{"id":1166,"date":"2014-05-29T22:24:05","date_gmt":"2014-05-29T20:24:05","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1166"},"modified":"2020-05-23T23:11:40","modified_gmt":"2020-05-23T21:11:40","slug":"the-worst-movie-ever-made","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/05\/the-worst-movie-ever-made\/","title":{"rendered":"\u201cThe worst movie ever made\u201d: En revurdering af Twin Peaks: Fire Walk With Me<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Twin Peaks: Fire Walk With Me<\/em> (1992) \u2013 et underkendt v\u00e6rk af en anerkendt instrukt\u00f8r.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Tv-serien Twin Peaks <\/i>(ABC, 1990-1991) regnes af mange som en af de mest signifikante og banebrydende v\u00e6rker i den amerikanske tv-historie, og kendes for sin registerm\u00e6ssige vekslen imellem det grufulde, det humoristiske og det patetiske. Anderledes forholder det sig med David Lynchs prequel Twin Peaks: Fire Walk With Me <\/i>(1992; fig. 1), som blev m\u00f8dt med negative tilr\u00e5b ved visningen i Cannes og en uforsonlig kritik hos diverse anmeldere (i s\u00e5vel sam- som eftertiden). Fire Walk With Me <\/i>er dog mere end blot et addendum til Twin Peaks<\/i>. Ja, den er f\u00f8rst og fremmest noget ganske andet<\/i> end den f\u00f8rn\u00e6vnte kultserie, men den er samtidig et underkendt v\u00e6rk i Lynchs filmografi, som fortjener en anden status og som kan fort\u00e6lle os en del om instrukt\u00f8rens s\u00e6rlige fort\u00e6lleteknik og \u00e6stetik.<\/h5>\n\n\n\n

If you didn’t get it then, you\u2019re not going to get it now.<\/span><\/p>Stephen Hunter, Baltimore Sun<\/em> (1992).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Prototypically weird, but also strangely indifferent\u2026<\/p>Leonard Maltin, The Movie Guide <\/em>(2014: 1473)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Mr. Lynch\u2019s taste for brain-dead grotesque has lost its novelty.<\/p>Janet Masslin, The New York Times <\/em>(Hughes 2001a)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

D\u00e9r sidder han. Helt stille sidder han der p\u00e5 ny, i et stort, \u00e5bent rum, kl\u00e6dt med r\u00f8de scenet\u00e6pper, en svungen lampe, et zigzag-stribet gulv og en dansende dv\u00e6rg. Og nu kigger han p\u00e5 hende. Hun, en blond og langlemmet kvinde, kigger tilbage og siger s\u00e5 pludselig \u2013 og ganske uden kontekst: \u201dI\u2019ll see you again in 25 years\u201d (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Lauras l\u00f8fte om et gensyn efter 25 \u00e5r har f\u00e5et mange twin freaks<\/em> til at dr\u00f8mme om endnu en forts\u00e6ttelse til eller udvidelse af universet. Lynch selv har dog ofte forsv\u00e6rget dette.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er naturligvis m\u00f8det imellem Laura Palmer (Sheryl Lee) og Dale Cooper (Kyle MacLachlan) i det s\u00e5kaldte \u201dr\u00f8de rum\u201d fra tv-serien Twin Peaks <\/i>(ABC, 1990-1991), som der her refereres til. I serien optr\u00e6der dette r\u00f8de rum oprindelig i en dr\u00f8m, men Lauras f\u00f8rn\u00e6vnte ord har ogs\u00e5 f\u00e5et adskillige twin freaks<\/i> til at dr\u00f8mme \u2013 at dr\u00f8mme om en forest\u00e5ende forts\u00e6ttelse p\u00e5 serien, nu hvor vi n\u00e6rmer os 25-\u00e5ret for Lauras udtalelse. En af seriens skabere, David Lynch, har dog selv ved flere lejligheder pointeret, at han aldrig agter at vende tilbage til film- og tv-mediet, og han har gentagne gange betonet, at Twin Peaks<\/i> \u2013 og s\u00e5gar filmen som s\u00e5dan \u2013 er \u201das dead as a doornail\u201d (Hughes 2001b).<\/p>\n\n\n\n

