{"id":11650,"date":"2013-11-16T16:12:00","date_gmt":"2013-11-16T15:12:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11650"},"modified":"2022-10-11T16:58:24","modified_gmt":"2022-10-11T14:58:24","slug":"broadway-melody","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2013\/11\/broadway-melody\/","title":{"rendered":"Et selvrefleksivt \u00e5ndehul: Musicalgenrens\u00a0Broadway Melody"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\u201cYou were meant for me, I was meant for you,\u201d lyder Charles Kings \u00f8mme serenade til en bly Anita Page i The Broadway Melody<\/em>s (1929) signatursang. En film, der i 1930 som den f\u00f8rste musical og gennemf\u00f8rte tonefilm triumferede i Oscarens hovedkategori, og en sang, der indvarslede en \u00e5relang k\u00e6rlighedsaff\u00e6re mellem Oscar og musicalen \u2013 senest udstillet ved uddelingen i 2013 med et storsl\u00e5et hyldestpotpourri p\u00e5 scenen samt otte nomineringer til Les Mis\u00e9rables<\/em> (2012).<\/h5>\n\n\n\n

F\u00e5 genrer har p\u00e5 \u00e9n gang pr\u00e6get og udfordret forst\u00e5elsen af Oscarhistorien som musicalen. Mens andre eskapistiske eller kul\u00f8rte genrer som fantasy, adventure, action og horror sj\u00e6ldent har gjort sig bem\u00e6rket ved uddelingen af de gyldne statuetter, har musicals helt fra Oscarens undfangelse form\u00e5et at vinde akademiets hjerter og sejret i \u201dBedste Film\u201d-kategorien hele 10 gange (de 10 vinderfilm, der her regnes som musicals, er: The Broadway Melody<\/em> (1929), The Great Ziegfeld<\/em> (1936), Going My Way<\/em> (1944), An American in Paris<\/em> (1951), Gigi <\/em>(1958), West Side Story<\/em> (1961), My Fair Lady <\/em>(1964), The Sound of Music <\/em>(1965), Oliver! <\/em>(1968) og Chicago <\/em>(2002). Vinderfilm som f.eks. Amadeus<\/em> (1984) og Slumdog Millionaire<\/em> (2008) regnes ikke som musicals p\u00e5 trods af musikalske sekvenser m.v.).<\/p>\n\n\n\n

Til sammenligning har andre af Hollywoods mest ikonografiske genrer som westerns og krigsfilm vundet hhv. tre og syv gange (Vogel 2003: 1), og kun hhv. dramaer, komedier og historisk-biografiske film (dvs. periodefilm og biopics<\/em>) kan prale af en bedre Oscarstatistik (Levy 2003: 385, Halskov 2013). S\u00e6rligt i krise- og brydningstider har musicalens umiddelbare charme v\u00e6ret et tiltr\u00e6ngt helle for Oscar. Halvdelen af genrens samlede antal nominerede udkom i de fattige 30\u2018ere, mens hele fire af vinderne i de nybrydende 60\u2018ere var musicals, og den seneste musicalvinder, Chicago<\/em> (2002), udkom kort tid efter 9\/11. Men skal hoved\u00e5rsagen til Oscarsuccesen n\u00f8dvendigvis findes her?<\/p>\n\n\n\n

Overordnet har genren i mindre grad v\u00e6ret omg\u00e6rdet af kunstnerisk prestige, og flere af vinderfilmene – fra den f\u00f8rste vinder, The Broadway Melody<\/em> (1929), til den seneste, Chicago <\/em>(2002) – har opn\u00e5et lidt eller slet ingen h\u00e6der til deres instrukt\u00f8rer og skuespillere. S\u00e5ledes var det f\u00f8rst i 1959, at en musical sejrede i \u201dBedste Instrukt\u00f8r\u201d-kategorien i form af Vincente Minnelli for Gigi <\/em>(1958), og adskillige af de st\u00f8rste stjerner som Fred Astaire og Ginger Rogers modtog end ikke en nominering for en musicalrolle (Levy 2003: 204).<\/p>\n\n\n\n

