{"id":11687,"date":"2013-11-16T16:14:00","date_gmt":"2013-11-16T15:14:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11687"},"modified":"2022-10-11T18:00:02","modified_gmt":"2022-10-11T16:00:02","slug":"den-roedblode-haevnens-engel","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2013\/11\/den-roedblode-haevnens-engel\/","title":{"rendered":"Den r\u00f8dblode h\u00e6vnens engel"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvert ti\u00e5r ser ud til at producere sin\u00a0Carrie<\/em>, og i 2013 var det Kimberly Peirces tur til at levere vor tids fort\u00e6lling om et bet\u00e6ndt mor-datter-forhold, modbydelig mobning og en h\u00e6vn der virkelig vil noget. Men hvad tilf\u00f8jer Peirce, og hvordan g\u00f8r hun historien til sin egen? Og ja, sp\u00f8rgsm\u00e5let m\u00e5 jo komme: Er det overhovedet muligt at komme efter Brian De Palmas 37 \u00e5r gamle\u00a0Carrie<\/em>-version fra 1976 (fig. 1)?<\/p>\n\n\n\n

Horrorfilmen lever af at prikke til kulturelle tabuer og i symbolsk form forholde sig til det, vi fortr\u00e6nger. Og ganske mange af genrens film kredser om familien og relationerne mellem for\u00e6ldre og b\u00f8rn. Det monstr\u00f8se optr\u00e6der igen og igen, n\u00e5r b\u00f8rnene n\u00e6rmer sig puberteten og st\u00e5r p\u00e5 t\u00e6rsklen til at indtage den seksuelle arena og blive voksne. Fra klassikere som Psycho <\/em>(1960), The Exorcist <\/em>(1973), Halloween<\/em> (1978) og A Nightmare on Elm Street<\/em> (1984) ved vi, at familien er et bet\u00e6ndt omr\u00e5de. Det er sv\u00e6rt at hente hj\u00e6lp derhjemme og mere end problematisk at l\u00f8srive sig fra far og mor. Fort\u00e6llingen om mobbeofferet Carrie White, der tager en grusom h\u00e6vn, er ingen undtagelse. Og siden Stephen King i 1974 udgav sin collageroman, der i 1976 blev filmatiseret af Brian De Palma, har der l\u00f8bende v\u00e6ret holdt liv i historien. I 1999 kom Katt Sheas sequel The Rage: Carrie 2<\/em>, i 2002 tv-filmen Carrie <\/em>og ogs\u00e5 p\u00e5 de skr\u00e5 br\u00e6dder har Carrie udfoldet sig, bl.a. som Broadway-musical i 1988 og Off-Broadway i 2012. Her i 2013 kom det seneste skud p\u00e5 stammen i form af Kimberly Peirces version.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det ser ud til at hvert \u00e5rti skal have sin Carrie, som remake, remediering eller sequel, er det selvf\u00f8lgelig, fordi det er en historie, der har noget vigtigt at fort\u00e6lle. Om hvordan undertrykkelse, tvang, svigt og religi\u00f8s fundamentalisme producerer opr\u00f8r, h\u00e6vn og had. Om at teenagealderen er en f\u00f8lsom periode, hvor kroppen som en hypersensitiv radar, registrerer og p\u00e5virkes af alle omgivelsernes krav, forventninger og holdninger. Om seksualitetens st\u00e6rke kr\u00e6fter. Og om hvordan det at blive udst\u00f8dt af f\u00e6llesskabet har uhyggelige og uoverskuelige konsekvenser.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1:\u00a0Carrie\u00a0<\/em>(2013) af Kimberly Peirce iscenes\u00e6tter hovedkarakteren i et dystert r\u00f8dbrunt univers \u2013 og leger i sit slogan med at filmtitlen er kendt i forvejen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Peirces plot<\/h2>\n\n\n\n

