{"id":11774,"date":"2022-11-28T18:34:53","date_gmt":"2022-11-28T17:34:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11774"},"modified":"2022-11-28T18:34:58","modified_gmt":"2022-11-28T17:34:58","slug":"lovecrafts-kosmiske-horror","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/11\/lovecrafts-kosmiske-horror\/","title":{"rendered":"Lovecrafts kosmiske horror"},"content":{"rendered":"\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_00_lovecraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1500\" height=\"844\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_00_lovecraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11776\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_00_lovecraft.jpg 1500w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_00_lovecraft-300x169.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_00_lovecraft-1024x576.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_00_lovecraft-150x84.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_00_lovecraft-768x432.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_00_lovecraft-696x392.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_00_lovecraft-1068x601.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_00_lovecraft-746x420.jpg 746w\" sizes=\"(max-width: 1500px) 100vw, 1500px\" \/><figcaption><em>Annihilation<\/em> (2018). M\u00f8det med en ekstrem mutation af et menneske. Foto: Rob Hardy.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">I de senere \u00e5r er man i stigende grad st\u00f8dt p\u00e5 ordene \u201dLovecraftitan\u201d og \u201dkosmisk horror\u201d i forbindelse med alt fra <em>Stranger Things <\/em>(Netflix, 2016- ) og <em>Marvels Doctor Strange in the Multiverse of Madness <\/em>(2022) (der i sig selv lyder som en Lovecraft-titel) til en r\u00e6kke moderne filmatiseringer af forfatterens b\u00f8ger. Men hvad vil disse begreber egentlig sige, og kan man pege p\u00e5 nogle s\u00e6rlige tr\u00e6k, som fremmaner en oplevelse af kosmisk horror? Med udgangspunkt i sci-fi-horror-mesterv\u00e6rket Alien og Alex Garlands Annihilation s\u00e6tter denne artikel sig for at unders\u00f8ge netop det sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/h5>\n\n\n\n<p>Pr\u00f8v at forestille dig dette scenarie: Fade in. Lyden af en panisk vejrtr\u00e6kning. Du er en astronaut, der er blevet v\u00e6k fra dit rumskib. Du har kun begr\u00e6nset ilt tilbage, og du sv\u00e6ver nu rundt i det kolde og m\u00f8rke rum. Du er helt alene, det er helt stille og du kigger op p\u00e5 stjernerne og indser, at universet er ligeglad med dig, og alt er ligegyldigt. Cut to black.\u00a0<\/p>\n\n\n\n<p>Denne beskrivelse er et meget godt billede p\u00e5, hvordan kosmisk horror og eksistentiel angst opleves. Man st\u00e5r over for det ubeskrivelige og indser, at man er ubetydelig i den store sammenh\u00e6ng. Denne oplevelse kommunikeres perfekt i Ridley Scotts <em>Alien<\/em> (1979) og i Alex Garlands Annihilation (2017), som p\u00e5 mange m\u00e5der fremst\u00e5r som en filmatisering af Lovecraft-novellen \u201cThe Color Out Of Space\u201d (1927).<\/p>\n\n\n\n<p>Kosmisk horror er i sagens natur bundet til horrorfilmen, men for mig at se kan den bedst beskrives som en f\u00f8lelsesfuld kvalitet eller en s\u00e6rlig stemning, der kun optr\u00e6der i nogle v\u00e6rker. Derfor vil jeg heller ikke fors\u00f8ge at definere det som en genre, subgenre, periode eller stil i denne artikel.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Kort opsummeret vil jeg i indev\u00e6rende artikel beskrive kosmisk horror som<\/p>\n\n\n\n<ul><li>en s\u00e6rlig f\u00f8lelsesm\u00e6ssig kvalitet eller stemning<\/li><li>s\u00e6rligt bundet til horrorgenren.<\/li><li>tit omhandlende m\u00f8det med det ubegribelige og det ubeskrivelige.\u00a0\u00a0<\/li><li>et m\u00f8de, der v\u00e6kker en f\u00f8lelse af lammende resignation i karaktererne og ofte f\u00f8rer til\u00a0 en psykisk destabilisering og en form for sindssyge.\u00a0<\/li><li>en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig kvalitet af total fremmedg\u00f8relse og eksistentiel angst.\u00a0<\/li><li>indeholdende elementer, som vi kan genkende og andre, som er blevet forvredet og perverteret, og derfor dybt fremmede for os.\u00a0\u00a0<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p>F\u00f8rst og fremmest er det dog v\u00e6sentligt at pointere H.P. Lovecrafts s\u00e6rlige rolle i forhold til kosmisk horror. Begrebet er s\u00e5 indlejret i hans forfatterskab, at de n\u00e6rmest fremst\u00e5r som synonymer.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">H.P. Lovecraft, en problematisk forfatter<\/h2>\n\n\n\n<p>Komisk horror som f\u00e6nomen stammer fra den amerikanske forfatter H.P. Lovecrafts litter\u00e6re univers. Her b\u00f8r det allerede n\u00e6vnes, at Lovecraft er kendt for at v\u00e6re udtalt racist og antisemit. Dette verdenssyn er desv\u00e6rre ogs\u00e5 tydeligt i noget af Lovecrafts litteratur, der rummer adskillige racistiske skildringer af sorte og andre minoriteter, ligesom det ogs\u00e5 fremg\u00e5r af breve, han skrev til sine venner, hvor han blandt andet omtaler Hitler i positive vendinger.