{"id":11249,"date":"2022-05-30T17:51:34","date_gmt":"2022-05-30T15:51:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11249"},"modified":"2022-05-30T17:51:38","modified_gmt":"2022-05-30T15:51:38","slug":"annette","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/05\/annette\/","title":{"rendered":"Hverken poppet eller snobbet: Annette<\/em> mellem postmoderne meningsl\u00f8shed og inspireret pastiche"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Artiklen unders\u00f8ger, hvordan Annette<\/em> (2021) fors\u00f8ger at skabe et nyt rum for musicalen i vores postmoderne virkelighed. Igennem en strukturalistisk l\u00e6sning af filmen som en genfort\u00e6lling af myten om Pygmalion samt en formalistisk og historisk vurdering af filmens stil finder artiklen mening og nybrud i en film, der arbejder bevidst p\u00e5 at mods\u00e6tte sig simple forklaringer. <\/h5>\n\n\n\n

Leo Carax nye musical, Annette<\/em> (2021), er et strittende v\u00e6rk, der tr\u00e6kker tr\u00e5de til b\u00e5de opera og teaterhistorie, samtidig peger den l\u00e6ngere tilbage til overleverede myter og sagn fra den klassiske periode. Den sp\u00e6nder over og vikler sig ind i fortiden p\u00e5 en m\u00e5de, der f\u00f8les frisk og s\u00e6regen. Afh\u00e6ngighedsforholdet til historien er interessant. Filmen fors\u00f8ger at skabe noget helt nyt ved bevidst at sammenkitte mytiske elementer og monstre og samtidig g\u00f8re et ih\u00e6rdigt fors\u00f8g p\u00e5 at videreudvikle p\u00e5 filmmusicalens stil. <\/p>\n\n\n\n

Filmen er ogs\u00e5 en farverig cadeau til fort\u00e6llingens historie. Dens historiebevidsthed tempereres af flere markante stilbrud, (over-)melodramatiske sange og komisk intertekstualitet. Vi befinder os derfor samtidig i postmodernitetens land, men ofte uden den amerikanske ironiske flabethed og med en mindre ameri-centrisk referenceramme.<\/p>\n\n\n\n

Plottet i Annette<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Der er tre akter, i filmen. Den f\u00f8rste er en klassisk fort\u00e6lling om et ulige par, Henry og Ann, der m\u00f8des og forelsker sig. Henrys karriere imploderer kort efter de to har giftet sig. Dette sker p\u00e5 grund af, at Henry frast\u00f8der sit publikum, der har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 hans morbide fantasier, der tilsyneladende er t\u00e6nkt som en art provokunst. Centralt i hans nye show er et udpenslet scenarie, hvor han dr\u00e6ber Ann ved at kilde hende, noget der skal vise sig profetisk. Samtidig k\u00f8rer Anns operakarriere p\u00e5 fulde dr\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Henry og Ann som forelskede.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Henry og Ann bliver for\u00e6ldre og d\u00f8ber datteren Annette. Hun er den f\u00f8rn\u00e6vnte rolle, der spilles af en livagtig dukke. Henry magter ikke at holde af hende, og han har sv\u00e6rt ved rollen som far. For at fors\u00f8ge at redde deres familie tager de p\u00e5 lystsejlads, men Henrys deroute kulminerer i en fordrukken vals p\u00e5 d\u00e6kket, som p\u00e5 grund af stormvejr og Henrys vildskab bliver Anns endeligt. Dette drab signalerer starten p\u00e5 anden akt, der er filmens l\u00e6ngste.<\/p>\n\n\n\n

