{"id":11171,"date":"2022-05-03T21:20:49","date_gmt":"2022-05-03T19:20:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11171"},"modified":"2022-12-23T15:56:30","modified_gmt":"2022-12-23T14:56:30","slug":"yellowjackets","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/05\/yellowjackets\/","title":{"rendered":"Fra t\u00f8sefnidder til kannibalisme: F\u00f8rste s\u00e6son af Yellowjackets<\/em> i en \u00f8kogotisk optik"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
En enkelt plotlinje fra Showtimes nye serie Yellowjackets<\/em> er interessant, dels p\u00e5 grund af sin narratologiske dobbelttydighed som b\u00e5de flashback, flashforward og teaser til anden s\u00e6son, men ogs\u00e5 fordi den er en god m\u00e5de at introducere og anvende begrebet \u00f8kogotik, der endnu er forholdsvis ukendt i Danmark. Jeg m\u00e5 dog advare de af l\u00e6serne, der endnu ikke har set serien mod, at denne artikel indeholder temmelig mange spoilere, og at jeg ogs\u00e5 \u2013 med \u00f8kogotikken i ryggen \u2013 vil fors\u00f8ge at \u00f8del\u00e6gge sp\u00e6ndingen ved anden s\u00e6son ved at bruge den kulturhistoriske tradition, som Yellowjackets<\/em> udspringer af til at give et kvalificeret g\u00e6t p\u00e5, hvad der sker i s\u00e6son 2.<\/h5>\n\n\n\n

F\u00f8rste s\u00e6son af Showtimes tv-serie Yellowjackets <\/em>har v\u00e6ret en af de tv-serier, som er blevet diskuteret mest p\u00e5 de sociale medier det seneste \u00e5r. Den er blevet omtalt som den nye Lost<\/em> (2004-2010) \u2013 og i lighed med denne <\/em>er der da ogs\u00e5 blevet dannet et hav af fan-teorier omkring serien og de ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l, den efterlader seerne med efter sin afslutning (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Den nye Lost<\/em>? Siden afslutningen p\u00e5 s\u00e6son 1 af Yellowjackets <\/em> i december 2021 har internettet sydet med fanteorier om serien.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Kort fortalt handler det ene forl\u00f8b af Yellowjackets<\/em> om et pigefodboldhold fra en high school i New Jersey, hvis fly i 1996 n\u00f8dlander i de \u00f8de nordamerikanske skove. I 19 m\u00e5neder m\u00e5 de klare sig uden hj\u00e6lp udefra. Sidel\u00f8bende f\u00f8lger vi i seriens andet tidsplan de fire hovedpersoners nu voksne liv 25 \u00e5r senere i 2021 i deres hjemby, New Jersey. Fokus for Yellowjackets <\/em>er mysteriet om, hvad der skete i skoven dengang, og hvordan det p\u00e5virker dem som voksne.<\/p>\n\n\n\n

