{"id":11675,"date":"2013-11-16T16:13:00","date_gmt":"2013-11-16T15:13:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11675"},"modified":"2022-10-11T17:10:45","modified_gmt":"2022-10-11T15:10:45","slug":"klap-hvis-du-tror-pa-eventyr","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2013\/11\/klap-hvis-du-tror-pa-eventyr\/","title":{"rendered":"En scenes anatomi: Klap hvis du tror p\u00e5 eventyr!"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Bare du af hjertet tror, da er ingen b\u00f8n for stor\u2026 I Steven Spielbergs\u00a0E.T. \u2013 The Extra-Terrestrial<\/em>\u00a0(1982) bliver drengen Elliott venner med et rumv\u00e6sen, som er strandet i hans baghave, hvorimod hans fraskilte mor ikke oplever megen sp\u00e6nding i sit liv. En n\u00f8glesekvens \u2013 den ber\u00f8mte, hvor de p\u00e5 cykel flyver forbi m\u00e5nen \u2013 rummer hele filmens tematik om barnesind, eventyr og venskab. Det er denne scene, der her skal handle om.<\/h5>\n\n\n\n

Det er 31 \u00e5r siden, E.T. <\/em>havde premiere, men filmens temaer om et uspoleret barnesind, eventyret i en kedelig voksenverden og venskab p\u00e5 trods af fremmedhed er evigt aktuelle.<\/p>\n\n\n\n

Filmen greb b\u00f8rns og deres for\u00e6ldres hjerter verden over i 1982 og blev et k\u00e6mpe popkulturelt f\u00e6nomen, der aff\u00f8dte leget\u00f8jsfigurer, historien indtalt p\u00e5 LP af selveste Michael Jackson og ikke mindst rappe BMX-cykler i enhver fl\u00e6kke. Og replikken \u201dE.T. phone home\u201d indskrev sig i den store filmcitatbog sammen med linjer som: \u201dMy name is Bond \u2026 James Bond\u201d, \u201dMay the Force be with you\u201d og \u201dSkidegodt, Egon!\u201d<\/p>\n\n\n\n

E.T.<\/em> blev Spielbergs brede gennembrud og destillerede den stil, vi siden har forbundet med ham i store underholdningsfilm som Jurassic Park <\/em>(1993), Saving Private Ryan <\/em>(1998) og Minority Report <\/em>(2002): Medrivende eventyr og cutting edge<\/em> filmh\u00e5ndv\u00e6rk placeret i en genkendelig virkelighed og med masser af f\u00f8lelser. Undertegnede s\u00e5 f\u00f8rst som voksen filmen ved repremieren i 2002, men havde da en fest. DR2 Premiere<\/em>-v\u00e6rten Mikkel Munch-Fals placerede den i Spielbergs all-time<\/em> top 3 \u2013 vel at m\u00e6rke i konkurrence med anmelder- og publikumsbaskerne Jaws <\/em>(1975, D\u00f8dens gab<\/em>), Close Encounters Of The Third Kind <\/em>(1977, N\u00e6rkontakt af tredje grad<\/em>) og Raiders Of The Lost Ark <\/em>(1981) samt instrukt\u00f8rens mere alvorlige problemfilm <\/em>s\u00e5som The Color Purple <\/em>(1985) og Schindler\u2019s List <\/em>(1993).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fig 1: En opadg\u00e5ende og opl\u00f8ftende cykletur i Steven Spielbergs fantastiske film fra 1982: E.T. \u2013 The Extra-Terrestrial<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fig 2: Plakaten til E.T.<\/em> \u2013 noget s\u00e5 sj\u00e6ldent som en Oscarnomineret sci-fi-adventure film.<\/p>\n\n\n\n

I tilbageblik virker filmens look p\u00e5faldende dateret \u2013 filmen er n\u00e6rmest smurt ind i firsernes t\u00f8jmode og popkultur samt bl\u00e6rede intertekstuelle referencer til Spielberg og makkeren George Lucas\u2019 samtidige biografhits Jaws<\/em> og Star Wars <\/em>(1977). Ofte betragtes det som lidt kikset, at samtiden er for tydelig, men her er den fede firserstemning en v\u00e6sentlig del af filmens charme. Den g\u00f8r os, der var b\u00f8rn og unge i firserne, bl\u00f8de i kn\u00e6ene af nostalgi og kan dermed minde os om fornemmelsen af at v\u00e6re barn eller ung og g\u00f8re det lettere at acceptere filmens pr\u00e6mis.<\/p>\n\n\n\n