Kimberly Peirces Carrie <\/em>\u00e5bnes med en f\u00f8dselsscene. Her bliver Carrie forl\u00f8st, derhjemme og i sovev\u00e6relset men kun for at blive m\u00f8dt af en mor, der er helt alene og tydeligvis tvivler p\u00e5, om hun skal bruge sin store, sorte saks til at sl\u00e5 barnet ihjel med det samme \u2013 eller til at klippe navnestrengen. S\u00e5 allerede fra start bliver morens mildt sagt komplicerede forhold til datteren sat i scene med en stor tyk streg under \u2013 inden kameraet forlader det blodige skue med en bagl\u00e6ns travelling i lodret fugleperspektiv. N\u00e6ste gang vi m\u00f8der Carrie, er hun teenager og med klassen i sv\u00f8mmehallen. Hun skiller sig ud ved sin fysiske placering p\u00e5 afstand fra de andre og ved som den eneste at have en sort badedragt og en sort badeh\u00e6tte p\u00e5. S\u00e5 blot f\u00e5 minutter inde i filmen har vi grundkonflikten p\u00e5 plads: Carrie er en paria. B\u00e5de hjemme og ude. Og det bliver kun v\u00e6rre. Da Carrie efter sv\u00f8mmetimen st\u00e5r under bruseren i det dampende baderum, begynder hun at bl\u00f8de. Hun forst\u00e5r ikke hvorfor og r\u00e5ber r\u00e6dselsslagen p\u00e5 hj\u00e6lp fra klassens piger. De ved godt, hvad det handler om, de h\u00e5ner hende, kaster bind og tamponer efter hende og r\u00e5ber \u2019Plug it up!\u2019 \u2013 alt imens klassens bitch, Chris, bruger sin mobiltelefon til at filme den n\u00f8gne og gr\u00e6dende Carrie, der i angst kryber sammen p\u00e5 gulvet. F\u00f8rst da l\u00e6rerinden kommer og griber ind falder der ro over Carrie \u2013 men kun tilsyneladende. For vi opdager at mystiske kr\u00e6fter er knyttet til hende: I baderummet spr\u00e6nger p\u00e6ren pludselig, og da hun senere sidder p\u00e5 rektors kontor smadres vandautomaten uden grund. Allerede da Carries mor henter hende fra skole, er den ydmygende video begyndt at cirkulere blandt eleverne, men det ved hun ikke noget om endnu. Hvis pigerne fra klassen var en trussel mod Carrie, er det intet imod hvad der er i vente derhjemme. Carries mor, Margaret White, er en uhyggelig kvinde, der er besat af religi\u00f8st vanvid, banker hovedet ind i v\u00e6ggen, n\u00e5r noget g\u00e5r hende imod, og \u2013 som et s\u00e6rligt raffinement \u2013 sk\u00e6rer i sig selv. S\u00e5 heller ikke i hjemmet er der nogen forst\u00e5else at hente. Carrie bliver i stedet sl\u00e6bt ind i et lille, m\u00f8rkt og religi\u00f8st m\u00f8bleret aflukke, hvor hun skal bede til gud \u2013 bag l\u00e5s og sl\u00e5 (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fig. 2: Carrie (spillet af Chlo\u00eb Grace Moretz) er en paria b\u00e5de hjemme og ude.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke en overdrivelse at sige, at Carrie er under pres. Og i det helvede hun befinder sig i, er der kun et enkelt lyspunkt. En af pigerne i klassen, Sue, har f\u00e5et kolde f\u00f8dder og indset, at de er g\u00e5et over stregen i behandlingen af Carrie. Sue pr\u00f8ver at g\u00f8re det godt igen ved at bede sin k\u00e6reste Tommy om at tage Carrie med til prom night, den helt store fest p\u00e5 skolen, som alle ser frem til. Imens g\u00e5r Carrie p\u00e5 opdagelse i sine nye kr\u00e6fter \u2013 hun afpr\u00f8ver dem frydefuldt i det skjulte, hvor hun f\u00e5r sin seng til at sv\u00e6ve, d\u00f8re til at revne, spejle til at knuses, flag til at blafre, og l\u00e6ser om dem p\u00e5 biblioteket og p\u00e5 internettet. Hun pr\u00f8ver at lukke \u00f8jnene for mobningen p\u00e5 skolen og bruger i stedet sin nyvundne styrke til at erobre terr\u00e6n derhjemme og finde spr\u00e6kker, hvor hun kan sige sin mor imod. Og da Tommy inviterer hende til festen lader hun sig ikke bremse af morens forbud og formaninger. Men Chris planl\u00e6gger og iscenes\u00e6tter sammen med sin k\u00e6reste Billy den ultimative ydmygelse af Carrie. De slagter et svin og placerer dets