Med disse udtalelser in mente, hvorfor s\u00e5 vende tilbage til universet \u2013 et univers, jeg allerede tidligere har set p\u00e5 i relation til netop David Lynchs oeuvre (jf. Halskov 2012) og som s\u00e5 ofte er blevet endevendt? Er det ikke p\u00e5 tide, at vi \u00e9n gang for alle f\u00e5r lagt Laura og hendes forskellige fort\u00e6llinger i graven?<\/p>\n\n\n\n

Fra d\u00f8d pige til d\u00f8dsd\u00f8mt projekt<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg alligevel vil tillade mig at vende tilbage til Twin Peaks<\/i>, skyldes det, at netop \u00e9n del af universet \u2013 den berygtede og kritisk nedsablede spillefilm Twin Peaks: Fire Walk With Men <\/i>(1992) \u2013 b\u00f8r tages op til revision. Denne prequel<\/i>, foruden science-fiction-fiaskoen Dune <\/i>(1984; fig. 3) og den kortlivede sitcom On the Air <\/i>(1992; fig. 4), regnes af de fleste kritikere som instrukt\u00f8rens st\u00f8rste flop, og har i mods\u00e6tning til Lynchs \u00f8vrige produktioner f\u00e5et en n\u00e6sten entydigt negativ reception.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3-4: Dune<\/em> (1984) og On the Air<\/em> (1992) \u2013 to af instrukt\u00f8rens mest udsk\u00e6ldte v\u00e6rker.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.
Fig. 4.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ved den f\u00f8rste officielle visning i Cannes blev filmen m\u00f8dt med kritiske tilr\u00e5b, hvad dog ogs\u00e5 er overg\u00e5et klassikere s\u00e5som L\u2019avventura <\/i>(1960, De elskendes eventyr<\/em>), og estimerede filmanmeldere har st\u00e5et i k\u00f8 for, p\u00e5 mest perfid og kreativ vis, at hudflette filmen. Danske S\u00f8ren H\u00f8y n\u00f8jedes med at gentage det, han rimeligvis regnede som en generel konsensus: at filmen \u201dikke<\/i> var god\u201d (H\u00f8y 1999). De amerikanske kritikere var dog, som sagt, mindre forsigtige, og betegnede filmen som \u201dnonsensical\u201d (Antani 2010), \u201dhorror kitsch\u201d (Wilmington 1992) og \u201dprototypically weird\u201d (Maltin 2014). En enkelt anmelder \u2013 ingen ringere end David Sterritt s\u00e5m\u00e6nd \u2013 var s\u00e6rligt h\u00e5rd i sin kritik og mente, at filmen ikke indeholdt en eneste \u201dgenuinely felt emotion\u201d (Sterritt 1992). Og Vincent Canby gik skridtet videre og kaldte den ligefrem \u201dThe worst movie ever made\u201d (Canby 1992).<\/p>\n\n\n\n

Alle de ovenn\u00e6vnte kritikere har forskellige ankepunkter, og det ville n\u00e6sten v\u00e6re umuligt at im\u00f8dekomme, endsige modbevise, dem alle. F\u00f8lgelig vil jeg dog s\u00f8ge at vise, at Twin Peaks: Fire Walk With Me <\/i>fortjener en bedre og mere nuanceret reception. Ja, m\u00e5ske kunne man ligefrem h\u00e6vde, at filmen er et kondensat af de signaturgreb, fort\u00e6lleteknikker og registerm\u00e6ssige skift, som kendetegner David Lynch. Filmen er, f\u00f8rst og fremmest, mere end blot en tilf\u00f8jelse til kultserien Twin Peaks<\/i>, og m\u00e5ske er det netop dens insisterende trodsighed overfor fanpublikummet samt seriens (delvist) joviale udtryk og relative fort\u00e6llem\u00e6ssige sammenh\u00e6ng, som g\u00f8r den interessant.<\/p>\n\n\n\n

Filmen, baseret p\u00e5 en roman af Jennifer Lynch, fort\u00e6ller om de syv sidste dage i Laura Palmers liv og abonnerer s\u00e5ledes ikke p\u00e5 den g\u00e5deformel <\/i>(mystery formula<\/i>), som er s\u00e5 definerende et karakteristikum for serien (jf. Cawelti 1976: 36ff). Samtidig er filmen mere dyster, mere sanselig og langt mere fragmenteret end den f\u00f8rn\u00e6vnte serie. Og netop dette g\u00f8r den s\u00e5 vidunderlig. Vild, fabulerende, r\u00e5, sanselig og, ja, \u201dprototypically weird\u201d, som Leonard Maltin udtrykker det. Men kun hvis man da foruds\u00e6tter, at filmen skal forst\u00e5s med intellektet.<\/p>\n\n\n\n