Herfra kan det kun g\u00e5 tilbage<\/h2>\n\n\n\n

Allerede i teaseren til seriens pilotafsnit gives tilskueren flere vink, om at opholdet i skoven ikke just har v\u00e6ret fredeligt: I en chase-<\/em>scene l\u00f8ber en skr\u00e6kslagen, halvn\u00f8gen pige for sit liv p\u00e5 bare t\u00e6er igennem et sned\u00e6kket skovlandskab. Bag hende genlyder skoven af dyriske skrig, sandsynligvis fra dem, der jager hende. Hun standser kort op, og gennem hendes synsvinkel ser vi primitivt udseende totems, som er h\u00e6ngt op i tr\u00e6erne. Flugten lykkes dog ikke, for hun ender i en faldgrube gennemboret af spidsede p\u00e6le. En gruppe maskerede skikkelser samles omkring hullet, sl\u00e6ber liget gennem sneen og h\u00e6nger det op til partering. Senere samles de igen for at tilberede og dele k\u00f8det ved et rituelt m\u00e5ltid, centreret omkring en mystisk, hornprydet skikkelse (fig. 2 og 3). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: I teaseren til Yellowjackets<\/em> ser vi en skr\u00e6kslagen pige flygte gennem et sned\u00e6kket skovlandskab.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 3: Hun n\u00e5r dog ikke langt, f\u00f8r hun falder i en f\u00e6lde, fyldt med spidsede p\u00e6le. Som tilskuere f\u00e5r vi mistanke om, at jagten er n\u00f8je planlagt, hvilket offerets bare f\u00f8dder ogs\u00e5 tyder p\u00e5. Hun ville aldrig n\u00e5 s\u00e6rlig langt\u2026<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Via close-ups er vores opm\u00e6rksomhed desuden blevet fokuseret p\u00e5 nogle vigtige detaljer som den hjertehalsk\u00e6de offeret har om halsen, og at en af de primitivt pelskl\u00e6dte j\u00e6gere er if\u00f8rt lyser\u00f8de Converse basketst\u00f8vler. Men da vi ikke ser ansigterne p\u00e5 hverken dem eller den jagede, ved vi dog stadig ikke noget om deres pr\u00e6cise identitet, lige med undtagelse af en enkelt, der tager sin maske af og smiler ud mod os: Misty (Samantha Hanratty\/Christina Ricci), som vi allerede i de f\u00f8rste afsnit l\u00e6rer at kende som psykopatisk beregnende (fig. 4 og 5). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Vi kender hverken identiteten p\u00e5 offeret eller j\u00e6gerne, men via forskellige dobbelttydige spor, som denne halsk\u00e6de, f\u00e5r vi dog vink om, hvem det kunne v\u00e6re.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 5: S\u00e5 er der serveret: \u201cV\u00e6rs\u00e5god, Deres Majest\u00e6t: Helstegt fodboldspiller\u201d – eller m\u00e5ske en anden? En af de maskerede j\u00e6gere pr\u00e6senterer den grusomme picnics hovedret for den figur, der allerede har f\u00e5et navnet \u201cThe Antler Queen\u201d i seriens fanforummer.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Efter at have set de f\u00f8rste afsnit af s\u00e6son 1 forst\u00e5r tilskueren da ogs\u00e5, at de begivenheder, vi har set udfoldet gennem serien, p\u00e5 mange m\u00e5der er hendes v\u00e6rk. P\u00e5 denne m\u00e5de har beskuerens nysgerrighed allerede fra starten af f\u00e5et serveret nogle glimrende lunser(!), der bygger op til den h\u00f8jdramatiske cliffhanger, som afslutter hele s\u00e6sonen: Vi har grumme anelser og vil gerne vide mere (fig. 6). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: I pilotafsnittets afslutning f\u00e5r vi endelig opklaret en af j\u00e6gernes identitet: S\u00f8de lille, bindegale Misty, hvis m\u00f8rke sider og evner til at manipulere, vi f\u00e5r et indg\u00e5ende kendskab til gennem resten af s\u00e6son 1.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

\u00d8kokritik og \u00f8kogotik \u2013 teoridannelse eller kulturhistorisk tradition?<\/h2>\n\n\n\n

Fortolkningsm\u00e6ssigt er begrebet \u00f8kokritik en god vinkel til at forst\u00e5 plotlinjen i vildnisset \u2013 og Yellowjackets <\/em>i sin helhed. Som teoridannelse har \u00f8kokritikken efterh\u00e5nden v\u00e6ret kendt i et par \u00e5rtier. I forl\u00e6ngelse af den ligger begrebet \u00f8kogotik, der kort og godt kan siges at handle om naturens rolle som noget truende eller \u201dgotisk\u201d p\u00e5 samme m\u00e5de, som gamle borge, kirkeg\u00e5rde og m\u00f8rke huler dannede rammen om de klassiske gyserfort\u00e6llinger. Elisabeth Parkers forklarer forskellen p\u00e5 de to begreber s\u00e5ledes i sin bog The Forest and the Ecogothic<\/em>:<\/p>\n\n\n\n