Dertil kommer, at Oscar sj\u00e6ldent har haft \u00f8je for de mere eksperimenterende og udfordrende v\u00e6rker \u2013 som f.eks. den farverige fabel The Wizard of Oz<\/em> (1939) eller metaklassikeren Singin\u2019 in the Rain <\/em>(1952), der i dag er hhv. nr. 3 og nr. 1 p\u00e5 AFI\u2019s liste over alle tiders bedste musicals (jf. AFI <\/em>2013), ligesom modernistiske musicals som sansebombardementet Moulin Rouge! <\/em>(2001) og von Triers guldpalmevinder Dancer in the Dark<\/em> (2000) blev forbig\u00e5et. Noget kunne tyde p\u00e5, at Oscar er en anelse konservativ, (ogs\u00e5) n\u00e5r det kommer til musicals?<\/p>\n\n\n\n

Historien om Oscars flirt med musicalen synes alt andet lige at v\u00e6re et tvetydigt Hollywoodbekendtskab pr\u00e6get af en afd\u00e6mpet anerkendelse, sammenlignet med det seri\u00f8se dramas, men ikke desto mindre en kontinuerlig og vedholdende en af slagsen, der er interessant at belyse netop pga. sin tvetydighed og vedholdenhed. En anerkendelse af imponerende, om end konventionelle udstyrsstykker, n\u00e5r Oscar s\u00e6rligt i trange tider har haft brug for et kul\u00f8rt \u00e5ndehul \u2013 og all that jazz<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Man husker, hvad man f\u00f8ler<\/h2>\n\n\n\n

Oscar og filmmusicalen blev undfanget i samme tidsperiode og har s\u00e5ledes haft rig mulighed for at influere hinanden og udvikle sig i f\u00e6llesskab. Som repr\u00e6sentant for og direkte resultat af slut-20\u2019ernes og start-30\u2019ernes nye publikumsmagnet, talefilmen, blev musicalen hurtigt b\u00e5de popul\u00e6r og tilvejebringer af nye filmtekniske virkemidler, som s\u00e5vel fort\u00e6lleteknisk og \u00e6stetisk siden er blevet standardiserede (Halskov 2008).<\/p>\n\n\n\n

Samtidig fandt Oscar i l\u00f8bet af 30\u2019erne og 40\u2019erne fodf\u00e6ste og \u2013 m\u00e5ske p\u00e5virket af musicalens dominans \u2013 den udviklede smag for genkendelige og nemt identificerbare f\u00f8lelser og tematikker. Som en af USA\u2019s f\u00f8rende Oscarbloggere, Sasha Stone, formulerer det, er vinderformularen ofte bygget op om \u201cdon\u2019t innovate – just tell good stories (…) we can relate to, stories that will make them [akademiet, red.] feel\u201d (Stone 2012), og hvis der er noget, den vellykkede musical kan, s\u00e5 er det at facilitere f\u00f8lelser. For selvom Oscarnominerede eller -vindende musicals sj\u00e6ldent har sat nye standarder for filmkunsten<\/em>, har de givet publikum \u201cthe precious gift of laughter, performers to cherish, dreams to dream\u201d (Vogel 2003: 2).<\/p>\n\n\n\n

Musicalens udformning er ydermere i h\u00f8j grad Hollywoods egen opfindelse, s\u00e5 det er kun naturligt, at Oscaruddelingerne i 1930\u2018erne pr\u00e6gedes af den nye sp\u00e6ndende mulighed for at vise Hollywoods produktionsapparats muskler frem og samtidig afspejle interessen for de oftest rekords\u00e6lgende film (Kenrick 2004).<\/p>\n\n\n\n

Allerede ved den anden Oscaruddeling i 1930 var to af de fem nominerede i \u201dBedste Film\u201d-kategorien s\u00e5ledes musicals, og \u00e5rtiet ud var der i langt de fleste \u00e5r mindst \u00e9n musical blandt de nominerede.<\/p>\n\n\n\n

Fig. 1: Les Mis\u00e9rables<\/em> (2012) \u2013 den seneste i en lang r\u00e6kke af Oscarnominerede musicals.<\/p>\n\n\n\n

1) De 10 vinderfilm, der her regnes som musicals, er: The Broadway Melody<\/em> (1929), The Great Ziegfeld<\/em> (1936), Going My Way<\/em> (1944), An American in Paris<\/em> (1951), Gigi <\/em>(1958), West Side Story<\/em> (1961), My Fair Lady <\/em>(1964), The Sound of Music <\/em>(1965), Oliver! <\/em>(1968) og Chicago <\/em>(2002). Vinderfilm som f.eks. Amadeus<\/em> (1984) og Slumdog Millionaire<\/em> (2008) regnes ikke som musicals p\u00e5 trods af musikalske sekvenser m.v.<\/p>\n\n\n\n

