{"id":11324,"date":"2022-07-21T13:27:27","date_gmt":"2022-07-21T11:27:27","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11324"},"modified":"2022-12-23T15:26:50","modified_gmt":"2022-12-23T14:26:50","slug":"soren-sveistrup","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/07\/soren-sveistrup\/","title":{"rendered":"Kastanjemanden: Interview med S\u00f8ren Sveistrup"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
S\u00f8ren Sveistrup (foto: Jakob Isak Nielsen).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
I oktober m\u00f8dte 16:9 S\u00f8ren Sveistrup til en samtale om tilblivelsen af Kastanjemanden<\/em> baseret p\u00e5 Sveistrups roman af samme navn. Serien udspringer af den skandinaviske krimitradition og den Nordic Noir-b\u00f8lge, som Sveistrup selv var med til at popularisere med Forbrydelsen<\/em> (DR, 2007-2012), men dens audiovisuelle signaturer og karaktergalleri angiver ogs\u00e5 en ny retning. Den lignede et trumfkort i en ny b\u00f8lge af dansk seriefiktion konceptueret med et dobbelt publikum for \u00f8je – det danske hjemmemarked s\u00e5vel som Netflix’ store internationale publikum. En forts\u00e6ttelse virkede indlysende, og vores plan var at udgive interviewet i forbindelse med en annoncering af s\u00e6son 2. I skrivende stund har Netflix \u2013 s\u00e5vel som TV 2 og Viaplay \u2013 imidlertid sat danske fiktionsproduktioner i bero. Stridspunktet er en rettighedsaftale indg\u00e5et mellem producentforeningen og rettighedsalliancen Create, der nu st\u00e5r til at skulle genforhandles. Det er en us\u00e6dvanlig kritisk tid for den danske film- og tv-branche, der samtidig s\u00e5r tvivl om, hvilken plads i tv-historien, som Kastanjemanden<\/em> kommer til at indtage. Mens alle holder vejret, s\u00e5 vil vi imidlertid ikke snyde jer l\u00e6sere for et dybt dyk – med Sveistrup og os – ned i udviklingen af Kastanjemanden<\/em>s audiovisuelle stil, dens karaktergalleri samt fort\u00e6lle- og genrem\u00e6ssige tr\u00e6k.<\/h5>\n\n\n\n