\n

The essence of ecocriticism lies in the study and interrogation of the relationship between \u2018the human\u2019 and \u2018the nonhuman\u2019; the essence of the ecoGothic lies in the study and interrogation of the darker ties of this relationship. <\/p>\nParker, 2020, s. 213<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Hun skelner mellem \u201dplace\u201d, der er det velkendte, og fortrolige og \u201dspace\u201d, der er det ukendte og skr\u00e6mmende. I denne kontekst fremst\u00e5r skoven som en t\u00e6nkende entitet, der ikke er venligt indstillet over for fremmede og gemmer p\u00e5 kr\u00e6fter, som vil mennesket til livs, noget bl.a. The Blair Witch Project <\/em>(1999), Lars von Triers Antichrist <\/em>(2009) og Robert Eggers\u2019 The VVitch <\/em>(2015) er gode eksempler p\u00e5. Parker opridser \u00f8kogotik i syv teser, som jeg i det f\u00f8lgende vil anvende som udgangspunkt for at unders\u00f8ge sekvensen (Parker, s. 47):<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Skoven er en modstander af menneskelig civilisation<\/li>\n\n\n\n
  2. Skoven associeres med fortiden<\/li>\n\n\n\n
  3. Skoven er et pr\u00f8velsens landskab, hvor det g\u00e6lder om at overleve<\/li>\n\n\n\n
  4. Skoven er en labyrint, hvor udefrakommende farer vild<\/li>\n\n\n\n
  5. Skoven er en trussel, som truer med at opsluge os<\/li>\n\n\n\n
  6. Skoven er et hjemsted for den menneskelige underbevidsthed (skoven = underbevidsthed \u2013 vi mister kontrol og logik)<\/li>\n\n\n\n
  7. Skoven er et antikristent sted<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    Med feministiske teenagekannibaler p\u00e5 picnic?<\/h2>\n\n\n\n

    Ser vi igen p\u00e5 teaseren, minder den n\u00e6rmest om noget, som er taget ud af The Revenant <\/em>(2015) plus en italiensk kannibalfilm. Det er tydeligt, at vi er ude i \u201dspace\u201d, hvor der g\u00e6lder helt andre regler end i seriens andet sceniske rum; hovedkarakterernes hjemlige og fortrolige \u201dplace\u201d, New Jersey, der p\u00e5 amerikansk film traditionelt er blevet fremstillet som et trygt, men ogs\u00e5 kedeligt og bornert forstadsomr\u00e5de, som samtidig gemmer p\u00e5 frustration og m\u00f8rke hemmeligheder, t\u00e6nk bare p\u00e5 Desperately Seeking Susan <\/em>(1985) eller Cop Land <\/em>(1997).<\/p>\n\n\n\n

    Her, i de vilde skove, lader det omvendt til, at al form for civilisation er forsvundet, og at det er g\u00e5et liges\u00e5 menneskets empati med sin n\u00e6ste, efterh\u00e5nden som urinstinkterne har taget over: Man jager hinanden for f\u00f8de, og kun den st\u00e6rke overlever. Den sned\u00e6kkede skov bliver dermed ogs\u00e5 til et pr\u00f8velsens omr\u00e5de, og suspensen opbygges, mens vi f\u00f8lger med i den ukendte piges fors\u00f8g p\u00e5 at undslippe sine forf\u00f8lgere. Lykkes det for hende \u2013 og senere rumsterer sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvem af de karakterer, vi efterf\u00f8lgende introduceres for, er hun i \u00f8vrigt?<\/p>\n\n\n\n

    Vores bange anelser bliver bekr\u00e6ftet, efter at pigen er faldet i gruben med spyd: Det ER virkelig g\u00e5et tilbage for de overlevende. S\u00e5 langt kan mennesker alts\u00e5 synke i fors\u00f8get p\u00e5 at overleve, at de behandler hinanden som tobenet vildt. Eller er der mere end mad p\u00e5 spil i jagten? Det, der f\u00f8lger efter, giver nemlig mistanke om, at den foreg\u00e5ende jagt har v\u00e6ret et led i et grusomt, n\u00f8je planlagt ritual\u2013 at pigen hverken har sko eller overt\u00f8j p\u00e5, betyder jo, at hun ikke kan n\u00e5 langt, noget, som ogs\u00e5 vises via de blodige fodspor, hun efterlader sig i sneen.<\/p>\n\n\n\n