Heraf fremh\u00e6ves s\u00e6rligt film som Astaire\/Rogers-h\u00f8jdepunktet Top Hat <\/em>(1935), <\/em>Ernst Lubitschs The Love Parade<\/em> (1930) og ikke mindst den mesterligt virtuose 42nd Street<\/em> (1933) stadig (Thompson & Bordwell 2003: 195, 228), om end ingen af dem vandt. D\u00e9t gjorde til geng\u00e6ld The Great Ziegfeld<\/em> (1936) og allerf\u00f8rst The Broadway Melody<\/em> (1929), og selvom deres plads i historieb\u00f8gerne nu til dags er mindre feteret, kom s\u00e6rligt sidstn\u00e6vnte p\u00e5 mange m\u00e5der til at danne pr\u00e6cedens for genrens udvikling s\u00e5vel som Oscarsejre, hvorfor netop den film er dette kapitels analysefundament.<\/p>\n\n\n\n

En primitiv milep\u00e6l<\/h2>\n\n\n\n

The Broadway Melody <\/em>(herefter forkortet TBM<\/em>) var ikke den f\u00f8rste reelle Hollywoodmusical, men den var den f\u00f8rste st\u00f8rre satsning i genren og ikke mindst den f\u00f8rste af reel betydning (Vogel 2003: 12). Da det i slut-20\u2019erne gik op for produktionsselskaberne, at tonefilmen var branchens hidtil st\u00f8rste guldmine, blev alle sejl sat til for at f\u00e5 udstillet lydens forcer, og hvad var mere oplagt end at kopiere Broadways eksisterende hitformel? S\u00e5ledes f\u00f8dtes filmmusicalen, og nu gjaldt det om at f\u00e5 lavet s\u00e5 mange som muligt, s\u00e5 hurtigt som muligt \u2013 og s\u00e5 var kvaliteten i f\u00f8rste omgang mindre vigtig (Eyman 1997).<\/p>\n\n\n\n

Men selvom TBM<\/em> for datidens standarder blev rost til skyerne og if\u00f8lge IMDb var 1929\u2019s mest indtjenende film i de amerikanske biografer, har eftertiden v\u00e6ret h\u00e5rd i sin kritik: \u201cThe story and characters are clich\u00e9-ridden\u201d (Levy 2003: 200), \u201ctoday (it) might seem static\u201d (Bloom 2010: 29), \u201cthe acting is poor\u201d (Vogel 2003: 14) og \u201cyou might find it difficult to sit through it all and stay awake\u201d (Kenrick 2004). Som en af f\u00e5 Oscarvindere er den heller ikke at finde p\u00e5 AFI\u2019s liste over de 25 bedste musicals.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: The Broadway Melody <\/em>(1929) blev lanceret som en \u201dall talking, all singing, all dancing sensation\u201d, men er ikke blandt Oscarhistoriens mest sensationelle musicals.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men sin filmiske primitivitet og statiske pr\u00e6g til trods er TBM<\/em>\u2019s fort\u00e6lling om to h\u00e5befulde s\u00f8stre, der kommer til storbyen med en dr\u00f8m om det store gennembrud og involveres i et trekantsdrama med en charmerende sangskriver, retrospektivt en milep\u00e6l i udviklingen af musicalens filmsprog. Eller med Vogels (2003: 13) beskrivelse: \u201cPitiful but pioneering\u201d (det samme kunne siges om The Greatest Show on Earth <\/em>(1952), den spektakul\u00e6re attraktionsfilm, som vandt ved Oscarshowet i 1953. For mere herom se Palle Schantz Lauridsens kapitel senere i denne bog).<\/p>\n\n\n\n

En af de f\u00f8rste til at opdage den musikalske filmrevolution i almindelighed og TBM<\/em> i s\u00e6rdeleshed var den franske instrukt\u00f8r Ren\u00e9 Clair. I hans \u00f8jne havde mastodonten MGM med netop denne film sat nye standarder og skabt \u201ca marvel\u201d, hvor tonefilmen for f\u00f8rste gang fandt \u201can appropriate form: it is neither theater nor cinema, but something altogether new. The immobility of planes, that curse of talking films, has gone\u201d (Clair 1929).<\/p>\n\n\n\n

