{"id":11445,"date":"2022-09-25T12:28:51","date_gmt":"2022-09-25T10:28:51","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11445"},"modified":"2022-09-25T12:46:32","modified_gmt":"2022-09-25T10:46:32","slug":"triangle-of-sadness","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/09\/triangle-of-sadness\/","title":{"rendered":"Trigonomisk tragedie: Triangle of Sadness<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Den svenske stjerneinstrukt\u00f8r Ruben \u00d6stlund er tilbage med endnu en besk satire over det senmoderne, kapitalistiske samfund, der i sin konstruktion er formularisk og forudsigelig, men i sine enkelte dele kommer med en tilpas m\u00e6ngde originale og skarpe vinkler p\u00e5 sit materiale til at man sk\u00e6rer sig p\u00e5 den.<\/h5>\n\n\n\n

Trekanten er muligvis den menneskelige civilisations mest anvendte og h\u00f8jest elskede geometriske form. For tusinder af \u00e5r siden blev der opf\u00f8rt pyramider overalt fra Egypten til Bosnien og Mexico. I dag st\u00e5r der en gennemsigtig \u00e9n foran det enormt civiliserede kunstmuseum Louvre i Paris, ikke vildt langt fra Eiffelt\u00e5rnets h\u00f8jtravende trekantsspids. I 1974 udgav forfatteren Charles Berlitz bogen The Bermuda Triangle<\/em>, der samlede og pustede nyt liv i de forskellige myter og konspirationsteorier omhandlende en r\u00e6kke mystiske forsvindinger i trekantomr\u00e5det mellem Bermuda, Florida og Puerto Rico. Der var ogs\u00e5 gode, gamle Pythagoras, der med tre sm\u00e5 bogstaver i anden, et plus og et lighedstegn grundlagde en helt teoretisk retning dedikeret til at studere trekanterne. Siden har formen lagt b\u00e5de kanter og sider til mangt en teoretisk model: fra Maslows behovspyramide over Moores strategiske trekant til diverse illustrationer af magtens tredeling i det danske demokrati. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e6rmer vi os filmens univers bruges trekanter i optikken til at illustrere fokuspunktet i en kameralinse, og inden for billedkomposition danner linjerne, der m\u00f8des i forsvindingspunktet, en trekant. Bev\u00e6ger vi os v\u00e6k fra det visuelle og ind i narrativet, kender vi alle trekantsdramaet eller \u201dthe love triangle\u201d. Selve tre-aktsmodellen skiller sig ud ved oftest at v\u00e6re illustreret langs en linje, i en cirkel eller med den velkendte Hollywood-hval, men selv her hersker trekantens ledende princip: tre dele, der skaber en sammenh\u00e6ngende helhed. Trekanten illustrerer b\u00e5de samlende, ordnende principper, men ogs\u00e5 det dragende og mystiske. Den b\u00e5de skriger til himlen og holder meningen inden for linjerne (fig. 1). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Glaspyramiden foran Louvre i Paris: Ligesom \u00d6stlunds nye film inviterer den blikket til at kigge bag facaden og n\u00e6rstudere selve konstruktionen.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Ikke overraskende er Ruben \u00d6stlunds nye film Triangle of Sadness<\/em> ogs\u00e5 sp\u00e6kket med trekanter, men som sit eget samlede, satiriske triangul\u00e6re v\u00e6rk, er ikke alle kanter lige skarpe. <\/p>\n\n\n\n

