{"id":11027,"date":"2022-03-08T21:25:26","date_gmt":"2022-03-08T20:25:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11027"},"modified":"2022-03-08T21:25:31","modified_gmt":"2022-03-08T20:25:31","slug":"production-design","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/03\/production-design\/","title":{"rendered":"Alt er udtryk! – en bog om production designet af og i levende billeder"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
For cinefile er filmproduktionens maskinrum et dragende og eksklusivt sted. Derfor fortjener de, der grundigt udforsker og formidler, hvad der foreg\u00e5r derinde, opm\u00e6rksomhed. Det er netop, hvad Naja Aggerholm, Jakob Ion Wille og og Kim Toft Hansen g\u00f8r i deres f\u00e6lles bog Production design – fra proces til udtryk<\/em>. En af bogens absolutte styrker er netop analysen og dokumentationen af de eksklusive designs af<\/em> og i <\/em>en r\u00e6kke film og tv-produktioner. Og at de retter fokus mod noget, vi kigger p\u00e5, men ikke ser.<\/h5>\n\n\n\n

Vi starter med en basal afklaring. For nogen kan betegnelsen production design enten v\u00e6re fremmed eller luftig. Hvorfor det sproglige l\u00e5n? Hvorfor ikke bare bruge betegnelsen \u2018scenografi\u2019? <\/p>\n\n\n\n

Betegnelserne scenografi, art direction og production design anvendes ofte overlappende og om nogenlunde samme funktion, men hvor scenografien som designbegreb kommer fra teatrets verden og peger p\u00e5 en materialitet i designet, favner production designet i forbindelse med levende billeder hele designets v\u00e6sen: fra f\u00f8rste design id\u00e9 over designets koncept til det fysiske set, som opleves todimensionelt i det endelige v\u00e6rk. <\/p>Aggerholm, Wille og Hansen 2020, s. 12.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Production design er s\u00e5ledes b\u00e5de proces, plan og produkt. Eller med et John Heskett-citat fra bogen: \u201cDesign [sb.] is to design [vb.] a design [sb.] to produce a design [sb.]\u201d (ibid. s. 47, mine klammer). Bogen udpeger en r\u00e6kke mellemstationer i production design-processen – designmanifestationer \u2013 og leverer eksklusive, autentiske eksempler (s\u00e5kaldte deep texts) som fx designopl\u00e6g, designkoncepter og fotos. Dermed tydeligg\u00f8res det massive forarbejde, der er usynligt for seeren af den endelige film (film bruges i denne anmeldelse som samlebetegnelse for levende billeder).   <\/p>\n\n\n\n

Aggerholm, Wille og Hansen g\u00f8r sig s\u00e5ledes umage med at grounde og konkretisere det sv\u00e6rt definerbare felt, som production design kan virke som – og det er en af bogens styrker. Ogs\u00e5 production designerens funktion og status i filmproduktionen forklares grundigt.<\/p>\n\n\n\n