Clairs fremh\u00e6velse af filmens evne til at skabe levende scener med bev\u00e6gelse b\u00e5de foran og i kameraet skulle blot f\u00e5 \u00e5r senere overg\u00e5s med flere l\u00e6ngder af f.eks. Astaire\/Rogers-h\u00f8jdepunktet Top Hat<\/em>, men med TBM<\/em> blev f\u00f8rste skridt v\u00e6k fra det ufleksible kamera taget, ikke mindst pga. \u00e9n signifikant nyopfindelse: det separate lydspor (Kenrick 2004).<\/p>\n\n\n\n

Filmens legendariske lydtekniker Douglas Shearer, der i l\u00f8bet af sin karriere vandt hele 12 Oscars, fik ideen til at optage sangsekvensernes lyd separat fra filmoptagelsen, s\u00e5 skuespillerne blot skulle mime til et soundtrack, og den tekniske stab fik mere handlefrihed til bl.a. at \u00f8ge kameramobiliteten. En teknik, der stadig er genrestandarden og f\u00f8rst blev udfordret for nylig, da Les Mis\u00e9rables<\/em> (2012) slog sig op p\u00e5 at v\u00e6re optaget med livesang p\u00e5 settet for at give tilskueren en mere realistisk sangoplevelse.<\/p>\n\n\n\n

TBM<\/em> banede ogs\u00e5 vejen for andre betydelige formm\u00e6ssige genrefundamenter. \u201cIn this film, nothing is left to chance,\u201d pointerer Clair (1929) og understreger graden af professionalisme, der kan tilskrives MGM\u2019s evne til at importere hovedparten af skuespillere s\u00e5vel som den tekniske stab direkte fra Broadway eller andre af de bedste variet\u00e9scener (Vogel 2003: 23ff). Herfra kom f.eks. hovedrolleindehaver Charles King, sangskriverne Arthur Freed og Nacio Herb Brown samt manuskriptforfatter Edmund Goulding, og i eftertiden importeredes ud fra samme model stjerner som Gene Kelly og Julie Andrews, instrukt\u00f8rer som Bob Fosse og Rob Marshall samt komponister som Irving Berlin og Frederick Loewe.<\/p>\n\n\n\n

Dette fik naturligvis en afsmittende teaterpr\u00e6get effekt p\u00e5 hele genren, for slet ikke at n\u00e6vne de utallige Hollywoodmusicals, der bygger p\u00e5 en eksisterende Broadwaymusical (Levy 2003: 200).<\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e5ske allervigtigste importerede enkeltelement fra Broadway, som\u00a0TBM\u00a0<\/em>var f\u00f8rst til at afspejle, var imidlertid forst\u00e5elsen af, at h\u00f8jkvalitetsmusik er altafg\u00f8rende for en musicals succes (Vogel 2003: 10). Sangskrivere som George Gershwin, Cole Porter og Rodgers og Hammerstein II kom hurtigt i h\u00f8jeste kurs og fik ofte deres navne fremh\u00e6vet p\u00e5 plakaten lige under skuespillernes \u2013 og over instrukt\u00f8rens.<\/p>\n\n\n\n

TBM<\/em>\u2019s sangskriverteam Freed og Brown opn\u00e5ede ogs\u00e5 adskillige triumfer i s\u00e6rligt de gyldne 30\u2018ere, og fra filmen form\u00e5ede specielt indledningsvist ben\u00e6vnte \u201cYou Were Meant For Me\u201d at bide sig fast for eftertiden – ikke mindst takket v\u00e6ret Gene Kellys version i Singin\u2019 in the Rain <\/em>(1952). Fra samme film er den ber\u00f8mte titelsang, der lystigt fremf\u00f8res af Kelly i en regndans, i \u00f8vrigt ogs\u00e5 skrevet af Freed og Brown.<\/p>\n\n\n\n

I det hele taget kan mange af de klassiske musicals\u2019 overlevelsesevne tilskrives de til enhver tid identificerbare sange, ligesom filmene mere end noget andet blev et billede p\u00e5 den nye professionalisme, der imponerede Rene Clair (1929) og globalt set satte lighedstegn mellem musicalgenren og Hollywoods dr\u00f8mmefabrik (Vogel 2003: 3).<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r mods\u00e6tninger forenes<\/h2>\n\n\n\n