Jakob Isak Nielsen (JIN)<\/strong>: M\u00e5ske kunne vi starte med romanen Kastanjemanden<\/em>? Hvor udspringer den fra?<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ren Sveistrup (SS)<\/strong>: Jeg er fra et hjem, hvor det var almindeligt at l\u00e6se b\u00f8ger, og mine for\u00e6ldre var jo skolel\u00e6rere oprindeligt \u2013 for at starte der, ikke? Senere hen gik jeg ogs\u00e5 p\u00e5 gymnasiet og universitetet, og jeg gik ogs\u00e5 p\u00e5 litteraturvidenskab, og der l\u00e6ste jeg jo alle klassikerne. P\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var jeg allerede lidt farvet af, at jeg godt kunne lide krimi, b\u00e5de som bog og som film og tv-serier, og dengang havde jeg selvf\u00f8lgelig ambitioner om at skrive. Alle, der g\u00e5r p\u00e5 litteraturvidenskab, og siger det modsatte, de g\u00e5r og sm\u00e5lyver, tror jeg. Men jeg havde ikke redskaberne. Jeg havde m\u00e5ske skeletterne i skabene, men jeg havde ikke redskaberne til at skrive. Jeg havde lysten og sulten, men jeg vidste ikke rigtig\u2026 Alts\u00e5 begyndelse, midte og slutning og Aristoteles var nogenlunde s\u00e5dan d\u00e9t, jeg havde at rutte med. P\u00e5 det tidspunkt l\u00e6ste jeg simpelthen de bedste b\u00f8ger i verden. I hvert fald dem, der havde ry for at v\u00e6re det. Og selvf\u00f8lgelig havde jeg ogs\u00e5 en vis \u00e6refrygt og respekt for det, s\u00e5 det skulle jeg ikke ind og g\u00f8re s\u00e5 meget ved dengang, s\u00e5 det blev mest i skrivebordsskuffen. Og s\u00e5 havde jeg, ved siden af, en enorm lyst til at se B-film, is\u00e6r B-gysere og s\u00e5dan noget nede fra den lokale videoshop. S\u00e5 det vil sige, jeg havde s\u00e5dan et eliteagtigt dagjob, hvor jeg gik ude p\u00e5 universitetet p\u00e5 Amager p\u00e5 litteraturvidenskab, og s\u00e5 var det alts\u00e5 med vennerne ned i den n\u00e6rmeste videobiks lige s\u00e5 snart, vi kom hjem. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 det tidspunkt gik det op for mig, at jeg kunne komme til at blive underviser eller endnu v\u00e6rre: anmelder, hvis jeg blev ved med at l\u00e6se p\u00e5 litteraturvidenskab. Fordi jeg havde m\u00f8dt et par bitre af slagsen, s\u00e5 var det ikke noget, jeg s\u00e5 noget attraktivt i. Og jeg kunne ogs\u00e5 se, at p\u00e5 litteraturvidenskab ville der blive kamp om de fede kulturjobs, s\u00e5 jeg blev mere og mere angst for, at jeg blev h\u00e6ngende som evighedsstudent, og det fik mig til at s\u00f8ge ind p\u00e5 Filmskolen. Og det var en \u00e5benbaring, fordi det handlede s\u00e5 meget om f\u00f8lelser derinde, og det l\u00f8snede sig ligesom op. Det gjorde, at jeg forholdt mig mindre til litter\u00e6re skabeloner, og den der \u00e6refrygt og respekt kunne jeg smide et vist sted hen. Det var et gennembrud for mig personligt. Alt det blot for at n\u00e6vne, at da jeg s\u00e5 for nogle \u00e5r siden var lidt tr\u00e6t af at skrive manuskripter og havde gjort det i 25 \u00e5r eller noget i den stil, s\u00e5 ledte jeg selvf\u00f8lgelig efter en anden platform, en anden udtryksform, og s\u00e5 var det s\u00e5 n\u00e6rliggende at s\u00f8ge den der roman, som jeg aldrig fik skrevet dengang. <\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Hvordan kom aftalen med Netflix i stand?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Jeg kom p\u00e5 arbejde en morgen, og s\u00e5 m\u00f8dte jeg en Netflix-chef i opgangen, som sagde p\u00e5 engelsk, at det var en god bog, jeg havde skrevet. Og s\u00e5 sagde jeg: \u201dMen den er jo ikke udkommet endnu? Du kan ikke have l\u00e6st den\u201d. Og s\u00e5 svarede han: \u201dJo, men Netflix de har jo de her agenturer rundt omkring i verden, hvor de ligesom opfanger, hvad der sker p\u00e5 vandr\u00f8rene, og s\u00e5 rekvirerer de hos forlagene\u201d. Det havde de s\u00e5 f\u00e5et oversat. Og den synes han, vi skulle snakke mere om. S\u00e5 p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de havde de lagt billet ind. Men det var s\u00e5dan lidt uvirkeligt for mig, fordi bogen var jo ikke udkommet endnu, og da den s\u00e5 var udkommet, og der var g\u00e5et noget tid, s\u00e5 spurgte vi forskellige broadcastere i verden, om de havde en interesse. Nogen af dem havde jo meldt sig p\u00e5 forh\u00e5nd, og s\u00e5 sagde vi s\u00e5, at det var NU, man skulle give sit besyv med, hvis man havde lyst til at k\u00f8be bogen. Netflix var interesseret. De var heldigvis ogs\u00e5 ret interesseret i det, man kunne kalde de bl\u00f8de v\u00e6rdier i bogen, alts\u00e5 de mere f\u00f8lelsesm\u00e6ssige sider ville de gerne have skrevet mere op og dyrket. De var ikke bange for, at det horrorm\u00e6ssige og det krimim\u00e6ssige ikke ville fungere, men de ville meget gerne se DE sider blive skrevet op, og det var ogs\u00e5 det, jeg selv var interesseret i. For selvom jeg har en gammel fork\u00e6rlighed for B-films-gysere og s\u00e5 videre, s\u00e5 var det ikke det, jeg ville lave her.<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Der var en journalist, der ringede til mig, og spurgte, om det var et nederlag for DR Drama, at Kastanjemanden<\/em> var endt hos Netflix og ikke hos dem, og jeg t\u00e6nkte umiddelbart, at den ville v\u00e6re for brutal i hvert fald til s\u00f8ndag aften. Hvad t\u00e6nker du?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Ja, det t\u00e6nker jeg ogs\u00e5. Det tror jeg ogs\u00e5, den ville v\u00e6re. Den var heller aldrig skrevet til DR. Jeg tror heller ikke, jeg var kommet p\u00e5 historien, hvis jeg havde siddet p\u00e5 DR. Jeg havde med det samme sagt: \u201dEj, det for barskt, det kan vi ikke\u201d eller s\u00e5dan noget. Fordi s\u00e5dan er virkeligheden jo ogs\u00e5, alts\u00e5 DR skal jo kunne sende noget s\u00f8ndag klokken 20, som ikke traumatiserer seerne. <\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Men du er jo ikke n\u00f8dvendigvis f\u00e6rdig med DR?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Nej, det er jeg ikke, men jeg har ikke rigtig nogen forbindelse til DR i dag. Jeg er jo medejer her, ikke [hos SAM Productions, red.]? Jeg synes bare, at DR er rigtigt rare at have i klassen, fordi hvis DR ikke er der, og hvis der ikke er nogen public service, s\u00e5 savner jeg den dimension og tradition.<\/p>\n\n\n\n

Andreas Halskov (AH)<\/strong>: Der taler du faktisk ind i noget, som jeg havde t\u00e6nkt p\u00e5 at sp\u00f8rge dig om, nemlig Kastanjemanden<\/em>s genrem\u00e6ssige forbindelse til hhv. Forbrydelsen<\/em> og amerikanske krimiserier som True Detective<\/em>. Jeg har talt med True Detective<\/em>-skaberen Nic Pizzolatto, og han talte meget om den gensidige afsmitning mellem skandinaviske og amerikanske krimitraditioner. Hvad t\u00e6nker du om dette?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Jeg tror da helt sikkert, at der er s\u00e5dan en global inspiration i \u00f8jeblikket. Skandinavien har altid ladet sig inspirere af USA og England, hvorimod det nye m\u00e5ske mere ligger i, at USA lader sig inspirere af os i de senere \u00e5r. Vi er jo vant til at se hvad som helst med undertekster, mens det er nyt for dem. Men n\u00e5r det s\u00e5 er sagt, s\u00e5 er selve tanken om Kastanjemandsuniverset forankret i den danske tradition. <\/p>\n\n\n\n