Production designerens rolle<\/h2>\n\n\n\n

En production designer er if\u00f8lge en af de mange professionelle stemmer i bogen, Rasmus Thjellesen<\/a>, v\u00e6rkets \u201cvisuelle historiefort\u00e6ller\u201d (ibid. s. 12). Der er tale om en A-funktion p\u00e5 filmholdet, der med de tre forfatteres fine og mnemotekniske allitteration b\u00e5de er \u201ckunstner, kommunikat\u00f8r og koordinator\u201d (ibid. s. 20). Production designeren skal i samarbejde med fotografen og (i dansk kontekst) med instrukt\u00f8ren som endelig autoritet skabe filmens visuelle identitet. Men production designeren b\u00e6rer ligeledes det praktiske ansvar for realiseringen, og det giver hende en position p\u00e6nt oppe i hierarkiet \u2013 above the line. Hun styrer de teams, der arbejder med digitalt design, art department og kostumedesign. Det kan if\u00f8lge de tre forfattere typisk se s\u00e5ledes ud p\u00e5 en st\u00f8rre produktion (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Aggerholm, Wille og Hansen 2020 s. 15.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 de store produktioner tilknyttes production designeren tidligt i processen – i nogle tilf\u00e6lde endda inden manuskriptet er helt f\u00e6rdigt, dvs. i en art pr\u00e6pr\u00e6produktionsfase \u2013 og indflydelsen er stor. N\u00e5r budgetterne og holdene er mindre, er vilk\u00e5rene v\u00e6re anderledes, og production designeren m\u00e5 da udfylde flere praktiske funktioner selv. Det stiller krav om et s\u00e6rdeles bredt felt af kompetencer. Bogens kapitler om story world design og production design i andre medier og brancher som fx VR, museologi og computerspil tegner da ogs\u00e5 et billede af, at kravene er st\u00e6rkt stigende – en tiltagende specialisering af production designerens arbejde synes uundg\u00e5elig (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Production designere bliver aktuelt uddannet p\u00e5 Det Kgl. Danske Kunstakademis Skole for Design (KADK), hvor Wille selv er ansat. Men det fremg\u00e5r af listen over informanter og samarbejdspartnere f\u00f8rst i bogen, at der er flere veje ind i erhvervet. World Building Institute<\/a> ved University of Southern California med professor Alex McDowell<\/a>, der er kendt for bl.a. sit samarbejde med Steven Spielberg, fremh\u00e6ves flere steder i bogen som frontrunner.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tydeligt er det, at production designernes arbejde er centralt og omfattende. Ogs\u00e5 selvom vi sj\u00e6ldent h\u00f8rer om dem eller s\u00e6rlig eksplicit bem\u00e6rker deres arbejde. Ogs\u00e5 derfor er Production design – fra proces til udtryk<\/em> en velkommen bog i et felt, der er beskedent behandlet i litteraturen om levende billeder. <\/p>\n\n\n\n

Bogens struktur og grundlag<\/h2>\n\n\n\n

Bogen best\u00e5r af otte kapitler. Udover indkredsningen og definitionen af genstandsfeltet rummer kapitel 1 en redeg\u00f8relse for designprocessens forl\u00f8b fra pr\u00e6produktion over produktion til postproduktion. Den er illustreret med en model, der tager h\u00f8jde for, at filmproduktion kan forl\u00f8be p\u00e5 flere m\u00e5der. Der indg\u00e5r her konkrete eksempler fra flere designprocesser bl.a. et meget illustrativt eksempel fra production designeren Gustav Pontoppidan<\/a>s afgangsprojekt fra KADK. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

I kapitel 2 f\u00f8lger en tilg\u00e6ngelig, men ogs\u00e5 grundig og struktureret gennemgang af forskningslitteraturen og de analytiske traditioner i forhold til production design. Det er generelt for bogen, at forfatterne (i tr\u00e5d med deres ambitioner om at favne bredt, s. 5) er omhyggelige med at definere begreber, der kan v\u00e6re flydende eller fremmed for studerende fx \u2018mise-en-scene\u2019 s. 39 eller \u2018indeksikalitet\u2019 s. 49. Samme omhu ses i litteraturhenvisninger \u2013 til b\u00e5de klassikere som fx David Bordwell, Kristin Thompson, Gilles Deleuze og Henry Jenkins, som studerende b\u00f8r stifte bekendtskab med, og nicheorienterede b\u00f8ger om production design fx af Jane Barnwell og Jakob Ion Wille selv, der ogs\u00e5 m\u00e5 formodes relevante for forskere p\u00e5 vej ind i feltet <\/strong>(fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Britiske Jane Barnwell<\/a>s b\u00f8ger er nogle af de inspirerende titler i bogens litteraturliste.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter litteraturgennemgangen f\u00f8lger forfatternes egen analysemodel: cirkelmodellen. Den integrerer de tre forfatteres tidligere unders\u00f8gelser: Willes ph.d.-afhandling Film som Design: Design af levende billeder i film- og tv-serier<\/em> (2015), Aggerholms speciale (s.m. Mette Nederg\u00e5rd) fra 2018 samt Hansens produktionsanalyseforskning. Cirkelmodellens fire faser aff\u00f8der fire respektive kapitler om hhv. dataindsamling (fase 1), design som proces (fase 2) design som udtryk (fase 3) og design som funktion (fase 4). Mere om modellen om lidt. <\/p>\n\n\n\n