Anden akt handler om Henrys udnyttelse af Annettes uforlignelige sangstemme, som han opdager efter den sk\u00e6bnesvangre sejlads. Efter skibbruddet ror Henry Annette i land i en redningsb\u00e5d, og p\u00e5 stranden synger Annette for f\u00f8rste gang. Hendes stemme minder om moderens, hvilket b\u00e5de skr\u00e6mmer og fascinerer Henry. Han f\u00e5r hurtigt ideen om at udnytte det magiske sp\u00e6dbarns sangtalent og tager p\u00e5 verdens turn\u00e9 med Annette. P\u00e5 disse turneer f\u00f8lges han af Anns gamle sangl\u00e6rer og eksk\u00e6reste, kaldet Akkompagnisten, der drager omsorg om Annette. Henry hjems\u00f8ges p\u00e5 turen af mindet om Ann, der om natten tager form som et monster, og om dagen kan h\u00f8res i Annettes stemme.<\/p>\n\n\n\n

Da Akkompagnisten efter verdensturneen afsl\u00f8rer, at han m\u00e5ske er Annettes biologiske far, sl\u00e5r Henry ham ihjel. Henry ser ud til at slippe af sted med det, men overraskende og stik imod Annettes tidligere passivitet, n\u00e6gter hun at synge til sin afslutningskoncert. I stedet afsl\u00f8rer hun sin fars forbrydelser ved at sige: \u201dDaddy kills people\u201d. Det dramatiske vendepunkt leder ind til en kort tredje akt, hvor Henry straffes af b\u00e5de omverdenen, Anns sp\u00f8gelse og Annette, der i en r\u00f8rende scene i f\u00e6ngslet afslutter filmen. I denne scene forvandles hun fra en dukke til en rigtig pige, der revser Henrys valg og ikke tillader ham at elske hende.<\/p>\n\n\n\n

Annette<\/em> mods\u00e6tter sig simple fortolkninger<\/h2>\n\n\n\n

Filmen kan som alle film fortolkes p\u00e5 flere forskellige m\u00e5der, og dens kringlede omveje og langstrakte stand-up shows, operakoncerter og avisoverskrift-montager er s\u00e5 forskellige, at den ser ud til bevidst at ville opfattes delvist som et vari\u00e9teshow a la Ziegfeld Follies<\/em> (1945). Der er dog to elementer, der overskygger de andre: at Annette spilles af en dukke, der bliver til et menneske og at Henry, der, efter at have sl\u00e5et Ann ihjel p\u00e5 grund af misundelse, hjems\u00f8ges af hende. De to elementer er konstanter i de sidste to akter.<\/p>\n\n\n\n

Begge de to motiver: en dukke, der bliver levende og h\u00e6vngerrige monstre, der ikke vil lade hovedpersonen i fred er meget gamle. Dukken peger helt tilbage til myten om Pygmalion, en konge, der foragtede kvinder s\u00e5 meget, at han skar sin dr\u00f8mmekvinde i elfenben, forelskede sig i den og med Afrodites velsignelse fik sit \u00f8nske om at g\u00f8re den levende opfyldt. H\u00e6vngerrige sp\u00f8gelser og monstre, der hjems\u00f8ger folk, der har beg\u00e5et uret, mord p\u00e5 sl\u00e6gtninge eller svor falsk findes ogs\u00e5 i oldtiden, hvor de kaldes erinyer og til forveksling fungerer som personificeret samvittighed. Grunden til, at de klassiske myter og monstre er interessante er, at de b\u00e5de er noget af det t\u00e6tteste, vi kommer p\u00e5 udspringet af myterne, der her i filmen tr\u00e6der frem igen og f\u00e5r nyt liv, men ogs\u00e5 fordi de er hyppige motiver i filmhistorien, specielt musicals.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Henry ligger udmattet, men i live p\u00e5 klipperne.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Pygmalion-myten, som den fremg\u00e5r i Ovids Metamorfoser,<\/em> l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 det kvindehad, der i f\u00f8rste omgang f\u00e5r Pygmalion til at skabe den perfekte kvinde i sten. I den udpensles ogs\u00e5 Pygmalions befamling, kys og k\u00e6rtegn af statuen, f\u00f8r Venus tr\u00e6der til, da ofringerne til hende er rigelige. I den udgave af myte er statuen, efter den er blevet gjort levende, ganske lykkelig, p\u00e5 trods af den ikke helt ser ud til at have valgfrihed i forbindelse med k\u00e6rlighedsrelationen til Pygmalion. Agens, eller handlekraft, som er noget n\u00e6sten alle andre udgaver af myten indeholder, er hende ikke forundt, men pointen er ikke til at misforst\u00e5: Man kan kun elske et rigtigt menneske, ikke en statue, og en statue kan ikke elske dig. <\/p>\n\n\n\n