    Den sidste scene, der st\u00e5r som plotlinjens klimaks, f\u00f8rer os endelig tilbage til en fjern urtid eller postapokalyptisk barbari; Det er et primitivt kultritual, hvor deltagerne sk\u00e6rer lunser af \u201dbyttet\u201d, pr\u00e6senterer de bedste stykker for den tilsl\u00f8rede skikkelse, der allerede har f\u00e5et tilnavnet \u201dThe Antler Queen\u201d p\u00e5 internet forums og derefter i f\u00e6llesskab langer til fadet. Scenen introducerer de fleste af de troper, der h\u00f8rer til folk horror, og derfor skifter vi igen subgenre. S\u00f8de lille Mistys smil ud mod os, idet hun tager sin maske af og s\u00e6tter sine hinkestensbriller p\u00e5, er det sidste, vi ser.<\/p>\n\n\n\n

    Narratologisk dobbelttydighed og signifikante genstande<\/h2>\n\n\n\n

    Plotlinjen udg\u00f8res i pilotafsnittet af fem scener, der er placeret sidel\u00f8bende med de to narrative hovedforl\u00f8b, s\u00e5 de indrammer afsnittets dramaturgiske h\u00f8jdepunkter. Der klippes tematisk fra den afskedsfest, holdet arrangerer, f\u00f8r de tager afsted p\u00e5 den sk\u00e6bnesvangre flyrejse til den kannibalske nadver. Dermed opst\u00e5r en dobbelttydighed, der g\u00f8r, at det barbariske m\u00e5ltid kan forst\u00e5s som en hallucination eller forudanelse hos en af hovedpersonerne, Natalie (Sophie Thatcher), som i tr\u00e5d med sin rebelske natur har taget LSD p\u00e5 afskedsaftenen: F\u00f8rst etableres et m\u00f8nster af POV-figurer omkring Natalies omt\u00e5gede blik, der punktueres af close-ups af levende ild – tilsyneladende det b\u00e5l, nogle af de unge til festen har t\u00e6ndt. I et sidste close up kigger Natalie skr\u00e6mt p\u00e5 noget uden for framen, hvorefter der igen klippes ned til ilden, men herfra klippes til de syv maskerede figurers picnic. Lydsiden bidrager til at forbinde de to planer, da musikken fra Natalies trip – PJ Harveys \u201cDown by the Water\u201d forts\u00e6tter under picnicen.   <\/p>\n\n\n\n

    I forhold til f\u00f8rste s\u00e6sons plot <\/em>best\u00e5r dobbelttydigheden derfor ogs\u00e5 i, at de begivenheder, plotlinjen viser, netop ikke<\/em> sker i det forl\u00f8b, vi ser finde sted i 1996. Derfor <\/em>fungerer den som en flashforward og teaser til anden s\u00e6son. Samtidig m\u00e5 menneskejagten jo ogs\u00e5 forst\u00e5s som et flashback<\/em> i forhold til nutidsforl\u00f8bet i 2021, hvor vi f\u00f8lger de fire, nu midaldrende hovedpersoner Natalie (Juliette Lewis), Misty (Christina Ricci), Shauna (Melanie Lynsky) og Taissa (Tawny Cypress) i deres fors\u00f8g p\u00e5 at leve med det, der dengang skete (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 7: Vi har allerede haft 80\u2019er-nostalgien med en serie som Stranger Things<\/em>. Nu er det \u00e5benbart 90\u2019erne, der st\u00e5r for tur med serier som bl.a.  Archive 81<\/em>, Everything sucks<\/em>, Pam & Tommy <\/em>– og alts\u00e5 ogs\u00e5 Yellowjackets<\/em>. P\u00e5 mange m\u00e5der ligner de karakterer, som de fire hovedrolleindehavere fremstiller, de samme som de fik deres gennembrud med i netop dette \u00e5rti. Juliette Lewis spiller den samme \u201cvilde\u201d, som hun gjorde i Natural Born Killers<\/em> (1994), og Christina Ricci er lige s\u00e5 kuglesk\u00f8r og uberegnelig, som hun var i The Addams Family <\/em>(1991). Bem\u00e6rk i \u00f8vrigt figuren med geviret i baggrunden.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    Rent narratologisk bidrager plotlinjen alts\u00e5 med masser af input til seerens konstruktion af  seriens story<\/em> med hints om begivenheder, vi endnu ikke har set udfoldet i selve plottet. Flere af dens close-ups indeholder dog spor, der g\u00e5r igen flere gange i f\u00f8rste s\u00e6sons handlingsforl\u00f8b: Det g\u00e6lder for eksempel ofrets halsk\u00e6de den jagtkniv, hun f\u00e5r sk\u00e5ret halsen over med, og de lyser\u00f8de Converse basketst\u00f8vler.<\/p>\n\n\n\n

