{"id":11640,"date":"2013-11-16T16:11:00","date_gmt":"2013-11-16T15:11:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11640"},"modified":"2022-10-11T16:03:21","modified_gmt":"2022-10-11T14:03:21","slug":"leth-og-malmros","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2013\/11\/leth-og-malmros\/","title":{"rendered":"Er du en Leth eller en Malmros?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Fig. 1:\u00a0Danmarks svar p\u00e5 Truffaut og Godard i koncentreret samtale.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
To aarhusianske auteurs bragt sammen for f\u00f8rste gang til en snak om, hvordan og hvorfor de laver film.<\/h5>\n\n\n\n

\u201dK\u00e6re Nils Malmros og J\u00f8rgen Leth. Jeg har altid anset jer for Danmarks svar p\u00e5 Truffaut og Godard og kunne godt t\u00e6nke mig at bringe jer sammen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan cirka l\u00f8d lokkemidlet i invitationen, og f\u00e5 dage senere sad de to filminstrukt\u00f8rer over for hinanden i en lille vink\u00e6lder i Klostergade i Aarhus.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg synes da, id\u00e9en er god med at s\u00e6tte os to sammen. Det er m\u00e6rkeligt, der ikke er nogen, der har f\u00e5et den f\u00f8r, indleder J\u00f8rgen Leth.<\/p>\n\n\n\n

Han har udskudt sin togrejse til K\u00f8benhavn, og Nils Malmros m\u00f8der op p\u00e5 sin 69-\u00e5rs f\u00f8dselsdag. Det tyder p\u00e5 gensidig interesse i m\u00f8det. De kender da ogs\u00e5 hinanden, og der er en god, kammeratlig stemning mellem dem. Men ogs\u00e5 stor forskel i personlighed, som f.eks. kommer til udtryk, da snakken falder p\u00e5 deres gymnasietid i Aarhus. Nils Malmros gik p\u00e5 Katedralskolen, hvor de mere velstillede b\u00f8rn gik, mens J\u00f8rgen Leth m\u00e5tte tage til takke med Marselisborg Gymnasium.<\/p>\n\n\n\n

Leth: “Jeg s\u00f8gte ind p\u00e5 Katedralen, men kom ikke ind. Det m\u00e5 jeg tilst\u00e5.”<\/p>\n\n\n\n

Malmros: “N\u00e5, der fik vi fat i et \u00f8mt punkt hos J\u00f8rgen.”<\/p>\n\n\n\n

Leth: “Ja, det gjorde vi.”<\/p>\n\n\n\n

Malmros: “S\u00e5 undrer det mig, at du ikke stod p\u00e5 hovedet for at forf\u00f8re alle pigerne derinde. Der kunne du have h\u00e6vnet dig.”<\/p>\n\n\n\n

Leth: “Der var jo nok at tage af p\u00e5 Marselisborg, det var der alts\u00e5. Men jeg var ikke s\u00e5 slem til at forf\u00f8re piger i min gymnasietid, det kommer f\u00f8rst senere.”<\/p>\n\n\n\n

Dialogen er meget sigende. Det er et m\u00f8de mellem den rodl\u00f8se, v\u00e6gelsindede og nysgerrige \u00e6stetiker (der takker ja til et glas r\u00f8dvin) og den forankrede, beslutsomme og bornerte etiker (der foretr\u00e6kker en cola). Tanken bag interviewet er at lade de to instrukt\u00f8rer kaste lys over hinandens tilgange til at lave film og indirekte over hinanden. De er heldigvis med p\u00e5 fors\u00f8get.<\/p>\n\n\n\n

