{"id":11133,"date":"2022-04-07T00:17:47","date_gmt":"2022-04-06T22:17:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11133"},"modified":"2022-04-07T22:36:36","modified_gmt":"2022-04-07T20:36:36","slug":"speak-no-evil","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/04\/speak-no-evil\/","title":{"rendered":"Speak No Evil<\/em>: Radikal r\u00f8re i andedammen"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Christian Tafdrup er dansk films nyeste auteur. Hans film er provokerende, stiliserede, stort anlagte og har et touch af noget radikalt, trodsigt og excentrisk. Det er p\u00e5 de ingredienser, vi her i Dreyers og Triers hjemland har l\u00e6rt at spotte filmgeniet i vores midte \u2013 den sk\u00e6lmske skifting i andedammen – og de hjemlige anmeldere knuselsker da ogs\u00e5 Tafdrup. Med sin tredje spillefilm, Speak no evil, tager Tafdrups v\u00e6rk som filmskaber, offentlig figur og kulturkritiker for alvor form. Filmen har med sin blanding af karikeret satire, bjergtagende tableauer og kulturel og perceptiv trolling placeret sig i centrum af den danske offentlighed. Det er i sig selv lidt af en bedrift. Ogs\u00e5 selvom Speak No Evil ikke er helt s\u00e5 skels\u00e6ttende og voldsom en film, som virakken kan give indtryk af. <\/h5>\n\n\n\n

Allerede med den fort\u00e6ttede spillefilmdebut, For\u00e6ldre<\/em> fra 2016, fik Christian Tafdrup de skandinaviske filmkritikere til at h\u00e6ve et opm\u00e6rksomt \u00f8jenbryn. For\u00e6ldre<\/em> skubbede b\u00e5de til genre- og plotforventninger i sin dekonstruktion af den bagstr\u00e6beriske nostalgi, der ellers s\u00e5 ofte lades med bitters\u00f8d sentimentalitet i mainstreamfilmens fremstillinger. Filmens skuespillere leverer uden undtagelse fuldst\u00e6ndig fantastisk, og selvom et cast fra aller\u00f8verste hylde \u2013 S\u00f8ren Malling, Bodil J\u00f8rgensen, Elliott Crosset-Hove, Miri-Ann Beuschel \u2013 i sig selv borger for et h\u00f8jt niveau, s\u00e5 ansl\u00e5r For\u00e6ldre<\/em>, at en af Tafdrups st\u00f8rste styrker som instrukt\u00f8r er at f\u00e5 dygtige skuespillere til at give n\u00e6rv\u00e6r til de n\u00e6sten umuligt stereotypiske roller, som filmene byder dem. Og netop det lille drys af magi, der giver Tafdrups ellers \u00e5benlyst karikerede og allegoriske karakterer n\u00e6rv\u00e6r og liv, er det, der g\u00f8r, at hans to n\u00e6ste film, En frygtelig kvinde <\/em>(2017) og n\u00e6rv\u00e6rende Speak No Evil <\/em>lykkes med deres forehavende og ikke blot klasker sammen som plat satire og drillesyg gimmick.<\/p>\n\n\n\n

I 2016 slog Christian Tafdrup pjalterne sammen med sin lillebror Mads, og med br\u00f8drenes manus til En frygtelig kvinde <\/em>fandt Christian Tafdrup den formel, som han \u2013 igen med brormand som medforfatter til manus – f\u00f8lger til d\u00f8rs og radikaliserer med Speak No Evil<\/em>. Faktisk kan filmen i mangt og meget opfattes som en art 2\u2019er til En frygtelig kvinde<\/em>, selvom den henl\u00e6gges delvist til gysergenren.<\/p>\n\n\n\n

