{"id":11034,"date":"2022-02-28T17:10:40","date_gmt":"2022-02-28T16:10:40","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11034"},"modified":"2022-03-01T10:15:49","modified_gmt":"2022-03-01T09:15:49","slug":"tragedy-of-macbeth","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/02\/tragedy-of-macbeth\/","title":{"rendered":"Joel Coens Tragedy of Macbeth<\/em>: Ambiti\u00f8s eller pr\u00e6tenti\u00f8s?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Joel Coen, uden sin bror Ethan, har beg\u00e5et en sort-hvid filmatisering af Shakespeares Macbeth med Denzel Washington som Macbeth og hustru Frances McDormand som Lady M. Stiliseret design og chiaroscuro lyss\u00e6tning, kombineret med valget af det gammeldags 4:3 billedformat giver et indtryk af en pastiche der hylder fortidens store sort-hvide instrukt\u00f8rer, ikke mindst de tyske ekspressionister, samt Orson Welles. Dramaet sk\u00e6mmes af Coens idiosynkratiske fortolkning af bipersonen Ross, der tildeles hovedrollen i et konspiratorisk subplot.<\/h5>\n\n\n\n

Med lillebror Ethan p\u00e5 kreativ pause, har Joel Coen kastet sig ud i sit f\u00f8rste livtag med Shakespeare: og tilmed Macbeth, <\/em>assisteret af sin kone Frances McDormand som b\u00e5de Lady Macbeth og producer af filmen. I sorthvid. Det er gjort f\u00f8r, af Orson Welles (1948) og Kurosawa (Throne of Blood<\/em>, 1957), men det er i liges\u00e5 h\u00f8j grad Laurence Oliviers Hamlet<\/em> fra 1944, og Peter Brooks\u2019 King Lear<\/em> fra 1971, der er en del af den konger\u00e6kke af sort-hvide Shakespeare-filmatiseringer, hvor afkaldet p\u00e5 farver, og dermed konkret location<\/em>, er en art filmisk genskabelse af Shakespeares rekvisitl\u00f8se scene, hvor det stiliserede, uspecificerede rum ikke skabte en kontekst for interaktion, men hvor dramaet genereredes af ord.<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste tredive \u00e5r i filmhistorien var sort-hvid den eneste mulighed, men med farvefilmens komme i 30erne,\u00a0hvor Gone With the Wind<\/em> (1939), og Disneys tegnefilm blev farvefilmens store gennembrud, var der en reel valgmulighed. Men farvefilm var dyre at producere, og helt op i 60erne blev der produceret sort-hvide film, som fik fat i et mainstream publikum, s\u00e5som Hitchcocks Psycho<\/em> (1960), Truffauts Jules et Jim<\/em> (1962), og Kubricks Dr. Strangelove<\/em> (1964). Om det var \u00f8konomi eller \u00e6stetiske overvejelser, der var bestemmende for valget mellem sort-hvid og farver kan v\u00e6re sv\u00e6rt at afg\u00f8re. Den tidlige farvefilm havde ogs\u00e5 tekniske begr\u00e6nsninger. Laurence Oliviers Hamlet<\/em>\u00a0var i sort-hvid, bl.a. fordi filmens deep focus<\/em>, i slottets lange buegange hvor b\u00e5de for- mellemgrund og baggrund skulle holdes i fokus, ikke kunne lade sig g\u00f8re i farver (fig. 1).\u00a0<\/em>Processen hvorefter sort-hvid kom til at signalere art cinema<\/em> er alts\u00e5 gradvis, og determineret af de forskellige produktionsmuligheder verden over. S\u00e5 sent som i 1969 blev den danske Balladen om Carl-Henning<\/em> produceret i sort-hvid.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 1: Sort-hvid dybdefokus udnyttet i Oliviers Hamlet<\/em> (1948). En meget ung Jean Simmons (18), og Laurence Olivier (42) med blond paryk i baggrunden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Shakespeare-filmatiseringerne af Macbeth<\/em> har som sagt deres egen historie, og efter Polanskis bloddryppende og sexy udgave (1971), og Michael Fassbenders action hero (Kurzel 2016) (fig. 2 og 3), der begge rakte ud efter et mainstream publikum, er vi tilbage til en feinschmecker Macbeth<\/em> <\/strong>hvor scenografi og lyss\u00e6tning dominerer hele l\u00e6rredet \u2026hvorfor? <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Francesca Annis i Polanskis Playboy Production.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 3: Michael Fassbender som action hero <\/em>Macbeth.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kombinationen af de nye digitale muligheder, hvor designeren Stefan Dechant og fotografen Bruno Delbonnel har f\u00e5et frie h\u00e6nder til at skabe deres egne locations og special effects<\/em> (fig. 4), har v\u00e6ret en fristelse for Joel Coen, hvis tidligere film altid har v\u00e6ret pr\u00e6get af meget konkrete realistiske locations. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Delbonnel og Dechants \u00e6teriske kongeslot.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den tyske ekspressionisme fra 1920erne, specielt Fritz Lang og F.W. Murnaus film har altid haft en s\u00e6rlig plads hos instrukt\u00f8rer, og cineaster i almindelighed, anbragt p\u00e5 en piedestal, hvor de s\u00e5s at udtrykke det oprindeligt filmiske, f\u00f8r filmen solgte sin sj\u00e6l til farver, og Hollywood (fig. 5). Joel Coen har i et interview udtalt, at han ikke er interesseret i filmet teater, det er kameraets mobile point of view, ikke publikums station\u00e6re ditto, der interesserer ham. Men den abstrakte, stedl\u00f8se kulisse han lader opbygge af lys og skygge f\u00e5r is\u00e6r scenerne mellem hr. og fru Macbeth til at virke som stive dialoger p\u00e5 en scene. En enkelt undtagelse er scenen p\u00e5 Macduffs borg, f\u00f8r morderne ankommer, hvor der pludselig er konkrete fysiske detaljer, der g\u00f8r det morderiske overfald desto st\u00e6rkere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 5: F.W.Murnaus Nosferatu<\/em> (1922).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Casting<\/h2>\n\n\n\n

