{"id":1144,"date":"2014-05-24T10:17:19","date_gmt":"2014-05-24T08:17:19","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1144"},"modified":"2020-05-23T23:15:41","modified_gmt":"2020-05-23T21:15:41","slug":"skyfall-i-farver","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/05\/skyfall-i-farver\/","title":{"rendered":"Skyfall i farver"},"content":{"rendered":"\n
\"Fig.
Fig. 1: Skyfall<\/em>, Sam Mendes, 2012.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Billedet ovenfor er fra den seneste og efter manges mening hidtil bedste James Bond film, Skyfall<\/i> fra 2012. James Bond og hans r\u00e5dgiver udi h\u00f8jteknologiske hj\u00e6lpemidler sidder p\u00e5 National Gallery i London og betragter billedet nedenfor, J. M. W. Turners The Fighting Temeraire tugged to her Last Berth to be broken up<\/i> (1839). Det er Q, der som den f\u00f8rste kommenterer motivet:<\/p>\n\n\n\n

Q: It always makes me feel a little melancholy. Grand old war ship, being ignominiously hauled away to scrap… The inevitability of time, don’t you think? What do you see?<\/span><\/p>

James Bond: A bloody big ship.<\/span><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Som det bl.a. har v\u00e6ret bem\u00e6rket p\u00e5 websitet Bond Lifestyle<\/i>, er Q\u2019s kommentar en ikke ligefrem subtil reference til James Bonds egen situation i filmen og i sidste ende til den status, der efterh\u00e5nden er blevet den institution, han repr\u00e6senterer, MI6, til del. Nemlig som et overfl\u00f8digt efterladenskab fra en for l\u00e6ngst afsluttet krig.<\/p>\n\n\n\n

Billedet er ofte blevet set som Turners nostalgiske hyldest ikke bare til sejlskibet, der blev overhalet indenom af dampskibet, da billedet blev malet i 1839, men ogs\u00e5 som et fors\u00f8g p\u00e5 at v\u00e6kke a sense of loss<\/i> i forl\u00e6ngelse af erkendelsen af, at Great Britain ikke l\u00e6ngere var s\u00e5 \u2019great\u2019 endda (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: J.M.W. Turner, The Fighting Temeraire tugged to her Last Berth to be broken up<\/em>, 1839.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Denne erkendelse gennemsyrer ligeledes Skyfall<\/i>, men det er ikke kun temaet, de to v\u00e6rker har tilf\u00e6lles. Kig godt p\u00e5 den r\u00f8dgl\u00f8dende orange, der er med til at give Turners billede sin melankolske, men ogs\u00e5 indtagende slagside og se s\u00e5 p\u00e5 det tredje billede herunder (fig. 3). Billedet er fra scenen, hvor M d\u00f8r. Hun er om nogen selve symbolet p\u00e5 den institution, der i Skyfalls<\/i> univers betragtes som anakronismen per se, MI6.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Skyfall<\/em>, Sam Mendes, 2012.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Farver p\u00e5 film<\/h2>\n\n\n\n

Filmanalyse har efterh\u00e5nden bev\u00e6get sig v\u00e6k fra den meget symbolske og konventionelle l\u00e6sning af farver, hvor en farve forbindes med et bestemt begreb (r\u00f8d = k\u00e6rlighed). I dag taler man i h\u00f8jere grad om, hvordan colorgrading, belysning mm. er med til at skabe et overordnet mood. <\/i>Det er ikke mindst tilf\u00e6ldet i Skyfall<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4-5: Screengrabs fra henholdsvis den grafiske designer Roxy Radulescus blog Movies in Color og Frederic Brodbecks projekt Cinemetrics<\/em>; Radulescu har analyseret en frame fra Skyfall<\/em>, mens Brodbeck har arbejdet med bl.a. farvepalletten i Quantum of Solace<\/em> (Forster, 2008). Som det fremg\u00e5r, optr\u00e6der den orange ogs\u00e5 mod slutningen af den 22. Bond-film. Radulescu siger om baggrunden for at starte Movies in Color<\/em>, hvor hun analyserer farvepaletter i specifikke filmindstillinger: The idea started when I was watching Skyfall<\/em>. I was taken with the cinematography and use of color more so than the story itself. I wanted to find out what colors made up certain stills and after making a few color palettes for Skyfall<\/em>, took it a step further by extending it to all films and starting a blog.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.
Fig. 5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r af Roxy Radulescus analyse af farvepaletten i en frame fra Skyfall<\/i> herover, er orange p\u00e5 ingen m\u00e5de fremmed for Skyfall,<\/i> men der skrues op for intensitet og varme og ned for jordfarverne i scenen, hvor M d\u00f8r. Den orange, der optr\u00e6der i Turners maleri og i scenen med M og Bond er en meget \u2019varm farve\u2019. Af samme grund associeres orange ogs\u00e5 ofte med gl\u00e6de og ro. Men i disse to billeder sniger m\u00f8rket sig ind i den orange, s\u00e5 vi st\u00e5r over for en toning, der godt nok fastholder gl\u00f8den og omfavner motiverne, skibet og M, men som ogs\u00e5 indeholder en gryende erkendelse af, at m\u00f8rket i mere end en forstand kommer krybende.<\/p>\n\n\n\n

Der er i begge billeder en bevidsthed om, at noget g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld, at solen har passeret sit zenith. Den orange er n\u00e6sten hysterisk i begge billeder, men solen er p\u00e5 vej ned bag horisonten hos Turner, og ilden g\u00e5r p\u00e5 et tidspunkt ud i Skyfall<\/i> (Det er flammer, der kaster det orange sk\u00e6r over scenen mellem Bond og M). I forl\u00e6ngelse heraf ligger en anden udl\u00e6gning m\u00e5ske lige for, nemlig at styrken i den orange er selve ilden, der br\u00e6nder og forkuller det engelske imperiums selvforst\u00e5else. Det er som bekendt Bonds \u2019family estate\u2019 og barndomshjem, der br\u00e6nder ned til grunden mod filmens slutning; et barndomshjem, der i den grad tr\u00e6kker tr\u00e5de tilbage til det traditionelle, konservative og bagstr\u00e6beriske Great Britain.<\/p>\n\n\n\n

Under alle omst\u00e6ndigheder er Skyfall<\/i> et fremragende eksempel p\u00e5, at en films kvaliteter ikke n\u00f8dvendigvis ligger gemt i plot og karakterer. Selv i en plot- og actiondrevet film som Skyfall<\/i> kan de st\u00f8rste kvaliteter ligge i oplevelsen af det specifikt filmiske, i formen.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Skyfall<\/em>, Sam Mendes, 2012<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ler man p\u00e5 farvetemperatur ligger orange p\u00e5 under 2000 kelvin, mens gennemsnitligt sollys ligger p\u00e5 5000 og kraftig overskyet himmel p\u00e5 ca. 10000 kelvin. Men analyserer man p\u00e5 menneskers opfattelse<\/i> af farver og lys, vil farver lavere p\u00e5 kelvin-skalaen fremst\u00e5 som \u2019varme\u2019 og behagelige.<\/p>\n\n\n\n