Fra kastration til eruption<\/h2>\n\n\n\n

I En frygtelig kvinde <\/em>f\u00f8lger vi Rasmus (Anders Juul), en stereotypisk, fedtmulet og uduelig drengemand, der efter en ulige parforholdskamp med den d\u00e6moniske Marie, som spilles til noget n\u00e6r perfektion af Amanda Collin, ender med at blive voksen ved at lade sig l\u00e6gge i eksistentiel benl\u00e5s som underdanig tr\u00e6mand. I et tematisk klimaks forlader Rasmus kortvarigt et helt ulidelig baby<\/em> shower<\/em>, hvor han agerer ydmyg tjener for Maries hujende veninder. Han s\u00e6tter sig p\u00e5 bagtrappen i opgangen, f\u00f8r han i intense n\u00e6rbilleder udst\u00f8der et kvalt, n\u00e6sten lydl\u00f8st primalskrig (fig. 1). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Det indest\u00e6ngte br\u00f8l, der afslutter En frygtelig kvinde<\/em>, kommer med katastrofale konsekvenser til fuldtonet udtryk i Speak No Evil<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der er en mand \u2013 eller m\u00e5ske et monster – i Rasmus, som nu sidder indeklemt bag brystet p\u00e5 den k\u00f8nsl\u00f8se figur, vores antihelt har ladet sig reducere til. Det er dette indest\u00e6ngte monster, der med voldsomme konsekvenser manifesterer sig i undergangsfilmen, Speak No Evil<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Manden med det indest\u00e6ngte br\u00f8l (Morten Burian) er nemlig nok engang hovedkarakteren, og nu har han s\u00e5gar f\u00e5et det spottende navn, Bj\u00f8rn. Bj\u00f8rn er gift med den dominerende og ulideligt pr\u00e6tenti\u00f8se Louise (Sidsel Siem Koch), og sammen har de datteren Agnes (Liva Forsberg). Vi m\u00f8der s\u00e5ledes et par, der sagtens kunne v\u00e6re Rasmus og Marie – blot 10 \u00e5r l\u00e6ngere fremme i deres mareridt af et liv sammen. Hvor Rasmus var en drengemand, der gradvist lod sin integritet desintegrere, er Bj\u00f8rn en mand helt uden integritet. Han har intet centrum, ingen selvst\u00e6ndig vilje og ingen anden retning end den, der udstikkes af sm\u00e5borgerlig, normativ behagesyge. Han er s\u00e5 at sige det katastrofale resultat af den eksistentielle tragedie, der udfoldedes i En frygtelig kvinde<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Men b\u00e6stet i ham bev\u00e6ger alligevel lidt p\u00e5 sig, da han p\u00e5 en ellers r\u00e6dselsfuld familieferie i Italien drages mod den d\u00e6moniske Patrick<\/em> (Fedja van Hu\u00eat) fra Holland, hvis navn jo klinger etymologisk af patriark. Patrick er en m\u00f8rk og maskulin frister, der inkarnerer al den vitalitet og potens, som Bj\u00f8rn undertrykker hos sig selv. Der er alts\u00e5 tale om en tosidet figur, der dels repr\u00e6senterer Bj\u00f8rns egen fortr\u00e6ngte skyggeside og dels repr\u00e6senterer det fremmede. Vi er i Holland p\u00e5 realplanet, men med castningen af Fedja van Hu\u00eat som Lucifer-figur har man fundet en mand, som i sin fremtoning b\u00e5de kan inkarnere noget vestligt, noget slavisk og noget mellem\u00f8stligt, og selvom filmen i visse henseender bev\u00e6ger sig konnotativt p\u00e5 kanten af en noget fort\u00e6rsket kritik af kulturm\u00f8det imellem det vestlige og de andre<\/em>, s\u00e5 forbliver bl.a. islamkritikken p\u00e5 motivm\u00e6ssigt antydningsniveau (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 2: Fedja van Hu\u00eats Patrick har noget Lucifersk over sig.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dobbeltheden i repr\u00e6sentationen af ondskaben er manuskriptets helt store styrke. Ligesom i En frygtelig kvinde <\/em>balancerer arketyperne i Speak No Evil <\/em>hele tiden p\u00e5 kanten af de fladpandede debatklicheer om den feminiserede mand<\/em> og det feminiserede samfund<\/em>, men filmen evner igennem tvetydighed at holde balancen og aldrig skvatte i den t\u00e5belighedens afgrund, som ellers hele tiden truer. For hvem er han egentligt, denne dragende Patrick, der starter som en frister og senere ender med at afsl\u00f8re sig som ondskaben selv? Er han den fremmede<\/em>, eller er han den psykoanalytiske materialisering af det uhyre, som knurrer under brystet p\u00e5 den selvbundne gordiske knude, som Bj\u00f8rn er blevet til? Speak No Evil <\/em>er b\u00e5de en film om den bl\u00f8de, moderne mands m\u00f8de med den fremmede ondskab og en film om den selvsamme mands \u2013 og hans families \u2013 undergang i eruptionen af alt det, han er, men ikke vil<\/em> v\u00e6re. Selvom bj\u00f8rnen sover, er den ikke d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