Pygmalion-myten er grundlaget for flere teaterstykker og musicals. En af de mange filmatiseringer er My Fair Lady<\/em> (1964), en af de mest kendte filmmusicals overhovedet. I filmen er motivet drejet en smule. I stedet for at v\u00e6re en dukke, er den, der bliver behandlet som objekt, underklassepigen Eliza Doolittle, der s\u00e6lger blomster, og som Henry Higgins mener, han kan forvandle til en overklassefr\u00f8ken. Til sidst ender det dog med, at Higgins kommer til at holde af fr\u00f8ken Doolitte. Det mest direkte sammenlignelige eksempel er selvf\u00f8lgelig Pinocchio<\/em> (1948), hvor hovedpersonen bogstaveligt talt leder efter en m\u00e5de at blive menneske p\u00e5 p\u00e5 trods af andre menneskers ih\u00e6rdige fors\u00f8g p\u00e5 at udnytte ham.<\/p>\n\n\n\n

Strukturalisme som en vej til mening<\/h2>\n\n\n\n

Claude L\u00e9vi-Strauss, strukturalismens fader, skriver, at myter b\u00f8r betragtes som v\u00e6rende \u201dmade up of all its versions.\u201d Man b\u00f8r if\u00f8lge ham se p\u00e5 alle udgaverne for at vurdere den sande betydning af en myte, og derfor er det ogs\u00e5 interessant at se p\u00e5 disse alternative udgaver. <\/p>\n\n\n\n