Casting is everything, siger man, og med Denzel Washington som Macbeth og Frances McDormand som Lady Macbeth har man un\u00e6gtelig f\u00e5et et par navne der b\u00e5de er bankable<\/em>, mainstream og kritikerroste skuespillere. Med en alder p\u00e5 hhv. 67 og 64 er det imidlertid en noget lunken passion, der gestaltes af hvad der egentlig skulle v\u00e6re stykkets motor, lidenskaben og magtsygen i det centrale power couple<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Dertil kommer det tilbagevendende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan er det egentlig med Lady Macbeths b\u00f8rn? Sp\u00f8rgsm\u00e5let kan aff\u00e6rdiges som latterligt, men man kan ikke komme udenom, at Lady Macbeth i stykket fremstilles som i den f\u00f8dedygtige alder, og det tror jeg ikke Frances Dormand er. Den ber\u00f8mte linje, hvor Lady Macbeth henviser til sin egen amning (\u201dI have given suck\u201d),er ikke relevant for at aldersbestemme hende, for den siger ikke noget om hvorn\u00e5r den amning fandt sted, det g\u00f8r derimod to scener, som begge er med i Coens film, og som m\u00e5 skurre i en \u00e5rv\u00e5gen filmkritikers \u00f8re: Lady Macbeths f\u00f8rste st\u00f8rre monolog, hvor hun siger \u201dunsex me here,,,make thick my blood \u2026that no compunctious visitings of Nature shake my fell purpose\u2026\u201d. Disse\u201d visitings of Nature\u201d, dvs. \u201dnaturlige\u201d begivenheder, er traditionelt blevet oversat som \u201dsamvittighedskvaler\u201d og lignende. Selv Niels Brunse har i sin nylige overs\u00e6ttelse oversat vendingen som \u201dhjerteanger\u201d og \u201dmedynk\u201d. Nutidige Shakespeare-kritikere, ikke mindst kvinder, har imidlertid tolket vendingen som menstruation, hvilket giver en meget bedre konkret mening i sammenh\u00e6ngen med \u201dmake thick my blood\u201d\u201d( La Belle 1980, derefter videreudviklet i mange feministiske studier af Macbeth)<\/em>. Dertil kommer den lange dialog mellem mand og kone, hvor Lady M. hidser sin mand op til (u)d\u00e5d, og hvor han, omsider overbevist om at ville myrde kongen, kvitterer med f\u00f8lgende ros til sin kone: \u201dBring forth men-children only!\/ For thy undaunted mettle should compose\/ nothing but males\u201d.(\u201dFrembring udelukkende drengeb\u00f8rn! For dit uforf\u00e6rdede mod b\u00f8r ikke frembringe andet end hank\u00f8n\u201d).<\/p>\n\n\n\n

