{"id":11001,"date":"2022-01-31T16:45:03","date_gmt":"2022-01-31T15:45:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=11001"},"modified":"2022-02-15T23:21:28","modified_gmt":"2022-02-15T22:21:28","slug":"ekstremsport-paa-film","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/01\/ekstremsport-paa-film\/","title":{"rendered":"Halvvejs mellem d\u00f8d og eufori: Ekstremsport p\u00e5 film"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Ekstremsport er en radikal menneskelig aktivitet, der over de seneste \u00e5r er eksploderet i popularitet og format. Fra fridykning til faldsk\u00e6rmsudspring jagter mennesker efter ekstraordin\u00e6re pr\u00e6stationer hinsides vores g\u00e6ngse mentale og fysiske form\u00e5en. Artiklen her afd\u00e6kker i essayistisk form f\u00e6nomenet inden for filmens verden, hvor ekstremsport som emne og udtryk transcenderer genrer og bruges til at unders\u00f8ge vores forhold til store f\u00f8lelser og mere radikale sider af den menneskelige natur.<\/h5>\n\n\n\n

Surfers are poets too
if you look at it that way
at least in the western part of the West
They too are looking
for the perfect wave
with the perfect rhythm sublime
They too are looking for the endless light
at the end of the tube of time
They too would fly
through an eye of a needle
They too are realists
and know a killer-wave when they see one
These are not cyberpunks
surfing through cyberspace
They are sailors who know
that the sea like life has it rages
and can be a merciless monster
when it wants to
dashing the poem of your endless summer
on the rimeless rocks of outrageous fortune<\/p>– Lawrence Ferlinghetti: A Far Rockaway of the Heart<\/em> (1997).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Jagten p\u00e5 ekstraordin\u00e6re menneskelige pr\u00e6stationer og overvindelsen af fysiske og mentale begr\u00e6nsninger finder et s\u00e6rlig klart udtryk i ekstremsport. Ekstremsport udfordrer fastlagte samfundskonventioner og vanet\u00e6nkning. Det er menneskelig aktivitet, som p\u00e5 meget direkte m\u00e5der stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvad menneskekroppen er i stand til og hvordan vores bevidsthed og viljestyrke kan fremmane overmenneskelige kr\u00e6fter, hvordan vores mentale styrke fundamentalt kan \u00e6ndre perspektivet p\u00e5 vores evner.<\/p>\n\n\n\n

Som det ofte er tilf\u00e6ldet med dragende f\u00e6nomener, har ekstremsport ogs\u00e5 en mere dyster side. Ikke overraskende er den forbundet til de samme kvaliteter, som g\u00f8r det er dyrke sporten b\u00e5de motiverende og givende. At str\u00e6be efter gr\u00e6nserne for menneskelig form\u00e5en g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd med bes\u00e6ttelse, afh\u00e6ngighed og kompromisl\u00f8shed. Dette ses ofte i sportsud\u00f8vernes villighed til at g\u00e5 endnu et skridt videre, til at satse alt \u2013 sommetider ogs\u00e5 deres eget liv.<\/p>\n\n\n\n

Udsp\u00e6ndt mellem disse to mods\u00e6tninger, der samtidig er med til at definere ekstremsport, finder man en r\u00e6kke andre grundmenneskelige motivationer. De t\u00e6ller b\u00e5de jagten p\u00e5 personlig frihed, evnen til at f\u00e5 kontrol over og tage ansvaret for sit eget liv og s\u00f8gen efter en dybere identitetsf\u00f8lelse med grobund i b\u00e5de krop og sind. Disse st\u00e6rke impulser udspiller sig gerne i overv\u00e6ldende og betagende omgivelser, det har gjort ekstremsport til et popul\u00e6rt emne for filmen, lige fra lavbudgetdokumentarer over kultklassikere til stort anlagte Blockbuster film. Det g\u00e5r s\u00e5 vidt, at hvis man gerne vil danne sig en omfattende og dybdeg\u00e5ende indsigt i f\u00e6nomenet ekstremsport, s\u00e5 er filmkunsten et oplagt sted at rette sig mod.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 film transcenderer ekstremsport ogs\u00e5 de eksisterende gr\u00e6nser og rykker ved vores forst\u00e5else af mediet og dets forskellige udtryk. Genrefilmens veldefinerede koder bliver udfordret gennem fiktionens vilde scenarier, og i dokumentaren indfanges gr\u00e6nses\u00f8gende reportager fra tilv\u00e6relsens mere risikofyldte territorier. Flere sp\u00f8rgsm\u00e5l presser p\u00e5: Hvad skal alle disse dristige og risikofyldte aktiviteter til for? Hvorfor er vi kontinuerligt fascinerede af fort\u00e6llingerne om mennesker, der trodser alle odds for m\u00e5l, som umiddelbart fremst\u00e5r egocentriske og nyttel\u00f8se, i v\u00e6rste fald livsfarlige?<\/p>\n\n\n\n

En del af svaret kan findes i filmmediets magiske evne til at engagere os i et emne og for en tid udstyre os med s\u00e6rlige blik p\u00e5 det ekstreme. Jeg vil argumentere for, at et helt historisk perspektiv over vores f\u00e6lles optagethed af ekstremsportens mange verdner kan spores gennem filmen. Fascinationsgraden varierer selvf\u00f8lgelig fra det dybt personlige engagement til en midlertidig interesse for denne s\u00e6rlige menneskelige aktivitet. Uagtet ens egen erfaring, fungerer filmmediet som et spejl, der holdes op mod alle ekstremsportens konfliktfyldte aspekter, fra den sanselige f\u00f8lelse af frihed over bes\u00e6ttende dedikation til hovedl\u00f8s d\u00f8dsforagt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: De unge kroppe omkranset af det azurbl\u00e5 hav i Bruce Browns surferdokumentar The Endless Summer<\/em>, p\u00e5 flere m\u00e5der en poinerfilmen inden for ekstremsportsgenren.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Omgivelserne som sindstilstand<\/h2>\n\n\n\n