Auteurbevidsthed<\/h2>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l lyder om sammenligningen med Truffaut og Godard nu ogs\u00e5 holder.<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dJa, nu g\u00e5r jeg ud fra, det er mig, du sammenligner med Truffaut. Og min egen \u00e5ndelige v\u00e6kkelse var Jules et Jim<\/em>. Havde det ikke v\u00e6ret for Truffaut, s\u00e5 havde jeg ikke siddet i den her k\u00e6lder.”<\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dOg det er rigtigt, at min prim\u00e6re interesse var Godard. Det var ham, jeg f\u00f8lte mig t\u00e6ttest p\u00e5, n\u00e6rmest forbr\u00f8dret med i en periode. Men det er jo fint at pege p\u00e5 de to, fordi de st\u00e5r s\u00e5 markant p\u00e5 hver sin fl\u00f8j af den bev\u00e6gelse. Man havde f\u00e5et stimuleret sin egen lyst til at lave film ved at se deres v\u00e6rker. Det var igangs\u00e6ttende.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dJa, hver gang der kom en ny Godard eller Truffaut-film, s\u00e5 var vi jo alle samme af g\u00e5rde for at se den og kommentere den. I dag er det n\u00e6rmest som om, at det kun er v\u00e6rket, man g\u00e5r efter, og kun n\u00e5r det bliver udr\u00e5bt til et mesterv\u00e6rk. S\u00e5 kommer publikum, men de har slet ikke den samme auteurbevidsthed.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dSammenh\u00e6ngen i Nils\u2019 film er noget, som i den grad er undervurderet i Danmark. Der er ikke mange, der har en v\u00e6rksammenh\u00e6ng. Det synes jeg, b\u00e5de Nils og jeg har. Og det er det, jeg synes, der skiller os ud fra andre. At man kan se fra v\u00e6rk til v\u00e6rk, hvad vi er i gang med. Det er meget vigtigt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgen Leth underbygger pointen om sin og Malmros’ s\u00e6rstatus i dansk film med en anekdote om Lars von Trier. Leth var til m\u00f8de p\u00e5 Filminstituttet om filmen Det erotiske menneske<\/em>, og Lars von Trier havde overraskende bedt om at komme med.<\/p>\n\n\n\n

Leth: “Han sad l\u00e6nge for bordenden uden at sige noget, indtil han til sidst bad om ordet og sagde: \u2019Jeg forst\u00e5r ikke, hvad I snakker om. Der er jo ikke noget at snakke om. Der findes to instrukt\u00f8rer i det her land, som bare skal have st\u00f8tte til at lave de film, de vil, uden noget snak, og det er Nils Malmros og J\u00f8rgen Leth.\u2019 Det kunne jeg sgu godt lide. Det var et stort \u00f8jeblik.”<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Stofudv\u00e6lgelsen<\/h2>\n\n\n\n

V\u00e6rksammenh\u00e6ngen har Truffaut og Godards danske modstykker til f\u00e6lles, men umiddelbart ikke stofudv\u00e6lgelsen. P\u00e5 den ene side st\u00e5r Malmros, der typisk v\u00e6lger et stof fra sit eget liv, der g\u00f8r ondt, eller som rummer en smerte, og derefter tager et meget fast greb om det. P\u00e5 den anden side Leth, der typisk tager et stof, der g\u00f8r godt, eller som rummer en lyst, og derefter tager et meget l\u00f8st greb om det.<\/p>\n\n\n\n

Nils Malmros, ville du kunne lave en film om noget s\u00e5 lystfuldt som erotik?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Malmros: Ja, det ville jeg godt. Jeg har jo gjort det. S\u00e5 kan vi diskutere, hvor succesfuldt det var, men jeg lavede Barbara<\/em>, som er en film om erotik. Men man er n\u00f8dt til lige at give en forklaring for at g\u00f8re det mere pr\u00e6cist. Efter at have f\u00e5et succes med Lars Ole 5.c<\/em> kunne jeg konstatere, at min styrke l\u00e5 i at fort\u00e6lle min egen historie uden tanke for at v\u00e6re dybsindig, endsige poetisk. Det har jeg gjort lige siden, og det jeg s\u00e5 typisk husker, det er de pinlige ting og smertepunkterne. Det er en pr\u00e6cision af, hvad mine film handler om og hvorfor.\u201d<\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgen Leth, ville du tilsvarende kunne lave en film, der rummer de smertepunkter, Malmros ber\u00f8rer?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dJamen, det synes jeg da, jeg har gjort flere gange. Der er jo en del melankoli i nogle af mine film. Og den kommer jo et eller andet sted fra. Og s\u00e5 har jeg taget fat p\u00e5 det ret direkte i Notater om k\u00e6rligheden<\/em>, som er gennemsyret af smerte, som jeg pr\u00f8ver at h\u00e5ndtere. Det samme g\u00e6lder for en film, som egentlig skulle have v\u00e6ret lidt lykkeligere, nemlig Det erotiske menneske<\/em>. Den blev jo ogs\u00e5 indfanget af sin egen melankoli. Og det st\u00e5r jeg meget ved, at det m\u00e5 v\u00e6re en f\u00f8lelse, der gennemsyrer tingene. S\u00e5 jeg er p\u00e5 ingen m\u00e5de ber\u00f8ringsangst over for smerte, det er jeg sgu ikke.\u201d (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2:\u00a0Framegrab fra Leths\u00a0Det erotiske menneske<\/em>\u00a0fra 2010.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Et f\u00e6lles projekt?<\/h2>\n\n\n\n