The Broadway Melody<\/em>s skels\u00e6ttende afsmitning er imidlertid langt fra kun af teknisk og formm\u00e6ssig karakter. Fort\u00e6llem\u00e6ssigt tager filmen udgangspunkt i kampen og prisen for at n\u00e5 til tops i underholdningsbranchen og er centreret omkring det p\u00e5 godt og ondt fam\u00f8se liv bag teaterscenen \u2013 i dag kendt som karakteristikaene for en backstagemusical.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6rligt i 30\u2019erne blev dette fort\u00e6llekoncept adapteret s\u00e5 ofte, at det var sv\u00e6rt at skelne filmene fra hinanden, hvorfor genren ogs\u00e5 s\u00e5 sm\u00e5t oplevede et popularitetsdyk i 40\u2019erne, inden den genopstod i 50\u2019erne og 60\u2019erne med overv\u00e6gt af rene Broadwayadaptioner (Vogel 2003: 10-14).<\/p>\n\n\n\n

Men backstageformlen anvendtes ogs\u00e5 i s\u00e5 forskellige og betydelige v\u00e6rker som 42nd Street<\/em> (1933), ber\u00f8mmet for sine f\u00e6ngslende tracking shots<\/em> mellem benene p\u00e5 velformede dansepiger, Swing Time<\/em> (1936), ud\u00f8deliggjort af en af alle tiders mest elskede ballader \u201cThe Way You Look Tonight\u201d, Liza Minelli-gennembruddet Cabaret<\/em> (1972) samt i de p\u00e5 \u00e9n gang spektakul\u00e6re og sm\u00e5kedelige \u201dBedste Film\u201d-vindere The Great Ziegfeld <\/em>(1936) og Chicago <\/em>(2002).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Komponisterne stod \u00f8verst p\u00e5 plakaten til Vincente Minellis Oscarvindende musical\u00a0Gigi\u00a0<\/em>fra 1958. Minelli blev hurtigt en af genrens mest velkendte og respekterede instrukt\u00f8rer. P\u00e5 billedet ses den franskf\u00f8dte skuespillerinde Leslie Caron (f. 1931) i titelrollen til Minellis film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

For alle disse film er showpr\u00e6get centralt, bl.a. fordi i \u201cthe backstage musical not only is community created between performer and audience, but also it is created within the realm of the star, the world of the stage\u201d (Feuer 1980).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Backstagemusicalen\u00a042nd Street\u00a0<\/em>(1933) blev bl.a. kendt for et imponerende\u00a0tracking shot\u00a0<\/em>samt nogle virtuose formationer, og var s\u00e5ledes b\u00e5de lydligt og visuelt f\u00e6ngslende.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ift. genrens narrative udvikling bidrog TBM<\/em> ogs\u00e5 til et fokus p\u00e5 en fort\u00e6lleform, der af Rick Altman (1987) karakteriseres som the dual focus narrative.<\/em> Her er det centrale for fort\u00e6llingen forholdet mellem to hovedpersoner, typisk en mand og en kvinde med divergerende v\u00e6rdier eller baggrunde, frem for den klassiske kausale\/line\u00e6re fort\u00e6llestil, hvor \u00e9n hovedpersons handling A f\u00f8rer til B og s\u00e5 fremdeles (Altman 1987: 19).<\/p>\n\n\n\n

Det interessante i musicals er if\u00f8lge Altman s\u00e5ledes sj\u00e6ldent den kronologiske udvikling for enkeltfigurer, da en s\u00e5dan ofte er forholdsvis forudsigelig eller indskr\u00e6nket, men i stedet parrets f\u00e6lles udvikling p\u00e5 trods af deres forskelligheder, ofte centreret omkring filmens hovedsange.<\/p>\n\n\n\n

I TBM<\/em> er dette kendetegnende ved det genstridige k\u00e6rlighedsforhold imellem Charles Kings l\u00f8sslupne sangskriver Eddie og Anita Pages ambiti\u00f8se performer Queenie, men det tvedelte fokus med modsatrettede figurer er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt fremtr\u00e6dende i hovedparten af de Oscarvindende musicals.<\/p>\n\n\n\n