blod i en spand over scenen ved skolefesten. Det skal h\u00e6ldes ned over Carrie samtidig med en fremvisning p\u00e5 storsk\u00e6rm af videoen, hvor hun gr\u00e6der i brusebadet. Alt g\u00e5r efter Chris og Billys plan. Carries lykke til festen med Tommy er kort, men h\u00e6vnen er lang og god. S\u00e5 da hun st\u00e5r p\u00e5 scenen med svineblodet silende ned ad sig bruger hun al sin styrke p\u00e5 at orkestrere en afstraffelse, der er r\u00f8d som blod. Og da hun efterf\u00f8lgende kommer hjem for at blive tr\u00f8stet af sin mor, n\u00e5r filmen sit klimaks med morens fors\u00f8g p\u00e5 at fuldf\u00f8re det barnemord, hun egentlig havde sat sig for lige efter Carries f\u00f8dsel i filmens start (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

Et regnestykke: Carrie<\/em> anno 2013 og 1976<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r man som Kimberly Peirce laver en remake af en film, der i flere passager direkte mimer udgangspunktet n\u00e6sten indstilling for indstilling, s\u00e5 inviterer man ogs\u00e5 tilskuerne \u2013 i hvert fald dem, der har overst\u00e5et den f\u00f8rste ungdom \u2013 til at sammenligne med originalen.
En strategi i den forbindelse kan v\u00e6re at se n\u00e6rmere p\u00e5 hvilke elementer Peirces Carrie<\/em> fra 2013 har henholdsvis fastholdt, udeladt, \u00e6ndret og\/eller tilf\u00f8jet i forhold til Brian De Palmas filmfra 1976.
Regnestykket ser \u2013 meget kort fortalt \u2013 s\u00e5dan ud: Langt st\u00f8rstedelen af handlingsforl\u00f8bet er fastholdt, ofte helt ned i replikker og valg af kameraindstillinger, men Sues dr\u00f8mmesekvens i filmens slutning og den spektakul\u00e6re surprise til sidst i De Palmas version fra 1976 er udeladt, ligesom ogs\u00e5 de fleste af De Palmas Hitchcockreferencer \u2013 selvf\u00f8lgelig med undtagelse af brusebadescenen i starten! Nu hedder skolen f.eks. ikke l\u00e6ngere \u201dBates High School\u201d og De Palmas meget lange scener med brug af slowmotion og suspenceopbyggende krydsklipning er forsvundet sammen med den 70\u2019er-glittede stil med diskolys i mange farver til prom night, brugen af spiltscreen og r\u00f8de farvefiltre under skolemassakren samt de overtydelige og ekspressive skyggevirkninger. Tiden er en anden, og det er tydeligt i filmsproget. Hvor De Palma tidsforl\u00e6nger alle de vigtige scener i filmen (eksempelvis brusebadet i starten og krydsklipingen til festen, som ender med at Carrie f\u00e5r svineblod ned over sig), g\u00e5r det meste v\u00e6ldig hurtigt hos Kimberly Peirce. Men ogs\u00e5 De Palmas softpornagtige brug af brusebadescenen, hvor damp, musik og kameraet i slowmotion kredser om Carries krop, og \u2013 for at blive p\u00e5 samme spor \u2013 den bastante sammenkobling af d\u00f8d og sex, da Margaret spiddes og korsf\u00e6stes af et utal af spidse genstande og ud\u00e5nder med orgasmeagtige lyde, er pist borte. Det er jo en smagssag, hvad man foretr\u00e6kker her, men mon ikke det ogs\u00e5 er muligt at tr\u00e6kke nogle spor tilbage til en mandlig instrukt\u00f8r og en kvindelig ditto, der v\u00e6lger at bruge <\/em>fort\u00e6llingen om Carrie – og den seksualitet der symbolsk bliver frisat med menstruationen i filmens start – p\u00e5 forskellige m\u00e5der? I hvert fald bliver det tydeligt, n\u00e5r vi vender os mod de v\u00e6sentlige \u00e6ndringer og tilf\u00f8jelser Kimberly Peirce har foretaget, at der er <\/em>noget nyt og andet p\u00e5 f\u00e6rde. For det er alt for forhastet at sige, at hendes film bare er en klon af De Palmas.