De replikker giver ingen mening med en midaldrende Lady Macbeth, og Frances McDormand er p\u00e5 ingen m\u00e5de sminket yngre end hun er. Pedantisk? M\u00e5ske, men Macbeths totale fiksering p\u00e5 arvef\u00f8lgen og heksenes sp\u00e5dom om at det er Banquos efterkommere, ikke Macbeths, der skal blive konger, giver ingen mening, medmindre Macbeth selv forestillede sig en arvef\u00f8lge med sine (kommende) b\u00f8rn. Frances McDormand har i et interview udtalt, at hun forestiller sig the Macbeths som et \u00e6gtepar, der tidligt har besluttet sig for ikke at f\u00e5 b\u00f8rn og har det godt med det. Det giver selvf\u00f8lgelig mening med denne casting, men det er alts\u00e5 ikke hvad Shakespeare skrev, og hvad de agerer i filmen (fig 6). Kurzel l\u00f8ste i sin Macbeth<\/em> (2016) problemet ved at tilf\u00f8je et d\u00f8dt sp\u00e6dbarn som Macbethernes psykologiske forhistorie. Coen ignorerer problemstillingen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Det aldrende power couple<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Konspirationen<\/h2>\n\n\n\n

Den mest i\u00f8jnefaldende \u00e6ndring i forhold til Shakespeares tekst foretager Coen imidlertid med figuren Rosse. Ross er en af mange biroller hos Shakespeare, der er mere dramatisk funktion end fuldtandet karakter. En form for go-between, der formidler budskaber og, ligesom Horatio i Hamlet<\/em>, unddrager sig egentlig karakterisering. Men hos Coen er han blevet udviklet til en Machiavellisk slyngel, en art birolle-Iago, der er drevet af sine egne ambitioner (fig. 7). Vi ser ham f\u00f8rst som budbringer, der, sendt fra kong Duncan, meddeler Macbeth at han efter sine glorv\u00e6rdige bedrifter p\u00e5 slagmarken er blevet forfremmet til Thane of Cawdor. Han ankommer med kongen til Macbeths slot, og i mods\u00e6tning til Macduff, tager han til Macbeths kroning. Indtil da som hos Shakespeare.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Den d\u00e6moniske Ross, spillet af Alex Hassell.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Coen g\u00f8r efterf\u00f8lgende Ross til den hos Shakespeare anonyme tredje morder i scenen hvor Banquo myrdes, og det er i \u00f8vrigt Ross, og ikke som hos Shakespeare en anonym \u201dservant\u201d der fremskaffer de to stakler, der skal myrde Banquo og hans s\u00f8n Fleance. Mordet mislykkes delvis, Fleance flygter, og her introducerer Coen den store konspiration, idet han introducerer et helt nyt plotelement; Ross forf\u00f8lger Fleance, skal til at dr\u00e6be ham, men f\u00e5r den gode ide at sk\u00e5ne ham, og som vi ser senere, overdrage ham til en gammel mand, som skal passe ham indtil tiden er moden. Heksene har jo nemlig sp\u00e5et, at det er Banquos efterkommere, der skal blive konger. Og det er Ross, og ikke som hos Shakespeare Macduff, der i slutscenen m\u00f8der frem med Macbeths afhuggede hoved. I filmens epilog ser vi Ross hente Fleance, hvorefter filml\u00e6rredet fyldes af det tilbagevendende leitmotiv<\/em>, de flaksende sorte fugle, forbundet med heksene og sk\u00e6bnetungt r\u00e6nkespil. <\/p>\n\n\n\n