Efter cirkelmodellen \u2013 der udg\u00f8r 79 af bogens 176 sider \u2013 f\u00f8lger de tidligere n\u00e6vnte afsluttende kapitler om story world building og andre medier, der peger ud mod og over kanten af den traditionelle filmbranche. Her st\u00e5r kapitlet om story world design klart st\u00e6rkest i kraft af sit aktuelle fokus p\u00e5 transmedia, digitalt design og inddragelsen af konkrete deep texts fra DRs Arvingerne<\/em> (2014-2017), Thomas Borch Nielsen og Kirsten Skyttes Bjarne Reuter-filmatisering Kaptajn Bimse<\/em> (2019).   <\/p>\n\n\n\n

Forfatterne tr\u00e6kker ogs\u00e5 p\u00e5 en r\u00e6kke prominente production designere, der leverer b\u00e5de indsigt og konkrete deep texts. Det er en kvalitet, som omslaget fint illustrerer. P\u00e5 forsiden ser vi production designeren Knirke Madelung<\/a> in action p\u00e5 settet til Herrens Veje<\/em> (DR 2017-2018), mens bagsiden viser en deep text, en del af Rasmus Thjellesens designkoncept til S\u00e5 l\u00e6nge jeg lever<\/em> (instr. Ole Bornedal 2018) (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Bogens omslag.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Afsnittene om production designet af og i Herrens Veje<\/em> i kapitlet om design som udtryk (fase 3) og S\u00e5 l\u00e6nge jeg lever<\/em> i kapitlet om design som proces (fase 2) er absolut st\u00e6rke afsnit. Sidstn\u00e6vnte bygger p\u00e5 \u201cen omfattende og alsidig datam\u00e6ngde, der best\u00e5r af b\u00e5de udarbejdet materiale, af s\u00e5vel offentlig som ikke-offentlig karakter\u201d (ibid. s. 72). Bogen bringer billeder af s\u00e5danne uofficielle deep texts fx scenografiske genstande, referencebilleder, farvekort, moodboards, skitser og det f\u00e6rdige fysiske set, supporteret af pointer fra Thjellesen selv.]   <\/p>\n\n\n\n

Det er indlysende en af bogens store styrker, at forfatterne har opn\u00e5et denne eksklusive adgang til anerkendte production designere. Designernes forklaringer giver dybde og etos. De vidner desuden om det betydelige benarbejde, der m\u00e5 ligge til grund for bogen. <\/p>\n\n\n\n

Cirkelmodellen<\/h2>\n\n\n\n

Ambitionen med bogens metodiske hovedbidrag, cirkelmodellen, er at give et analysev\u00e6rkt\u00f8j, der b\u00e5de favner designet i <\/em>v\u00e6rket og designet af <\/em>v\u00e6rket. Den udpeger desuden fire afgr\u00e6nsede analysefaser, der f\u00f8lger logisk efter hinanden, dvs. en retning for arbejdet (fig. 5). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Aggerholm, Wille og Hansens cirkelmodel.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Modellens farver tydeligg\u00f8r det dobbelte fokus p\u00e5 i<\/em> (udtryk) og af <\/em>(proces), og de stiplede linjer mellem faserne accentuerer sammenh\u00e6ngen, \u201chvor resultater og viden fra den foreg\u00e5ende fase skaber fundamentet for den n\u00e6ste.\u201d (ibid. s. 50). Modellen er desuden et fors\u00f8g p\u00e5 at samt\u00e6nke den traditionelle tekstanalyse og medieproduktionsanalysen. Med Aggerholm, Wille og Hansens ord:<\/p>\n\n\n\n

Produktionsanalysens metodik udfordrer derfor den nykritiske og tekstn\u00e6re analysepraksis, som gennem flere \u00e5r har st\u00e5et st\u00e6rkt i litteratur- og medievidenskaben. Med produktionsanalysens perspektiver p\u00e5 produktion og intentionalitet kan tekstanalysens dybdeg\u00e5ende n\u00e6ranalyse udvides med nye indsigter og vinkler, hvilket cirkelmodellen netop er et eksempel p\u00e5.<\/p>Ibid. s. 15.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Produktionsanalysen er netop omdrejningspunkt i den f\u00f8rste fase \u2013 \u2018dataindsamling\u2019. Den indeb\u00e6rer viden om og arbejde med empiri: materiale- og informanttyper, kvalitative interviews, kontakt og adgang til informanter, kildekritiske forbehold mm. <\/p>\n\n\n\n