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_01_lovecraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1147\" height=\"628\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_01_lovecraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11777\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_01_lovecraft.jpg 1147w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_01_lovecraft-300x164.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_01_lovecraft-1024x561.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_01_lovecraft-150x82.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_01_lovecraft-768x420.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_01_lovecraft-696x381.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_01_lovecraft-1068x585.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_01_lovecraft-767x420.jpg 767w\" sizes=\"(max-width: 1147px) 100vw, 1147px\" \/><figcaption>Fig. 1. <em>Lovecraft Country <\/em>(HBO Max, 2020). Foto: Tat Radcliffe\/HBO Max.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Forfatterkollegaer og l\u00e6sere af hans v\u00e6rker har pr\u00f8vet at behandle dette problematiske faktum p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Et af de nyeste eksempler ses i HBO-serien <em>Lovecraft Country<\/em> (2020), hvor alle hovedpersonerne spilles af sorte skuespillere, der b\u00e5de oplever \u201dLovecraftian horror\u201d og 1950ernes USAs r\u00e5 racisme p\u00e5 egen krop (fig. 1). Her fors\u00f8ger man at afmontere Lovecrafts personlige holdninger fra hans fort\u00e6llinger. Trods Lovecrafts menneskesyn har hans historier overlevet og haft en enorm indflydelse p\u00e5 popul\u00e6rkulturen og is\u00e6r horrorlitteratur og -film. B\u00e5de Stephen King og Neil Gaiman er blot nogle eksempler p\u00e5 forfattere, der har fundet inspiration i Lovecrafts historier. Derudover har Lovecraft haft en stor indflydelse p\u00e5 film-, tv- og spilskabere. I fl\u00e6ng kan man n\u00e6vne <em>Hellboy<\/em> (2004), Netflix\u2019 monsterhit <em>Stranger Things<\/em> (2016-), computerspillet <em>Quake<\/em> og senest den f\u00f8romtalte <em>Lovecraft Country<\/em> (2020). Lovecrafts litter\u00e6re univers er endda s\u00e5 gennemgribende inden for popul\u00e6rkulturen, at man i dag kan f\u00e5 plysdyr, der ligner hans ikoniske \u201dCtulhu\u201d-monster (fig. 2).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_02_lovecraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"700\" height=\"700\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_02_lovecraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11778\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_02_lovecraft.jpg 700w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_02_lovecraft-300x300.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_02_lovecraft-150x150.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_02_lovecraft-696x696.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_02_lovecraft-420x420.jpg 420w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_02_lovecraft-70x70.jpg 70w\" sizes=\"(max-width: 700px) 100vw, 700px\" \/><figcaption>Fig. 2. Lovecrafts monster som plysbamse. Foto: Toy Vault.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Howard Phillips Lovecraft blev f\u00f8dt i 1890 i den amerikanske by Providence og voksede op i en alt andet end idyllisk familie. Faren havde, da Lovecraft var tre \u00e5r gammel, et mentalt sammenbrud, muligvis p\u00e5 grund af syfilis. Hans far blev hurtigt efter dette indlagt og d\u00f8de, da Lovecraft var 8 \u00e5r gammel. Senere blev Lovecrafts mor indlagt p\u00e5 selvsamme psykiatriske hospital og d\u00f8de senere p\u00e5 grund af komplikationer i forbindelse med en operation.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Disse oplevelser blev et barndomstraume, der skulle forf\u00f8lge Lovecraft resten af livet, og det resulterede i en livslang frygt for, at han selv p\u00e5 et tidspunkt selv skulle blive sindssyg. Lovecrafts historier handler ofte om mennesker, hvis verdensbillede kollapser, og de bliver sindssyge, fordi de opdager, at menneskets tilstedev\u00e6relse i universet er fuldst\u00e6ndig uden betydning. Lovecraft skriver: Alle mine historier, sk\u00f8nt m\u00e5ske usammenh\u00e6ngende, bygger p\u00e5 den fundamentale tradition eller legende, at denne verden p\u00e5 et tidspunkt var beboet af en anden race, som mistede sit fodf\u00e6ste og blev udst\u00f8dt fordi den ud\u00f8vede sort magi, men forts\u00e6tter med at leve videre udenfor, hele tiden parat til at tage jorden i besiddelse igen\u201d (Schubart 1993, s. 30).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Forfatterens mest kendte v\u00e6rk, \u201cThe Call of Cthulhu\u201d (udtales kuh-thoo-loo), blev udgivet i 1928 i magasinet Weird Tales. Novellen er en slags detektivhistorie, hvor Francis Wayland Thursto via noter efterladt af hans d\u00f8de onkel kommer p\u00e5 sporet af en mystisk kult, der tilbeder the old ones\u201d. I fort\u00e6llingens klimaks stiger monsteret Cthulhu\u201d op af havet og s\u00f8ger at tage pladsen som hersker over jorden og menneskeheden (fig. 3). Et monster, der er i stand til at p\u00e5virke virkeligheden igennem dr\u00f8mme.