a\u00b2<\/h2>\n\n\n\n

Som fort\u00e6lling er Triangle of Sadness<\/em> n\u00e6rmest demonstrativt tredelt, hvilket p\u00e5 overfladen kan f\u00e5 instrukt\u00f8rens nylige, ellers meget berettigede, kritik af dansk films kedelige, konventionelle udtryk til at klinge en smule hult. P\u00e5 sin vis er kanterne i Triangle of Sadness<\/em> allerede i narrativets komposition nemlig slebet ned og udstrakt i en lige linje, der forl\u00f8ber fra a over b til c, med samme kausalvirkning, der har formet vores fort\u00e6llinger siden tidernes morgen. Ganske vist er fokus ikke plantet p\u00e5 \u00e9n m\u00e5lstyret hovedkarakters udviklingsrejse, men snarere, i trit med instrukt\u00f8rens \u00f8vrige v\u00e6rk, et ensemble-cast og de milj\u00f8er, de f\u00e6rdes i, men der er alts\u00e5 ikke ligefrem tale om noget radikalt, eksperimenterende nybrud med den narrative filmkunst her. Det er langt mere Titanic<\/em> end Godard \u2013 ikke at det n\u00f8dvendigvis er d\u00e5rligt. <\/p>\n\n\n\n

Man kan til geng\u00e6ld sige, at filmen opererer p\u00e5- og ret imponerende form\u00e5r at jonglere med flere forskellige planer inden for den konventionelle tredeling. Lad os for god ordens skyld, p\u00e5 dejlig, disciplineret trigonomisk man\u00e9r g\u00e5 i dybden med tre af disse planer: Et fysisk plan, hvor man pr\u00e6senteres for tre forskellige lokaliteter, et antropologisk plan, der best\u00e5r af tre forskellige milj\u00f8er med hver deres s\u00e6t af love, adf\u00e6rdsm\u00f8nstre og v\u00e6rdier og et satirisk plan, der kommenterer p\u00e5 tre forskellige stadier i civilisationens udvikling af magthierarkier, der p\u00e5 samme tid vender trekanten p\u00e5 hovedet og cirkler rundt og bider sig selv i halen. <\/p>\n\n\n\n

Filmens f\u00f8rste del foreg\u00e5r i modeverdenen, og er sammenlignet med de to andre dele ikke lige s\u00e5 bundet til \u00e9n location\/set-piece, men udspiller sig b\u00e5de hos et castingbureau, til et modeshow, p\u00e5 et hotel, p\u00e5 en fin restaurant osv. Det er her vi st\u00f8der p\u00e5 den titul\u00e6re sorgens trekant: Et udtryk i sk\u00f8nhedsindustrien for det rynkede omr\u00e5de mellem \u00f8jenbrynene, der viser bekymring, sorg og tvivl. I et nyligt interview med DR\u2019s Deadline<\/em> fort\u00e6ller \u00d6stlund om, hvordan hans kone, der er modefotograf, introducerede ham til udtrykket ved at p\u00e5pege hans egen dybe sorgtrekant, der voksede sig fra bekymringsrynke til et perfekt symbol for vores tids sk\u00f8nhedsidealer, individualisme og perfekthedskultur. Sorgtrekanten er en ydre manifestation af de mentale kvaler, som selv de mest velstillede og privilegerede i stigende grad tumler med, men den kan heldigvis botoxes v\u00e6k. Facaden kan fikses. <\/p>\n\n\n\n

Det fysiske plan i filmens f\u00f8rste del faciliterer facader, der krakelerer: b\u00e5de i modeverden og hos det unge modelpar, der er filmens mest gennemg\u00e5ende karakterer. Det er for s\u00e5 vidt \u00d6stlund-classic: lange ubrudte one-take-seancer, filmet p\u00e5 afstand i en fastl\u00e5st frame, en kold, mat og klinisk farvepalette og en r\u00e6kke mere eller mindre komiske gags, der twister arkitekturen, objekter og velkendte situationer. Hverken Tati eller Roy Andersson har levet forg\u00e6ves. Af h\u00f8jdepunkter kan n\u00e6vnes: et sk\u00e6nderi, der konstant afbrydes af en elevatord\u00f8rs lukkemekanisme, en stoledans til et modeshow, en interviewer, der beder de mandlige modeller skifte ansigtsudtryk fra alvorligt, lidende, n\u00e5r de h\u00f8rer \u201dBalenciaga\u201d til uvidende, smilende, n\u00e5r de h\u00f8rer \u201dH&M\u201d (fig. 2). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: \u00d6stlunds sans for visuel komik, der twister det moderne samfunds teknologier og omgivelser til komisk effekt, er i fuldt flor i Triangle of Sadness: <\/em>her en elevatord\u00f8r, der p\u00e5 tiltagende frustrerende vis afbryder parrets sk\u00e6nderi.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det antropologiske plan, der udspiller sig indenfor det fysiske plans rammer, unders\u00f8ger i f\u00f8rste del manipulationens v\u00e6sen. Det f\u00f8rn\u00e6vnte modelpar m\u00e5ler og vejer hinanden \u2013 spiller spil, l\u00e6gger f\u00e6lder og tester hvor langt den anden vil g\u00e5. Dette spejles i modeverdenens love og adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, hvor kroppen og ansigtet manipuleres til at passe et specifikt kreativt udtryk og hvor total dedikation og underkastelse forventes. Her eksisterer s\u00e5ledes ogs\u00e5 en kontrast: i parforholdet forventes mennesket at v\u00e6re hyperaktivt og engageret i udformningen af sine egne v\u00e6rdis\u00e6t, i arbejdslivet skal det passivt indordne sig virksomhedens og industriens v\u00e6rdier. <\/p>\n\n\n\n