En dum gyser<\/h2>\n\n\n\n

Speak No Evil<\/em> tr\u00e6kker meget store \u00e6stetiske veksler p\u00e5 de fort\u00e6ttede film af tidens helt store gyserauteurs s\u00e5som Jordan Peele, Ari Aster og m\u00e5ske s\u00e6rligt Robert Eggers, hvor det allegoriske, det satiriske og det psykologiske gys smelter sammen i \u00e6stetisk bjergtagende tableauer og intime, om end arketypiske, karakterportr\u00e6tter. Ligesom filmene af de f\u00f8rn\u00e6vnte mesterinstrukt\u00f8rer udfoldes Speak No Evil <\/em>nemlig i et allegorisk univers, og plottets realplan er egentlig lidt t\u00e5beligt. Bj\u00f8rn f\u00e5r p\u00e5 barnlig vis plaget Louise til at indvilge i at bes\u00f8ge Patrick og dennes hustru, Karin (Karina Smulders), og deres tungel\u00f8se s\u00f8n, Abel (Marius Damslev), i Holland, og ja, de mytologiske allusioner til navnene, Karin og Abel, varsler ogs\u00e5, at der er noget dramatisk i g\u00e6re i Udkantsholland.<\/p>\n\n\n\n

St\u00f8rstedelen af filmen udfolder sig som en ofte ret morsom satire, hvor Patrick og Karin udg\u00f8r et troldspejl, hvori Bj\u00f8rns og Louises utallige forstillelser udstilles og dekonstrueres. Hvis det ikke var for de ekspressive tableaushots (fig. 3), som Tafdrup har drysset ud over filmen her og der, og som ledsages af Sune \u201dK\u00f8ter\u201d K\u00f8lsters dramatiske og meget effektive score, ville Speak no evil<\/em> have langt mere sl\u00e6gtskab med dansk satire ala Klovn<\/em> end med film af forbillederne, Aster og Eggers, og med Stanley Kubricks genrehovedv\u00e6rk, The Shining<\/em>, som introducerede det omtalte greb allerede i 1980.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.3: De stort anlagte tableauskud ledsages i Speak No Evil <\/em>af en voldsomt ekspressiv score, som beh\u00e6fter filmens udtryk med en mytologisk undergangsforventning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mod filmens slutning skrues bissen p\u00e5, og vores uduelige danske antihelt konfronteres nu ikke blot med det normativt uacceptable, men med den r\u00e5, utilsl\u00f8rede ondskab. Uden at spoile for meget kan jeg vist roligt afsl\u00f8re, at Bj\u00f8rn heller ikke i det m\u00f8de falder heldigt ud. Selvom Patricks og Karins adf\u00e6rd radikaliseres langsomt igennem filmen, h\u00e6nger deres afsluttende intention ret d\u00e5rligt sammen med alt, hvad de har foretaget indtil da. De kunne s\u00e5dan set bare komme i gang med at forl\u00f8se deres skumle planer fra det \u00f8jeblik, hvor danskerne lander p\u00e5 matriklen. N\u00e5r de alligevel bruger st\u00f8rstedelen af filmen p\u00e5 trolle danskerne ved bid for bid at konfrontere dem med deres moralske indbildskhed og deres r\u00f8vsyge overjegsstyrede liv, er det naturligvis, fordi filmens \u00e6rinde er allegorisk og ikke mimetisk. Det er os \u2013 publikum, som i vid udstr\u00e6kning kan spejle os selv i karikaturerne, Bj\u00f8rn og Louise – som skal dekonstrueres satirisk i Speak No Evil<\/em>. Og bagefter skal vi satme m\u00e6rke alvoren, n\u00e5r filmen symbolsk smider konsekvenserne af vores hykleri, livsforn\u00e6gtelse og manglende eksistentielle pondus i hovedet p\u00e5 os som en tung sten i knolden. Christian Tafdrup er en vaske\u00e6gte troll.<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8j klasse<\/h2>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r, ligner Speak No Evil<\/em> en umulig film: Karaktererne er stereotypiske, og deres indbildskhed er enerverende. Plottets udvikling giver nok dramaturgisk, men ikke rationelt, mening. Man burde egentlig ikke k\u00e6re sig n\u00e6vnev\u00e6rdigt om de meget konstruerede karakterer og deres endnu mere konstruerede sk\u00e6bner. N\u00e5r Speak No Evil<\/em> alligevel er en god film \u2013 en glimrende film, faktisk \u2013 s\u00e5 skyldes det langt hen ad vejen, at Christian Tafdrup er en fremragende filminstrukt\u00f8r. Et dygtigt, men ikke videre kendt cast, giver under Tafdrups instruktion et liv og n\u00e6rv\u00e6r til de barokke l\u00f8jer, der g\u00f8r, at det i sidste ende kan lade sig g\u00f8re for filmen at give sit publikum en vedkommende og eftertrykkelig oplevelse. Vi kommer p\u00e5 mystisk vis til at holde tilstr\u00e6kkeligt af den ryggesl\u00f8se Bj\u00f8rn, den ulidelige Louise og selvf\u00f8lgelig deres uskyldsrene datter, Agnes, til at det g\u00f8r tilpas nas, n\u00e5r Tafdrup deler veritable kindheste ud til dem og os i filmens slutning.<\/p>\n\n\n\n