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1200\" height=\"787\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11779\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf.jpg 1200w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf-300x197.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf-1024x672.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf-150x98.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf-768x504.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf-696x456.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf-1068x700.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf-640x420.jpg 640w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_03_lovecraf-741x486.jpg 741w\" sizes=\"(max-width: 1200px) 100vw, 1200px\" \/><figcaption>Fig. 3. Cthulhu-monsteret stiger op af havet. Art work: Andr\u00e9e Wallin.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Cthulhu beskrives som et enormt v\u00e6sen, der har et bl\u00e6kspruttelignende ansigt med tentakler og store flagermusvinger p\u00e5 ryggen. Det er genskabt i adskillige andre v\u00e6rker af andre forfattere og er et af de mest ikoniske billeder fra Lovecrafts litter\u00e6re universer. Lovecrafts historier er som regel slow-burning med en langsom og omhyggelig opbygning, der har fokus p\u00e5 milj\u00f8skildring og stemning frem for vild action &#8211; en tilgang, som i h\u00f8j grad ogs\u00e5 er g\u00e6ldende for de to omtalte film. Det bliver ofte n\u00e6vnt, at god horror virker ved, at man ikke viser ret meget af det grufulde og uhyggelige, og p\u00e5 denne m\u00e5de tvinger l\u00e6seren eller publikum til at forestille sig noget, der er meget v\u00e6rre, end det man faktisk kan beskrive eller vise. Dette greb er ogs\u00e5 meget brugt, is\u00e6r i <em>Alien<\/em>, hvor vi er langt henne i filmens spilletid, f\u00f8r vi ser monsteret i fuld figur (fig. 4).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Stemningen i Lovecrafts v\u00e6rker er sv\u00e6r at beskrive, fordi m\u00f8det med det ubeskrivelige ofte i sig selv er meget vagt beskrevet i forfatterens egen tekst. Ofte f\u00e5r l\u00e6serne meget lidt information og f\u00e5r kun at vide, at der er en skygge eller en form, som har mange \u00f8jne eller tentakler. Denne tilbageholdende beskrivelse f\u00e5r l\u00e6seren til at k\u00e6mpe med at danne sig et sammenh\u00e6ngende billede af, hvad karaktererne rent faktisk oplever. Dermed underst\u00f8tter Lovecraft i sin m\u00e5de at skrive p\u00e5 oplevelsen af m\u00f8det med det ubegribelige og det ubeskrivelige. Vi har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, hvad der faktisk sker, og det tvinger vores fantasi p\u00e5 overarbejde.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"2000\" height=\"825\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11780\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft.jpg 2000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft-300x124.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft-1024x422.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft-150x62.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft-768x317.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft-1536x634.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft-696x287.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft-1068x441.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft-1920x792.jpg 1920w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_04_lovecraft-1018x420.jpg 1018w\" sizes=\"(max-width: 2000px) 100vw, 2000px\" \/><figcaption>Fig. 4. <em>Alien<\/em> (1979). Nostromobes\u00e6tningens f\u00f8rste m\u00f8de med det fremmede. Foto: Derek Vanlint.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">In space no one can hear you scream<\/h2>\n\n\n\n<p>Lovecrafts historier handler ofte om noget, som vi i udgangspunktet kan genkende, men som er blevet forvredet til noget grusomt og grotesk. M\u00f8det med det fremmede er fremstillet som noget, der er s\u00e5 fremmed for os, at det er umuligt at spejle sig i eller forst\u00e5.&nbsp;&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Netop dette m\u00f8de er ogs\u00e5 omdrejningspunktet i <em>Alien<\/em>, hvor bes\u00e6tningen p\u00e5 rumskibet \u201cNostromo\u201d opdager et intelligent v\u00e6sen, der har visse menneskelige tr\u00e6k, s\u00e5som at det g\u00e5r p\u00e5 to ben. Alt andet ved v\u00e6snet er imidlertid dybt fremmed og skr\u00e6mmende. Bes\u00e6tningen er ude af stand til at forst\u00e5 v\u00e6snets \u00f8nsker eller intention. Det er blot en \u201cperfect organism\u201d, som der bliver sagt i filmen &#8211; en perfekt dr\u00e6bermaskine, som udsletter alt p\u00e5 sin vej; en organisme uden en sj\u00e6l, uden ego eller personlighed. En pointe, der ogs\u00e5 bliver understreget ved, at monsteret ikke har nogle \u00f8jne. Som der bliver sagt i James Camerons Terminator fra 1984: It can\u2019t be bargained with. It can\u2019t be reasoned with. It doesn\u2019t feel pity, or remorse, or fear. And it absolutely will not stop, ever, until you are dead.