I fase 2 \u2013 designets tilblivelse \u2013 systematiseres empirien ved hj\u00e6lp af viden om designprocessen: designid\u00e9en, designopgaven (typisk manuskript), designopl\u00e6gget (fx moodboard og location scouting), designkonceptet (fx designbibel og storyboard) og designplanen (m\u00e5lfaste plan og\/eller modeller). M\u00e5let er at unders\u00f8ge, hvor designprocessen s\u00e6tter spor i v\u00e6rket. Bogens kapitel om tilblivelsen bruger to cases, f\u00f8romtalte S\u00e5 l\u00e6nge jeg lever <\/em>og Sorgenfri<\/em> (Instr. Bo Mikkelsen, 2015) ved production designeren Thomas Bremer<\/a>. De deep texts, der indg\u00e5r her (og i det f\u00f8lgende kapitel), er som tidligere antydet kr\u00e6s for l\u00e6seren og fanger opm\u00e6rksomheden \u2013 n\u00e6sten som showstoppere i en musical (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Screenshot fra S\u00e5 l\u00e6nge jeg lever<\/em>. Det er pudsigt og en anelse paradoksalt, at de eksklusive materialer, der udg\u00f8r en af bogens store forcer, indimellem n\u00e6sten tager magten fra dens faglige mission. Denne anmelder tabte af flere omgange tr\u00e5den under l\u00e6sningen. At de autentiske production design-eksempler skulle tjene til forklaring af cirkelmodellen tr\u00e5dte i baggrunden. Vi kan desv\u00e6rre ikke bringe eksempler her.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fase 3 \u2013 designet som resultat \u2014 er, hvor designet i det f\u00e6rdige v\u00e6rk (eller sets, hvis der er adgang til dem) beskrives og analyseres med fokus p\u00e5 motiv, komposition og teknik. Her trives den traditionelle medietekstanalyse med den korrektion, at bevidstheden om designprocessens spor ikke m\u00e5 tabes af syne. <\/p>\n\n\n\n

I den afsluttende 4. fase analyseres og diskuteres designets funktion. Her indg\u00e5r overvejelser over designets forhold til narrativet. Designet er som oftest medfort\u00e6llende, men kan ogs\u00e5 virke mere autonomt og have sin egen sanselighed. Dette unders\u00f8ger forfatterne ved hj\u00e6lp af den canadiske filmforsker Martin Lefebvres studier af \u2018settings\u2019 og \u2018landscapes\u2019 i film. Sidstn\u00e6vnte er rum, der ikke kun tjener filmen, men er en attraktion i sig selv. Den \u00e6stetik kan hj\u00e6lpes p\u00e5 vej af filmiske greb som indstillingsl\u00e6ngde og t\u00f8mte kompositioner, og her forfatternes helt oplagte eksempel Gustav Pontoppidans arbejde med filmen Vinterbr\u00f8dre<\/em> (instr. Hlynur Palmason, 2017). <\/p>\n\n\n\n

Refleksionerne over production design som henholdsvis narrativets nyttige medfort\u00e6ller eller \u00e6stetik i egen ret er \u00e5benlyst interessante, og ogs\u00e5 her har forfatterne en illustration (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Illustrationen af production designets funktion som hhv. narrativets tro tjener og autonom. Den er egentlig ikke n\u00f8dvendig for l\u00e6serens forst\u00e5else, men i en p\u00e6dagogisk kontekst \u2013 og som krykke for hukommelsen \u2013 virker den.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kapitlet om cirkelmodellens fase 4 s\u00e6tter punktum med en fire siders analyse under overskriften \u2018At synligg\u00f8re det usynlige: production designets funktion i Herrens Veje<\/em>\u2019 (ibid. s. 123). Skulle man ikke allerede have opbygget stor respekt for production designerens rolle og bogens projekt om at bygge bro mellem medietekst- og produktionsanalyse, s\u00e5 f\u00e5r man det her, hvor production designeren Knirke Madelung bidrager:<\/p>\n\n\n\n