    Is\u00e6r jagtkniven bliver et vigtigt omdrejningspunkt, da den g\u00e5r igen i flere af f\u00f8rste s\u00e6sons vigtigste scener og er t\u00e6t p\u00e5 at blive et mordv\u00e5ben i seriens n\u00e6stsidste afsnit, hvor en improviseret fest, de overlevende arrangerer for at holde modet oppe, ender i svampetrip og vild menneskejagt, der er h\u00e5rsbredder fra ogs\u00e5 at blive til en -ofring. men selv disse betydningsladede genstande bliver igen ambivalente, da de skifter ejermand flere gange igennem f\u00f8rste s\u00e6son. Vi kan alts\u00e5 ikke v\u00e6re sikre p\u00e5, at det er de samme personer, der vil have dem p\u00e5 i fremtiden. Teasermomentet, som introduceres i f\u00f8rste afsnit, er derfor noget af det, der holder os p\u00e5 kanten af stolen hele serien igennem.<\/p>\n\n\n\n

    \u201dHello Misty, you crazy fucking bitch\u201d \u2013 n\u00e5r vildnisset presser sig p\u00e5 i hverdagen<\/h2>\n\n\n\n

    Yellowjackets <\/em>bliver p\u00e5 denne m\u00e5de til en omvendt form for dannelses- eller coming-of-age fort\u00e6lling med en klassisk hjem-ude-hjem-struktur. Begivenhederne i 1996, som vi m\u00e5 g\u00e5 ud fra plotlinjen er en del af, repr\u00e6senterer personlige hemmeligheder, som de voksne hovedpersoner g\u00f8r alt for at skjule, og dette bliver omdrejningspunktet for 2021-forl\u00f8bets handling. Dette ses tydeligt p\u00e5 de to bedst \u201dtilpassede\u201d af de fire: Husmoren Shauna og politikeren Taissa, som er frustrerede i deres daglige liv og samtidig gemmer p\u00e5 minder, som de omhyggeligt holder skjult for omverdenen. Det, der dengang skete, begynder at p\u00e5virke deres adf\u00e6rd som en tiltagende aggressivitet, der til sidst udl\u00f8ses i et mord. Men samtidig er de v\u00e5gnende overlevelsesinstinkter dem ogs\u00e5 til stor hj\u00e6lp, da de begge bliver mere selvsikre i deres daglige liv. Desuden besidder de begge – i bogstaveligste forstand – et skjult rum, som fyldt med minder relateret til 1996\u2019s ophold i vildnisset. P\u00e5 denne m\u00e5de er skoven alts\u00e5, som Parker beskriver, fulgt med dem tilbage til civilisationen som indhold fra underbevidstheden, der gradvis presser sig mere og mere p\u00e5 og \u2013 for Taissas vedkommende direkte giver hende en natside. Den er et hjemsted for alt det, vi v\u00e6lger at fortr\u00e6nge (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 8: Vildnisset er fulgt med de fire hovedpersoner tilbage til det ellers trygge New Jersey som erindringer, de g\u00f8r alt for at undertrykke. Det lader sig dog ikke helt g\u00f8re, og to af dem har  – i bogstaveligste forstand – et hemmeligt rum, hvor de opbevarer deres m\u00f8rke side. Her er det den ellers mest veltilpassede, Taissa. Kan disse ofringer have hjulpet hende til at vinde valget? Bem\u00e6rk ogs\u00e5 det mystiske tegn, vi f\u00f8rst s\u00e5 ude i vildnisset.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    P\u00e5 dannelsesrejse til vildnisset? \u2013 \u00f8kofeminisme og kvindelig empowerment<\/h2>\n\n\n\n

    Splittelsen mellem \u201dplace\u201d og \u201dspace\u201d, eksisterer alts\u00e5 ogs\u00e5 inde i hovedpersonerne selv. Set i et bredere perspektiv er dette noget, som g\u00e5r igen i amerikansk kultur, og som en anden kritiker, Bernice M. Murphy har unders\u00f8gt i sin bog The Rural Gothic in American Popular Culture<\/em>, der er en unders\u00f8gelse af amerikanernes forhold til vildnisset, som det er kommet til udtryk i litteratur og senere film igennem de sidste knap fire hundrede \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