Levi-Strauss teori om myter, som han selv kalder strukturalistisk analyse, er kompleks, s\u00e5 her f\u00f8lger en kort forklaring. Myter er i Levi-Strauss Structural Anthropology<\/em> et kulturelt f\u00e6nomen, der skal behandles som et system, der ligner grammatik. Myter findes ofte i mange variationer (ogs\u00e5 moderne), og den m\u00e5de, man forst\u00e5r en enkelt mytes budskab p\u00e5, h\u00e6nger sammen med alle disse andre variationer. L\u00e9vi-Strauss store indsigt var, at de meningsb\u00e6rende elementer i en enkelt myte faktisk best\u00e5r i det, den har tilf\u00e6lles med andre udgaver af samme myte: alts\u00e5, grupper af ensartede forhold p\u00e5 tv\u00e6rs af myter. Rent praktisk skriver man den kortest mulige udgave af alle de myter, der f\u00f8les, som om de h\u00e6nger sammen, deler s\u00e6tningerne op (s\u00e6tningerne indeholder et subjekt, der har en funktion p\u00e5 et givent tidspunkt), og de s\u00e6tninger, der minder om hinanden, udg\u00f8r den mindste meningsb\u00e6rende enhed i en myte. Det kaldes et mytheme. Disse mythemes udtrykker et fors\u00f8g p\u00e5 at ordne et begr\u00e6nset antal indre mods\u00e6tninger i en kultur, for eksempel hvor h\u00f8jt man skal v\u00e6rds\u00e6tte sin familie.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Claude L\u00e9vi-Strauss (1908-2009).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I relation til Annette<\/em> kan der opstilles b\u00e5de en ret specifik myte, Pygmalion, og et mindre specifikt motiv om et h\u00e6vngerrigt sp\u00f8gelse eller monster, der blev sammenlignet med erinyer. En del af tesen i denne feature er, at denne ekstra tilf\u00f8jelse er en slags alternativ historie, der ikke kan fungere uden filmens hovedhistorie om Annette, men som flere steder tr\u00e6nger sig ind i historien, tilf\u00f8jer noget, fjerner fokus og p\u00e5 andre m\u00e5der deformerer myten ved at pege p\u00e5 andre fortolkningsmuligheder. Denne pointe bliver relevant igen efter den mere traditionelle strukturalistiske analyse, men skal n\u00e6vnes, fordi der i tredje kolonne er placeret de elementer, der stritter udenfor, og som kr\u00e6ver et ekstra lag fortolkning.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Hvis man l\u00e6ser s\u00e6tningerne herover fra h\u00f8jre mod venstre og oppefra og ned, vil man f\u00e5 et kort resume af filmens plot. Hvis man derimod l\u00e6ser dem i kolonnerne, vil man f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, at netop de plotelementer har noget tilf\u00e6lles. De er tilsammen, og sammen med lignende s\u00e6tninger fra skemaer over andre udgaver af samme myte, mythemes (alts\u00e5 bundter af relaterede forhold i forskellige udgaver af myten).<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste kolonne handler om Henrys meget d\u00e5rlige forhold til Annette, der ikke er baseret p\u00e5 k\u00e6rlighed, men n\u00e6rmere udnyttelse og jalousi. Helt grundl\u00e6ggende behandler han Annette som et objekt, og det er s\u00e5dan set det, mythemet g\u00e5r ud p\u00e5: mennesker som objekter. Anden kolonne handler derimod om det modsatte, alts\u00e5 det frie menneske, der er f\u00f8dt og ikke formet eller skabt med mulighed for at tage moralsk stilling til ting. Vi har alts\u00e5 at g\u00f8re med et mytheme, man kunne kalde: mennesket som individ.<\/p>\n\n\n\n

Det er dette mods\u00e6tningsforhold, som myten og dermed filmen fors\u00f8ger at l\u00f8se. Man kan formulere denne kerne p\u00e5 flere m\u00e5der: enten at man ikke b\u00e5de kan udnytte folk som objekter og samtidig betragte dem som mennesker, eller at man ikke b\u00e5de kan overgive kontrollen over sig selv til andre og samtidig betragte sig selv som menneske. Disse overvejelser l\u00f8ser store dele af filmens gordiske knude op, men der er fortsat forstyrrende elementer til stede, helt specifikt Anns sp\u00f8gelser, der helt \u00e5benlyst kr\u00e6ver analytisk arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Postmoderne forviklinger<\/h2>\n\n\n\n

Den anden del af denne feature handler om det overfl\u00f8dighedshorn af antydede l\u00e6sninger, der optr\u00e6der i filmen, helt centralt i disse overvejelser st\u00e5r Anns sp\u00f8gelse. Anns sp\u00f8gelse ser, ligesom dukken, ud til at v\u00e6re i familie med et sagnmonster, og det er da ogs\u00e5 beskrivelser af mytologiske v\u00e6sener som erinyer, furier, og sirener, der ser ud til v\u00e6re inspirationen. Men et monster er ikke i sig selv en historie. P\u00e5 handlingsplanet er Orestien<\/em>s (458 f.v.t., Aischylus) fremstilling af erinyer som metafor for Orestus samvittighed nok det, der kommer t\u00e6ttest p\u00e5 Anns genf\u00e6rds funktion. Hun planl\u00e6gger at f\u00f8lge ham for evigt og konstant v\u00e6re en p\u00e5mindelse om hans forbrydelser. Det er t\u00e6t p\u00e5 den begrundelse, Klytaimnestra l\u00e6gger til grund for at sende erinyerne efter sin s\u00f8n, der ogs\u00e5 er hendes morder.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Erinyer jager Orestes, efter han har myrdet sin mor i denne fotogravure-kopi af Jacques Francois Fernand Lemattes maleri fra 1875.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