Jeg tror det er i 1\u2019eren [af True Detective<\/em>, red.], hvor der er sm\u00e5 figurer, der bliver stillet ude i naturen. Nogle kviste der er bundet sammen af sm\u00e5 sl\u00f8jfer,. At man till\u00e6gger det en uhygge p\u00e5 samme m\u00e5de, som vi till\u00e6gger noget barnligt – en kastanjemand – noget uhygge, kan jeg sagtens relatere til. Men der er noget ret skandinavisk over Kastanjemanden<\/em> ogs\u00e5. Det skandinaviske ligger jo i de samfundsproblematikker, som er vores tradition siden Sj\u00f6wall og Wahl\u00f6\u00f6. Det er i hvert fald den tradition, som jeg bekender mig til, og som der ikke er repr\u00e6senteret i de amerikanske, og det betyder for eksempel i Kastanjemanden<\/em>, at jeg har et politisk spor, som jo er frav\u00e6rende i s\u00e5dan noget som True Detective<\/em>. Det er ligesom to vidt forskellige retninger faktisk, selvom de har nogle atmosf\u00e6resammenfald og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Seernes f\u00f8rste m\u00f8de med en crime scene<\/em> i Kastanjemanden<\/em> og True Detective <\/em>rummer i begge tilf\u00e6lde figurer, der har en dobbelthed af at virke selvgjorte\/\u201dbarnlige\u201d og s\u00e5 have makabre eller okkulte undertoner, men figurerne refererer ogs\u00e5 til meget forskellige kulturelle praksisser. Foto: Sine Vadstrup Brooker\/Netflix.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 2: Foto: Adam Arkapaw\/HBO.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Du har efterh\u00e5nden fungeret som hovedforfatter i en r\u00e6kke forskellige sammenh\u00e6nge, mest kendt for DR Drama, men ogs\u00e5 f.eks. for TV 2 ifm. Hotellet<\/em>. DRs m\u00e5de at udvikle drama p\u00e5 har mange fortalt og skrevet om. Vi er nysgerrige efter at h\u00f8re om dine erfaringer med Netflix\u2019 redaktionelle proces, s\u00e6rligt hvordan den adskiller sig fra den proces, som du kender fra tidligere – eksempelvis fra Danmarks Radio?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Jamen, s\u00e5 vil jeg starte med at sige, at netop fordi jeg tilh\u00f8rer den skandinaviske tradition, s\u00e5 tror jeg egentlig, at der s\u00e5dan helt naturligt, n\u00e5r der kommer en s\u00e5 stor platform som Netflix ind og tilbyder sig, s\u00e5 bliver jeg opm\u00e6rksom p\u00e5\u2026 Bliver vi nu forf\u00f8rt? Bliver vi nu trykket nogle forskellige steder, som er ubehagelige? Det er det typisk fordomsfulde, man tager med ind i det m\u00f8de, og p\u00e5 den baggrund vil jeg sige, at det har v\u00e6ret stort set problemfrit at arbejde med dem, og dermed en k\u00e6mpestor behagelig overraskelse, ikke?<\/p>\n\n\n\n

AH<\/strong>: Hvordan det? Hvad havde du frygtet?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Jamen, jeg tror alene navnet, alts\u00e5 Netflix, HBO, Disney og s\u00e5 videre, det g\u00f8r jo, at man t\u00e6nker: \u201dOkay, nu skal jeg da godt nok holde \u00f8je med, hvad der er tilbage af historien, n\u00e5r jeg g\u00e5r fra m\u00f8det\u201d, ikke? Vi har jo i mange \u00e5r v\u00e6ret vant til, at den amerikanske tradition p\u00e5virkede Skandinavien og ikke omvendt. Men i det her tilf\u00e6lde har det slet ikke v\u00e6ret s\u00e5dan, alts\u00e5 tv\u00e6rtimod vil jeg sige. De har v\u00e6ret med til at optimere historien p\u00e5 nogle ret centrale punkter.<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Kunne du give et eksempel p\u00e5 det?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Det har dels v\u00e6ret i forhold til forst\u00e5elsen af det krimitekniske. Det kan hurtigt, hvis man sidder og arbejder med manuskripter, blive meget indforst\u00e5et. Der har det v\u00e6ret Netflix, der har v\u00e6ret inde og s\u00e5 sige: \u201dAlts\u00e5 nu er vi n\u00e5et til afsnit 3 eller 4, og vi jeg er slet ikke p\u00e5 niveau med, hvor hovedkaraktererne er. I er n\u00f8dt til at lige at genopfriske: Hvor er vi i efterforskningen?\u201d, og det har vist sig at v\u00e6re rigtigt, at have det helikopterblik synes jeg, fordi d\u00e9t, som de gjorde meget klogt i, det var at sige: \u201dJamen vores platform er s\u00e5 stor, og vi er interesserede i, at alle mennesker kan f\u00f8lge med, og s\u00e5 dur det ikke, at det kun er nogle aficionado-krimifolk, der kan f\u00f8lge med. Vi er simpelthen n\u00f8dt til at holde folk lidt i h\u00e5nden, ikke?\u201d Det var rigtig fedt, synes jeg.<\/p>\n\n\n\n

AH<\/strong>: Var det p\u00e5 manuskriptplan, eller var det ogs\u00e5 senere?<\/p>\n\n\n\n

Det var p\u00e5 manuskriptplan, ja, men det var ogs\u00e5 i klippefasen og s\u00e5 videre. Men s\u00e5 var der ogs\u00e5 d\u00e9t, at Netflix har et regionalt fokus og netop ikke et globalt skabelons-agtigt forhold til, hvad de udsender. D\u00e9t, at de har det regionale blik, er en k\u00e6mpe fordel, for det vil sige, at hvis du har noget regionalt, du gerne vil af med, det kan v\u00e6re for eksempel en kastanjemandstradition, jamen s\u00e5 tager de imod det med kysh\u00e5nd, fremfor at sige: \u201dJamen, det er der jo ikke nogen, der fatter uden for landets gr\u00e6nser, s\u00e5 der er I n\u00f8dt til at finde p\u00e5 noget andet, juleaften eller lignende. Jo mere regionalt, lokalt det kunne v\u00e6re desto bedre. <\/p>\n\n\n\n