\u201d Alien-monsteret er et tog, der blot smadrer alt p\u00e5 sin vej eller et naturf\u00e6nomen, der dr\u00e6ber alt uden \u00e5rsag udover at eksistere som destruktiv kraft.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Alien indeholder elementer af flere Lovecraft-historier, men den spejler is\u00e6r <em>At the Mountains of Madness<\/em> (1936, skrevet 1931). I denne korte roman f\u00f8lger vi nogle forskere, der opdager en udd\u00f8d civilisation p\u00e5 Arktis (en fort\u00e6lling som prequel-filmen til <em>Alien<\/em>, <em>Prometheus<\/em> [2012], f\u00f8lger i endnu h\u00f8jere grad). I Lovecrafts fort\u00e6lling viser det sig, at alle civilisationens v\u00e6sner ikke er helt d\u00f8de, og at man har v\u00e6kket noget frygteligt, som man skulle have ladet v\u00e6re i fred. Det samme er tilf\u00e6ldet i <em>Alien<\/em>, hvor Nostromos bes\u00e6tning unders\u00f8ger et m\u00e6rkeligt signal p\u00e5 en planet og ligeledes v\u00e6kker noget frygteligt til live, de skulle have ladet v\u00e6re i fred. I begge fort\u00e6llinger har menneskets nysgerrighed et katastrofalt udfald.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Fra de f\u00f8rste indstillinger sl\u00e5r filmen stemningen af kosmisk horror an. Den \u00e5bner med en supertotal af det store tomme univers og p\u00e5 lydsiden h\u00f8res Jerry Goldsmiths uhyggelige score, der langsomt stiger i lydstyrke og intensitet (fig. 5). Scoret har lyde, der er sv\u00e6re at identificere og genkende. P\u00e5 denne m\u00e5de bliver publikum fra f\u00f8rste tone trukket v\u00e6k fra noget, de kender, og dermed sl\u00e5r lydsiden tidligt en utryg stemning an.&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Kort tid efter bliver rumskibet Nostromo via lange kamerak\u00f8rsler etableret som milj\u00f8 og som karakter. F\u00f8rst udefra og derefter indefra. F\u00f8rst ser vi via lange kamerak\u00f8rsler hvide og monotone gange, der ligner et hospital. Derefter kommer vi l\u00e6ngere ned i skibet og her er gangene mere fabriksagtige med beskidte v\u00e6gge og nedslidt udstyr. Der er ingen mennesker til stede, og alt styres af computeren Mother\u201d. De lange gange v\u00e6kker en f\u00f8lelse af fremmedg\u00f8relse og uhygge, og frav\u00e6ret af mennesker fremelsker en f\u00f8lelse af et hjems\u00f8gt hus og ensomhed. En r\u00e6kke smukke cross-dissolves viser skibets bes\u00e6tning, der v\u00e5gner op til d\u00e5d. Bes\u00e6tningen indser hurtigt, at de er s\u00e5 langt fra jorden, at kommunikation med andre er umulig. Som taglinen til filmens plakat siger: \u201cIn Space No One Can Hear You Scream\u201d. De er helt alene, og ingen kan hj\u00e6lpe dem.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_05_lovecraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1280\" height=\"534\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_05_lovecraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11781\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_05_lovecraft.jpg 1280w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_05_lovecraft-300x125.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_05_lovecraft-1024x427.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_05_lovecraft-150x63.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_05_lovecraft-768x320.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_05_lovecraft-696x290.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_05_lovecraft-1068x446.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_05_lovecraft-1007x420.jpg 1007w\" sizes=\"(max-width: 1280px) 100vw, 1280px\" \/><figcaption>Fig. 5. <em>Alien<\/em> (1979). Titelsekvensen fra <em>Alien<\/em>. Foto: Derek Vanlint.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Da bes\u00e6tningen unders\u00f8ger det fremmede signal, opdager de en grotte med en masse mystiske \u00e6g. Alien-\u00e6gget ligner en blanding af et foster, der bev\u00e6ger sig og noget, der er dybt fremmed for os. Her kan man pege p\u00e5 Lovecrafts blanding af noget genkendeligt og noget, der er blevet forvredet og korrumperet, her understreget af en surrealistisk effekt, der viser en dr\u00e5be, der drypper opad. Lige inden Kane bliver angrebet af \u201cFacehuggeren\u201d, er kameraet dv\u00e6lende, og der er stilhed p\u00e5 lydsiden. Stilheden f\u00f8r chokket.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Da monsteret senere bryder ud af bugen p\u00e5 Kane, er det en mildest talt vild oplevelse, der forskr\u00e6kker bes\u00e6tningen i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som publikum. Historien g\u00e5r da ogs\u00e5, at skuespillere ikke var helt klar, hvad der ville ske, blot at der ville ske noget, og muligvis derfor ser de s\u00e5 chokeret ud i \u00f8jeblikket, hvor blodet spr\u00f8jter fra John Hurts overkrop.