En anden vigtigt m\u00e5de at se filmen p\u00e5 handler om Henrys motivation for mordet p\u00e5 Ann. For da Henry sl\u00e5r Ann ihjel, er det st\u00e6rkt antydet, at en del af motivationen er misundelse p\u00e5 hendes karriere. Misundelse som drabsmotiv er der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 myter om, eksempelvis Pallas Athenes h\u00e6vn over Arachne. Arachnes eneste forbrydelse ud over at v\u00e6re lidt hoven var, at hun kunne spinde flottere end en gudinde, og derfor blev hun straffet og forvandlet til en edderkop. Dette m\u00f8nster kan man genkende fra en film som A Star Is Born<\/em> (1937, 1954, 1976 og 2018) i dens forskellige filmatiseringer, hvor en erfaren kunstner tager en ukendt sanger op fra ingenting og til sidst fortryder det, fordi vedkommende har overg\u00e5et dem.<\/p>\n\n\n\n

Anden halvdel af filmen har fokus p\u00e5 Henrys udnyttelse af Annettes talent. Det er s\u00e5dan set mythemet fra Pygmalion-myten, men hvis man betragter Annette som en genf\u00f8dt Ann, som det antydes af deres ensartede stemmer, kan man ogs\u00e5 se Henrys ageren som et fors\u00f8g p\u00e5 at bem\u00e6gtige sig Anns talent ved slet og ret at stj\u00e6le hendes stemme. Dette motiv ses i en musical som Love Me Or Leave Me<\/em> (1955), og ganske bogstaveligt i Den Lille Havfrue<\/em> (1989), hvor en forbryderisk bagmand enten styrer et yngre talent for egen vindings skyld eller forelsker sig i hendes talent og vil g\u00f8re alt for at bevare kontrollen med det. Hvis man f\u00f8lger denne l\u00e6sning til d\u00f8rs, er drabet p\u00e5 Akkompagnisten i Annette<\/em> n\u00e6sten at betragte som et jalousidrab, hvor det ikke er helt tydeligt, om det er Ann eller Annette, han gerne vil besidde. Hvilket alts\u00e5 g\u00f8r drabet til en halvincestu\u00f8s k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring.<\/p>\n\n\n\n

Som man kan se fra de fritflyvende overvejelser herover, er erinyen en s\u00e6rdeles forstyrrende tilstedev\u00e6relse i filmen, som i h\u00f8j grad \u00e5bner filmen, og m\u00e5ske ogs\u00e5 mere end hvad godt er. Set i postmodernitetens lys er det jo en herlig suppedas at havne i, som den fransk-algierske t\u00e6nker Jacques Derrida skrev, er det ikke, fordi tekster ikke har nogen mening, men mere at der er alt for meget af den. Carax\u2019 Annette<\/em> g\u00e5r ud over den myte, den ser ud til at v\u00e6re en del af ved at sammensmelte den med en figur fra en grundl\u00e6ggende anderledes baggrund, og det ser ud til at v\u00e6re en bevidst strategi, der skal umuligg\u00f8re en let kategorisering af filmen. <\/p>\n\n\n\n

I afslutningen af denne artikel vil jeg nu komme ind p\u00e5 filmens stilistiske tilh\u00f8rsforhold til musicals og vise, at den ogs\u00e5 p\u00e5 dette plan fors\u00f8ger at vriste en ny stil ind i det hulrum, der blev skabt efter filmmusicalens popularitets-styrtdyk efter 1950erne.<\/p>\n\n\n\n