Og det er jo deres indlysende succesformel i de her \u00e5r. Ikke mindst med Squid Game<\/em>, selvf\u00f8lgelig, som er utrolig lokal, og s\u00e5 samtidig har et eller andet n\u00e6sten Steven King-agtigt Running Man<\/em> over sig. Men den serie bygger p\u00e5 nogle lokale eller regionale forskelle i Korea, som man jo slet ikke havde nogen foruds\u00e6tning for at forst\u00e5, n\u00e5r man ser det, men man elsker det. Og det er faktisk en af de ting, som jeg synes er mest vellykket med Netflix som platform, at den tilbyder nogle kvalitetsserier, som jeg \u00e6rlig talt aldrig nogensinde ville se, hvis de ikke l\u00e5 p\u00e5 Netflix. <\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Hvordan var m\u00f8defrekvensen, hvem m\u00f8dtes I med, og hvordan blev feedbacken overleveret?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Jamen, nu springer jeg alle de indledende m\u00f8der over. S\u00e5 var der ogs\u00e5 corona, hvor der var en masse Zoomm\u00f8der. Mikkel [Serup, red.] havde selvf\u00f8lgelig en masse m\u00f8der om det konceptuelle look og s\u00e5 videre, hvor Netflix s\u00e5 bouncer tilbage, og siger det ene og det andet, men alts\u00e5 overskriften er helt klart: Vi kunne, med god smag, g\u00f8re hvad som helst, og de var med p\u00e5 det. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 rent praktisk i manusarbejdet, s\u00e5 er det s\u00e5dan, at man afleverer manus l\u00f8bende. De f\u00f8lger processen utrolig t\u00e6t, og prim\u00e6rt Dorte H\u00f8gh og jeg f\u00e5r s\u00e5 kommentarer\/noter til hver eneste version af manuskriptet. Der er jo seks afsnit i gang l\u00f8bende, s\u00e5 det vil sige, at det er et st\u00f8rre notearbejde, som de s\u00e5 giver. Og der f\u00f8lger de bare med processen hele tiden. Det er meget detaljeret. De er hele tiden ajour med \u00e6ndringerne. Lad os bare sige, at efter en gennemskrivning af \u00e9t afsnit, afleverer den Netflix-ansvarlige de noter, som de nu har forskellige steder fra i systemet. S\u00e5 vil der typisk v\u00e6re nogle m\u00f8der omkring de noter. Alts\u00e5 meget klassisk redakt\u00f8ragtigt, grundigt redakt\u00f8rarbejde egentlig.<\/p>\n\n\n\n

AH<\/strong>: Du siger, der er flere forskellige afsnit, der har v\u00e6ret i gang l\u00f8bende \u2013 er den crossboardet? <\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Vi har optaget i puljer af tre afsnit, s\u00e5 Mikkel Serup optog de f\u00f8rste tre og Kasper Barfoed optog s\u00e5 de sidste tre. S\u00e5 har der v\u00e6ret opsamling undervejs og s\u00e5 videre, men det er de to hovedgrupper, der har v\u00e6ret. Og den form for notegivning er egentlig fortsat ogs\u00e5 videre i klippefasen og i lydfasen og i gradingfasen. Alts\u00e5 de er s\u00e5dan set med hele vejen. Det kan v\u00e6re alt fra sm\u00e5ting, som: \u201dHov, man kan stadigv\u00e6k se en mikrofon, der stikker ned der.\u201d Jamen, den bliver fjernet i special effects og s\u00e5 videre. Eller til at: \u201dOkay, fungerer sammens\u00e6tningen og r\u00e6kkef\u00f8lgen af de her scener?\u201d  <\/p>\n\n\n\n