<\/p>\n\n\n\n<p>Alienmonsteret spiller p\u00e5 vores v\u00e6rste mareridtsfantasier om en parasit, der tager bolig i og senere bryder ud af menneskekroppen. I processen bliver mennesket reduceret til et stykke k\u00f8d uden nogen v\u00e6rdi udover at blive et middel til nyt liv, hvilket v\u00e6kker mindelser om en pervers og forkert f\u00f8lelse. Androiden i filmen, Ash, n\u00e6vner da ogs\u00e5, at Alien-monsteret er \u201cKane\u2019s son\u201d. Tanken om et v\u00e6sen, der tager bolig i mennesker, kender vi fra naturen, hvor der er flere eksempler p\u00e5 v\u00e6sner, der overtager dyr eller planter, og det er efter sigende ogs\u00e5 her inspirationen kommer fra (se f.eks. Alexandre O. Philippes \u201cMemory: The Origins of Alien\u201d, 2019).<\/p>\n\n\n\n<p>De surrealistiske elementer ved H.R. Gigers design af Alien-monsteret forst\u00e6rkes af et tydeligt biomekanisk pr\u00e6g\u201d (fig. 6). V\u00e6snet ligner en blanding af noget der konstrueret mekanisk og noget der er fremavlet biologisk. Til sidst i filmen, hvor Ripley og vi som seere bliver snydt af, at monsterets hoved ligner en del af den mekaniske konstruktion i rumskibet fremfor noget biologisk forst\u00e6rker dette element.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"2000\" height=\"829\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11782\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft.jpg 2000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft-300x124.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft-1024x424.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft-150x62.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft-768x318.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft-1536x637.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft-696x288.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft-1068x443.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft-1920x796.jpg 1920w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_06_lovecraft-1013x420.jpg 1013w\" sizes=\"(max-width: 2000px) 100vw, 2000px\" \/><figcaption>Fig. 6. <em>Alien<\/em> (1979). Det biomekaniske design af Alien-monsteret. Foto: Derek Vanlint.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Dette m\u00f8de med et v\u00e6sen, der ikke \u00e6nser vores eksistens, ser vi i Lovecrafts novelle The Whisperer in Darkness\u201d (1931), hvor en karakter bliver straffet for sin naive nysgerrighed og ender med at f\u00e5 fjernet sin hjerne fra sin krop. Rumv\u00e6snerne placerer hjernen i en beholder, hvor den er i stand til at leve videre uden en krop. En bevidsthed, der kun kan opleve verden, men ikke interagere med den. En s\u00e5dan tilstand er i sandhed mareridtsfremkaldende, p\u00e5 samme m\u00e5de som en parasit, der lever i menneskekroppen og bryder ud af den.&nbsp;&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Into the zone<\/h2>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1920\" height=\"798\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11783\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft.jpg 1920w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft-300x125.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft-1024x426.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft-150x62.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft-768x319.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft-1536x638.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft-696x289.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft-1068x444.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_07_lovecraft-1011x420.jpg 1011w\" sizes=\"(max-width: 1920px) 100vw, 1920px\" \/><figcaption>Fig. 7. <em>Annihilation<\/em> (2018). Foto: Rob Hardy.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p><em>Annihilation<\/em> (2018) fremst\u00e5r (som tidligere n\u00e6vnt) som en filmatisering af Lovecrafts novelle \u201cThe Color Out Of Space\u201d uden dog at v\u00e6re pr\u00e6senteret som s\u00e5dan. Novellen blev i \u00f8vrigt filmatiseret i 2019 af instrukt\u00f8r Richard Stanley. I novellen rammes et omr\u00e5de i USA af en meteor og ret hurtigt begynder naturen og omr\u00e5dets indbyggere at \u00e6ndre sig. Afgr\u00f8der r\u00e5dner og mystiske planter dukker op og \u00e6ndrer naturen og \u00f8kobalancen (fig. 7-8). Menneskene i zonen bliver lige s\u00e5 stille sk\u00f8re p\u00e5 grund af indflydelsen fra meteoren. Hovedkaraktererne fors\u00f8ger at unders\u00f8ge, hvad f\u00e6nomenet skyldes og ikke mindst intentionen bag den \u00e6ndrende og destruktive kraft. Lovecraft giver ikke noget definitivt svar p\u00e5 meteorens intentioner eller \u00f8nsker, og i slutningen af novellen er vi som l\u00e6sere ikke blevet klogere.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Vi er biologisk disponerede til at ville forst\u00e5 en h\u00e6ndelse eller at finde en \u00e5rsag til noget, men i Lovecrafts univers kommer vores fatteevne ofte til kort. Vi rammes dermed af en f\u00f8lelse af, at vi er ligegyldige i det store univers, og at kosmos er ligeglad med os. Dette f\u00f8rer for karaktererne til en tilstand af lammende resignation, fremmedg\u00f8relse og psykisk ubalance, som f\u00f8rer til sindssyge.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1920\" height=\"592\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11784\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft.jpg 1920w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft-300x93.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft-1024x316.