Ross optr\u00e6der hos Shakespeare i en mystisk rolle p\u00e5 Macduffs slot, hvor han diskuterer betimeligheden af at Macduff er flygtet til England og har efterladt sin familie ubeskyttet. Han g\u00f8r sig nogle kryptiske filosofiske overvejelser ; \u201d..cruel are the times, when we are traitors\/And do not know ourselves\u201d og forlader scenen umiddelbart f\u00f8r morderne ankommer for at udslette hele familien.Det er naturligt nok denne scene som de f\u00f8lgende 500 \u00e5r har sat litteraturprofessorer og filminstrukt\u00f8rer gr\u00e5 h\u00e5r i hovedet, og fristet instrukt\u00f8rer til at udvikle Ross fra dramatisk funktion til egentlig karakter. <\/p>\n\n\n\n

Men Coen tilf\u00f8jer en yderligere dimension af Ross som tr\u00e6sk dobbeltspiller. P\u00e5 den ene side er det ham, som i den engelske lejr (som hos Shakespeare) overbringer Macduff nyhederne om hans families udslettelse, og ved samme lejlighed tegner et billede af et fortvivlet Skotland i h\u00e6nderne p\u00e5 den tyranniske Macbeth. Men efterf\u00f8lgende lader Coen Ross dukke p\u00e5 p\u00e5 Macbeths slot, der nu er i krig med de engelske styrker, i forbindelse med Lady Macbeths vanvidsscene. Ross ser Lady Macbeth st\u00e5 \u00f8verst p\u00e5 en stejl stentrappe, Ross kigger sig over sin skulder for at se om der er nogen der ser ham, og g\u00e5r op ad trappen mod Lady Macbeth. I en efterf\u00f8lgende scene ser vi Lady Macbeth ligge d\u00f8d for foden af trappen! Med andre ord: Ross har myrdet Lady Macbeth! Un\u00e6gtelig en overraskelse! Coen har dermed, grebet ud af luften, yderligere impliceret Ross i tragedien, og s\u00e5ledes spundet et subplot <\/em>som undergraver den patos, der ligger i Lady Macbeths dramatiske deroute fra blodt\u00f8rstig instigator af kongemordet til total psykisk disintegration.<\/p>\n\n\n\n

Coen er ikke den f\u00f8rste, der har v\u00e6ret fristet til at give afslutningen p\u00e5 Macbeth<\/em> et twist. S\u00e5ledes dukker Donalbain, kongens yngste s\u00f8n, op i Polanskis Macbeth<\/em>, i den sidste scene hvor han ops\u00f8ger de tre hekse igen, uden autorisation hos Shakespeare. Givetvis et fors\u00f8g p\u00e5 at understrege hvorledes magtbeg\u00e6ret forts\u00e6tter fra generation til generation, og et tr\u00e6k for at modvirke hvad der i dag m\u00e5ske opfattes som en lidt fad Hollywoodagtig happy end<\/em> som Shakespeare slutter stykket med, med Malcolms kroning som konge af Skotland. Men det er en genoprettelse af i hvert fald en form for orden som man ser i alle Shakespeares tragedier, omend tragediernes drab og selvmord naturligt nok overskygger den afsluttende sl\u00f8jfe p\u00e5 dramaerne. En form for katarsis i aristotelisk forstand, der er gennemg\u00e5ende i alle Shakespeares tragedieafslutninger. Men moderne filminstrukt\u00f8rer, i nogle tilf\u00e6lde fristet af muligheden for en sequel<\/em>, elsker cliffhangers <\/em>og open end<\/em> narrativer i almindelighed. S\u00e5 kan man sp\u00f8rge sig selv: m\u00e5 man det med Shakespeare? Svaret er naturligvis: man m\u00e5 g\u00f8re hvad man vil, Shakespeares rettigheder er for l\u00e6ngst udl\u00f8bet (bortset fra at de aldrig har eksisteret). Men det er jo ikke det samme som at det giver dramatisk mening i den givne sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