Elliott og E.T.<\/h2>\n\n\n\n

Den ensomme skilsmissedreng Elliott (Henry Thomas) g\u00e5r og keder sig i Smallville USA<\/em> og spejder indimellem dr\u00f8mmende mod himlen. En dag st\u00f8der han p\u00e5 et strandet rumv\u00e6sen, som gemmer sig i hans baghave. F\u00f8rst skr\u00e6mmer de hinanden v\u00e6k, men Elliott er eventyrlysten og lokker v\u00e6snet til sig. De bliver venner og er begge nysgerrige efter at l\u00e6re hinandens verdener at kende.<\/p>\n\n\n\n

Elliott giver sin nye ven navnet E.T., kort for Extra-Terrestrial<\/em>, som blot betyder udenjordisk p\u00e5 dansk. Han er et ukendt slags rumv\u00e6sen, p\u00e5 mange m\u00e5der overlegen ift. mennesker og n\u00e6rmest som en gud fra en verden hinsides vores: Han ligner en mellemting mellem en tudse, der g\u00e5r oprejst og en Buddha med store rare \u00f8jne, er venligsindet og interesseret i mennesker, kan ind\u00e5nde Jordens ilt, rummer empati og andre menneskelige f\u00f8lelser, har telekinetiske evner og kan helbrede s\u00e5r med sin lysende finger.<\/p>\n\n\n\n

De to nye venner oplever p\u00e5 kort tid et meget intenst venskab og udvikler en st\u00e6rk symbiose, hvor de t\u00e6nker hinandens tanker og f\u00f8ler hinandens f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n

Efter kort tid hos Elliott vil E.T. tilkalde sine f\u00e6ller for at hente sig hjem, og han bygger en radiosender af forskellige husholdningsting, som mirakul\u00f8st \u2013 eller m\u00e5ske rettere eventyrligt \u2013 nok virker. I mellemtiden bliver b\u00e5de Elliott og E.T. syge, og E.T. d\u00f8r p\u00e5 operationsbordet hos de rumforskere, der finder ham hos Elliotts familie, men symbiosen med Elliott genopliver hans livskraft, og han kan til sidst igen g\u00e5 ombord i sit rumskib i en meget storladen og r\u00f8rende scene.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rnenes film<\/h2>\n\n\n\n

Filmen \u00e5bner med et blik mod en enorm nattehimmel til lyden af en spag fl\u00f8jte-trille. Det er som lyden af Elliotts stille l\u00e6ngsel: \u201dEr der nogen derude?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Fra han f\u00f8rste gang ser noget<\/em> i haven, til han lokker v\u00e6snet ind p\u00e5 sit v\u00e6relse, er Elliott den eneste, som tror p\u00e5 det utrolige v\u00e6sen. Storebror Michael (Robert MacNaughton) er teenager og p\u00e5 vej til at blive fornuftig voksen, lilles\u00f8ster Gertie (Drew Barrymore) er for lille, og den enlige mor Mary (Dee Wallace) har travlt med hverdagen og tror ikke rigtig p\u00e5 eventyret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fig 3: \u00c6gte E.T. BMX-cykel. Obligatorisk julegave i 1982!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fig. 4: E.T. og Elliott \u2013 de bedste venner i galaksen. Mods\u00e6tninger m\u00f8des, og filmmagi opst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Det er b\u00f8rnenes film. Kameraet bev\u00e6ger sig i mange scener \u201di b\u00f8rneh\u00f8jde\u201d (konkret via en r\u00e6kke forskudte normalperspektiver), vi ser verden fra deres perspektiv, og de voksne rager udenfor billedfeltet og ses uden ansigt, som identitetsl\u00f8se fremmede.
E.T. selv er til geng\u00e6ld meget synlig med sit store hoved og sine blide \u00f8jne. Kun mor Mary og enkelte andre voksne ses med ansigt, men moren er ofte mentalt frav\u00e6rende, og selv da de g\u00e5r op og ned af hinanden i k\u00f8kkenet, er E.T. \u201dusynlig\u201d for hende. Flere gange ses Elliott, hans s\u00f8skende og E.T. i samme frame som for at vise tilknytningen mellem dem, hvorimod voksne overfor E.T. vises med klip mellem dem hver for sig. I \u00f8vrigt kaldes hverken moren eller nogen andre voksne ved deres navn \u2013 blot to gange kalder Michael og Gertie deres mor for \u201dMary\u201d, da de spiller voksne for at forklare hende noget alvorligt.<\/p>\n\n\n\n

Efter E.T. er flyttet ind, bliver han opdaget og familien invaderet af et hold rumforskere. Da hjemmet pludselig invaderes, er det paradoksalt nok af mennesker i rumdragter. Her er rollerne byttet om: Pga. rumv\u00e6snet er det almindelige hjem nu blevet en fremmed verden og den lille familie ukendte aliens<\/em>. Forskerne er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 identitetsl\u00f8se fremmede voksne med ansigtet gemt bag visir.
 