An American in Paris<\/em> (1951) er s\u00e5ledes bygget op omkring amerikanske Gene Kellys umulige forelskelse i franske Leslie Caron, og i Gigi<\/em> (1958) sv\u00e6rmer en ung kurtisane (igen spillet af Leslie Caron) for en velvoksen rigmand. I West Side Story<\/em> (1961) er Tony og Maria det moderne New Yorks svar p\u00e5 Romeo og Julie, mens My Fair Lady<\/em> (1964) tager udgangspunkt i kollisionen mellem den kultiverede professor Higgins og den ukontrollerede blomsterpige Eliza. Og s\u00f8rme om mods\u00e6tningerne ikke ogs\u00e5 m\u00f8des i den mest indtjenende af alle musicals, The Sound of Music <\/em>(1965), hvor en tilknappet s\u00f8officer og en livlig eksnonne i f\u00e6llesskab b\u00e5de finder k\u00e6rlighedens melodi og undslipper nazisternes kl\u00f8er.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 5-6:\u00a0West Side Story\u00a0<\/em>(1961) og\u00a0My Fair Lady\u00a0<\/em>(1964) \u2013 to Oscarvindende musicalklassikere.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det tvedelte fokus er s\u00e5ledes et b\u00e6rende fort\u00e6llefundament, men det er ogs\u00e5 ekspliciteret i opbygningen af enkeltscener. Ofte ved tilskueren s\u00e5ledes, hvor begge hovedfigurer befinder sig i tid og rum, ogs\u00e5 selvom de er vidt forskellige steder. Dette kan f.eks. illustreres filmisk ved, at en sang krydsklippes mellem de to hovedpersoners forskellige lokationer, som i den medrivende \u201cSummer Nights\u201d-sekvens fra Grease<\/em> (1978), hvor Sandy og Danny skiftevis synger fra hver sit omr\u00e5de p\u00e5 Rydell High School for til sidst at blive smeltet sammen i b\u00e5de lyd og billede.<\/p>\n\n\n\n

Altman konkluderer fra sin tvedelte l\u00e6sning af Hollywoodmusicalens struktur, at genren frem for at projicere letk\u00f8bt underholdning f\u00f8rst og fremmest faciliterer et trygt biedermeiersk samfundssyn, hvor \u201cthe natural state of the adult human being is in the arms of an adult human being of the opposite sex\u201d (Altman 1987: 32). Hvilket ogs\u00e5 er en af grundene til genrens vedblivende folkelige succes.<\/p>\n\n\n\n

Som notabene hertil og med ovenn\u00e6vnte eksempler i frisk erindring er det oplagt at tilf\u00f8je Oscarmusicalens ofte mandsdominerede udgangspunkt, hvor kvinden ofte er sympatisk og smuk, men ogs\u00e5 uselvst\u00e6ndig og derfor m\u00e5 s\u00f8ge realisering eller forl\u00f8sning gennem en magtfuld mand. Et stiltr\u00e6k, der ogs\u00e5 g\u00f8r sig g\u00e6ldende i nyere nominerede musicals som Moulin Rouge!<\/em>, Dreamgirls <\/em>(2006) og Les Mis\u00e9rables<\/em>.
                
Opsummeret fortjener The Broadway Melody<\/em> s\u00e5ledes at blive husket for mere end blot at v\u00e6re MGM\u2019s f\u00f8rste musical eller den f\u00f8rste Oscarvindende tonefilm. P\u00e5 trods af dens i dag primitive fremtoning var dens succes ved b\u00e5de billetluger og Oscaruddeling med til at bl\u00e5stemple musicalgenren og et fort\u00e6lle- s\u00e5vel som formsprog, der i mange henseender snart skulle blive standards\u00e6ttende og medvirkende til at udkonkurrere stumfilmen.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Denne artikel er et uddrag af S\u00f8ren Langelunds bidrag til bogen Guldfeber – p\u00e5 sporet af Oscarfilmen<\/em> (Turbine, 2013). F\u00e5 flere smagspr\u00f8ver i bogens virtuelle appendiks<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FEATURE. I antologien Guldfeber – på sporet af Oscarfilmen<\/em> (Turbine, 2013) udforskes Oscarshowet og de tilhørende vinderfilm. Et af bidragene i denne bog (skrevet af Søren Langelund) handler om musicalgenrens særlige position ift. Oscaruddelingen, dette med udgangspunkt i den først musicalvinder – og en af de første vinderfilm i det hele taget – The Broadway Melody<\/em> (1929). Denne artikel er et uddrag af Langelunds bogkapitel og kan tjene som en lille smagsprøve på den førnævnte bog.<\/p>\n","protected":false},"author":17,"featured_media":11652,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[416],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11650"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/17"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11650"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11650\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11652"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11650"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11650"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11650"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}