Fra primetime-serie til anti-tv<\/h2>\n\n\n\n

Anslaget til Fire Walk With Me <\/i>fort\u00e6ller os allerede med al \u00f8nskelig tydelighed, at denne film ikke <\/i>er et addendum til tv-serien Twin Peaks<\/i>. Den triste lyd af en d\u00e6mpet trombone og nogle rolige whiskers indleder filmen \u2013 og ansl\u00e5r dens dystre og melankolske udtryk. Billedet toner op p\u00e5 en bl\u00e5, knitrende st\u00f8j. Den visuelle st\u00f8j akkompagneres af en r\u00e6kke kliniske hvide captions med navne p\u00e5 de medvirkende \u2013 modsat de p\u00e5faldende captions i titelsekvensen til tv-serien \u2013 mens kameraet up\u00e5faldende zoomer ud. Den visuelle st\u00f8j viser sig nu at komme fra et fjernsynsapparat, som er stillet ind p\u00e5 en \u201dd\u00f8d kanal\u201d, og s\u00e5 sker det! Det pludselige audiovisuelle chok indtr\u00e6ffer, idet et stumpt objekt bev\u00e6ger sig gennem billedrammen og smadrer tv\u2019et (fig. 5-6). Herp\u00e5 ses et billede af en kvinde i et vandl\u00f8b, efterfulgt af en lakonisk caption: \u201dTeresa Banks\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5-6: Fire Walk With Me<\/em> ligner en r\u00e5 dekonstruktion af serien, og er under ingen omst\u00e6ndigheder blot en tilf\u00f8jelse til Twin Peaks<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De musikalske cues af Angelo Badalamenti er tunge og pr\u00e6get af en anden dynamik end musikken til <\/span>Twin Peaks<\/i>, og det \u00f8delagte fjernsynsapparat i \u00e5bningsindstillingen synes symbolsk at markere, at denne film er og vil noget andet. Som et barn, der i sine teenage\u00e5r markant frasiger sig sit ophav (jf. Alexander 1995: 130-131).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Herefter f\u00f8lger en surreal scene, hvor Gordon Cole (David Lynch) m\u00f8des med to betjente (spillet af hhv. Chris Isaak og Kiefer Sutherland), som skal indf\u00f8res i en s\u00e5kaldt \u201dblue rose\u201d-sag (fig. 7). Foran en gul flyvemaskine ser de en kvinde i en indsyet r\u00f8d jakke \u2013 Lil hedder hun \u2013 og hendes m\u00e6rkv\u00e6rdige steppende dans fungerer for de to betjente som en serie af semiotiske tegn: At hendes h\u00e5nd er knyttet, fort\u00e6ller dem, at de lokale betjente, de skal m\u00f8des med, vil v\u00e6re voldelige; at hun g\u00e5r p\u00e5 stedet fort\u00e6ller dem, at der vil v\u00e6re en masse \u201dbenarbejde\u201d i denne sag.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Lil danser for de to betjente i Fire Walk With Me<\/em>, men har hendes dans en betydning?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lils dans minder samtidig den intertekstuelt kompetente seer om den dansende og ditto r\u00f8dkl\u00e6dte dv\u00e6rg (spillet af Michael J. Anderson) fra den f\u00f8rn\u00e6vnte scene i Twin Peaks<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

Den farve- og handlingsm\u00e6ssige kobling til tv-serien er tydelig \u2013 endog eksplicit \u2013 men i Fire Walk With Me <\/i>bliver de tilsyneladende semiotiske tegn hurtigt til \u201dren st\u00f8j\u201d (som i det f\u00f8rn\u00e6vnte anslag), og filmen synes at kortslutte en egentlig logisk l\u00e6sning.<\/p>\n\n\n\n