    If\u00f8lge Murphy er en af USA\u2019s grundl\u00e6ggende myter de f\u00f8rste puritanske kolonisters id\u00e9 om at skabe det nye paradis p\u00e5 jord ved at t\u00e6mme og opdyrke vildnisset i den nye verden. At f\u00e6lde skoven og opdyrke det, der f\u00f8r var vild natur s\u00e5s som en sejr over det onde. De ut\u00e6mmede skove og deres beboere, indianerne, kom derfor til at st\u00e5 som satans dom\u00e6ne, som man frygtede at blive opslugt af og dermed miste sin kristne sj\u00e6l.<\/p>\n\n\n\n

    Murphy unders\u00f8ger blandt andet hvordan denne frygt er kommet til udtryk i en r\u00e6kke horrorfilm, eksempelvis Deliverance<\/em> (1972), The Texas Chainsaw Massacre<\/em> (1974) <\/em>og Wrong Turn <\/em>(2003), i hvilke byboere, som er strandet i \u00f8de naturomr\u00e5der m\u00e5 forsvare sig mod angreb fra de lokale beboere, der vises som indavlede, morderiske og kannibalske. Murphy anvender ikke begreberne \u00f8kokritik- eller gotik, men sammen med Parker tegner hun omridset af en kulturhistorisk tradition. Det er som s\u00e5dan, man m\u00e5 forst\u00e5 begrebet \u00f8kogotik: en kortl\u00e6gning af, hvordan et tankes\u00e6t har manifesteret sig i amerikansk kulturliv.<\/p>\n\n\n\n

    Der er ingen tvivl om, at Yellowjackets <\/em>skal ses i denne tradition, hvis faste troper den bruger l\u00f8s af. Med analysen ovenfor i h\u00e5nden kan vi derfor s\u00e6tte kryds ved alle de bokse, Elisabeth Parker har opstillet.<\/p>\n\n\n\n

    Men vi kan ogs\u00e5 opridse en anden tradition i nyere amerikansk film, nemlig den, hvor kontakten med det mytiske Amerika og kampen for overlevelse omvendt styrker hovedpersonerne. Som Rikke Schubart p\u00e5peger, har actionfilmen sit ophav i det mytologiske USA og westerngenrens id\u00e9 om at tage loven i egen h\u00e5nd, som flyttede til storbyen i 70\u2019erne med Clint Eastwood og Charles Bronson (Schubart, 2002, s. 25-36). Sidel\u00f8bende er det interessant at se, hvordan den kvindelige actionhelt i samme periode udviklede sig fra et exploitationf\u00e6nomen i fx rape-revenge og blaxploitationgenren eller slasherfilmen. <\/p>\n\n\n\n

    Det virker som om det at skulle k\u00e6mpe for sit liv og h\u00e6vne uretf\u00e6rdigheder styrker kvinder, der f\u00f8r enten har v\u00e6ret underkuede eller bare levet et banalt liv, som det fx sker for alle Final Girls\u2019 moder, Laurie (Jamie Lee Curtis), i Halloween <\/em>(1978) eller Sarah Connor (Linda Hamilton), der i Terminator<\/em> (1984) g\u00e5r fra servitrice til kampklar amazone. Man bem\u00e6rker desuden, at kvindelige actionhelte, rape-revengere eller final girls indtil 1990\u2019erne ikke var tr\u00e6nede til kamp p\u00e5 forh\u00e5nd, men blev tvunget til at mobilisere al deres styrke for at redde livet eller h\u00e6vne uretten. Hvad der ikke dr\u00e6ber en kvinde, g\u00f8r hende alts\u00e5 kun st\u00e6rkere (Schubart, 2007, s. 5-38).<\/p>\n\n\n\n

    Dette er den anden tradition, som skinner igennem i Yellowjackets<\/em> og g\u00e5r igen i seriens 2021-plotlinjer. Dermed f\u00e5r serien sin kulturkritiske pointe: De fires oplevelser har gjort det sv\u00e6rt for dem at tilpasse sig deres nutidige \u201dplace\u201d, New Jersey, men har samtidig l\u00e6rt dem nogle egenskaber, der er vigtige for at klare de pr\u00f8velser, som nu melder sig. P\u00e5 den m\u00e5de fremtr\u00e6der vildnisset og kampen for overlevelse som en art vitaliserende instans: Det er noget, der v\u00e6kker vildkvinden og den indre kriger.<\/p>\n\n\n\n