S\u00e5dan fremh\u00e6ver de hver is\u00e6r nuancer i deres v\u00e6rk, hvor de n\u00e6rmer sig hinanden, s\u00e5 man fristes til at sp\u00f8rge, om de kunne forestille sig at lave et f\u00e6lles projekt, p\u00e5 samme m\u00e5de som Truffaut og Godard arbejdede sammen p\u00e5 flere film i starten af deres karrierer:<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dHelt \u00e6rligt, nej.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dNej, jeg tror, vi er for pol\u00e6re mods\u00e6tninger.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Ville I kunne l\u00e6re noget af hinandens metoder?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dNej, det tror jeg ikke. Jeg var inviteret med til Dogme-projektet i sin tid. Men alts\u00e5, hvis jeg skulle lave et overspring [et brud p\u00e5 en optageteknisk regel, red.], det ville simpelt hen g\u00f8re ondt p\u00e5 mine betingede reflekser. Du kan lige s\u00e5 godt bede mig om at k\u00f8re hjem i venstre side af vejen. Det ville jeg slet ikke kunne. S\u00e5 jeg sagde p\u00e6nt nej tak, og p\u00e5 samme m\u00e5de m\u00e5 jeg ogs\u00e5 sige p\u00e6nt nej tak til J\u00f8rgens metode. Jeg tror ogs\u00e5 vores gemytter er imod det, netop fordi vi begge to er st\u00e6dige. Vi ville v\u00e6re h\u00f8flige et stykke tid, og s\u00e5 ville vi simpelt hen ikke kunne mere.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dJa, det er nok rigtigt. Og s\u00e5 skilles i bedste forst\u00e5else.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Arbejdsmetoden<\/h2>\n\n\n\n

Netop arbejdsmetoden er der, hvor de to adskiller sig mest markant. Nils Malmros er kendt for, at han inden optagelserne kan fort\u00e6lle filmen, fuldst\u00e6ndig som den er, n\u00e5r den er klippet f\u00e6rdig.<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dJa, det er rigtigt. Og n\u00e5r man har set filmen efterf\u00f8lgende, s\u00e5 er det den film, jeg har fortalt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dJa, det er jo fantastisk. Det er en ganske us\u00e6dvanlig evne. Den er meget forskellig fra min metode. Er du sindssyg. Der er det hulter til bulter for mig. Det er som regel en bunke notater, jeg samler. Det eneste manuskript jeg kan sige, jeg har haft, det er til Udenrigskorrespondenten<\/em>. Det er skrevet af Klaus Rifbjerg, og det forholdt jeg mig overhovedet ikke til, da jeg optog den. Det sikrede bare, at vi kunne f\u00e5 filmst\u00f8tte. S\u00e5 det er lige modsat Malmros.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dSelvom det m\u00e5ske lyder som om, jeg har facitlisten p\u00e5 forh\u00e5nd, er der stadig en kamp for at n\u00e5 frem til resultatet. Det er ikke givet, at man n\u00e5r det facit, man godt kender, f\u00f8r man startede. Alts\u00e5 for Godard, der var filmen et erkendelsesmiddel. Og det er det ikke for mig. I selve filmens optagelse, der er ikke noget erkendelse.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dDer knytter jeg virkelig til Godard. For jeg vil godt have, at filmene er en m\u00e5de at orientere sig i tilv\u00e6relsen p\u00e5. Jeg har ikke et resultat p\u00e5 forh\u00e5nd. Jeg ser, hvad der sker. Og jeg f\u00f8ler, at filmen er en slags erkendelsesproces, hvor sp\u00f8rgsm\u00e5lene er vigtigere end svarene.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dFor mig er det at lave en film som at l\u00e6gge et puslespil. Hvis du \u00e6ndrer en brik, passer den ikke sammen med de andre, der er lavet eller er planlagt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgen, hvad er det, du har imod en god sammenh\u00e6ngende, plotdrevet historie?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Leth: At det er s\u00e5 kedeligt, ligesom at se et regnestykke, der g\u00e5r op. Jeg foretr\u00e6kker at lade fladerne forskubbe sig i forhold til hinanden, hvis jeg m\u00e5 s\u00e6tte det p\u00e5 spidsen. Alt s\u00e5dan noget med plotpunkter, turning points, bestemte mekanismer, der udl\u00f8ses i et kalkuleret forl\u00f8b, det keder mig.  Jeg gl\u00e6der mig altid over, n\u00e5r en amerikansk film starter p\u00e5 en frisk ny m\u00e5de, s\u00e5 man f\u00f8ler benene taget v\u00e6k under en. Det sker meget oftere i amerikanske end i europ\u00e6iske film. Det er som om europ\u00e6iske instrukt\u00f8rer \u2013 og her t\u00e6nker jeg ikke p\u00e5 Nils, for han er helt sin egen \u2013 de bekymrer sig alt for meget for, om de nu har forklaret fremdriften fra scene til scene tydeligt nok. Der er en tendens til at undervurdere biografpublikummet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Gentagelsen<\/h2>\n\n\n\n