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft-150x46.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft-768x237.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft-1536x474.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft-696x215.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft-1068x329.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_08_lovecraft-1362x420.jpg 1362w\" sizes=\"(max-width: 1920px) 100vw, 1920px\" \/><figcaption>Fig. 8. <em>Annihilation<\/em> (2018). Et n\u00e6rbillede af mutationen i filmen. Foto: Rob Hardy.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>I Alien er monsteret meget konkret og kan sammenlignes med andre filmmonstre som zombier eller vareulve, men i Annihilation er truslen anderledes. Naturen og den menneskelige psyke er hovedmodstanderne. I filmisk sammenh\u00e6ng kan det sammenlignes med, hvordan apokalypsen kan skildres forskelligt p\u00e5 film. I film som George A. Romeros <em>Dawn of The Dead<\/em> (1978) er truslen meget konkret i form af zombier, der \u00e6der mennesker. I andre film som <em>Twelve Monkeys<\/em> (1995), <em>Children of Men<\/em> (2006) og <em>Outbreak<\/em> (1995) er truslen langt mere abstrakt i form af en virus, som vi ikke kan se eller direkte bek\u00e6mpe.&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>I <em>Annihilation<\/em> m\u00f8der vi en gruppe kvindelige forskere, der begiver sig ind i en fremmed zone, der ogs\u00e5 er blevet ramt af et meteornedslag. Denne zone bliver i filmen ben\u00e6vnt \u201cThe Shimmer\u201d, og den udvider sig lige s\u00e5 stille. Som i Lovecrafts tekst \u00e6ndrer meteornedslaget b\u00e5de det omkringliggende milj\u00f8 og personerne, der opholder sig i den. Filmen skildrer m\u00f8det med en destruktiv forandrende kraft, man er ude af stand til at begribe, men udfaldet er anderledes.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Karaktererne, der opholder sig i zonen, oplever, at deres mentale tilstand \u00e6ndres, og at deres kroppe muterer og i sidste ende angriber sig selv. Sind og krop kommer i konflikt med sig selv, og ud af denne kamp opst\u00e5r der noget nyt og fremmed. Kroppens kamp mod sig selv bliver tydeliggjort i en afg\u00f8rende scene i filmen, hvor vores hovedkarakterer opdager, hvad der skete med holdet, der gik ind f\u00f8r dem. En af m\u00e6ndene fra den gruppe er n\u00e6rmest blevet en del af v\u00e6ggen og er smeltet sammen med noget, der ligner en form for svampeliv. Herefter ser vi en videooptagelse med nogle m\u00e6nd, der sk\u00e6rer maven op p\u00e5 en anden mand. Vi ser, at mandens tarme bev\u00e6ger sig som \u00e5l eller slanger. Denne scene er \u2013 udover at v\u00e6re foruroligende for seeren \u2013 et eksempel p\u00e5 den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige kvalitet, kosmisk horror tilstr\u00e6ber &#8211; en f\u00f8lelse af, at man genkender noget af det, man ser, mens andre dele er dybt fremmede for \u00e9n. Scenen har ogs\u00e5 st\u00e6rke elementer af body horror\u201d, som vi is\u00e6r finder i David Cronenbergs film s\u00e5som <em>Fluen<\/em> (1986) og <em>Videodrome<\/em> (1983).<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_09_lovecraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1277\" height=\"543\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_09_lovecraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11785\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_09_lovecraft.jpg 1277w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_09_lovecraft-300x128.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_09_lovecraft-1024x435.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_09_lovecraft-150x64.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_09_lovecraft-768x327.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_09_lovecraft-696x296.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_09_lovecraft-1068x454.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_09_lovecraft-988x420.jpg 988w\" sizes=\"(max-width: 1277px) 100vw, 1277px\" \/><figcaption>Fig. 9. <em>Annihilation<\/em> (2018). Et eksempel p\u00e5, hvordan dyr og planter vokser sammen i filmen. Foto: Rob Hardy.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>P\u00e5 samme m\u00e5de som i \u201cColor out of Space\u201d er mennesket ude af stand til at forst\u00e5 en s\u00e5 fundamental \u00e6ndring af verden. Disse \u00e6ndringer er meget mere radikale end ved f\u00f8rste \u00f8jekast, da vi i filmen ser eksempler p\u00e5, at 1) dyr smelter sammen med andre dyr 2) planter smelter sammen med b\u00e5de mennesker og dyr 3) mennesker og dyr smelter sammen (fig. 9). I filmen oplever karaktererne, at kategorier som mennesker, dyr og planter ikke l\u00e6ngere er et fast holdepunkt, men genstand for uforudsigelige mutationer (fig. 10). Udfordringen af menneskets traditionelle kategoriforst\u00e5elser rummer ogs\u00e5 en potentiel bevidsthedsudvidelse, og vi bev\u00e6ger os videre til noget andet end menneske. I filmen tvinger dette b\u00e5de karaktererne og publikum til at overveje, hvad det faktisk vil sige at v\u00e6re menneske.