Tilf\u00f8jelse\/udvidelse\/alternativ<\/h2>\n\n\n\n

Som en prequel<\/i> til tv-serien skulle man naturligt tro om Fire Walk With Me<\/i>, at den l\u00e6gger sig til <\/i>seriens historie og fort\u00e6ller line\u00e6rt, kronologisk om den forudg\u00e5ende handling. Dette er ogs\u00e5 umiddelbart tilf\u00e6ldet, men som filmen hypnotisk skrider frem \u2013 med sin n\u00e6sten tre timer lange plotudvikling \u2013 ligner den snarere en overbygning <\/i>eller et alternativ <\/i>til serien. I en af filmens scener, hvor Laura bes\u00f8ger eneboeren Harold (Lenny Von Dohlen), er det s\u00e5ledes p\u00e5faldende, at huset ikke <\/i>stemmer overens med det hus, vi mener at kende fra tv-serien. Nej, i Fire Walk With Mel <\/i>ligner huset faktisk \u2013 i konkret indretningsm\u00e6ssig forstand \u2013 en troldspejlsversion af det hus, vi kender fra tv-seriens anden s\u00e6son (jf. Wood 2000). Dette kunne naturligvis v\u00e6re en simpel script-fejl<\/i>, men kunne ogs\u00e5 ligne en tanke\u2026<\/p>\n\n\n\n

Noget tilsvarende kunne da siges om filmens narrative struktur, som tilh\u00f8rer de mest kryptiske i David Lynchs filmografi (der ellers med v\u00e6rker som Eraserhead <\/i>[1977], Lost Highway <\/i>[1997], Mulholland Dr. <\/i>[2001] og Inland Empire <\/i>[2006] er kendt for sine g\u00e5defulde, sl\u00f8jfeagtige konstruktioner).<\/p>\n\n\n\n

I en af filmens afg\u00f8rende scener \u2013 hvad Lynch ville kalde en \u201dduck\u2019s eye scene\u201d \u2013 ser vi Laura, der ligger i sin seng. Laura falder i s\u00f8vn (og dr\u00f8mmer?), idet vi pludselig ser en bl\u00f8dende Annie Blackburne (Heather Graham) ved hendes side. Annie, der som figur blev introduceret sent i seriens anden s\u00e6son, indledte imod seriens afslutning et forhold til Dale Cooper, og hendes sk\u00e6bne var afslutningsvis uklar, idet Cooper kiggede sig i spejlet, s\u00e5 Bob (Frank Silva), rettede sig mod linsen og sagde: \u201dHow\u2019s Annie?\u201d Denne cliffhanger <\/i>\u2013 i et afsnit, der snart sagt fl\u00f8d over med cliffhangers <\/i>og \u00e5bne plottr\u00e5de <\/i>\u2013 fik lov at h\u00e6nge som et ubesvaret sp\u00f8rgsm\u00e5l, og enkelte har foresl\u00e5et, at Coopers sp\u00f8rgsm\u00e5l var udtryk for en potentiel gentagelsestvang. Cooper har tidligere v\u00e6ret involveret i en sag, hvor hans dav\u00e6rende flamme Caroline blev myrdet, og en lignende sk\u00e6bne kunne v\u00e6re i vente for den sk\u00f8nne Annie (jf. Jerslev 1993).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8-11: Laura bev\u00e6ger sig imellem dr\u00f8m og virkelighed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 9.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 11.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som Annie ligger der med blodtud i Lauras seng, mindes Twin Peaks<\/i>-kenderen snart om seriens afslutning, og Laura, der jo d\u00f8r f\u00f8r seriens begyndelse, synes alts\u00e5 (i sine dr\u00f8mme?) at kende Annie, der ellers f\u00f8rst introduceres lang tid efter<\/i> Lauras d\u00f8d. Annie vender sig mod en \u2013 overraskende nok \u2013 uforf\u00e6rdet Laura, og siger til hende, at hun ikke skal tage imod ringen (en ring, der m\u00e5ske symboliserer hendes overgivelse til d\u00f8den). Herp\u00e5 vender Laura sig, men idet hun vender sig tilbage, er Annie borte. Forf\u00e6rdet kigger Laura p\u00e5 et billede p\u00e5 v\u00e6ggen \u2013 et billede, hun har f\u00e5et af Mrs. Tremond (Frances Bay) \u2013 og i n\u00e6ste nu ser vi Laura inde <\/i>i selve billedet. Det imagin\u00e6re og det fysiske rum er her ganske flydt sammen, og liges\u00e5 fort\u00e6llingens f\u00f8r<\/i>, nu <\/i>og efter<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

