{"id":11069,"date":"2022-03-27T13:58:16","date_gmt":"2022-03-27T11:58:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11069"},"modified":"2022-03-27T13:58:22","modified_gmt":"2022-03-27T11:58:22","slug":"michael-manns-globale-storby","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/03\/michael-manns-globale-storby\/","title":{"rendered":"Ude af trit med tiden: Westernmytologi i Michael Manns globale storby"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1920\" height=\"1080\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_00.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11120\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_00.jpg 1920w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_00-300x169.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_00-1024x576.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_00-150x84.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_00-768x432.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_00-1536x864.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_00-696x392.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_00-1068x601.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_00-747x420.jpg 747w\" sizes=\"(max-width: 1920px) 100vw, 1920px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">Selvom den amerikanske mesterinstrukt\u00f8r Michael Mann endnu ikke har bedrevet en prototypisk western, g\u00e5r den klassiske westernmytologi som en r\u00f8d tr\u00e5d gennem hans v\u00e6rk. Hans melankolske portr\u00e6tter af m\u00e6nd, der lever efter \u00e6reskodekser, som for l\u00e6ngst er blevet for\u00e6ldede i en globaliseret verden, kan oplagt l\u00e6ses som en dekonstruktion af westernlegenden om den \u00e6refulde individualist p\u00e5 jagt efter frihed og harmoni i <em>frontieren<\/em>.<\/h5>\n\n\n\n<p>Der er et \u00f8jeblik i Michael Manns <em>Collateral<\/em> (2004), hvor Jamie Foxx\u2019 taxachauff\u00f8r Max tr\u00e6der p\u00e5 bremsen i en forladt Los Angeles-gade, mens Tom Cruises s\u00f8lvgr\u00e5 lejemorder Vincent \u00e5nder ham i nakken fra bags\u00e6det. F\u00f8rst l\u00f8ber en pr\u00e6rieulv over vejen foran dem, dern\u00e6st kommer en ulv luntende efter. Tiden st\u00e5r n\u00e6rmest stille, mens de n\u00e6re billeder kl\u00e6ber til Max\u2019 og Vincents m\u00e5bende reaktioner, som fik de en \u00e5benbaring.<\/p>\n\n\n\n<p>Den centrale scene i Manns f\u00f8rste rendyrkede digitale film har en dobbeltbetydning: Det er oplagt at l\u00e6se dyrenes natur som en spejling af Max og Vincent. Den ene er en iskold dr\u00e6ber, som har hyret en intetanende chauff\u00f8r til at k\u00f8re ham fra mord til mord, den anden et let bytte, der k\u00e6mper for at undslippe morderens kl\u00f8er med livet i behold. Begge er frustrerede over den eksistentielle tomhed, det moderne liv i den kapitalistiske verden har at byde p\u00e5. Begge holdt nede af uforl\u00f8st potentiale (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<div class=\"youtube-embed\" data-video_id=\"0DKX-2pa-UE\"><iframe loading=\"lazy\" title=\"&quot;Shadow on the Sun&quot; Scene (&quot;Collateral&quot;)\" width=\"696\" height=\"392\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/0DKX-2pa-UE?feature=oembed&#038;enablejsapi=1\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe><\/div>\n<\/div><figcaption> Fig. 1: Scenen, hvor tiden s\u00e6ttes i st\u00e5, da Max og Vincent ser ulvene (0.55-1.28).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>En mere pirrende l\u00e6sning er, hvordan scenen forbinder Manns portr\u00e6t af den globaliserede storby i konstant bev\u00e6gelse med den oprindelige westernmytologiske frontier, som ligger under de asfalterede gader. Selvom<em> Collateral<\/em> p\u00e5 ingen m\u00e5de er en prototypisk western, l\u00e5ner den en r\u00e6kke centrale motiver fra grundfort\u00e6llingen om den amerikanske civilisations sp\u00e6de f\u00f8dsels\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>Dels med sin skildring af hvordan dus\u00f8rj\u00e6gergerningen, der i den klassiske western til dels var drevet af motiver om h\u00e6vn og retf\u00e6rdighed, er blevet et ensidigt sj\u00e6ll\u00f8st, kapitalistisk foretagende<strong>: <\/strong>Anonyme m\u00e6nd i jakkes\u00e6t og slips lander i en k\u00f8nsl\u00f8s lufthavn, f\u00e5r stukket en attachemappe i h\u00e5nden med sine drabsordrer og k\u00f8rer dern\u00e6st fra offer til offer, som var det rent rutinearbejde p\u00e5 kontoret.