Dette leder til det satiriske plan, der i f\u00f8rste del ikke starter fra bunden, men forholder sig til toppen i civilisationens magtm\u00e6ssige udviklingspyramide. Det er tydeligt det vestlige, senmoderne, neoliberale samfund, der stikkes til her, hvor ideer om lighed mellem k\u00f8n og kroppe og personlig realisering gennem en sammensmeltning af privat- og arbejdsliv kapitaliseres p\u00e5, \u00e6stetiseres, vareligg\u00f8res og s\u00e6lges tilbage til forbrugeren af de kreative industrier. Der dedikeres dog p\u00e5 dette plan langt mere tid og tankevirksomhed til satiren af adf\u00e6rdsm\u00f8nstre i det moderne, politisk korrekte parforhold (meget lig Force Majeure<\/em>) end til hudfletning af modebranchen. G\u00e5r man derfor ind til Triangle of Sadness <\/em>med forventningen om det store, spydige take-down af en industris interne splittelse a la The Square<\/em>, bliver man slemt skuffet. <\/p>\n\n\n\n

b\u00b2<\/h2>\n\n\n\n

S\u00e5 stikkes der til s\u00f8s. Filmens anden og mest originale del udspiller sig udelukkende om bord p\u00e5 et cruise p\u00e5 en gigantisk luksusyacht. Selvom det fysiske plan alts\u00e5 er mere fokuseret her, bliver selve skibets opdeling i adskilte d\u00e6k en visuel manifestation af klasseopdelingen \u2013 i trit med \u201dupstairs\/downstairs\u201d-traditionen kendt fra s\u00e6rligt historiske TV-dramer som Matador, Downton Abbey<\/em> og ja, Upstairs Downstairs <\/em>(Rasmussen, 2015). I Triangle of Sadness <\/em>er overklassens balkjoler og svalehaler erstattet af badet\u00f8j og guldure, men det filmiske princip med p\u00e5 den ene side at illustrere fri bev\u00e6gelighed mellem etager, men samtidig skabe klare, hierarkiske tilh\u00f8rsforhold p\u00e5 hver etage, der afspejler en bestemt stand og demografi, best\u00e5r. Klassesamfundet er dermed ikke kun historisk, men ogs\u00e5 lige nu. P\u00e5 krydstogtskibet har vi s\u00e5ledes \u00f8verst styrmanden p\u00e5 kommandobroen og de rige g\u00e6ster p\u00e5 sold\u00e6kket, derunder servicepersonalet og den fordrukne kaptajn i sin kahyt, derunder reng\u00f8ringspersonalet, der fra de \u00f8vre etager kan h\u00f8re lyden af de smadrede champagneglas, de om lidt skal samle op, og nederst i maskinrummet arbejder de l\u00f8nslaver vi, som beskuere og samfund, slet ikke ser (fig. 3). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: P\u00e5 skibets midterd\u00e6k forbereder servicepersonalet sig p\u00e5 overfarten. Der skal knokles konstant, men udsigten til lukrative drikkepenge g\u00f8r, at hum\u00f8ret alligevel er h\u00f8jt.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det antropologiske plan udspiller sig derfor i den moderne cruiseindustris milj\u00f8, og besk\u00e6ftiger sig skiftevis med den servicerende retorik, der hersker blandt skibets personale – som Vicki Berlin i en scene befaler sin h\u00e6r af tjenere: \u201dIt\u2019s always yes sir! Yes mam!\u201d \u2013 og den socialisering, der finder sted mellem skibets g\u00e6ster. Her er kapital, b\u00e5de kulturel, men naturligvis f\u00f8rst og fremmest \u00f8konomisk, det f\u00e6lles grundlag for interaktion. Det er ogs\u00e5 i denne anden del, at ensemblet for alvor udbygges. Foruden modelparret fra f\u00f8rste del m\u00f8der vi blandt andet to aldrende, britiske v\u00e5bens\u00e6lgere, Vicki Berlin som den strenge servicechef Paula, Zlatko Buric i en vidunderlig parodi p\u00e5 sig selv og vores f\u00e6lles fordomme om russiske oligarker og Woody Harrelson som den kommunistiske og alkoholiserede kaptajn. <\/p>\n\n\n\n