I spurgte f\u00f8r, hvad forskellen \u00e9r til tidligere, og der vil jeg sige, at alts\u00e5.. jeg er jo en stor fortaler for public service-kanaler faktisk, ikke? Alts\u00e5 n\u00e5r de fungerer godt. S\u00e5 jeg kan godt lide, som udgangspunkt, Danmarks Radio og at nogen repr\u00e6senterer public service-forpligtelsen. D\u00e9t, som der nogle gange med Danmarks Radio kunne v\u00e6re problematisk, det var hvis man havde, og det havde vi jo for eksempel i Forbrydelsen, politiske emner, som kunne v\u00e6re brandfarlige. Og det er de s\u00e5 is\u00e6r for Danmarks Radio, fordi det jo er public service, og licensfinansieret, og der er et Folketing, der f\u00f8lger med i, hvad man helt pr\u00e6cis bruger licensmidlerne til. Der kunne man godt komme i situationer, hvor der fra ledelsens side var en opm\u00e6rksomhed p\u00e5, om vi kom til at signalere bl\u00e5 fl\u00f8j her eller r\u00f8d fl\u00f8j her, om vi valoriserede heltene til fordel for r\u00f8d fl\u00f8j eller bl\u00e5 fl\u00f8j, fordi det var der selvf\u00f8lgelig ikke nogen, der havde lyst til. Det ville v\u00e6re ligesom at st\u00e5 p\u00e5 en stegepande. Den bundethed m\u00e6rker man jo slet ikke, n\u00e5r man arbejder med Netflix. Der er der mere: \u201dN\u00e5 okay, men lad os se, hvor det g\u00e5r hen ad.\u201d Der er mere s\u00e5dan en\u2026 som der ogs\u00e5 var p\u00e5 Danmarks Radio, men som er helt ekstremt p\u00e5 Netflix, s\u00e5dan en im\u00f8dekommenhed overfor mangfoldighed, f.eks. n\u00e5r det g\u00e6lder etnicitet. Og der kan man sige jo, at de er langt fremme p\u00e5 beatet, og har gjort sig til forgangsplatform p\u00e5 den front. Det havde Danmarks Radio ogs\u00e5, vil jeg s\u00e5 sige, men slet ikke i den her m\u00e5lestok, overhovedet.<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Jeg har noteret mig, at serien egentlig f\u00f8lger romanens fort\u00e6llebue i det store hele\u2026<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Det g\u00f8r den stort set ogs\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: \u2026men der er nogle forskelle p\u00e5 netop det her omr\u00e5de, n\u00e5r man sammenligner bogen med serien. Man kan sige, at Danmarks Radio, de er jo af public service-kontrakten forpligtet til at gengive en mangfoldighed i det danske samfund, men jeg er lidt interesseret i, hvordan nogle af de her k\u00f8ns- og identitetspolitiske problemstillinger blev h\u00e5ndteret i forhold til adaptationen til Netflix. Alts\u00e5 statsministeren er en mand i bogen for eksempel, og det er en ung attraktiv kvinde i serien, den nye chauff\u00f8r hedder Asger i bogen og Jakob Rasouli i serien, og Hartung-familien har en filippinsk au pair, det har de ikke i serien, og ministersekret\u00e6ren Liu er af asiatisk afstamning i bogen men af afrikansk afstamning i serien (fig. 3-4). Jeg synes egentlig ikke, at bogen n\u00f8dvendigvis er mindre mangfoldig\u2026<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Nej.<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: \u2026den er bare mangfoldig p\u00e5 en anden m\u00e5de, vil jeg hellere sige. Pr\u00f8v at fort\u00e6l os lidt om de redaktionelle input fra Netflix og de dr\u00f8ftelser, som I har haft i forhold til de her identitetspolitiske forhold, som man m\u00e5 sige, er under relativ megen bev\u00e5genhed de her dage.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3-4. Karaktergalleriet i romanen og tv-serien er anderledes ift. blandt andet k\u00f8n og etnicitet. Her ses henholdsvis Rosa Hartungs ministersekret\u00e6r, Liv (Marie-Lydie Melono Nokouda), og seriens kvindelige statsminister (Signe Vaupel) – ganske symptomatisk nu ogs\u00e5 i onlinem\u00f8de med Rosa. Foto: Louise McLaughlin & Sine Vadstrup Brooker\/Netflix.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 4.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Jamen, alts\u00e5 da jeg skulle skrive bogen, s\u00e5 skrev jeg ud fra en dansk virkelighed. Ok, der kan v\u00e6re en au pair i s\u00e5dan et hjem og s\u00e5 videre. Jeg havde jo ikke som form\u00e5l med bogen at henvende mig til et verdensmarked og beskrive en, hvad kan man sige, en global virkelighed. Jeg ville bare i g\u00e5se\u00f8jne \u201dskrive en dansk kriminalroman\u201d og det, der s\u00e5 sker i det \u00f8jeblik, man s\u00e5 skal transformere den bog til en global scene som Netflix\u2019, s\u00e5 kan jeg, og s\u00e5 kan Netflix, og s\u00e5 kan alle se, at hvis vi forbliver tro overfor den etnicitetsprofil i bogen, jamen s\u00e5 bliver det lidt, synes jeg selv, som at se en tv-serie for 20 \u00e5r siden. Og derfor s\u00e5, synes jeg, at det var forfriskende, netop fordi det er en verdensscene og ikke en lokal scene. Hvis man havde gjort det samme lokalt og kun sendt det ud p\u00e5 den lokale danske scene, s\u00e5 var det muligt, at der var kommet en kritik af den etnicitet, men netop fordi det er Netflix, s\u00e5 g\u00e5r det, for s\u00e5 afspejler serien den virkelighed, som der \u00e9r i verden, hele verden, m\u00e5ske mere end hvad der g\u00f8r sig g\u00e6ldende lige pr\u00e6cis inden for de danske gr\u00e6nser, ikke?<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Men det knytter sig lidt til en… Det kan godt lyde selvmodsigende, n\u00e5r man siger, at Netflix\u2019 mantra er \u201dthe more local, the more global\u201d?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Ja, det kan man sige, men der var s\u00e5 heller ikke en\u2026 Alts\u00e5, hvis jeg skal kritisere min egen bog, s\u00e5 beskriver serien allerede en anden virkelighed i dag, synes jeg, end d\u00e9n, bogen beskriver. Alts\u00e5, den er jo kun tre og et halvt \u00e5r gammelt, men jeg synes, at fra d\u00e9t \u00f8jeblik, den blev udgivet og s\u00e5 til i dag, der er sket utrolig meget, s\u00e5 jeg ville v\u00e6re ked af faktisk, at man oversatte den \u00e9n til \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Har Netflix foresl\u00e5et en anden mangfoldighedsprofil, simpelthen? Jeg er lidt nysgerrig efter, hvilke samtaler I har haft om det?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Ja, de har helt klart en strategi eller en profil, som hedder \u2019Vi gider ikke at se kun \u00e9n etnicitet repr\u00e6senteret\u2019. Det er min fornemmelse. Jeg ved ikke, om det st\u00e5r noget sted, men min fornemmelse er helt klart, at de har et meget mere rummeligt, tolerant, globalt budskab lige pr\u00e6cis p\u00e5 det her omr\u00e5de. Og det har jo aldrig v\u00e6ret en del af mit form\u00e5l med at skrive bogen. Jeg var et helt andet sted. Jeg var i b\u00f8rneland og fortidstraumer og s\u00e5 videre, ikke? Og det er et godt eksempel p\u00e5, at jeg synes, at jeg fik noget ud af Netflixsamarbejdet, fordi d\u00e9t havde jeg ikke n\u00f8dvendigvis f\u00e5et ud af bare at adaptere til Danmarks Radio.<\/p>\n\n\n\n