<\/p>\n\n\n\n<p>Dels med sin opdatering af myten om den ensomme rytter, der nu glider gennem natten i en anonym taxa \u2013 ikke l\u00e6ngere alene, men afh\u00e6ngig af en partner \u2013 altid omringet af det moderne accelerationssamfund, hvor sk\u00e6ret fra mobiltelefoner og reklameskilte oplyser gaderne og hvor man aldrig er alene, men alligevel er mere end ensom end nogensinde f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Gravskrift over en svunden tid<\/h2>\n\n\n\n<p>Westernmytologien g\u00e5r som en r\u00f8d tr\u00e5d gennem det meste af Manns oeuvre. Hans film udspiller sig ofte i overgangen mellem forskellige stadier af USA\u2019s udvikling.<\/p>\n\n\n\n<p>Med sit portr\u00e6t af den franske og indianske krig i USA anno 1757 i <em>The Last of the Mohicans<\/em> (1992) \u2013 det t\u00e6tteste instrukt\u00f8ren er kommet p\u00e5 en rendyrket western, selvom den foreg\u00e5r mere end 100 \u00e5r f\u00f8r den klassiske westerns tidslige setting \u2013 viser Mann, hvordan det amerikanske idealsamfund blev nedbrudt af storpolitiske magtspil og civilisationens fremmarch. Det oprindelige folk og de f\u00f8rste bos\u00e6ttere lever i harmoni i den amerikanske frontier, som de ops\u00f8ger for at opn\u00e5 den ultimative frihed. De er folk af deres ord, men de bliver underlagt undertrykkende systemer af kolonimagterne, der b\u00f8jer deres egne love for skaml\u00f8st at udnytte landets beboere (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"576\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_02-1024x576.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11121\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_02-1024x576.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_02-300x169.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_02-150x84.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_02-768x432.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_02-1536x864.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_02-696x392.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_02-1068x601.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_02-747x420.jpg 747w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_02.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Fig. 2: De frie bos\u00e6ttere l\u00e6gges i l\u00e6nker af kolonialisterne i <em>The Last of the Mohicans<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Filmen bliver en gravskrift over en svunden tid og en skildring af USA\u2019s uskyldstab, som fandt sted allerede inden, landet blev grundlagt. I <em>The Last of the Mohicans<\/em> bliver den \u00e6refulde hovedkarakter Nathaniel aka Hawkeyes retskafne levevis afbrudt og \u00f8delagt af den destruktive vestlige civilisations komme. Han k\u00e6mper for k\u00e6rlighed og retf\u00e6rdighed \u2013 dyder, som karaktererne i Manns senere film fors\u00f8ger at opretholde, men som de inderst inde for l\u00e6ngst har givet fortabt p\u00e5. Og selvom han i sidste ende opn\u00e5r k\u00e6rligheden, sker det p\u00e5 bekostning af uoprettelig skade: Mohican-stammen er udryddet og det harmoniske frontier-samfund er blevet opl\u00f8st af de europ\u00e6iske kolonialister.<\/p>\n\n\n\n<p>Konsekvensen af denne nye politiske, kapitalistiske og i stigende grad globale samfundsorden, hvor det klassiske \u00e6reskodeks ingen plads har, er et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k i alle Manns film.<\/p>\n\n\n\n<p>I <em>Public Enemies<\/em> (2009), der skildrer John Dillingers sidste tid i 1930\u2019erne, ser vi s\u00e5ledes overgangen fra den romantiske forestilling af r\u00f8vere som ikoner, der tager fra bankerne \u2013 selve den institution, som har forr\u00e5dt folket under Den Store Depression \u2013 og giver til de fattige, til f\u00f8lelsesforladt organiseret kriminalitet og bookmaking fra kyst til kyst i en moderne overv\u00e5gningsstat, hvor telefonaflytninger og fingeraftryk introduceres.