B\u00e5de de episke, von Trier-inspirerede tableauskud og den fort\u00e6ttede h\u00e5ndholdte realisme, der iscenes\u00e6ttes i kammerspillet imellem de to familier, forl\u00f8ses fornemt af cheffotograf, Erik Molberg Hansen. Speak No Evil <\/em>er momentvis visuelt bjergtagende, og i sin hele forl\u00f8sning visuelt vellykket. Ogs\u00e5 auditivt er der tale om en helst\u00f8bt og effektiv film, og lydsiden underst\u00f8tter fornemt filmen tematisk, som da st\u00f8jen af cikaderne stiger feberagtigt i den toskanske nattehede for at illustrere, at den fredelige Bj\u00f8rn udg\u00f8r en tikkende bombe, n\u00e5r han situeres ansigt til ansigt med Patrick og dermed spejler sig i sin egen gestaltede skyggeside.<\/p>\n\n\n\n

Helt afg\u00f8rende for filmen er k\u00f8benhavnske Sune \u201dK\u00f8ter\u201d K\u00f8lsters allerede n\u00e6vnte, strygerdominerede score, der udtryksm\u00e6ssigt veksler imellem et ulmende, forstyrrende ubehag og voldsomme eruptive sekvenser. Det er K\u00f8lsters score mere end noget andet, der l\u00f8bende tr\u00e6kker filmens satiriske drama ind i en psykologisk og mytologisk alvor og horror, som er helt n\u00f8dvendig, hvis filmens afsluttende forl\u00f8sning i storladen, tragisk sentimentalitet skal lykkes, mens K\u00f8lsters komposition l\u00f8ber sammen med Claudio Monteverdis grandiose baroktoner. Ligesom i For\u00e6ldre<\/em> l\u00f8fter K\u00f8lsters inciterende score den vanskelige opgave til fulde. Udover samarbejdet med Tafdrup p\u00e5 alle dennes spillefilm har K\u00f8lster mest gjort sig i kortfilm og dokumentarer, men ikke desto mindre har Danmark i K\u00f8lster en mester i filmscoring, som er p\u00e5 internationalt topniveau.  <\/p>\n\n\n\n