Det, som vi til geng\u00e6ld da har sl\u00e5sset med, synes jeg, i mange \u00e5r i Danmark, det har v\u00e6ret at f\u00e5 opbygget s\u00e5 meget erfaring hos ikke-etniske danskere i skuespilfaget, alts\u00e5 at man kan d\u00e6kke alle slags roller ind, fordi det er jo klart at i sidste ende, s\u00e5 kommer det her jo an p\u00e5, \u201chvordan spiller folk?\u201d Du kan jo ikke v\u00e6lge en person p\u00e5 grund af hudfarve. Du v\u00e6lger jo i sidste ende vedkommende, fordi vedkommende spiller godt foran et kamera og g\u00e5r til en casting. Men det har da taget mange \u00e5r, det kan jeg da se i de \u00e5r, jeg har v\u00e6ret med. Det ved Mikkel [Serup, konceptuerende instrukt\u00f8r, red.] jo mere om, men det har v\u00e6ret betydeligt nemmere i forbindelse med Kastanjemanden<\/em>, end det har v\u00e6ret tidligere, synes jeg.<\/p>\n\n\n\n

AH<\/strong>: Nu kommer du ind p\u00e5 Mikkel Serups rolle. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5, hvad nogle af de grundl\u00e6ggende visuelle id\u00e9er var? Noget der springer i \u00f8jnene er, at I har et meget smalt fokusfelt og s\u00e5 ofte bruger rack focus og skifter til et eller andet i baggrunden for eksempel. Det virker som om, det er s\u00e5 gennemg\u00e5ende en visuel signatur, at der m\u00e5 ligge en del af konceptueringen d\u00e9r?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Jamen, det g\u00f8r der ogs\u00e5. Det er jo Mikkels id\u00e9, alts\u00e5 det var helt klart ham og fotografen Sine [Vadstrup Brooker, red.] og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 sammen med produktionsdesigneren Thomas Greve. Det er dem, der har st\u00e5et for den visualisering. Men fokusskiftet, ja helt sikkert, og det er jo ogs\u00e5, fordi det er godt for genren. N\u00e5r der er fokus p\u00e5 noget, som er t\u00e6t p\u00e5 eller langt v\u00e6k, s\u00e5 er der noget andet, du ikke kan se, og det passer jo meget godt med krimien. Du skjuler noget hele tiden, og n\u00e5r du s\u00e5 laver skiftet, s\u00e5 kommer det andet til syne (fig. 5-6). Andre ting, som jeg ved, vi talte om, og som Mikkel fik flettet ind i sit koncept, er jo det at h\u00f8re noget fra andre rum, end det vi er i. Alts\u00e5 d\u00e9t, at du ikke n\u00f8dvendigvis kender hele synsfeltet, n\u00e5r scenen begynder. At du lukker op undervejs, at du skjuler noget, at du k\u00f8rer kameraet p\u00e5 ryggen af folk, s\u00e5 vi ligesom ikke ser deres ansigtsudtryk, s\u00e5 du hele tiden har publikums interesse. Der er noget, publikum l\u00e6nges efter at se. Tricket er, som jeg ser det, at du f\u00e5r publikum til at v\u00e6re et sted, f\u00f8r du er der med kameraet. Publikum sidder og siger: \u201dKom nu, vis mig det,\u201d og det er jo et trick, som findes i utrolig mange udformninger, men som s\u00e5 selvf\u00f8lgelig er dyrket her rigtig meget, ikke? <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5-6. Seriens \u201crack focus\u201d-strategi kommer eksempelvis til udtryk ved afsl\u00f8ringen af den kastanjemand, som Thulin opdager ved gerningsstedet i skoven. Kastanjemanden er indledningsvist sl\u00f8ret, men bringes i fokus i forgrunden af billedet. I denne scene h\u00f8res ogs\u00e5 lydene fra et godstog i baggrunden, som vi ber\u00f8rer senere i interviewet. Foto: Sine Vadstrup Brooker\/Netflix.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 6.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Nogle af de kommentarer du har til den visuelle stil og det visuelle koncept minder om nogle lignende greb brugt i forhold til Forbrydelsen<\/em>. Ikke det med fokusskift, men det med at v\u00e6re lidt hemmelig, benytte rygskud og s\u00e5 et synkoperet billedsprog med spring fra t\u00e6tte n\u00e6rbilleder til store totaler og luftoptagelser. Den dynamik er m\u00e5ske endda mere udtalt i Kastanjemanden<\/em>?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Ja, vi havde en snak om, at det skulle v\u00e6re episk, ikke? Og at det skulle v\u00e6re slow burning. Det skulle ikke v\u00e6re klippeklister og s\u00e5 videre. Vi skulle have noget, der havde en eller anden storhed over sig, og s\u00e5 skulle det v\u00e6re langsomt opbygget, og s\u00e5 havde Mikkel jo ogs\u00e5 et \u00f8nske om at lave scener i \u00e9n indstilling. Hvis I l\u00e6gger m\u00e6rke til det, s\u00e5 er der en del af dem faktisk. Nogle gange er der s\u00e5 enkelte klip i dem, men det giver alligevel en – positiv forst\u00e5et – langsommelighed, alts\u00e5 du k\u00f8rer ind p\u00e5 et menneske, eller du k\u00f8rer v\u00e6k fra det menneske. Du kommer ind i en anden rytme, end n\u00e5r du hurtigt f\u00e5r fortalt en scene. For os var det mere sp\u00e6ndingsm\u00e6ttet.<\/p>\n\n\n\n