Den fysiske ramme og det antropologiske plan g\u00e5r her godt i sp\u00e6nd med den satiriske skildring af et moderne, klasseopdelt, industrielt samfund, som Marx ville have filmatiseret det. De, der sidder p\u00e5 produktionsmidlerne i toppen, indg\u00e5r strategiske partnerskaber for at udbygge deres egen kapital og cementere magten, og skaber dermed et borgerskab og en underklasse, der m\u00e5 arbejde p\u00e5 kapitalisternes pr\u00e6misser for at overleve (Marx, 1867-1894). Det er en satire, der udvikler sig tilpas b\u00e5de sjovt, skarpt og sadistisk, da denne samfundsorden revolutioneres \u2013 ikke som f\u00f8lge af en arbejdermobilisering, men af ydre, naturlige omst\u00e6ndigheder (en subtil kommentar til klimakrisens forest\u00e5ende opbrud af klassesamfundet) \u2013 og den herskende klasse bogstaveligt talt drukner i deres eget br\u00e6k og lort. Som krisen eskaleres, burer Burics kapitalist og Harrelsons kommunist sig inde og transmitterer politiske teorier til et samfund i s\u00e5 omfattende et opbrud, at befolkningen hverken har tid, ressourcer eller lyst til at tage stilling til ideerne. Selv n\u00e5r skibet er ved at synke, diskuterer magthaverne, hvordan magten og midlerne skal fordeles (fig. 4). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: P\u00e5 sold\u00e6kket dyrkes og foreviges den skinnende overflade, inden det hele begynder at krakelere.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

c\u00b2<\/h2>\n\n\n\n

Dette opbrud f\u00f8rer til filmens sidste del, der udspiller sig p\u00e5 en \u00f8de \u00f8. Det er p\u00e5 sin vis en s\u00e5 velkendt en filmisk fysisk ramme, at de visuelle klicheer st\u00e5r i k\u00f8, men samtidig er der noget interessant ved at se \u00d6stlunds k\u00f8lige, observerende blik vendt v\u00e6k fra det moderne Skandinavien mod troperne. Resultatet er en r\u00e6kke scener, der i tiltagende grad inds\u00e6tter skr\u00f8beligheden og overlevelsens konsekvenser i de strandedes dagligdag \u2013 der for de flestes vedkommende ellers normalt udspiller sig i rum, der er pr\u00e6get af luksus, sk\u00f8nhed, overflod. <\/p>\n\n\n\n