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Opr\u00f8r mod storkapitalistiske netv\u00e6rk<\/h2>\n\n\n\n<p>Manns debutfilm <em>Thief<\/em> (1981) handler om et klassisk westerndilemma \u00e1 la Robert Altmans <em>McCabe &amp; Mrs. Miller <\/em>(1971) med historien om en selvst\u00e6ndig karrierekriminel af den gamle skole, der bliver holdt nede af de systemiske hierarkier, som begyndelsen p\u00e5 organiseret kriminalitet medf\u00f8rte. Han n\u00e6gter at betale bestikkelser og lade sig koste rundt af den lokale mafiaboss, der ogs\u00e5 vil have en andel i hans indt\u00e6gter. Han opponerer mod det storkapitalistiske netv\u00e6rk, hvor manden i bunden af f\u00f8dek\u00e6den bliver slugt af de store fisk og hvor en \u201d\u00e6rlig\u201d tyv som ham selv ikke l\u00e6ngere har en plads.<\/p>\n\n\n\n<p>Kupfilmen <em>Heat<\/em> (1995) ligger i oplagt forl\u00e6ngelse af debuten. Ogs\u00e5 her opererer Neil McCauleys samment\u00f8mrede hold af professionelle kriminelle i en globaliseret verden, hvor kriminaliteten ikke l\u00e6ngere kun foreg\u00e5r p\u00e5 gadeplan, men ogs\u00e5 i det skjulte i de uigennemtr\u00e6ngelige skyskrabere, som t\u00e5rner sig op over de midaldrende m\u00e6nd. Modsat juveltyven i <em>Thief<\/em> g\u00e5r McCauley kun efter at stj\u00e6le kolde kontanter, som er forsikret, s\u00e5 ejerne ikke lider skade, eller aktieobligationer \u2013 penge, der ikke har en konkret fysisk form, men er godt p\u00e5 vej mod den digitale abstraktion, som Mann skildrer i sin seneste film, cyberthrilleren <em>Blackhat <\/em>(2015).<\/p>\n\n\n\n<p>I <em>Collateral<\/em> er brudstykkerne af den gamle verden s\u00e5 godt som opl\u00f8st til fordel for en altopslugende eksistentiel tomhed. Kriminalitet er ikke l\u00e6ngere noget, man beg\u00e5r som enkeltperson. Nu s\u00e6lger man sin sj\u00e6l til multinationale selskaber, der hyrer \u00e9n til at dr\u00e6be folk, man aldrig har m\u00f8dt f\u00f8r, p\u00e5 kommando. Et \u00e5ndsforladt verdensbillede, som er helt l\u00f8srevet fra idealerne i det gamle vesten og som videref\u00f8res og opdateres i Manns <em>Miami Vice<\/em> (2006) og f\u00f8rn\u00e6vnte <em>Blackhat<\/em> (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"576\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_03-1024x576.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11122\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_03-1024x576.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_03-300x169.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_03-150x84.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_03-768x432.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_03-1536x864.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_03-696x392.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_03-1068x601.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_03-747x420.jpg 747w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_03.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Fig. 3: Den kv\u00e6lende eksistentielle tomhed af en verden i konstant bev\u00e6gelse tynger karaktererne i <em>Collateral<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Frihed er en illusion<\/h2>\n\n\n\n<p>Sammenlagt danner filmene en slags alternativ tidslinje over USA\u2019s markante forandring fra pr\u00e6westernsamfundet i <em>The Last of the Mohicans<\/em> til den globale, kapitale virkelighed i <em>Collateral<\/em>, hvor landets fundament \u2013 bygget p\u00e5 troperne fra Det Vilde Vesten \u2013 er blevet undertvunget og opl\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n<p>Et gennemg\u00e5ende tema i Manns film er, at hovedkaraktererne er ude af trit med tiden. Selvom de er i konstant bev\u00e6gelse, kommer de ingen vegne, fordi de lever efter klassiske western-\u00e6reskodekser, som ikke l\u00e6ngere er gyldige i den moderne verden, de befolker.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1000\" height=\"464\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_04.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11123\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_04.jpg 1000w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_04-300x139.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_04-150x70.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_04-768x356.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_04-696x323.