Vigtige nye scener er \u00e5bningsscenen, som viser Carries f\u00f8dsel, hvor hun st\u00f8des ud af morens krop, og m\u00e5ske mere end det, ogs\u00e5 st\u00f8des ud af alle former for varme og f\u00e6llesskab. Dertil skal l\u00e6gges en af filmens sidste scener, hvor Sue kommer for at hj\u00e6lpe Carrie ud af det sammenstyrende hus og hvor Carrie afsl\u00f8rer over for Sue, at Sue er gravid med Tommy og venter en lille pige. Med de to tilf\u00f8jede scener skabes en ny ring omkring filmen, der tematiserer f\u00f8dsel og k\u00f8n p\u00e5 en ny m\u00e5de. Og det er her Pierces tydeligste plotm\u00e6ssige fingeraftryk findes. Is\u00e6r tilf\u00f8jelsen af den f\u00f8rste scene rejser selvf\u00f8lgelig samtidig sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt Carries overnaturlige kr\u00e6fter hos Kimberly er et grundvilk\u00e5r, en (k\u00f8nsbestemt?) sk\u00e6bne<\/em> \u2013 der hele tiden har v\u00e6ret defineret af moderens modstand? Mens det hos De Palma i h\u00f8jere grad er kr\u00e6fter i Carrie, der er knyttet til hendes pubertet, og som fris\u00e6ttes da hun f\u00e5r sin f\u00f8rste menstruation, jf. hans valg af \u00e5bningsscene.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fig. 3: H\u00e6vnen er s\u00f8d \u2013 og r\u00f8d. Hos Kimberly Peirce er Carrie White blevet til en sv\u00e6vende skikkelse – en blodig, men retf\u00e6rdig, h\u00e6vnens engel.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r Carrie optr\u00e6der som h\u00e6vner ved festen og efterf\u00f8lgende, da der skrues op for afstraffelsen af den onde og iskolde Chris, hvis hals sidder fast i en smadret forrude med en d\u00f8d Billy ved rattet, dyrker filmen for alvor det sv\u00e6vende<\/em>, der er forbundet med Carries kr\u00e6fter. Hun letter fra jorden, som en h\u00e6vnende engel, og kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at andre ting skal sv\u00e6ve. Dette element er med til at give Carries h\u00e6vn en anden status end i De Palmas film. Den bliver hos Peirce forbundet med noget overjordisk, som var den bestemt fra \u2013 eller i hvert fald henter opbakning fra – et h\u00f8jere sted. I det hele taget fokuserer 2013-udgaven mere p\u00e5 at skulle forklare og forsvare Carrie eksplicit. Bl.a. f\u00e5r vi ogs\u00e5 et kort glimt af Sues (overdrevne) godhjertethed under den efterf\u00f8lgende retssag, hvor hun \u00e5bent forsvarer Carries handlinger. Endelig kommer filmen via Carries mor med brudstykker af forklaringer p\u00e5, hvorfor <\/em>Carrie er blevet som hun er: Har hun kr\u00e6fterne fra sin mormor? Skyldes det at hendes undfagelse var et produkt af, at moren blev voldtaget af faren? Dette i mods\u00e6tning til 1976-versionen, hvor moren indr\u00f8mmer over for Carrie, at hun rent faktisk – og imod alle religi\u00f8se odds – n\u00f8d <\/em>at g\u00e5 i seng med Carries far.<\/p>\n\n\n\n