De to venner knytter et st\u00e6rkt b\u00e5nd. E<\/strong>lliot<\/strong>t har endda bogstaverne \u201dET<\/em>\u201d i sit navn, og det utrolige og fantastiske er fra starten en del af ham og g\u00f8r, at han kan r\u00e6kke ud efter den fremmede. Da de til sidst m\u00e5 skilles, og Elliott beder E.T. blive, peger E.T. p\u00e5 Elliotts pande med sin lysende finger og siger \u201dI\u2019ll be right here!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Vi kan flyve!<\/h2>\n\n\n\n

En n\u00f8glesekvens midt i filmen \u2013 eller mere pr\u00e6cist to korte n\u00f8glescener efter hinanden \u2013 rummer hele filmens tematik om det uspolerede barnesind, troen p\u00e5 eventyret og venskab trods fremmedhed. Sekvensen ligger fra 58 til 66 minutter inde i filmen og varer ca. otte minutter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fig. 5: Elliott med sine s\u00f8skende. Kun b\u00f8rnene kan se m\u00e5nemanden.<\/p>\n\n\n\n

I begyndelsen af sekvensen l\u00e6ser moren historien om Peter Pan h\u00f8jt for Gertie (Barrie 1911). Opl\u00e6sningen ender med Klokkeblomsts replik \u201dKlap i h\u00e6nderne, hvis du tror p\u00e5 feer\u201d. De klapper ivrigt. I den ber\u00f8mte historie er Peter Pan et evigt legebarn, der n\u00e6gter at blive voksen og opgive det fantastiske og eventyrlige i livet. Han har en flok b\u00f8rn som venner og kan flyve. Med Peter Pan-referencen som n\u00f8gle til fortolkning, kan det efterf\u00f8lgende opfattes som: Tro p\u00e5 eventyret, og det vil g\u00e5 i opfyldelse. Og Elliott kommer bogstaveligt ud og flyve, ligesom hans verden med den nye vens hj\u00e6lp bliver st\u00f8rre og mere interessant.<\/p>\n\n\n\n

I den f\u00f8rste af de to egentlige n\u00f8glescener tager Elliott med E.T. og hans Storm P-maskine ud i skoven for at \u201dphone home<\/em>\u201d. Det er Halloween-aften, og byen er forvandlet til et eventyrland, hvor alle b\u00f8rn dr\u00f8ner udkl\u00e6dte rundt. Michael og Gertie afleder moren, og imens cykler Elliott ud i den fortryllede nat med E.T. skjult i cykelkurven. Da terr\u00e6net bliver for uj\u00e6vnt, f\u00e5r E.T. vha. sine telekinetiske evner pludselig cyklen til at lette, og de to venner sv\u00e6ver gennem luften, henover skoven og i en ikonisk scene forbi m\u00e5nen, s\u00e5 Elliott jubler og musikken bruser. Her bliver de to til Peter Pan og b\u00f8rnene: \u201dVi kan flyve!<\/em>\u201d De sv\u00e6ver i storsl\u00e5ede panoramabilleder med fejende kamerabev\u00e6gelser, understreget af John Williams\u2019 eventyrlige \u201dFlying Theme\u201d, og vi f\u00e5r endda lov at se skoven oppe fra deres POV. Her l\u00f8ftes Elliott ud af sin families triste og trivielle liv.<\/p>\n\n\n\n