    Epilog: Jamen, hvad sker <\/em>der s\u00e5 i anden s\u00e6son?<\/h2>\n\n\n\n

    Kan vi s\u00e5 bruge den tradition, som \u00f8kogotikken opridser til at forudsige, hvad der vil ske i n\u00e6ste s\u00e6son? Gennem f\u00f8rste s\u00e6son har vi set vildnissets indflydelse blive gradvist st\u00e6rkere p\u00e5 de overlevende. Drifterne, b\u00e5de selvopholdelsesdriften, men ogs\u00e5 seksualiteten, er begyndt at tage over, samtidig med at en shamanistisk kult med den clairvoyante Lottie (Courtney Eaton) som leder har f\u00e5et sine f\u00f8rste tilh\u00e6ngere i sidste afsnit. Naturen er alts\u00e5 i bogstaveligste forstand ved at vinde over optugtelsen, og vi er klar til at se en forbindelse til plotlinjen fra pilotafsnittet (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 9: Hvem kan <\/em>The Antler Queen mon v\u00e6re? Igennem f\u00f8rste s\u00e6son f\u00e5r vi nogle vink om identiteten p\u00e5 de personer, vi har set i pilotafsnittets flashforward, men vi kan stadig ikke v\u00e6re helt <\/em>sikre. I \u00f8vrigt er hjortegevirer i de senere \u00e5r g\u00e5et hen og blevet en fast horror-rekvisit, der g\u00e5r igen i flere film. Et par eksempler er remaket af  Wrong Turn <\/em>og – selvf\u00f8lgelig – Antlers <\/em>(begge 2021).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    Samtidig har vi oplevet nogle af survival\/backwoodshorrorens genrens faste troper i form af angreb fra ulve og \u201dThe Cabin in The Woods\u201d, et plot device som meget belejligt har forsynet holdet med husly (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 10: \u201cThe Cabin in the Woods\u201d er efterh\u00e5nden blevet en s\u00e5 fast trope i horrorgenren, at Joss Whedon instruerede en ironisk metafilm med denne titel i 2010. Udover i f\u00f8rste gang at forsyne de overlevende fra holdet med husly og n\u00f8dvendige redskaber, byder denne hytte ogs\u00e5 p\u00e5 nogle mysterier om bl.a. sin forrige ejers sk\u00e6bne. Indtil videre er der dog hverken dukket banjoer, motorsave eller en udgave af Necronomicon op.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    Elisabeth Parker beskriver skoven som farlig p\u00e5 grund af tre dimensioner: Det, at den synes at v\u00e6re en levende entitet, dens monstre og dens mennesker (Parker, s. 269). P\u00e5 trods af nogle uhyggeligt spor i form af mumifceret lig, der giver associationer til bedstefaderen i allerede n\u00e6vnte The Texas Chainsaw Massacre<\/em>, er vi heller ikke st\u00f8dt p\u00e5 menneskene: De klassiske indavlede, kannibalistiske rednecks \u2026 men omvendt ser det jo ud til, at det er, hvad de overlevende er ved at blive til, eller hvad?<\/p>\n\n\n\n

    Derimod er en anden trope begyndt at manifestere sig: Bernice Murphy dedikerer tredje kapitel af sin bog til wendigoen, de indf\u00f8dte amerikaneres legendariske monster, der kan bes\u00e6tte mennesker og g\u00f8re dem til kannibaler, en figur, der er g\u00e5et igen i film som Ravenous<\/em> (1999) og Pet Sematary <\/em>(1989\/2019) (fig. 11). <\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 11: Kan det v\u00e6re Nordamerikas mest legendariske monster, wendigoen, der tr\u00e6kker i tr\u00e5dene og endelig viser sit ansigt i s\u00e6son 2 af Yellowjackets<\/em>? Den v\u00e5gnende blodt\u00f8rst og stigende fork\u00e6rlighed for gevirer hos holdet kunne tyde p\u00e5 det.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