Mikkel [Serup] konceptuerede jo Forbrydelsen<\/em> 3, s\u00e5 han havde arvegodset med. Men han vidste ogs\u00e5, at han ville pr\u00f8ve at lave noget nyt. En af de store ting for os var, at vi meget hurtigt kunne se, at det var en god id\u00e9 at g\u00e5 med efter\u00e5rsfarverne. Og det har Mikkel jo gjort vildt meget i kostumerne og husvalget og dekorationernes valg. Men ogs\u00e5 lysm\u00e6ssigt, alts\u00e5 den der efter\u00e5rssol, som har et helt specielt sk\u00e6r. Indimellem har vi ogs\u00e5 grint af det, alts\u00e5 internt, fordi hvad er sandsynligheden for at de fire mennesker, der sidder omkring bordet lige nu, alle sammen har jordfarvet t\u00f8j p\u00e5? <\/p>\n\n\n\n

Men det er jo klart, Mikkel har t\u00e6nkt sig om i den forbindelse. Han ville gerne have de farver til at str\u00e5le i serien og s\u00e5 det brud med det her meget matte, sorte, bl\u00e5, univers, som Forbrydelsen<\/em> jo nogen gange havde. Jeg kan personligt rigtig godt lide det stilskifte. For mig er det v\u00e6sentligt anderledes end Forbrydelsen<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

AH<\/strong>: Det er Kristian Eidnes, der har lavet lyden, ikke ogs\u00e5? Hvor meget f\u00e5r han af grundinstrukser eller tanker med dig eller Mikkel Serup?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Ja, eller det var Morten Groth, der var lyddesigner og Kristian, der komponerede al musik. Der er fra Mikkels side en grundinstruks, og s\u00e5 er det ligesom, n\u00e5r man giver noter til manuskriptet. Vi m\u00f8des ude i deres studie, og s\u00e5 sidder vi og lytter det igennem. Det g\u00f8r vi typisk tre gange. F\u00f8rste gang handler om hele lydt\u00e6ppet \u2013 er der for meget eller lidt musik, er dialogen kombineret godt nok med reallyden og s\u00e5 videre? Det er en fantastisk fase at v\u00e6re i. Og s\u00e5 undervejs udvikler eller opfinder man – lidt som n\u00e5r du opfinder nye replikker \u2013 s\u00e5dan noget som, at vi skal h\u00f8re et tog oppe ved gerningsstedet i starten. D\u00e9r skal toget komme forbi. Lyden af toget har m\u00e5ske gjort, at man ikke kunne h\u00f8re kvindens skrig. Og s\u00e5 f\u00e5r man stille og roligt bygget op til, at toglyden kan blive meget uhyggelig lige pludselig, fordi det f\u00e5r en k\u00e6mpe betydning. Det, at du h\u00f8rer toget, n\u00e5r Hess f.eks. ligger i sengen, s\u00e5 ser du drabet for dig. Du ser lige pludselig gerningsstedet igen, s\u00e5 det har en stor betydning, fordi vi associerer lyde s\u00e5 meget med billeder. Og det kan man trylle med og skrue op og ned p\u00e5 hele vejen. <\/p>\n\n\n\n

Helt lavpraktisk sidder man ogs\u00e5 og lytter meget til, n\u00e5r Hess \u00e5bner lemmen til k\u00e6lderen. Hvad for en lyd skal der v\u00e6re? Og hvis I lytter til det i dag, s\u00e5 er der jo n\u00e6rmest en dungeon-lyd. Den er helt urealistisk. Jeg tror, vi alle sammen i rummet var enige i forhold til det. Men det var lige meget med realismen her, for det er en psykologisk lyd og p\u00e5 samme m\u00e5de som med toglydene bliver det n\u00e6sten psykiske, ikke?<\/p>\n\n\n\n

AH<\/strong>: Ja.<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Man kan ogs\u00e5 sige, at den ekspressive funktion, som lyden har, minder lidt om den funktion, som det smalle fokusfelt har. Der er jo ogs\u00e5 den der tanketone til Sara Lund i Forbrydelsen<\/em> for eksempel, men det er alligevel som om, at de visuelle og lydlige virkemidler er mere psykologisk motiverede i Kastanjemanden.<\/em><\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Helt klart.<\/p>\n\n\n\n