I n\u00e6ste scene lander de med et bump. S\u00e5 er vi nede p\u00e5 jorden igen. Her klippes til moren, der venter derhjemme og er blevet br\u00e6ndt af af sin date. Uret viser, at det er sent. I Peter Pan lander vennerne efter deres flyvetur p\u00e5 r\u00e5dhusuret og sigter derefter videre opad. Men uret her antyder, at det er for sent for den fraskilte midaldrende kvinde at finde eventyret \u00ad\u2013 k\u00e6rligheden \u2013 igen. Der tiltes fra uret ned til moren med et opgivende udtryk i sit fjollede Cat Woman-kostume og en Klokkeblomst-tryllestav i h\u00e5nden. Hun sidder i halvn\u00e6r med fast kamera, fastl\u00e5st med begr\u00e6nsede udfoldelsesmuligheder. De romantiske levende lys er n\u00e6sten br\u00e6ndt ned, og hun slukker dem irriteret med tryllestaven.<\/p>\n\n\n\n

I den f\u00f8rste n\u00f8glescene kommer Elliott ud p\u00e5 et vaske\u00e6gte eventyr med sin nye ven. I den n\u00e6ste sidder hans mor fastl\u00e5st og alene og er \u00e6rgerlig over sit triste liv. Sammenstillingen viser den sk\u00e6rende kontrast mellem det uspolerede barnesinds mulighed for at opleve eventyr og skabe venner af fremmede og den voksnes realisme og resignation. Mellem fantasi og fri udfoldelse og konformitet og fastl\u00e5sthed. <\/p>\n\n\n\n

Klap hvis du tror p\u00e5 eventyr!<\/h2>\n\n\n\n

E.T. \u2013 The Extra-Terrestrial<\/em> er Spielbergs sprudlende b\u00f8rnevenskabs-rumeventyr. Troldmanden, der pustede liv i Indiana Jones<\/em>, D\u00f8dens Gab<\/em> og N\u00e6rkontakt af tredje grad<\/em>, bringer alle sine kunster i spil og viser en spektakul\u00e6r og r\u00f8rende hyldest til barndommens magi og den ut\u00f8jlede fantasi, der bor i os alle og kan slippes fri, hvis vi tillader det. N\u00f8glesekvensen og sammenstillingen af de to n\u00f8glescener viser tydeligt forskellen mellem barndommens fantasifulde, legende verden og voksenlivets resignerede realisme. Men vi har alle Peter Pan i os. Vi m\u00f8des af massive ydre krav, normer og ansvar for at fungere som voksne, men kan bevare vores indre barn. Med historier, film, musik, kunst og leg, og evnen til fortsat at undre os, dr\u00f8mme og finde p\u00e5. Vi kan flyve.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fig. 6: Det bliver ikke st\u00f8rre end en flyvetur i m\u00e5nens sk\u00e6r med sin bedste ven.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fig. 7: Soccer mom<\/em> i en ikke s\u00e6rligt overbevisende forkl\u00e6dning som Cat Woman\/Klokkeblomst.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fig. 8: Instrukt\u00f8ren Spielberg er selv en slags Peter Pan \u2013 et voksent legebarn, der gerne arbejder med b\u00f8rneskuespillere.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Barrie, J.M.: Peter Pan and Wendy<\/em>. London. Great Ormond Street Hospital, 1911.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, Bo Green: Drengen som aldrig blev voksen<\/em>, i Det f\u00f8rste landskab<\/em>. K\u00f8benhavn. Rosinante, 1999.<\/p>\n\n\n\n

Peter Pan-figuren optr\u00e6der i flere b\u00f8ger, skuespil, film og musicals, f\u00f8rste gang i J.M. Barries eventyr The Little White Bird<\/em>. I rulleteksterne efter E.T. n\u00e6vnes blot Peter Pan<\/em> med copyright af Hospital for Sick Children, London, England. S\u00e6rligt interesserede kan l\u00e6se mere i ovenn\u00e6vnte Det f\u00f8rste landskab<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n

E.T. \u2013 The Extra-Terrestrial<\/em>. Manus og instruktion: Melissa Mathison og Steven Spielberg. Premiere 1982. Jubil\u00e6umsudgave 2002. K\u00f8be-DVD, Universal.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

ANATOMI. Steven Spielberg var en af 80\u2019ernes mest betydelige amerikanske filmskabere, og i 1982 skabte han en eventyrlig, Peter Pan-lignende film, som skulle blive lidt af et generationsopus for dem, der var unge i tiden. E.T. handler om den barnlige tro overfor den voksne resignation, og netop dette hovedtema indkapsles i en n\u00f8glesekvens fra filmen. Denne sekvens ser Jesper Jensen n\u00e6rmere p\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"author":11,"featured_media":11676,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[416],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11675"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/11"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11675"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11675\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11676"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11675"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11675"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11675"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}