Den gr\u00e6nse imellem fantasi og virkelighed, som de fleste fiktioner ufravigeligt fastholder, flyder ganske sammen i Fire Walk With Me<\/i>, hvor tilskueren hens\u00e6ttes i en \u201dfantastisk t\u00f8ven\u201d. Hvad der er f\u00f8r og nu, dr\u00f8m og virkelighed, realitet og fantasi er ganske uklart i denne film, og tilbage st\u00e5r man i stedet med en serie af hypnotiske scener, en tung og urov\u00e6kkende billed- og lydside og nogle \u00e6stetiske iscenes\u00e6ttelser af dagligdagens grufulde horror.<\/p>\n\n\n\n

\u201cThere\u2019s always music in the air\u201d \u2013 fra symbolik til sanselighed<\/h2>\n\n\n\n

Det er oplagt at se p\u00e5 Fire Walk With Me <\/i>og tv-serien Twin Peaks<\/i> som to v\u00e6rker, der fort\u00e6llem\u00e6ssigt h\u00e6nger sammen i en drilsk og undertiden kryptisk narrativ konstruktion. At s\u00f8ge efter st\u00f8rre narrativ konsistens og stringens i Lynchs v\u00e6rk (eller v\u00e6rker) ville dog, for mig at se, v\u00e6re misforst\u00e5et eller i bedste fald ufrugtbart. I lighed med Thure Munkholm mener jeg snarere, at David Lynchs v\u00e6rker b\u00f8r tages, ses og h\u00f8res <\/i>for deres \u00e6stetiske kvaliteter og deres udstrakt sanselige karakter.<\/p>\n\n\n\n

I den f\u00f8rn\u00e6vnte anmeldelse af Leonard Maltin, hvor han giver Fire Walk With Me <\/i>s\u00f8lle *\u00bd (en af Maltins ringeste bed\u00f8mmelser), fremh\u00e6vner han to scener, som faktisk kunne g\u00f8re filmen \u201dv\u00e6rd at se\u201d for Lynch-afficionados. Disse to scener er da rigtignok to af filmens absolutte h\u00f8jdepunkter og indrammer fint den ekspressive og s\u00e6rdeles sanselige udtryksform, som kendetegner filmen.<\/p>\n\n\n\n

I den f\u00f8rste af disse scener holder Laura sammen med faderen (Leland spillet af Ray Wise) parkeret for r\u00f8dt lys bag en t\u00f8mmertruck og et \u00e6ldre, gangbesv\u00e6ret par \u2013 i en scene, hvis stemning virker trykkende og n\u00e6rmest overophedet. Midt i det ekstremt kaotiske lydbillede \u2013 af biler der dytter, ut\u00e5lmodige billister som gasser op, en overeksponeret g\u00f8ende hund, nondiegetisk musik og skurrende lydeffekter \u2013 k\u00f8rer en sk\u00e6gget, enarmet mand (Al Strobel) op p\u00e5 siden af den reducerede Palmer-familie i en voldsomt st\u00f8jende lastbil. Den enarmede mand r\u00e5ber til Leland, men lyden fra hans dybt rungende og insisterende stemme drukner i det \u00f8vrige lydbillede, hvorfor vi (som Leland) kun p\u00e5 skr\u00f8mt forst\u00e5r ordene. Hvad den opm\u00e6rksomme lytter ikke desto mindre kan decifrere fra det voldsomt st\u00f8jende soundscape<\/i> er den enarmede mands indforst\u00e5ede, om end klare besked: \u201cIt\u2019s him. It\u2019s your father\u201d (jf. fig. 12-15). En besked, som modtageren (Laura) imidlertid ikke h\u00f8rer eller i al fald ikke forst\u00e5r at afkode. Efter at have set serien, Twin Peaks<\/i>, ved vi<\/i> omvendt godt, hvad beskeden betyder: Leland<\/i> er den incestu\u00f8se forbryder, der bag den d\u00e6moniske BOB-skikkelse i \u00e5revis har mishandlet Laura, ligesom han er den, der til slut myrder hende, pakker hende ind i plastic og anbringer hende i vandet n\u00e6r den strand, hvor hun senere i piloten til Twin Peaks<\/i> skyller ind. Der er, i den henseende, tale om en rationel viden, som b\u00e5de Leland og Laura allerede sidder inde med, men som de egentlig helst var foruden. Af netop denne grund kunne st\u00f8jen ogs\u00e5 v\u00e6re subjektivt motiveret \u2013 en m\u00e5de hvorp\u00e5 man gennem den hektiske lyd og klipning kan skildre, at Laura erkender<\/i> \u2013 men \u00f8nsker at fortr\u00e6nge <\/i>\u2013 faderens ugerninger.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12-15: En kaotisk men ogs\u00e5 udtryksfuld og uforglemmelig scene fra Fire Walk With Me<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 13.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 14.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 15.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I denne scene, der fungerer som en filmisk pendant til Rudolf Broby-Johansens ekspressionistiske digtning, blandes det symbolske betydningsniveau alts\u00e5 med en st\u00e6rk oplevelseseffekt<\/i>. Og det er netop denne sanselige oplevelseseffekt<\/i>, som i (efter)kritikken af Lynchs film har tendens til at blive underbetonet til fordel for de hovedpineinducerende fort\u00e6llekonstruktioner.<\/p>\n\n\n\n