J\u00f8rgen Leths modvilje over for etablerede plotstrukturer h\u00e6nger godt sammen med hans ulyst over for gentagelsen, n\u00e5r det handler om faserne i selve arbejdsprocessen.<\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dJa, jeg hader at se drejeb\u00f8ger, jeg hader at l\u00e6se dem. Jeg hader tanken om, at man tager det stykke papir ud, og s\u00e5 skal man gentage det i optagelsen. Det har jeg aldrig villet g\u00f8re. Det er en afsky for mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dJeg bliver helt s\u00e5dan utilpas, n\u00e5r du siger, du hader det der manuskript, for min pointe er, at jeg oplever mine film, medens jeg skriver dem. Optagelserne er som regel en plage fuld af ydmygelser, og s\u00e5 genopst\u00e5r livet, n\u00e5r man sidder ved klippebordet, og det er fantastisk, hvis man vel at m\u00e6rke har det materiale, man skal bruge. Men den virkelige oplevelse, det er n\u00e5r, jeg sidder og skriver filmen. Der oplever jeg den.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dDet har jeg stor respekt for. Det g\u00e6lder jo kun for mig det der idiosynkratiske.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Tragedien<\/h2>\n\n\n\n

Et punkt, de to instrukt\u00f8rer har til f\u00e6lles, er tragedien. Malmros har mistet et barn, Leth har mistet et hjem. Mens Malmros venter mange \u00e5r med at oms\u00e6tte sin tragedie til film \u2013 selvom han ber\u00f8rer det perifert i K\u00e6rlighedens smerte<\/em> \u2013 f\u00f8lte Leth hurtigere et behov for at nedf\u00e6lde h\u00e6ndelserne under jordsk\u00e6lvet i Haiti i 2010 n\u00f8jagtig, som det var sket.<\/p>\n\n\n\n