Stilistiske nybrud <\/h2>\n\n\n\n

Filmmusicalen har haft sine op og nedture, men tonefilmens ankomst og efterkrigs\u00e5rene op til omkring 1960 udg\u00f8r dens st\u00f8rste perioder. \u00c5rsagerne til dette uddybes ikke her, men det er n\u00f8dvendigt at minde om musicalens grundl\u00e6ggende historie. Det er en genre, der i dag kun overlever i v\u00e6sentlig grad i animeret form og ikke som en konsistent profitabel live-action genre. En af grundene til dette er, at musicalens definerende udtryksformer: sang og dans, efterh\u00e5nden er blevet klicheer, der n\u00e6sten kun kan forsvares kunstnerisk som parodi eller som b\u00f8rnefilm. Den proces, der g\u00f8r, at elementer eller virkemidler langsomt bliver undergravet eller mister deres pr\u00e6gnans, er beskrevet af Yuri Tynyanov i \u201dOn Literary Evolution\u201d (1927).<\/p>\n\n\n\n

Her forklares, hvordan betydningen af stilistiske elementer \u00e6ndres over tid. Den udvikling de enkelte stilistiske tr\u00e6k gennemg\u00e5r over tid, kalder Tynyanov \u2018automatisering\u2019. Grundl\u00e6ggende betyder det en \u00e6ndring i den m\u00e5de, elementer modtages og virker. Det kan beskrives som en tr\u00e6thed eller en undergravning af elementers oprindelige kraft. (Tynyanov 1927, s. 730) Et eksempel er rim i digte. For bare 50-70 \u00e5r siden var rim meget almindeligt i dansk digtning, men i dag forbinder den g\u00e6ngse l\u00e6ser oftere (overdrevet) rim med b\u00f8rne- eller lejlighedssange. De har i nogen grad mistet deres kunstneriske pr\u00e6gnans, kan man sige. Det betyder, at hvis en kunstner i dag bruger rim meget konsistent, s\u00e5 vil folk i m\u00e5ske betragte det som et ironisk valg, og det vil opn\u00e5 en helt ny betydning, som ikke l\u00e6ngere kan sammenlignes med den nu utidssvarende tradition.<\/p>\n\n\n\n

Carax bryder med traditionerne<\/h2>\n\n\n\n

Leos Carax er selvf\u00f8lgelig bekendt med filmhistoriens udvikling og klar over, at filmmusicalens centrale elementer sang og dans for l\u00e6ngst har gennemg\u00e5et denne proces, selvom han nok ikke ville bruge Tynyanovs terminologi om \u2018automatisering\u2019. P\u00e5 grund af den fare for banalitet, som enhver moderne musical l\u00f8ber, er det alts\u00e5 n\u00f8dvendigt for Carax at give sang og dans en ny funktion. Vi har set klassiske musicals danseopvisninger i utallige variationer b\u00e5de i Busby Berkeleys geometri fra oven og i virtuoso-dans fra stjerner som Fred Astaire og Gene Kelly, og vi har h\u00f8rt b\u00e5de rap, opera, visesang og pop, s\u00e5 filmen udfordres af den k\u00e6mpe variation, der allerede findes. Hvordan kan man forny en genre, der har udfoldet sig i s\u00e5dan en grad?<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Henry i en typisk besynderlig og g\u00e5defuld scene.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Annette<\/em> g\u00f8r det ved at fors\u00f8ge at sammensmelte en mere rumlig fornemmelse af rummet, hvor sange udf\u00f8res i. Ann er operasanger, og vi ser hendes show flere gange, for eksempel i en krydsklippet duet med Henry, der laver stand-up i starten af filmen. Begge dele har visuelle elementer fra optagede teaterforestillinger, alts\u00e5 lange frontale totaler af de scener, deres shows foreg\u00e5r p\u00e5, men de skifter ofte til en anderledes form for kameraarbejde. Kameraet er ikke kun blandt publikum, men ogs\u00e5 p\u00e5 scenen med dem, i Anns opera endda i en slags subjektivt kamera, der langsomt finder vej mod publikum. <\/p>\n\n\n\n

