/em> ift. guldalderbegrebet.<\/p>\n\n\n\n

Men hvad karakteriserer julekalenderen som genre? Mathilde Kallehauge og Pernille Overgaard (2018) fremh\u00e6ver fem perioder, der skitserer nogle kendetegn:<\/p>\n\n\n\n