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_04-905x420.jpg 905w\" sizes=\"(max-width: 1000px) 100vw, 1000px\" \/><figcaption>Fig. 4: Jamie Foxx\u2019 karakter Max fors\u00f8ger at bevare illusionen om frihed via en utopisk dr\u00f8m om at sl\u00e5 sig ned uden for civilisationens rammer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>I <em>Thief <\/em>og <em>Collateral<\/em> har hovedkaraktererne naive fotografier af deres livsdr\u00f8mme \u2013 henholdsvis en lykkelig kernefamilie og en isoleret ferie\u00f8. Manns karakterer tror p\u00e5, at de arbejder sig hen mod nirvana i form af den lykke, det frie frontier-liv i starten af <em>The Last of the Mohicans<\/em> symboliserede. Men denne form for frihed er en illusion i den moderne verden. I virkeligheden kommer de kun l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k fra dr\u00f8mmen, n\u00e5r de bare lige skal udf\u00f8re \u00e9t kup mere, \u00e9n taxatur mere \u2013 hele tiden halsende bagefter.<\/p>\n\n\n\n<p>I <em>Collateral<\/em> bliver Vincents frie, uafh\u00e6ngige natur et wakeup call for Max, der for l\u00e6ngst er k\u00f8rt fast i tilv\u00e6relsen som taxachauff\u00f8r. Selvom han har et m\u00e5l, han mener at arbejde sig hen imod, ferie\u00f8en, har han glemt sin egentlige dr\u00f8m: At starte sit eget limousineselskab. Som Vincent p\u00e5peger, har Max m\u00e5ske altid v\u00e6ret for bange til at udleve sin dr\u00f8m \u2013 fanget i en s\u00f8vng\u00e6ngertilv\u00e6relse i kapitalismens hamsterhjul.<\/p>\n\n\n\n<p>Flere karakterer i filmen ekkoer Max\u2019 uforl\u00f8ste dr\u00f8mme: Jazztrompetisten, der n\u00e6sten var god nok til at spille med Miles Davis, men som aldrig fulgte muligheden til d\u00f8rs. Og Vincent selv, der bilder sig ind, at han er en improvisator, en fri agent, der bev\u00e6ger sig uden om systemets kv\u00e6lende realitet, men som i virkeligheden har levet s\u00e5 ubetydeligt et liv, at ingen vil l\u00e6gge m\u00e6rke til, n\u00e5r han en dag forsvinder fra Jorden, som han selv siger i filmens afsluttende scene.<\/p>\n\n\n\n<p>I <em>Heat<\/em> lever r\u00f8veren McCauley og hans f\u00f8lge efter et ordsprog, der skal sikre, at de aldrig bliver fanget, men som samtidig g\u00f8r, at de aldrig f\u00e5r noget ud af deres liv: De m\u00e5 ikke knytte sig til nogen, de ikke er villige til at forlade igen inden for 30 sekunder, hvis de m\u00e6rker politiet puste dem i nakken. H\u00e5bet om k\u00e6rlighed og familielivet, som var drivkraften for Nathaniel i <em>The Last of the Mohicans<\/em>, er fuldkommen pulveriseret \u2013 ligesom Vincent g\u00e5r de i selve jagten p\u00e5 det gode liv glip af selvsamme i forbifarten (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"425\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05-1024x425.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11124\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05-1024x425.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05-300x125.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05-150x62.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05-768x319.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05-1536x638.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05-696x289.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05-1068x444.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05-1920x798.jpg 1920w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05-1011x420.jpg 1011w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_05.jpg 2000w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Fig 5: McCauley bor i et tomt hus blottet for sj\u00e6l. Han stj\u00e6ler for at stj\u00e6le og g\u00e5r glip af livet i forbifarten.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Det eneste, McCauley lever for, er i virkeligheden at undslippe politiet ved at planl\u00e6gge det perfekte kup, mens hans modstykke, Al Pacinos politibetjent Vincent Hanna, lever for at jagte McCauley. De stj\u00e6ler for at stj\u00e6le og jager for at jage. At det i sig selv er en tragedie, fastsl\u00e5r filmen i en r\u00e6kke scener, der viser, at de to m\u00e6nd i virkeligheden er m\u00e6nd af samme st\u00f8bning, selvom deres job og samfundet omkring dem dikterer, at de skal bek\u00e6mpe hinanden.