Den slags metatekstuelle elementer er almindelige i filmhistorien, men kameraet kredser p\u00e5 en ret anderledes m\u00e5de stabilt om centrale ting p\u00e5 scenen flere gange. I Anns opera er der en klassisk central klippe, hvorom kameraet kredser. Da Henry henter Ann p\u00e5 sin motorcykel, omringes den af rapportere, og motorcyklen er nu det centrale objekt. Annettes sidste optr\u00e6den er den sidste af disse tilf\u00e6lde og har s\u00e5dan set stadig en ting som midtpunkt: Annette selv. Denne hendes sidste optr\u00e6den er ideel til at eksemplificere dette fors\u00f8g p\u00e5 at revitalisere musicalen ved at finde friske funktioner for dens centrale virkemidler.<\/p>\n\n\n\n

Et n\u00e6ranalytisk kig<\/h2>\n\n\n\n

Nu forholder det sig s\u00e5dan, at Annette faktisk n\u00e6gter at synge i scenen, og hun generelt er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt passiv for en verdensomrejsende stjerne. Hendes trodsige modstand mod at synge st\u00e5r i kontrast b\u00e5de til hendes tidligere wire-flyveture, montageklippede kostumeskift og lysshows, men ogs\u00e5 til filmmusicalens historie, der i den grad sv\u00e6lgede i optr\u00e6dener af s\u00e5kaldte trippeltrusler, der b\u00e5de kunne spille, synge og danse som Kathryn Grayson og Betty Hutton. Annette kan kun nynne og sige simple s\u00e6tninger, og det er nok de begr\u00e6nsninger, der g\u00f8r hende s\u00e5 sympatisk en karakter. Hun er mods\u00e6tningen til sine for\u00e6ldres karriere, der b\u00e6rer arven fra musicalen, operaen og standup-showet videre.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Fig. 6-9: Screenshots fra Annettes optr\u00e6den.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Fig. 7.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Fig. 8.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Fig. 9.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

I en monumental supertotal ser vi Annette lande p\u00e5 en sv\u00e6vende, omvendt pyramide. Hendes lillebitte krop forsvinder i lysshowets pulserende rytme, der afventende leder op til hendes optr\u00e6den. I en boks ser Henry til, mens en speaker, der er sat til at introducere Annette, undskylder gentagne gange for den manglende forl\u00f8sning: \u201dshe is after all a baby\u201d. St\u00f8rstedelen af det efterf\u00f8lgende skud er fyldt op af m\u00f8rke, der sporadisk lyses op i farver. M\u00f8rket indrammer pyramiden, der som en monolit udg\u00f8r et tyngdepunkt i billedet. Tilskuerne h\u00f8res, men ses kun i form af funklende mobilkameraer, der til forveksling ligner en stjernehimmel. Ligesom de f\u00f8romtalte scener, der kredsede om Henrys motorcykel og Anns klippe, er indstillingerne udtryk for en sp\u00e6nding mellem den pomp\u00f8se musik, der introducerer Annette og en slags minimalisme. Store flader og geometriske former dominerer billedet fremfor ind\u00f8vede sange og danse. Inspirationen er tilsyneladende operaens ofte begr\u00e6nsede kulisser.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Fig. 10-13: Screenshots fra Annettes optr\u00e6den.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Fig. 11.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Fig. 12.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Fig. 13.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

I de n\u00e6ste 4 indstillinger (fig. 10-13) ser man f\u00f8rst Annette fordoblet p\u00e5 en sk\u00e6rm bag hende, og siden kastes kameraet rundt om pyramiden, som afsl\u00f8rer yderligere sk\u00e6rme. Annettes ansigt skjules p\u00e5 trods af den f\u00f8rste total af hende. Hun forbliver en del af kulissen med sin gule kjole og sit r\u00f8de h\u00e5r, der spejles af pyramiden og projekt\u00f8rlysenes farve. Annette er en del af showet til s\u00e5dan en grad, at hun n\u00e6sten fysisk forsvinder b\u00e5de i totalerne, i farverne og i det store tomrum, som den simulerede nattehimmel skaber omkring hende.<\/p>\n\n\n\n