Det antropologiske plan tr\u00e6der derfor ogs\u00e5 tydeligst frem her: Hvad sker der med mennesker, n\u00e5r de skal organisere sig p\u00e5 ny helt uden institutioner og hierarkier? Der g\u00e5r selvf\u00f8lgelig, temmelig forudsigeligt og relativt tandl\u00f8st b\u00e5de Cast Away<\/em> og Lord of the Flies<\/em> i den, hvor indfrielse af de basale menneskelige behov, for nu igen at cirkle tilbage til behovspyramiden, dikterer b\u00e5de lovene, adf\u00e6rden og v\u00e6rdierne. Mennesket m\u00e5 tilpasse sig, smide moral, \u00e6re, tradition, sk\u00f8nhed og komfort overbords til fordel for kroppens funktionalitet. Samtidig synes to grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier stadig at herske p\u00e5 \u00f8en, to ledende principper, der styrer mennesket mod b\u00e5de fremdrift og sin egen undergang: gr\u00e5digheden og k\u00e6rligheden. Gr\u00e5digheden grotesk og sorthumoristisk skildret i en scene, hvor Buric gr\u00e5dkvalt fjerner de dyre guldsmykker fra sin blege, d\u00f8de kones krop, der er skyllet op p\u00e5 stranden, for s\u00e5 at putte dem i lommen. Det kan jo v\u00e6re, at de bliver noget v\u00e6rd en dag. K\u00e6rligheden tragisk og patetisk skildret i en regul\u00e6r \u201dlove triangle\u201d mellem modelparret og \u00f8ens herskerinde, hvor besiddertrangen og gr\u00e5digheden konstant pusler i buskadset (fig. 5). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5.: P\u00e5 den \u00f8de \u00f8 vendes magthierarkierne p\u00e5 hovedet, da reng\u00f8ringsdamen Paula (i midten) overtager herred\u00f8mmet og bliver \u00f8samfundets matriark.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de er satiren i sidste del m\u00f8ntet b\u00e5de p\u00e5 menneskets grundl\u00e6ggende natur uden for civilisationen i et klassel\u00f8st, eller m\u00e5ske n\u00e6rmere; pr\u00e6klasseopdelt samfund, og p\u00e5 et imagin\u00e6rt samfund, der opst\u00e5r efter revolutionen, hvor magthierarkierne er vendt p\u00e5 hovedet, men ideerne fra det gamle klassesamfund ikke kan slettes fra den kollektive hukommelse.  P\u00e5 \u00f8en bruger reng\u00f8ringsdamen Abigail sine evner til at fange mad og lave b\u00e5l til at inds\u00e6tte sig selv som enehersker, og p\u00e5 den m\u00e5de falder menneskeheden p\u00e5 tragisk vis fra tinderne og magtens trekant tegnes p\u00e5 ny. Det er nu kvinderne, naturen og de praktiske f\u00e6rdigheder, der udstikker retningen, men udnyttelsen og gr\u00e5digheden best\u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Uden at afsl\u00f8re for meget, venter ogs\u00e5 f\u00f8rste dels senmoderne, neoliberale samfund, hvor netop det naturlige, autentiske, moralske opg\u00f8r med kapitalismens uretf\u00e6rdigheder bliver opslugt af kapitalismen selv, lige rundt om hj\u00f8rnet. P\u00e5 den m\u00e5de ender Triangle of Sadness<\/em> med en cirkelslutning, der p\u00e5 tilfredsstillende, om end temmelig konventionel vis afrunder sin egen konstruktion, og kommer i havn med de fleste satiriske pointer om klassesamfundets magthierarkier. Trekantens f\u00f8rste ben, der omhandler sk\u00f8nhedsidealerne, pr\u00e6stationskulturen og modebranchens r\u00f8gsl\u00f8r, st\u00e5r dog tilbage som en underlig uforl\u00f8st fodnote, som en kant, der hverken stikker eller er blevet rundet af. <\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta <\/h2>\n\n\n\n

Triangle of Sadness<\/em> fik dansk premiere den 22\/9-2022.<\/p>\n\n\n\n

Filmen vandt hovedprisen, Guldpalmen, ved dette \u00e5rs Cannes Film Festival.<\/p>\n\n\n\n

Ruben \u00d6stlund har tidligere instrueret f\u00f8lgende spillefilm: Gitarrmongot (2004), De ofrivilliga (2008), Play (2011), Force Majeure (2014), The Square (2017), <\/em>samt en r\u00e6kke kortfilm, dokumentarer og skivideoer.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6vnte film<\/h3>\n\n\n\n