Den anden og sidste scene fra filmen, som jeg med Maltin \u00f8nsker at fremh\u00e6ve, ligger umiddelbart f\u00f8r den ovenn\u00e6vnte trafikscene. I selskab med den ellers uskyldsrene og dydige veninde Donna Hayward (i filmen spillet af Moira Kelly) er Laura taget p\u00e5 en snusket natklub ved Canadas gr\u00e6nse, hvor to fyre antaster dem, tilsyneladende med indg\u00e5ende kendskab til Lauras sidebesk\u00e6ftigelse som prositueret. Altimens de nu halvafkl\u00e6dte piger danser med de to fyre, m\u00f8des de af den fedladne og aldeles utiltalende, canadiske bartender Jacques Renault (Walter Olkewicz). Fyrene holdes med selskab af Donna, mens Laura bliver tilbage sammen med Jacques og veninden Ronnette Pulaski (Phoebe Augustine), som i mellemtiden er st\u00f8dt til gruppen. Efter en absurd og n\u00e6sten uforst\u00e5elig samtale, der drukner fuldst\u00e6ndig i stedets larmende, drone-agtige musik og den overeksponerede baggrundsst\u00f8j, drejer Jacques pludseligt samtalen over p\u00e5 Lauras far Leland og dennes forhold til den nu afd\u00f8de Teresa Banks (Pamela Gidley). Vi n\u00e5r, som Laura, at h\u00f8re enkelte af Jacques\u2019 ord, men essensen forsvinder i reallyden for os, som den g\u00f8r det for Laura. Kun ved hj\u00e6lp af visuelle foranstaltninger (undertekster) kan vi se<\/i>, at Jacques\u2019 ord er vigtige til trods for, at vi ikke kan h\u00f8re dem (jf. Chion 1997: 150). Som David Lynch selv beskriver scenen:<\/p>\n\n\n\n

In a club you can\u2019t hear anything if the person\u2019s yelling, and that was the idea. So the music was cranked to the max and people were really talking loud enough to be heard. [\u2026] The dialogue starts out kind of strange but, in the second half, Jacques starts talking about Laura\u2019s father. Laura can\u2019t really hear it: she hears the words but she can\u2019t deal with them.<\/p>Citeret i: Rodley 1997: 188f.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

De billed- og lydlige forhold kunne naturligvis godt, som Lynch udtrykker det, siges at give scenen en mere realistisk karakter, men den r\u00f8de farvetone og den uh\u00f8rbare dialog medvirker til at give tilskueren en anden og mere ekspressiv eller subjektiv<\/i> oplevelse. Som Lynch s\u00e5ledes ogs\u00e5 udtrykker det: \u201cLaura can\u2019t really hear it: she hears the words but she can\u2019t deal with them\u201d (ibid.).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 16: \u201dThe music is at ten and the dialogue is at two.\u201d (Rodley 1997: 188). Lynch, der er krediteret som sound designer<\/em> p\u00e5 Fire Walk With Me<\/em>, er blevet meget udsk\u00e6ldt for filmens lydside, der dog ellers er forrygende ekspressiv.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den delvist uh\u00f8rbare dialog kunne i denne scene naturligvis v\u00e6re medvirkende til at skabe suspense (idet vi, i kraft af underteksterne, forst\u00e5r noget, som Laura ikke kan h\u00f8re). Men scenens betydning kan n\u00e6ppe reduceres til dramaturgiske overvejelser. Her er snarere tale om et gennemg\u00e5ende Lynch-tema: den naive protagonists rejse mod en erkendelse, som han\/hun i grunden ikke \u00f8nsker at n\u00e5. N\u00e5r Laura s\u00e5ledes ikke kan h\u00f8re, hvad Jacques sagde i natklubscenen eller den enarmede mands ord i det tidligere eksempel, h\u00e6nger det m\u00e5ske netop sammen med hendes \u00f8nske om ikke<\/i> at h\u00f8re det (jf. fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