    Gennem f\u00f8rste s\u00e6son har vi f\u00e5et stadig flere antydninger af, at overnaturlige kr\u00e6fter hersker p\u00e5 stedet og begynder at manifestere sig. Det er ikke bare sket igennem det mystiske symbol, som g\u00e5r igen, men ogs\u00e5 via en r\u00e6kke begivenheder: Ethvert fors\u00f8g, de overlevende g\u00f8r p\u00e5 at slippe v\u00e6k, bliver straffet h\u00e5rdt: Holdets kristne dydsm\u00f8nster d\u00f8r, da hun fors\u00f8ger at skaffe hj\u00e6lp ved at flyve v\u00e6k i det fly, som holdet \u2013 igen meget belejligt \u2013 fandt t\u00e6t p\u00e5 hytten. Det eksploderer simpelthen for \u00f8jnene af dem alle, lige efter at det er lettet. Det samme sker, da nogle stykker fra gruppen fors\u00f8ger at slippe af sted til fods: de bliver angrebet af ulve, og en af hovedpersonerne er t\u00e6t p\u00e5 at d\u00f8. Der er alts\u00e5 tegn p\u00e5, at disse kr\u00e6fter ikke \u00f8nsker dem v\u00e6k \u2013 og i s\u00e6rdeleshed ikke bryder sig om kristne. Derfor er det, hvis vi skal f\u00f8lge den kulturhistoriske tradition, Elisabeth Parker og Bernice Murphy har opridset, og i lyset af de nedslag vi har analyseret, meget rimeligt at antage at det er wendigoen, som er spil her (fig. 12). Der er med andre ord nok at gl\u00e6de sig til for seriens fans! <\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Fig. 12: Hvor mange af dem ender med at overleve? Og hvem af dem? Der er atten personer p\u00e5 dette billede, hvor de overlevende begraver de, som d\u00f8de ved flystyrtet, men The Antler Queen og hendes f\u00f8lgere er kun syv i alt. Det sk\u00e6rper forventninger til dramatikken i s\u00e6son 2.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
    \n

    * * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

    Fakta <\/h2>\n\n\n\n

    Yellowjackets<\/em> (Ashley Lyle & Bart Nickerson. Showtime 2021-)<\/p>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
      \n
    • Bastholm, S\u00f8ren R\u00f8rdam: \u201cStorytelling p\u00e5 tv\u201d. In: Cut 98 – Medlemsblad for Mediel\u00e6rerforeningen<\/em> (2012).<\/li>\n\n\n\n
    • Hiltner, Ken (red.): Ecocriticism \u2013 the essential reader<\/em>. Routledge Literature Readers, Routledge, 2015.<\/li>\n\n\n\n
    • Murphy, Bernice M.: The Rural Gothic in American Popular Culture \u2013 Backwoods Horror and Terror in The Wilderness. Palgrave Macmillan, 2013.<\/li>\n\n\n\n
    • Parker, Elizabeth: The Forest and the Ecogothic \u2013 The Deep Dark Woods in the Popular Imagination<\/em>. Palgrave Macmillan, 2020.<\/li>\n\n\n\n
    • Schubart, Rikke (2002): Med vold og magt \u2013 Actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix<\/em>, Gyldendals Bogklubber.<\/li>\n\n\n\n
    • Schubart, Rikke: Super Bitches and Action Babes \u2013 The Female Hero in Popular Cinema, 1970-2006. McFarlane & Company, 2007.<\/li>\n\n\n\n
    • Smith, Andrew & Hughes, William (red.): Ecogothic. International Gothic<\/em>, Manchester University Press, 2013.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Første sæson af Yellowjackets<\/em> har givet anledning til mange fanteorier. Gennem en narratologisk analyse af en plotlinje fra pilotafsnittet viser Peter Raagaard, hvordan der skabes forventninger hos publikum. Samtidig er serien også en god anledning til at introducere det teoretiske begreb økogotik til et dansk publikum og hvem ved – kan vi endda forudsige, hvad der vil ske i Sæson 2 med økogotikken som fortolkningsredskab?<\/p>\n","protected":false},"author":47,"featured_media":11207,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[98,238,379,225,403,402],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11171"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/47"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11171"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11171\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11207"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11171"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11171"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11171"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}