Naturligvis har it-teknologien ogs\u00e5 gjort sit indtog p\u00e5 handlingsplanet i 2013. I den forstand er Carrie<\/em> blevet opdateret med internet og krydret med sms\u2019er og ekstra grov mobning, hvor den uploadede film af Carrie p\u00e5 youtube, afspilles p\u00e5 prom night p\u00e5 storsk\u00e6rm og derfor f\u00e5r en central dramaturgisk rolle som set up\/payoff.<\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e5 is\u00e6r v\u00e6re via Peirces \u00e6ndringer og tilf\u00f8jelser, at legitimiteten for at producere endnu en film om Carrie skal findes. S\u00e5 hvad er bundlinjen? Den kunne i pixiform lyde s\u00e5dan her: Carrie <\/em>anno 2013 er en afsoftpornoficeret, it-opdateret remake, hvor Carrie-figuren ikke l\u00e6ngere er s\u00e5 skr\u00f8beligt og tvetydigt placeret i et limbo mellem godt og ondt, men i h\u00f8jere grad fremstilles som misforst\u00e5et-fra-start-men-egentlig-og-i-bund-og-grund-helt-igennem-god, og hvor der skrues op for b\u00e5de forsvaret for Carrie og charmen over for et et ungt kvindeligt publikum med det st\u00e6rkere fokus p\u00e5 et kvindeligt univers: Sue i rollen som en selvopofrende hj\u00e6lper, Sues graviditet, Carries f\u00f8dsel, Carrie som godt nok blodig, men ogs\u00e5 overjordisk, sv\u00e6vende \u2013 og retf\u00e6rdig – h\u00e6vner (fig. 4-5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Sissy Spacek er skr\u00e6mmende uforudsigelig, uhyggelig og ond \u2013 og p\u00e5 samme tid skr\u00f8belig – i rollen som Carrie, da hun st\u00e5r p\u00e5 scenen p\u00e5 prom night og indleder sit h\u00e6vntogt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 5:- og det lykkes da heller ikke for Chlo\u00eb Grace Moretz hverken at l\u00f8fte arven og eller f\u00e5 Carrie-figuren til at br\u00e6nde igennem.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Carrie<\/em>-casting<\/h2>\n\n\n\n

Oplevelsen af Kimberly Peirces film p\u00e5virkes af, at castingen er alt for glat og p\u00e6n. Julianne Moore (f. 1960) er en fantastisk skuespiller. Ingen tvivl om det. Og det er <\/em>uhyggeligt, n\u00e5r hun banker hovedet mod d\u00f8re og v\u00e6gge, og n\u00e5r hun st\u00e5r og taler med Sues mor i sin sybutik, mens hun samtidig, helt up\u00e5virket og i det skjulte, st\u00e5r og sk\u00e6rer sig i l\u00e5ret, s\u00e5 blodet flyder. Men Moore sl\u00e6ber ogs\u00e5 rundt p\u00e5 s\u00e5 mange mammutroller (som i The Hours<\/em>, Far From Heaven <\/em>og A Single Man<\/em>), der er med til at aflede tilskueren fra rollen som grim, fundamentalistisk Margaret White. Og ligemeget hvad der bliver gjort for at skjule det i Carrie<\/em>, s\u00e5 ser hun faktisk godt ud. Og Chlo\u00eb Grace Moretz (f. 1997), der trods sin unge alder har et langt film- og tv-(serie)cv, i rollen som Carrie White lider af at st\u00e5 s\u00e5 meget i skyggen af Sissy Spacek, at hun kun momentvis kommer ud af den. Har man \u00e9n gang set den an\u00e6miske Spacek, med de stirrende, udst\u00e5ende \u00f8jne i det magre ansigt og med en sp\u00f8gelsesagtig, sammenkr\u00f8bet anorektisk skikkelse, s\u00e5 er den indbegrebet af Carrie<\/em>, hele filmen Carrie<\/em>. S\u00e5 selvom Moretz pr\u00f8ver at krybe sammen og v\u00e6re duknakket, selvom hun har r\u00f8dligt h\u00e5r, selvom, selvom, selvom, s\u00e5 skriger det til himlen, at hun pr\u00f8ver at v\u00e6re noget andet<\/em> end hun er. Det er h\u00e5rde odds, det er m\u00e5ske oven i k\u00f8bet uretf\u00e6rdigt, men det er s\u00e5dan det