R\u00f8re i den globale andedam<\/h2>\n\n\n\n

At Tafdrup og co. med Speak No Evil <\/em>havde pr\u00e6steret noget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt blev tydeligt, da de f\u00f8rste internationale anmeldelser kom i k\u00f8lvandet p\u00e5 filmens screening ved Sundance Festivalen. Der kom s\u00e6rdeles positive anmeldelser fra bl.a. Susannah Gruder hos Indiewire<\/em> og Dennis Harvey fra Variety<\/em>, der ogs\u00e5 begge s\u00e6tter filmen i relation til aller\u00f8verste internationale auteurhylde ved at n\u00e6vne en efter min mening noget s\u00f8gt parallel til Michael Hanekes monumentale, Funny Games, <\/em>fra 1997. Det generelle billede er, at den internationale reception af filmen har v\u00e6ret meget positiv med f\u00e5 forbehold hos visse anmeldere, der v\u00e6gter filmens greb som manipulatoriske eller exploitative. Eksempelvis kaldte Mark Hanson fra Slant Magazine<\/em> filmen for \u201da slow burn satire of social manners with a cheap punch line <\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Mens filmens voldsomhed blot har v\u00e6ret et tema blandt flere i den udenlandske reception, har den danske anmelderstand, som har modtaget filmen med stormende, samstemmende applaus, v\u00e6ret bl\u00e6st helt i hegnet af filmens radikalitet. Filmen har f\u00e5et 5 eller 6 stjerner i Berlingske<\/em>, Jyllandsposten<\/em>, Ekko<\/em>, Soundvenue<\/em> og B\u00f8rsen<\/em>, mens Per Juul Carlsen hos DR<\/em> n\u00f8jes med 4 ud af 6, fordi han i lighed med visse udenlandske anmeldere opfatter plottets manglende realisme og filmens distancerede forhold til sine karakterer som en h\u00e6msko for r\u00e6dslernes virkningskraft.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 godt som alle danske anmeldere betoner filmens radikalitet, og Joakim Grundahl g\u00e5r i sin 5-hjertede anmeldelse i Politiken<\/em> s\u00e5 vidt som til at skrive, at han ikke kan \u201dhuske at have v\u00e6ret s\u00e5 rystet over en film<\/em>\u201d, ligesom han frar\u00e5der folk at se den. I Kristeligt Dagblad<\/em> skriver Jeppe Krogsgaard Christensen, at \u201d Jeg har – selv om jeg holder meget af horror \u2013 sj\u00e6ldent set en film, der s\u00e5 n\u00e5desl\u00f8st tr\u00e6kker sine karakterer igennem helvede p\u00e5 jord<\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Undertegnede er givetvis erhvervsskadet af at have set og besk\u00e6ftiget mig med transgressive film i \u00e5revis, men jeg m\u00e5 ikke desto mindre melde dissens ift. filmens radikalitet. Jeg ville uden at skulle synke spyttet to gange kunne n\u00e6vne i hvert fald 100 film, der er langt mere voldsomme og radikale b\u00e5de \u00e6stetisk, narrativt og tematisk end Speak No Evil<\/em>. Og vi beh\u00f8ver ikke engang at grave ned i den smudsige undergrund, der har gr\u00e6nseoverskridelsen som metier. I forhold til talrige film af store, internationalt anerkendte instrukt\u00f8rnavne som Gaspar No\u00e9, Takashi Miike, Park Chan-wook og h\u00f8jaktuelle Julia Ducournau er Speak No Evil <\/em>en s\u00f8ndagsudflugt til Dyrehaven. I en dansk kontekst vil jeg vove den p\u00e5stand, at mindst tre film af henholdsvis Nicolas Winding-Refn og Lars von Trier vil kunne give de fleste en h\u00e5rdere mavepuster end Speak No Evil.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men ligesom med sin drilske stereotypisering af kvinden og is\u00e6r manden i En frygtelig kvinde<\/em>, har Tafdrup med den eftertrykkelige slutning i Speak No Evil <\/em>ramt en formel, der p\u00e5 n\u00e6sten metanarrativ facon skaber r\u00f8rte vande i den danske film-andedam, hvor vi er mere vant at k\u00f8re \u201dkunstfilmen\u201d ind med realistisk drama, end vi er til at f\u00e5 den transgressive horrors lussinger i fj\u00e6set. Christian Tafdrup er p\u00e5 den m\u00e5de en p\u00e6redansk auteur, hvis film er som skabt til at ruske op i velf\u00e6rdsdanskernes magelige vanesind. Tafdrup s\u00e6tter os under lup og til debat \u2013 en ambition kulturparnasset i Danmark siden George Brandes\u2019 tid har v\u00e6ret grundigt til falds for – og med Speak No Evil<\/em> st\u00e5r det klart, at Tafdrup er klar til at g\u00e5 dramatisk til v\u00e6rks for at f\u00e5 os til at lytte ordentligt efter. At den smule r\u00f8re i andedammen, som en Tafdrup-film sigter til, s\u00e5 skaber ringe i vandet langt udover Skandinaviens gr\u00e6nser, synes i interviews ofte frem for alt at overraske instrukt\u00f8ren selv. Er den skandinaviske mand en global arketype? I s\u00e5 fald er Christian Tafdrup godt p\u00e5 vej til at blive Danmarks n\u00e6ste store kunstneriske verdensstjerne.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n