AH<\/strong>: M\u00e5ske er det d\u00e9r, at forbindelsen til True Detective<\/em> ogs\u00e5 kommer p\u00e5 banen?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Det kan godt v\u00e6re. Det er i hvert fald meget rigtig det der, at Forbrydelsen var mere n\u00f8gtern og knap s\u00e5 ekspressiv i sin lyd. Alts\u00e5 det ligger m\u00e5ske ogs\u00e5 i sagens natur, at n\u00e5r du ligesom er S\u00c5 genrefikseret, n\u00e5r det handler om amputerede lemmer og alts\u00e5.. det jo ret ekstreme ting, s\u00e5 allerede d\u00e9r er vi g\u00e5et et skridt videre i den retning.<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Det virker i \u00f8vrigt ogs\u00e5 som om, at de der sk\u00e6relyde har fundet deres vej ind i lydmixet som en betoning af den\u2026 de uhyggelige handlinger vi s\u00e5 ikke<\/em> ser?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Ja ja. Der er nogle forskellige lyde, som kunne det. Der er ogs\u00e5 det, som vi kaldte et \u2019d\u00f8dstrut\u2019, Jeg ved ikke, om det er waldhorn, eller hvad pokker det er. Det lyder n\u00e6sten som det aboriginals havde i sin tid, ikke? Alts\u00e5..<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Didgeridoo?<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Ja, det lyder som s\u00e5dan \u00e9n, men det er det ikke \u2013 for jeg spurgte nemlig. Men vi vidste fuldst\u00e6ndig, hvad det var, n\u00e5r vi satte den p\u00e5\u2026 Der er for eksempel i afsnit 4, hvor Hess er ude i en skov og finder nogle dr\u00e6bte personer derude. Det er et godt eksempel p\u00e5, at vi har \u00e9n indstilling, hvor vi kommer fra Hess, som stiger ud af en bil, og s\u00e5 kommer vi ind p\u00e5 hans ryg og s\u00e5 f\u00f8rst h\u00e9r, efter et stykke tid, g\u00e5r vi s\u00e5 om i samme indstilling og fanger ham forfra. Og s\u00e5 sagde vi: \u2019Vi er n\u00f8dt til at markere et vendepunkt h\u00e9r. Her skal vi have Christians d\u00f8dstrut\u201d. P\u00e5 det tidspunkt, n\u00e5r man har arbejdet med det hen til afsnit 4, s\u00e5 ved alle, hvad der menes: Og s\u00e5 diskuterer man s\u00e5dan nogle ting som \u201dskal vi ogs\u00e5 have d\u00f8dstruttet lige om lidt, n\u00e5r han finder lig nummer to i skoven?\u201d Det er virkelig n\u00f8rdet.<\/p>\n\n\n\n

AH<\/strong>: Det er meget virkningsfuldt, fordi \u00e9n ting er, at det \u00e5bner et psykologisk rum\u2026<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Ja, og det er en ensom lyd. Alts\u00e5 det er ikke en rar lyd – og forestille sig, at man sidder om natten og h\u00f8rer den. Der er ogs\u00e5 noget med metal, der g\u00e5r mod metal. Hjul og skinner og s\u00e5 videre, ikke? Det er ubehageligt. Det er noget, der har en sk\u00e6rende lyd, som ogs\u00e5 minder os om den form for forbrydelse. S\u00e5 det havde nogle forskellige associationer.<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Jeg synes sagtens, man kan se, at tonaliteten og stiliseringen er en anden end eksempelvis Forbrydelsen<\/em>. Jeg kunne godt t\u00e6nke mig at h\u00f8re lidt om jeres diskussioner om og dine overvejelser om Hess\u2019 og Naia Thulins karakterer \u2013 blandt andet deres back story<\/em>. I forhold til det med den manglende biografi, s\u00e5 forekommer Hess\u2019 karakter mere hemmelig i serien, synes jeg, end i bogen.<\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Ja, det er fordi\u2026 Bogen var oprindeligt Hess\u2019 historie. Han kommer s\u00e5dan set udefra, har en hemmelighed. Det er ham, det er sp\u00e6ndende at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse i. Jeg siger ikke, at hun ikke er hovedkarakter ogs\u00e5 i bogen, for selvf\u00f8lgelig er hun det, men du har jo ret i, at der r\u00f8res meget mere, n\u00e5r det g\u00e6lder bogen, i hans gryde, ikke?<\/p>\n\n\n\n

JIN<\/strong>: Hvad med Naia Thulins baggrund \u2013 den forbliver ret hemmelig i b\u00e5de bog og serie. Navnet signalerer m\u00e5ske mere en Saga Nor\u00e9n-agtig karakter end en Danica Curcic\u2026 Serie og bog handler om svigt og udsat barndom, og \u00e5bner for, at vi som seere ogs\u00e5 digter med p\u00e5 Naias biografi. Er hun flygtet fra krigen i Jugoslavien f.eks.?  <\/p>\n\n\n\n

SS<\/strong>: Det vil m\u00e5ske vise sig en anden gang. Men id\u00e9en var hele tiden, at Thulin skulle forblive Thulin. Der var ikke noget med at s\u00e5 sige, jamen fordi Danica har den eller den baggrund, s\u00e5 skal vi dreje det derover. <\/p>\n\n\n\n

Men Thulin bliver holdt hemmelig, det har du ret i, men det var fordi, at tanken for mig har jo v\u00e6ret ligesom at fort\u00e6lle mere af hendes historie senere hen, hvis det er, jeg laver noget mere, ikke?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

INTERVIEW. En ny rettighedsaftale har sået tvivl om Netflix’ fremadrettede engagement i dansk tv-fiktion og dermed også om, hvilken skæbne der imødegår det måske største danske Netflixfænomen: Kastanjemanden<\/em>. I den anledning har vi valgt at bringe et interview med forfatteren Søren Sveistrup fra slutningen af 2021, da det stadig virkede oplagt, at Kastanjemanden<\/em> skulle fortsættes. Sveistrup fortæller om seriens tilblivelse, om forskellige krimitraditioner og forskellene mellem at arbejde på en serie til DR og Netflix. Tiden må vise, hvad der står i vente for Kastanjemanden<\/em>.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":11325,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[34],"tags":[379],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11324"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11324"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11324\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11325"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11324"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11324"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11324"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}