er. Det var ikke uden grund, at b\u00e5de Sissy Spacek og Piper Laurie blev Oscarnominerede efter Carrie <\/em>(1976) for hhv. bedste kvindelige hovedrolle og birolle. Selvom Lauries (f. 1932) karriere g\u00e5r helt tilbage til 1950\u2019erne og Spacek (f. 1949) et par \u00e5r forinden br\u00f8d igennem i Terrence Malicks Badlands <\/em>(1973) er Carrie <\/em>en film der st\u00e5r b\u00f8jet i neon i begge skuespilleres karriere, og som ikke mindst lever i kraft af deres formidable skuespilspr\u00e6stationer. Det er sv\u00e6rt at hamle op med (fig. 6.-7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Piper Laurie er er sublim i rollen som Carries fanatisk religi\u00f8se, maniske og d\u00f8dsensfarlige mor i Brian De Palmas film fra 1976.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 7: Castingen i Kimberly Peirces\u00a0Carrie\u00a0<\/em>er alt for glat og velfriseret til at kunne forlene karaktererne med den n\u00f8dvendige trov\u00e6rdighed. Der mangler b\u00e5de kant, galskab og grimhed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En tilst\u00e5else<\/h2>\n\n\n\n

Jeg havde allerede inden jeg gik i biografen, og alene havde traileren at d\u00f8mme ud fra, besluttet mig til at se og vurdere filmen positivt og med helt \u00e5bne \u2013 og ikke De Palma-p\u00e5virkede \u00f8jne. Det ville ikke v\u00e6re fair at g\u00f8re andet. Og som Bertolt Brecht har sagt: Hellere binde an til det d\u00e5rlige nye end det gode gamle. Jeg pr\u00f8vede faktisk at se filmen med Brechts linjer i baghovedet. Det lykkedes bare ikke. Det forekommer mig, at der lefles for et ungt (kvindeligt) publikum med brugen af Sue-figuren, som tropper op i Carries hjem og fors\u00f8ger at hj\u00e6lpe hende ud, mens alting braser sammen. Det virker patetisk, at Sue skal v\u00e6re gravid, og at Carrie skal interessere sig for det. Og castingen er alt for styret af en p\u00e6nhed, der ligger langt fra den grumme og grimme historie om Carrie og hendes mor. Det kan godt v\u00e6re at Bertolt Brecht har ret \u2013 bare ikke i tilf\u00e6ldet Carrie og Kimberly Peirce.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Carrie af Kimberly Peirce havde dansk premiere oktober 2013.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FILMANMELDELSE. Hævnen er anderledes, tempoet er højere og den kvindelige instruktør Kimberly Peirce sætter nogle markante fingeraftryk i en film, der er meget mere end blot en efterligning af De Palmas original fra 1976. Mimi Olsen anmelder Carrie<\/em> anno 2013.<\/p>\n","protected":false},"author":17,"featured_media":11690,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[416],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11687"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/17"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11687"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11687\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11690"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11687"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11687"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11687"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}