Netop lydsiden i Fire Walk With Me<\/i>, der s\u00e5 ofte er blevet kritiseret, tilh\u00f8rer filmens fremmeste og mest ekspressive kvaliteter, og det er s\u00e5ledes n\u00e6ppe en overraskelse, at sangeren og lyddesigeren Mike Patton, en af m\u00e6ndene bag musikprojektet Fant\u00f4mas, har indspillet en r\u00e5 og metallisk version af netop temanummeret<\/a> til denne film.<\/p>\n\n\n\n

Fire Walk With Me <\/i>har f\u00e5et en generelt d\u00e5rlig modtagelse (med en score p\u00e5 blot 28% p\u00e5 Metacritic<\/i>, baseret p\u00e5 16 anmeldelser), men filmen er ikke uden sine fans, og mest n\u00e6vnev\u00e6rdigt har BBC\u2019s Mark Kermode (2012) talt for en generel kunstnerisk \u201dre-assessment\u201d af Lynchs v\u00e6rk, Ed Gonzalez (2002) fra Slant Magazine <\/i>har filmen med i sin liste over \u2019100 essentielle film\u2019, og filmkritiker Mark Cousins har i sin nu velkendte filmhistoriebog The Story of Film<\/i> (2011) udvalgt netop denne film som et centralt nedslag i Lynchs filmografi. Kermode, Gonzalez og Cousins tilh\u00f8rer markante undtagelser i et overvejende kritisk landskab af anmeldere, som n\u00e6sten unisont har nedvurderet og s\u00e5gar nedsablet Lynchs film. Som en regul\u00e6r Lynch-fan og twin freak<\/i> vedkender jeg mig ogs\u00e5 gerne et potentielt bias<\/i> i min bed\u00f8mmelse af Fire Walk With Me<\/i>. Ogs\u00e5 jeg vil dog utvetydigt erkende, at Lynch har beg\u00e5et tvivlsomme v\u00e6rker (som Dune<\/i>) og enkelte grufulde br\u00f8lere (som On the Air<\/i>). Fire Walk With Me<\/i> er bare hverken en br\u00f8ler eller et tvivlsomt v\u00e6rk, og den er f\u00f8rst og fremmest slet ikke, som Stephen Hunter udtrykker det, kun for \u201dTwin Peaks <\/i>junkies\u201d. Snarere tv\u00e6rtimod: Filmens ufravigelige kvaliteter ligger i dens insisterende trodsighed overfor den del af tv-serien, Twin Peaks<\/i>, som af fans blev gjort til et levende netv\u00e6rk af citater, catch-phrases <\/i>og pudsigheder. Her er ingen opadvendte tommelfingre, ingen tibetanske stenkastningsseancer, ingen sk\u00f8re oneliners<\/i> og n\u00e6sten ingen kaffe og frugtt\u00e6rte. Det vi st\u00e5r tilbage med er et s\u00e6rdeles ekspressivt og sanseligt v\u00e6rk, der som fort\u00e6lling er langmodig og kryptisk \u2013 m\u00e5ske ligefrem inkonsistent \u2013 men som akkompagneres af en tung og malende lydside og nogle uhyggeligt flotte indstillinger. Den er blevet nedsablet som et tvivlsomt addendum til en forrygende tv-serie, men fortjener en revurdering som et selvst\u00e6ndigt <\/i>kunstnerisk v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Blu-ray-versionen af Twin Peaks <\/i>og Twin Peaks: Fire Walk With Me<\/i>, der udgives den 29. juli 2014, indeholder 90 minutters alternative og slettede scener fra Fire Walk With Me<\/i>, herunder en r\u00e6kke scener, som udfolder tidskomplekset omkring Annie\/Laura\/Cooper. Denne udgivelse kommer til at g\u00e5 under titlen The Entire Mystery<\/i> og lover s\u00e5ledes at komplettere v\u00e6rket. Se mere her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Citerede v\u00e6rker<\/h3>\n\n\n\n