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Den mytiske r\u00f8vers d\u00f8d<\/h2>\n\n\n\n<p>Anderledes forholder det sig i <em>Public Enemies<\/em>, hvor Dillinger bliver jagtet af karriere-FBI-agenten Melvin Purvis, som bliver J. Edgar Hoovers h\u00f8jreh\u00e5nd i jagten p\u00e5 den celebre forbryder, der bliver udr\u00e5bt til landets f\u00f8rste \u201dpublic enemy no. 1\u201d. Titlen har en \u00e5benlys tilknytning til en af de tidlige, amerikanske gangsterfilm, William A. Wellmans <em>Public Enemy<\/em> (1931), men hvor Wellman moraliserende ford\u00f8mmer organiseret kriminalitet som USA\u2019s v\u00e6sentligste samfundsproblem, understreger den flertydige titel p\u00e5 Manns film, at samfundets fjende ikke kun skal findes i Dillinger, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad \u2013 hvis ikke mere \u2013 i FBI-agenten, der jagter ham.<\/p>\n\n\n\n<p>Dillinger fremstilles i et romantisk lys: Han er et frit individ, som handler i overensstemmelse med sin \u00e6re, n\u00e5r han tager magten tilbage fra et kv\u00e6lende samfund styret af konformitet. Purvis m\u00e5 p\u00e5 den anden side g\u00e5 p\u00e5 kompromis med sine idealer, n\u00e5r han sl\u00e5r forbrydere ihjel p\u00e5 kommando fra Hoover, der bruger FBI-agenterne som en identitetsl\u00f8s, politisk h\u00e6r af jakkes\u00e6tskl\u00e6dte \u201djunior G-Men\u201d, som Hoover kalder sine ansatte.<\/p>\n\n\n\n<p>Flere steder sidestilles Hoover med Mussolinis fascistiske styre, blandt andet med replikken: \u201dAs they say in Italy these days: take off the white gloves\u201d. Men ogs\u00e5 med sin propaganda-lignende brug af medier som et v\u00e6rkt\u00f8j til at tilfangetage forbrydere ved at f\u00e5 den almindelige borger til konstant at v\u00e6re p\u00e5 vagt og fungere som Hoovers civile vagthunde. Blandt andet n\u00e5r de i biografen bliver kommanderet til at n\u00e6rstudere deres sidemakker \u2013 det kunne jo v\u00e6re Dillinger, de sad ved siden af. Mann ser disse konturer til et moderne overv\u00e5gningssamfund, hvor alle mist\u00e6nkeligg\u00f8res, som en trussel mod USA \u2013 og p\u00e5 subtil vis sidestiller han Hoovers jagt p\u00e5 Dillinger med George W. Bushs kamp mod terror. Retorikken er n\u00e6rmest identisk, n\u00e5r Hoover omtaler sin \u201cwar on crime\u201d (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"424\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06-1024x424.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11125\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06-1024x424.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06-300x124.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06-150x62.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06-768x318.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06-1536x636.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06-696x288.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06-1068x442.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06-1920x795.jpg 1920w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06-1014x420.jpg 1014w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_06.jpg 2000w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Fig. 6: Ikke engang i biografm\u00f8rket kan man vide sig sikker fra Hoovers totalit\u00e6re overv\u00e5gningsstat.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Det er en pointe i <em>Public Enemies<\/em>, at Dillinger ikke bliver f\u00e6ldet af Purvis, som ellers slagter en r\u00e6kke af hans medgangstere \u2013 fra Pretty Boy Floyd til Baby Face Nelson \u2013 men i stedet m\u00e5 lade livet til den klassiske cowboyfigur Charles Winstead, den eneste betjent, der kan s\u00e6tte sig ind i Dillingers mindset, fordi han selv f\u00f8lger de samme spilleregler. Winstead er manden, der h\u00f8rer Dillingers sidste ord, og i henhold til sit \u00e6reskodeks holder han dem hemmelige for Purvis for at indfri Dillingers sidste \u00f8nske. Ligesom i forholdet mellem McCauley og Hanna i <em>Heat<\/em> forst\u00e5r de to m\u00e6nd hinanden p\u00e5 en m\u00e5de, Purvis aldrig vil kunne, hvilket g\u00f8r det s\u00e5 meget desto mere tragisk, at systemet tvinger Winstead og Dillinger til at bek\u00e6mpe hinanden.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Formet af staten<\/h2>\n\n\n\n<p>Alle fra Dillinger og McCauley til lejemorderen Vincent er m\u00e6nd af i g\u00e5r, som endnu ikke har accepteret, at deres liv formes af de systemer, de g\u00f8r opr\u00f8r mod. De insisterer stadig p\u00e5 at g\u00e5 til angreb p\u00e5 de institutioner og magtstrukturer, som holder dem nede, selvom kampen er frugtesl\u00f8s. Lidt p\u00e5 samme m\u00e5de som Mann med sit produktionsapparat har form\u00e5et at indskyde virtuos formalisme i den amerikanske mainstreamfilm inden for Hollywoods rigide rammer.