Hvad betyder det for jer at have afstand til jeres stof?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dDa jeg beskrev h\u00e6ndelserne omkring jordsk\u00e6lvet i tredje bind af mine erindringer, s\u00e5 jeg det som en terapeutisk tanke.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dJeg f\u00f8ler overhovedet ikke noget terapeutisk i det, jeg foretager mig. At det s\u00e5 alligevel er der, er klart, for der ligger nu engang en besv\u00e6rgelse i at g\u00f8re sig billeder. Og det er p\u00e5 godt og ondt. Hvis jeg i dag t\u00e6nker tilbage p\u00e5 Lars Ole 5.c<\/em> eller p\u00e5 Kundskabens tr\u00e6<\/em>, s\u00e5 er det filmen, jeg t\u00e6nker p\u00e5, og ikke p\u00e5, hvad der virkelig skete. Min konstruerede version har fortr\u00e6ngt erindringen. S\u00e5 det er lidt farligt dybest set at lave de der billeder, for man bliver bare en lille smule fattigere.\u201d (fig. 3)<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3:\u00a0Niels Malmros\u2019 film\u00a0Kundskabens tr\u00e6<\/em>\u00a0betragtes af mange som en af alle tiders bedste danske film og i Morten Piils (red.)\u00a0Gyldendals filmguide \u2013 Danske film fra A til Z<\/em>\u00a0er den \u00e9n ud af kun fire film, der f\u00e5r topkarakteren 4!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Leth: \u201dJamen, det er jo skide godt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dJa, men det er alts\u00e5 ogs\u00e5 farligt. For det dr\u00e6ber ogs\u00e5 noget af det \u00e6gte liv.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det er forskellen p\u00e5 hukommelse og erindring?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dJa, hukommelsen forsvinder.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dDet er jo et stort tema. Det kender jeg meget til. Jeg arbejder meget med min hukommelse for tiden. Og jeg pr\u00f8ver at forst\u00e5 de chok, jeg kom igennem der i jordsk\u00e6lvets tid. Jeg pr\u00f8vede at skrive mig igennem det. For at kunne forst\u00e5 det.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dDet er besv\u00e6rgelsen. Besv\u00e6rgelsen ligger s\u00e5 for mig i at lave billeder. Men det er ikke for at besv\u00e6rge, at jeg g\u00f8r det. Tv\u00e6rtimod, s\u00e5 bliver jeg faktisk lidt fattigere af det.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Leth: \u201dEr det et problem? At du har f\u00e5et det p\u00e5 plads? Og man har det overst\u00e5et og klart?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dJa, for jeg vil godt have begge dele.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Men du er n\u00f8dt til at g\u00f8re det alligevel?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Malmros: \u201dJa, fordi der ligger en gevinst i besv\u00e6rgelsen. Men principielt s\u00f8ger jeg den ikke. At hukommelsen fortr\u00e6nges af billedet er dybest set beklageligt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Mods\u00e6tninger m\u00f8des \u2026<\/h2>\n\n\n\n

Den afsatte tid l\u00f8ber alt for hurtigt ud, og hvad st\u00e5r s\u00e5 tilbage? For det f\u00f8rste et indtryk af to mods\u00e6tninger, der godt kan lide hinandens selskab. I hvert fald bliver de siddende et stykke tid i k\u00e6lderen og har meget mere at snakke om: Malmros\u2019 forest\u00e5ende premiere, gamle dage i Aarhus og f\u00e6lles bekendte blandt forfattere, skribenter, instrukt\u00f8rer og skuespillere \u2013 nogle omtalt i mere rosende vendinger end andre.<\/p>\n\n\n\n

For det andet et indtryk af to instrukt\u00f8rer, hvis arbejdsmetode afspejler mennesket bag.<\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgen Leth insisterer p\u00e5 nysgerrigheden b\u00e5de i sine film og sit liv. Han fort\u00e6ller, mens han oplever, n\u00f8jagtig som at kommentere et cykell\u00f8b, eller beskrive et landskab gennem togruden. Han f\u00f8lger ikke noget manuskript hverken i sit liv eller sine film. Han vender ofte tilbage til steder, temaer og mennesker, men bliver aldrig st\u00e5ende. Samtidig ligger der indlejret i b\u00e5de filmene og ham selv en s\u00e6rlig melankoli over livet, der g\u00e5r. De bogf\u00f8rte omkostninger, som han selv kalder det.<\/p>\n\n\n\n

Nils Malmros derimod insisterer p\u00e5 hukommelsen. Han fort\u00e6ller og lever med ryggen mod fremtiden. I den samme by, i det samme \u00e6gteskab. Han f\u00f8lger sit manuskript uden at ryste p\u00e5 h\u00e5nden. Som en l\u00e6ge, fristes man til at sige, der foretager pr\u00e6cise, kirurgiske indgreb i erindringen. Han har et overraskende smertefrit forhold til sine smertefulde film, men m\u00e5ske er det netop n\u00f8dvendigt for at kunne lave dem. Der er intet bevidst terapeutisk over foretagendet. Det eneste, der g\u00f8r ondt, er, at han ved at lave sine film f\u00f8ler, at han mister sin hukommelse, som netop er hans styrke. Et beklageligt paradoks.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de repr\u00e6senterer de to aarhusianske auteurs ikke bare to meget forskellige tilgange til at lave film, men ogs\u00e5 til at leve sit liv. Og man kan efterf\u00f8lgende stille sig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let: Er du en Leth eller en Malmros?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Nils Malmros<\/h3>\n\n\n\n