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p><em>Annihilation<\/em> er samtidig ogs\u00e5 en metafor for de forandringer, man oplever, n\u00e5r man bliver ramt af kr\u00e6ft eller en anden livstruende sygdom, der muterer og \u00e6ndrer kroppen. Noget af det f\u00f8rste vi ser i filmen er vores hovedkarakter, Lena, spillet af Natalie Portman, undervise en klasse i kr\u00e6ftcellers mutation. Jennifer Jason Leighs karakter Dr. Ventress afsl\u00f8rer tidligt i filmen, at hun er d\u00f8ende af kr\u00e6ft. Det er her den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige oplevelse af kosmisk horror kommer i spil, for n\u00e5r vi st\u00e5r overfor det fremmedg\u00f8rende og det uforst\u00e5elig og indser vores egen d\u00f8d, oplever vi den tidligere omtalte eksistentielle angst og f\u00e5r en oplevelse af, at vi er magtesl\u00f8se overfor kosmos.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Denne fremmedg\u00f8relse og tilh\u00f8rende psykiske ubalance ser vi ogs\u00e5 i filmens slutning, da Lena endelig kommer til kilden for alle forandringerne og m\u00f8des af en kopi af sig selv. P\u00e5 samme m\u00e5de som i <em>Alien<\/em> reduceres mennesket til noget, der ikke er unikt, og som i sig selv ikke har nogen v\u00e6rdi. Da vores Lena bliver spurgt til, om hun kan beskrive det fremmede v\u00e6sens form, er hun t\u00f8vende og ender med ikke at give et sammenh\u00e6ngende svar. M\u00f8det med kosmos er b\u00e5de uforst\u00e5eligt og ubeskriveligt.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1902\" height=\"792\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11786\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft.jpg 1902w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft-300x125.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft-1024x426.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft-150x62.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft-768x320.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft-1536x640.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft-696x290.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft-1068x445.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_10_lovecfraft-1009x420.jpg 1009w\" sizes=\"(max-width: 1902px) 100vw, 1902px\" \/><figcaption>Fig. 10. <em>Annihilation<\/em> (2018). Lena og de andre forskere ser nogle af de f\u00f8rste tegn p\u00e5, at \u201cThe Shimmer\u201d \u00e6ndrer dyr og planter radikalt. Foto: Rob Hardy.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Da det senere bliver afsl\u00f8ret, at vi ikke kan stole p\u00e5 vores fort\u00e6ller, er hun allerede blevet \u00e6ndret s\u00e5 meget, at vi som publikum bliver i tvivl, om kun den \u00e6ndrede kopi st\u00e5r tilbage. P\u00e5 denne m\u00e5de vender filmen Lovecrafts m\u00f8de med kosmos og det ubeskrivelige p\u00e5 hovedet. Den eneste m\u00e5de, hvorp\u00e5 man kan tackle det overv\u00e6ldende m\u00f8de med det ubeskrivelige, er at udvikle sig til det n\u00e6ste evolution\u00e6re trin. Med andre ord, hvis vi ikke skal blive sindssyge i m\u00f8det med kosmos, er vi n\u00f8dt til at \u00e6ndre os selv radikalt b\u00e5de mentalt og fysisk. Uden en bevidsthedsudvidelse er vi ikke i stand til at begribe m\u00f8det med kosmos. Kort sagt: tilpas dig eller bliv sindssyg!&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Det ubeskrivelige ubegribelige\u00a0<\/h2>\n\n\n\n<p>Lovecraft havde efter alt at d\u00f8mme et modbydeligt syn p\u00e5 sine medmennesker, som ligger alenlangt fra vor tids identitetspolitiske klima, men Lovecrafts historier har p\u00e5 andre punkter vist sig langtidsholdbare nok til at have sluset sig ind i alverdens popul\u00e6rkulturelle sammenh\u00e6nge (fig. 11).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<div><a href=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_11_lovecraft.jpg\" class=\"td-modal-image\"><figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"963\" height=\"481\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_11_lovecraft.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11787\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_11_lovecraft.jpg 963w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_11_lovecraft-300x150.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_11_lovecraft-150x75.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_11_lovecraft-768x384.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_11_lovecraft-696x348.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/327_11_lovecraft-841x420.jpg 841w\" sizes=\"(max-width: 963px) 100vw, 963px\" \/><figcaption>Fig. 11. <em>Stranger Things<\/em> s\u00e6son 3, hvor et Lovecraft-lignende v\u00e6sen terroriserer et indk\u00f8bscenter. Foto: Tim Ives\/Netflix.