<\/p>\n\n\n\n<p>Den individualisme, karaktererne repr\u00e6senterer, ligger i klar forl\u00e6ngelse af den klassiske westernmytologi, hvor individet glorificeres for sin jagt p\u00e5 frihed. Men i Manns mytologi kan ingen se sig fri af samfundets systemer. Hvor den klassiske westernhelt blev bel\u00f8nnet for sin str\u00e6ben efter frihed, f\u00e5r jagten altid tragisk udgang hos Mann, fordi systemerne omkring karaktererne har gjort selve m\u00e5let til en umulighed.<\/p>\n\n\n\n<p>I <em>Heat<\/em> vises det fint i en lille sideplotlinje om den sorte mand Donald, der netop er kommet ud af f\u00e6ngsel, men som ikke kan f\u00e5 job, fordi han har en plettet straffeattest. Da han endelig f\u00e5r et job p\u00e5 en restaurant, udnytter bestyreren ham og kr\u00e6ver en andel i hans l\u00f8n og giver ham umenneskelige arbejdsvilk\u00e5r. I sidste ende er han n\u00f8dsaget til at vende tilbage til sin kriminelle l\u00f8bebane \u2013 med tragedie til f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n<p>Legenden om den \u00e6rkeamerikanske individualist \u2013 heltefiguren i mange westerns \u2013 er i Manns filmografi et tomt l\u00f8fte, der ikke l\u00e6ngere kan lade sig g\u00f8re i praksis. Allerede i Manns tv-film <em>The Jericho Mile<\/em> (1979) ser vi, hvordan den f\u00e6ngslede Larry Murphy kortvarigt bliver en legendefigur, som indgyder h\u00e5b i de andre indsatte og forener de forskellige fraktioner af f\u00e6ngslet \u2013 latinamerikanere, sorte, nynazister \u2013 i troen p\u00e5 Murphy, der viser sig at v\u00e6re en en atletisk l\u00f8ber hurtig nok til at repr\u00e6sentere USA ved De Olympiske Lege (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"576\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_07-1024x576.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11126\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_07-1024x576.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_07-300x169.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_07-150x84.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_07-768x432.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_07-1536x864.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_07-696x392.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_07-1068x601.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_07-747x420.jpg 747w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_07.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Fig. 7: <em>The Jericho Mile <\/em>er en tidlig eksponent for Manns legende-dekonstruktion.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Men hans legendestatus bliver slukket af den amerikanske olympiske komit\u00e9, der ikke vil risikere at f\u00e5 deres ry smadret ved at lade en kriminel l\u00f8be side om side med \u2019rigtige\u2019 atleter \u2013 ogs\u00e5 selvom Murphys hastighed ville give dem bedre medaljechancer og hans synd i \u00f8vrigt er at forsvare sin s\u00f8ster mod farens overgreb; en form for selvjustits, som ville v\u00e6re blevet godtaget i det gamle vesten.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Overhalet af sin legende<\/h2>\n\n\n\n<p>Michael Manns dekonstruktion af den klassiske western-legende, som allerede blev dissekeret i film som John Fords <em>The Man Who Shot Liberty Valance<\/em> (1962) og mange af Clint Eastwoods westerns, er et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k hos instrukt\u00f8ren, der nok kommer tydeligst til udtryk i <em>Public Enemies<\/em>. Filmen skildrer Dillinger som en tidlig eksponent for celebrity-kultur \u2013 han tilraner sig n\u00e6sten mere medied\u00e6kning end den siddende amerikanske pr\u00e6sident og hyldes af folket for sit opr\u00f8r mod det kapitalistiske system, hvis fejl og mangler er blevet tydeliggjort under Depressionen (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"554\" src=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_08-1024x554.