I Herrens Veje<\/em> er den narrative fort\u00e6lling i den visuelle del virkelig stor \u2013 ogs\u00e5 i forhold til, hvad vi plejer at se herhjemme, \u201c fort\u00e6ller Madelung (2018). Gennem designets kompositioner, dekorationer, rekvisitter og set-konstruktioner skaber serien en visualisering af \u00e5ndelighed, tro og spiritualitet, der underst\u00f8tter den dramaturgiske fort\u00e6lling, men som ogs\u00e5 skaber en autonomi i designets udtryk. Tilsammen skaber production designet og den dramatiske handling en story world, hvor \u00e5ndelighed og metafysik genneml\u00f8ber og sammenbinder karakterernes dramatiske udviklingsforl\u00f8b.<\/p>s. 126.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Det er et virkelig velvalgt eksempel p\u00e5 intelligent og dygtigt production design \u2013 og illustrerer, hvad kombinationen af de metodiske tilgange kan. Med hj\u00e6lp fra cirkelmodellen.<\/p>\n\n\n\n

Bogens brug<\/h2>\n\n\n\n

Med Production design – fra proces til udtryk<\/em> i hovedet og i h\u00e5nden kl\u00e6des man godt p\u00e5 til at springe ud i analyse af production design. Og if\u00f8lge Pernille Just og Nikolaj Feifers anmeldelse i EKKO er den ogs\u00e5 anvendelig for praktikere. Den leverer, ud over cirkelmodellen og de mange autentiske kig ind i kulissen, lavpraktiske r\u00e5d til analytikeren, overblik og struktur til praktikeren. Og dertil kommer en solid litteraturliste. <\/p>\n\n\n\n

Tydeligt er det dog ogs\u00e5 \u2013 for analytikeren \u2013 at arbejdet med cirkelmodellen i sin komplette form er kr\u00e6vende arbejde. Med ikke ubetydelig risiko for forlis. M\u00e5ske er det netop en af grundene til feltets beskedne udbredelse. Det er vanskeligt territorium. Som forfatterne selv n\u00e6vner, er der mange dagsordner, der kan sp\u00e6nde ben for arbejdet \u2013 kulturelle barrierer og \u00f8konomiske hensyn, men ogs\u00e5 personlige forhold. Ganske sigende hedder et afsnit i kapitlet om dataindsamling \u2018Tid, timing og tillid\u2019. Meget skal flaske sig, og dygtighed g\u00f8r det ikke alene.             <\/p>\n\n\n\n

For mange vil det v\u00e6re oplagt at lave (eller tage till\u00f8b med) mindre ambiti\u00f8se unders\u00f8gelser med selektivt fokus fx p\u00e5 brugen af specifikke typer materialer eller faser i designprocessen. Noget lignende er Malene Moesgaard Ludvigsen inde p\u00e5 sin didaktiske artikel i Mediel\u00e6rerforeningens fagblad Cut Magazine, hvor hun semi-anmelder bogen i kombination med deling af egne erfaringer, referencer og refleksioner over arbejdet med production design p\u00e5 gymnasialt niveau.  <\/p>\n\n\n\n

Unders\u00f8gelser, der m\u00e5ske i lidt mindre grad foruds\u00e6tter adgang til eksklusive, travle informanter, kan nok ogs\u00e5 anbefales. For mange af bogens brugere \u2013 studerende p\u00e5 audiovisuelle uddannelser \u2013 vil det nok v\u00e6re en n\u00f8dvendighed? Omvendt er det dumt at klandre bogen for at v\u00e6re ambiti\u00f8s og demonstrere, hvor langt man faktisk kan<\/em> komme.<\/p>\n\n\n\n

Just og Feifer \u00f8mmer sig i deres femstjernede anmeldelse lidt over bogens visuelle udtryk. Det kan de have ret i, men i forhold til mange akademiske udgivelser er den ret velfungerende. Det er dog en tanke v\u00e6rd, om bogprojektet ikke kunne forl\u00f8ses endnu bedre med en digital i-bog, der muliggjorde afspilning af levende billeder fra produktioner og interviews med production designerne, bladren i lookbooks og storyboards, forst\u00f8rrelse af tegninger mm. Velvidende, at det kan v\u00e6re et mareridt i fht. ophavsret, er det alligevel denne anmelders \u00f8nske for nogle af fremtidens udgivelser om production design. Og dem kommer der forh\u00e5bentlig mange flere af.  <\/p>\n\n\n\n

* * *<\/p>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Aggerholm, Naja, Jakob Ion Wille og Kim Toft Hansen: Production design – fra proces til udtryk<\/em>, Samfundslitteratur 2020<\/p>\n\n\n\n

Litteratur mm.<\/h3>\n\n\n\n