Special effects<\/h2>\n\n\n\n

Der er i Coens Macbeth <\/em>en r\u00e6kke <\/em>i\u00f8jnefaldende specielle tiltag som i nogle tilf\u00e6lde fremst\u00e5r organiske, i andre tilf\u00e6lde virker p\u00e5klistrede eller ligefrem latterlige.De sorte fugle, som Coen b\u00e5de starter og slutter med, og som de tre hekse forvandler sig til, er et gennemg\u00e5ende motiv som giver mening som en luftig og dyster metafor for Macbeths desperate og fatale ambitioner. Heksene, med Kathryn Hunter som den groteske ordf\u00f8rer, br\u00e6nder voldsomt igennem, og giver mindelser om Orson Welles\u2019 teaterudgave fra 1936, den s\u00e5kaldte Voodoo Macbeth<\/em>, der blev flyttet fra Skotland til en fiktiv \u00f8 i Caribien, med importerede haitianske heksedoktorer (fig. 8). Voodoo Macbeth<\/em> blev i \u00f8vrigt opf\u00f8rt i Harlem med en all-black<\/em> bes\u00e6tning, inklusive Welles i hovedrollen med blackface (fig. 9). Det er givetvis en inspiration fra Welles, at Coen har valgt sorte skuespillere i de to store roller som Macbeth og Macduff, og i de ukonkrete sort-hvide locations, hvor Skotland kun figurerer i enkelte udend\u00f8rs scener, virker det ikke som et p\u00e5tr\u00e6ngende fors\u00f8g p\u00e5 at signalere inclusiveness. <\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Kathryn Hunter som grotesk heks.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig 9: Orson Welles\u2019 teaterudgave, Voodoo Macbeth<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Til geng\u00e6ld er der gimmicks<\/em>, hvor man ikke kan lade v\u00e6re med at t\u00e6nke: hvorfor nu det? Det g\u00e6lder scenen i begyndelsen hvor Lady Macbeth l\u00e6ser brevet fra sin mand om heksenes sp\u00e5dom. Hun s\u00e6tter ild til brevet, og det flyver br\u00e6ndende bort ud af vinduet\u2026 en symbolik der bl\u00e6ser i vinden. Et andet eksempel er scenen i slutningen, hvor skoven kommer til kongeslottet, og der pludselig flyver et v\u00e6ld af blade ind gennem vinduet, en noget gumpetung pointering. Og i den klimaktiske scene, hvor Macbeth er p\u00e5 vej ind for at myrde kong Duncan, \u201d…is this a dagger which I see before me\u2026\u201d bliver d\u00f8rh\u00e5ndtaget, der ligner en kniv, antiklimaktisk i forhold til hans sindsoprivende indre monolog, det som M\u00f8llehave kaldte \u2019mordets klaustrofobi\u2019 (fig 10).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: \u201d\u2026 is this a dagger\u2026?\u201d Nej, et d\u00f8rh\u00e5ndtag!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Coens Macbeth<\/em> er et ambiti\u00f8st fors\u00f8g p\u00e5 en Shakespearefilmatisering, der b\u00e6rer faklen videre fra fordums store sort-hvide produktioner.Det er ogs\u00e5 en art symbolsk kn\u00e6fald for fortidens store forbilleder, at filmen er i det traditionelle 4:3 format. Men uanset alle disse tiltag i design, belysning og mise en scene<\/em> er Macbeth <\/em>et skuespil, hvor drivkraften er spillet mellem de to store hovedroller, og hvor dynamikken ligger i de to modsatte udviklingskurver, hvor Lady Macbeth g\u00e5r fra diabolsk handlekraft til opl\u00f8sning, mens Macbeth g\u00e5r fra en menneskelig ubeslutsomhed til monoman umenneskelig handlekraft. Det kr\u00e6ver en dynamisk intensitet mellem de to, og uanset deres ubestridelige professionalisme i at h\u00e5ndtere Shakespeares blankvers, overbeviser forholdet mellem dem aldrig rigtigt. Lady Macbeths ber\u00f8mte vanvidsscene forbliver et showpiece. Og Denzel Washington forbliver stoisk fra f\u00f8rst til sidst. Coen har sl\u00e5et et stort br\u00f8d op, og man kommer uundg\u00e5eligt til at g\u00f8re sig overvejelser om, hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r mellem det ambiti\u00f8se og det pr\u00e6tenti\u00f8se. Jeg erindrer mig Macbeths overvejelser, f\u00f8r hans hustru f\u00e5r fyret op under ham:<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvor mangler jeg en spore til mit fors\u00e6ts flanker, intet har jeg, kun denne flyvske \u00e6relyst (\u201dambition\u201d), der s\u00e6tter i for h\u00f8jt et spring, og falder tungt p\u00e5 den anden side\u201d<\/p>Akt I, sc.7, Brunses overs\u00e6ttelse.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n