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-11127\" srcset=\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_08-1024x554.jpg 1024w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_08-300x162.jpg 300w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_08-150x81.jpg 150w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_08-768x415.jpg 768w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_08-1536x830.jpg 1536w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_08-696x376.jpg 696w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_08-1068x577.jpg 1068w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_08-777x420.jpg 777w, http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/324_08.jpg 1920w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption>Fig. 8: Allerede i Manns debutfilm <em>Thief <\/em>punkteres troen p\u00e5 selvst\u00e6ndighed i et kapitalistisk USA formet af undertrykkende hierarkier.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Han opn\u00e5r en ikon-status, som han endda selv begynder at tro p\u00e5, n\u00e5r han i en ekstatisk scene soler sig i fotografernes blitzlys og vinker til folkemasserne, da han bliver arresteret af politiet. Men grundlaget for Dillingers legende opl\u00f8ses n\u00e6rmest s\u00e5 snart, den etableres: I en s\u00e6rligt dr\u00f8mmerisk scene g\u00e5r han ind p\u00e5 den politistation, hvorfra Purvis leder sin efters\u00f8gning mod ham. Ingen l\u00e6gger m\u00e6rke til Dillinger, mens han betragter sit eget portr\u00e6t p\u00e5 efters\u00f8gningstavlen. Han er allerede et sp\u00f8gelse, som ikke har nogen plads i en verden pr\u00e6get af (for) hastige fremskridt.<\/p>\n\n\n\n<p>I timerne umiddelbart inden sin d\u00f8d bliver Dillinger overhalet af sin legende, da han ser W.S. Van Dykes <em>Manhattan Melodrama<\/em> (1934), hvor Clark Gable spiller en gangster l\u00f8st baseret p\u00e5 Dillinger selv. Hans arv er blevet foreviget, selvom d\u00f8den venter ham lige ude foran biografen. Men tiden er allerede l\u00f8bet fra legenden, lige s\u00e5 snart den er blevet trykt. Selvom karaktererne i de af Manns film, der foreg\u00e5r efter Dillingers tid i 1930\u2019erne, lever efter samme ideal som Dillinger, er der ingen af dem, som vil blive husket p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n<p>De er ubetydelige brikker i et globalt system. Form\u00e5lsl\u00f8se, ensomme eksistenser uden en egentlig plads i verden.<\/p>\n\n\n\n<blockquote class=\"wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow\">\n<p class=\"has-text-align-center\"><strong>* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Fakta<\/h2>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Film<\/h3>\n\n\n\n<ul><li><em>The Public Enemy <\/em>(William A. Wellman, 1931)<\/li><li><em>Manhattan Melodrama <\/em>(W.S. Van Dyke, 1934)<\/li><li><em>The Man Who Shot Liberty Valance <\/em>(John Ford, 1962)<\/li><li><em>McCabe &amp; Mrs. Miller <\/em>(Robert Altman, 1971)<\/li><li><em>The Jericho Mile <\/em>(Michael Mann, 1979)<\/li><li><em>Thief <\/em>(Michael Mann, 1981)<\/li><li><em>The Last of the Mohicans <\/em>(Michael Mann, 1992)<\/li><li><em>Heat <\/em>(Michael Mann, 1995)<\/li><li><em>Collateral <\/em>(Michael Mann, 2004)<\/li><li><em>Miami Vice <\/em>(Michael Mann, 2006)<\/li><li><em>Public Enemies <\/em>(Michael Mann, 2009)<\/li><li><em>Blackhat <\/em>(Michael Mann, 2015)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Michael Manns film udspiller sig oftest i overgangen fra en samfundsorden til en anden \u2013 og selvom langt de fleste foreg\u00e5r i den globaliserede storby, l\u00f8ber westernmytologien som en konsekvent understr\u00f8m gennem hans v\u00e6rk. Jakob Freudendal ser n\u00e6rmere p\u00e5 Manns signatur.<\/p>\n","protected":false},"author":101,"featured_media":11120,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[250,394,379,397,393,395,396],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11069"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/101"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11069"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11069\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11120"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11069"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11069"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11069"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}