Carax har fors\u00f8gt at give denne optr\u00e6den en pr\u00e6gnans, der ligger udover musicalens traditionelle sprog. Stilen ender et sted mellem et lysshow til en Pink Floyd-koncert og en opera, men det overordnede indtryk af Annette, der forsvinder i showet og f\u00f8rst til sidst siger fra ved at afsl\u00f8re Henry, er velfungerende. I fors\u00f8get p\u00e5 b\u00e5de at lave en episk fort\u00e6lling med inspiration fra gamle myter, sagn og fort\u00e6llinger, har Carax samtidig fors\u00f8gt at \u00e5bne sin film stilistisk ved at bryde med, men ogs\u00e5 bruge automatiserede virkemidler til ny effekt. Kernen her er Annettes status som objekt eller som subjekt, der udnyttes til fulde i denne hendes sidste koncert.<\/p>\n\n\n\n

Carax vil meget og m\u00e5ske ogs\u00e5 for meget i Annette<\/em>. Filmen bugner med eklektiske valg af formater: stand-up, opera og rock-koncert og sammensmeltningen med de traditionelle mytiske fort\u00e6llinger og v\u00e6sner er m\u00e5ske ikke altid lige vellykket. Filmen giver et bud p\u00e5 fremtidens musical, der nok er gennemt\u00e6nkt og veludf\u00f8rt, men m\u00e5ske ogs\u00e5 nogle gange lidt fort\u00e6nkt. Man sidder tilbage efter filmen med en fornemmelse af udmattelse. Det er en historie, der kunne have v\u00e6ret fortalt mere stramt. Men Annette<\/em> skaber ogs\u00e5 en fornemmelse af, at der er muligheder i det filmsprog, Carax har skabt. Det er hverken poppet eller snobbet, men umiddelbart, id\u00e9rigt og samtidig nogle gange langsommeligt. Filmens stil er alts\u00e5 uhyre interessant, og det er som om, der altid er noget lige uden for r\u00e6kkevidde, en n\u00f8gle, der kunne have bundet elementerne bedre sammen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 14: Henry og Ann p\u00e5 motorcykel.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Det bliver sp\u00e6ndende, om instrukt\u00f8rer vil give sig i kast med musicalen mere stabilt det n\u00e6ste \u00e5r. Vi har set flere fors\u00f8g de sidste \u00e5r med mere eller mindre succes, men Carax peger en ny retning ud med sin Annette<\/em>, der m\u00e5ske kan danne grobund for flere musicals, der t\u00f8r g\u00e5 nye veje.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • Annette<\/em> (Leos Carax, 2021)<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • L\u00e9vi-Strauss, Claude. Structural Anthropology.<\/em> Oversat til engelsk af Claire Jacobson og Brooke Grundfest Schoepf. Udgivet af Basic Books, Inc., Publishers, New York: 1963, (f\u00f8rste udgivet 1958)<\/li>
    • Tynyanov, Yuri. On Literary Evolution<\/em> fra Readings in Russian Poetics<\/em> (Michigan Slavic Contributions 8), redigeret og oversat til engelsk af Ladislaw Matejka og Krystyna Pomorska. Udgivet af MIT Press, 1978, (f\u00f8rst udgivet 1927).<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. En anmelder skrev i fjor om Leos Carax’ Annette<\/em>, at undervejs stod det ikke klart, hvorfor pokker personerne skulle bryde ud i sang. Jeppe Laugesen har gravet sig ned i den franske auteurs bud på en musical og fundet flere forklaringer. Vær klar til at blive klogere.<\/p>\n","protected":false},"author":62,"featured_media":11261,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[405,379,408,404,67,406,407],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11249"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/62"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11249"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11249\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11261"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11249"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11249"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11249"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}