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n<p>Det mytiske gods fra Lovecrafts historier har overlevet ham og hans problematiske menneskesyn. P\u00e5 denne m\u00e5de er v\u00e6rkerne m\u00e5ske allerede, i en vis forstand, blevet adskilt fra skaberen \u2013 noget som netop var hensigten med serien Lovecraft Country. Det virker som om, at Lovecrafts historier trods alt ramte noget centralt i det at v\u00e6re menneske \u2013 nemlig f\u00f8lelsen af kosmisk horror, at v\u00e6re magtl\u00f8s og at st\u00e5 overfor noget, vi ikke kan forst\u00e5 og som spiller p\u00e5 den dybeste angst i den menneskelige eksistens, nemlig at vores eksistens og plads i universet er ligegyldig, og at vi ikke er andet end et stykke k\u00f8d uden yderligere v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n<blockquote class=\"wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow\">\n<p class=\"has-text-align-center\"><strong>* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Fakta<\/h2>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Kosmisk horror p\u00e5 film<\/h3>\n\n\n\n<ul><li><em>Alien<\/em> (1979, instr. Ridley Scott)&nbsp;<\/li><li><em>Annihilation<\/em> (2018, instr. Alex Garland)<\/li><li><em>Color Out of Space<\/em> (2019, instr. Richard Stanley [Lovecraft-filmatisering])&nbsp;<\/li><li><em>Event Horizon<\/em>, 1997, instr. Paul W.S. Anderson<\/li><li><em>From Beyond<\/em> (1986, instr. Stuart Gordon [Lovecraft-filmatisering])&nbsp;&nbsp;<\/li><li><em>In The Mouth of Madness<\/em> (1994, instr. John Carpenter)<\/li><li><em>The Lighthouse<\/em> (2019, instr. Robert Eggers)<\/li><li><em>The Mist<\/em> (2007, instr. Frank Darabont)<\/li><li><em>Prince of Darkness<\/em> (1987, instr. John Carpenter)&nbsp;<\/li><li><em>Prometheus<\/em> (2012, instr. Ridley Scott)<\/li><li><em>Re-Animator<\/em> (1985, instr. Stuart Gordon [Lovecraft filmatisering])&nbsp;&nbsp;<\/li><li><em>Sunshine<\/em> (2007, instr. Danny Boyle)&nbsp;<\/li><li><em>The Thing<\/em> (1982, instr. John Carpenter)<\/li><li><em>Underwater<\/em> (2020, instr. William Eubank)<\/li><li><em>The Void<\/em> (2016, instr. Jeremy Gillespie &amp; Steve Konstanki)<\/li><\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Litteratur<\/h3>\n\n\n\n<ul><li>Lovecraft, H.P: <em>At the Mountains of Madness<\/em>, 1936.<\/li><li>Lovecraft, H.P: \u201cThe Call of Cthulhu\u201d, 1928.<\/li><li>Lovecraft, H.P: \u201cThe Colour Out of Space\u201d, 1927.<\/li><li>Lovecraft, H.P.: <em>Necronomicon, The Best Weird Tales of H.P. Lovecraft<\/em>, 2008.<\/li><li>Lovecraft, H.P: \u201cThe Whisperer in Darkness\u201d, 1931.<\/li><li>Romano, Aja (2020): \u201c<a href=\"https:\/\/www.vox.com\/culture\/21363945\/hp-lovecraft-racism-examples-explained-what-is-lovecraftian-weird-fiction\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Lovecraftian horror \u2014 and the racism at its core \u2014 explained<\/a>\u201d, Vox, 18. august 2020.<\/li><li>Schubart, Rikke (1993): <em>I Lyst og D\u00f8d<\/em>, Borgen.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p>En mere pr\u00e6cis oversigt over blandt andet Lovecrafts fiktion (udgivelseshistorik mv.) kan man finde online i regi af \u201c<a href=\"https:\/\/hplovecraft.com\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">The H.P. Lovecraft Archive<\/a>\u201d.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Andre n\u00e6vnte film og serier<\/h3>\n\n\n\n<ul><li><em>Children of Men <\/em>(2006, instr. Alfonso Cauron)\u00a0<\/li><li><em>Dawn of The Dead<\/em> (1978, instr. George A. Romero)<\/li><li><em>Doctor Strange in the Multiverse of Madness<\/em> (2022, instr. Sam Raimi)<\/li><li><em>The Fly<\/em> (1986, instr. David Cronenberg)<\/li><li><em>Lovecraft Country<\/em> (2020, instr. Misha Green m.fl.)\u00a0\u00a0<\/li><li><em>Memory: The Origins of Alien <\/em>(2019, instr. Alexandre O. Philippe)<\/li><li><em>Stranger Things<\/em> (2016-, skabt af Matt Duffer og Ross Duffer m.fl.)\u00a0<\/li><li><em>The Terminator<\/em> (1984, instr. James Cameron)\u00a0<\/li><li><em>Twelve Monkeys<\/em> (1995, instr. Terry Gilliam)\u00a0<\/li><li><em>Videodrome<\/em> (1983, instr. David Cronenberg)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>FEATURE. I de senere &aring;r er man i stigende grad st&oslash;dt p&aring; ordene &rdquo;Lovecraftitan&rdquo; og &rdquo;kosmisk horror&rdquo; i forbindelse med alt fra <em>Stranger Things <\/em>og <em>Marvels Doctor Strange in the Multiverse of Madness <\/em>(der i sig selv lyder som en Lovecraft-titel) til en r&aelig;kke moderne filmatiseringer af forfatterens b&oslash;ger. Men hvad vil disse begreber egentlig sige, og kan man pege p&aring; nogle s&aelig;rlige tr&aelig;k, som fremmaner en oplevelse af kosmisk horror? Med udgangspunkt i sci-fi-horror-mesterv&aelig;rket <em>Alien<\/em> og Alex Garlands <em>Annihilation<\/em> s&aelig;tter Kristoffer Abildgaard&nbsp;sig for at unders&oslash;ge netop det sp&oslash;rgsm&aring;l.<\/p>\n","protected":false},"author":100,"featured_media":11776,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[409],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11774"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/100"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11774"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11774\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11776"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11774"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11774"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11774"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}