Midttresserne blev vidne til et boom i ekstremsport, blandt andet surfing, rafting og skateboarding. Tidens eventyrlystne filmskabere vendte opm\u00e6rksomheden mod den blomstrende ungdomskultur og det bet\u00f8d for flere automatisk et fokus mod disse nye sportsgrene og de folk, der dedikerede deres liv til dem. En af de mest ikoniske film fra perioden er Bruce Browns dokumentar The Endless Summer <\/em>fra 1966.<\/p>\n\n\n\n

Det, der har gjort filmen til en milep\u00e6l inden for genren, er Browns unikke \u00f8jebliksbillede af en kultur, hvor det handler om at befinde sig i nuet og at have det sjovt, mens man jagter en s\u00e6rlig sindstilstand. Med dens klare portr\u00e6t af sin samtid og pr\u00e6sentation af surfingens zeitgeist etablerer Browns film to distinkte karakteristika for ekstremsportsfilmen, som b\u00e5de g\u00f8r sig g\u00e6ldende for dokumentar- og fiktionsfilm. For det f\u00f8rste er The Endless Summer<\/em> en film, der er langt mere drevet af billedernes visuelle kraft, end manuskriptets originalitet, narrationen eller klipningen. Scene efter scene omgives vi af det krystalbl\u00e5 ocean, mens surfere s\u00f8ger b\u00f8lgernes sp\u00e6nding. Alle forklaringerne af surfer-udtryk, surfer-teknik og surfer-locations, som vi h\u00f8rer om p\u00e5 filmens fort\u00e6lleside, er sekund\u00e6re i forhold til den rene visualitet.<\/p>\n\n\n\n

Her er tale om et st\u00e6rkt stilistisk tr\u00e6k, der hurtigt bliver et varem\u00e6rke for ekstremsportsfilmen og som kan spores gennem de fleste af genrens fiktionsfilm, selvom det har sit ophav i dokumentaren. Et af de meste uforglemmelige eksempler, og en film der ligesom The Endless Summer<\/em> kombinerer det komiske med det episke, er Luc Bessons visuelt betagende 80\u2019er-klassiker Le Grand Bleu<\/em>. Filmen er basalt set en fridykkerfantasi om en mand, der dr\u00f8mmer om at blive til en delfin.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Dr\u00f8mmen om at blive til en delfin. En central dimension af ekstremsport er \u00f8nsket om at bev\u00e6ge sig hinsides menneskekroppens begr\u00e6nsninger. Her Jean-Marc Barr i samtale med en delfin i Luc Bessons cin\u00e9ma du look-klassiker Le Grand Bleu <\/em>fra 1988. Filmens hovedperson er baseret p\u00e5 den virkelige fridykker Jacques Mayol.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Dette scenarie leder frem til det andet distinkte karakteristika fra Browns begejstrede surfer-rejseberetning: En s\u00f8gen efter livsforandrende frihed. Ofte tjener m\u00f8det mellem omgivelserne og det ud\u00f8vende individ i ekstremsportsfilmen til at illustrere kampen for personlig emancipation, med alle de paradokser, mods\u00e6tninger og umuligheder, som f\u00f8lger. P\u00e5 mange m\u00e5der er essensen af ekstremsportsfilmen fors\u00f8get p\u00e5 at indfange den dr\u00f8mmelignende tilstand af menneskelig frihed.<\/p>\n\n\n\n

Individet versus systemet<\/h2>\n\n\n\n

Dr\u00f8mme har det med at forvandle sig til mareridt og for at opn\u00e5 frihed kr\u00e6ves der sommetider revolution. Denne dualitet udforskes i adskillige fiktionsfilm fra 70erne og 80erne, der har ekstremsport som deres helt centrale omdrejningspunkt. En af de mest kendte er den canadiske instrukt\u00f8r Norman Jewisons rullesk\u00f8jtende fabel om individets kamp mod den totale kommercielle kontrol. I Rollerball<\/em> fra 1975 bliver samfundet styret af en centraliseret computer og bureaukratiske kr\u00e6fter vil g\u00f8re alt for at sikre, individets pr\u00e6station aldrig overskygger det f\u00e6lles bedste i et metodisk styre. Her midt imellem en dekadent futuristisk adel og forkvaklede teknokrater finder vi Jonathan E. (James Caan), en aldrende sportsstjerne, der har vundet sin ber\u00f8mmelse i det ultravoldelige spil Rollerball. Spillet s\u00e6tter rugbykl\u00e6dte k\u00e6mpere med pighandsker og rullesk\u00f8jter mod hinanden i en cirkelformet arena, der giver genlyd af p\u00f8belens blodt\u00f8rstige skrig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: James Caan indtager den futuristiske kamparena if\u00f8rt rullesk\u00f8jter og pighandsker i Norman Jewisons Rollerball<\/em> fra 1975. Filmen er et ultravoldeligt totaltbombardement af sanserne, med en lydside der konkurrerer st\u00e6rkt med filmens heftige billeder. Ekstremsport som absurd opr\u00f8r mod totalitarismen.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Jonathan presses af den magtfulde korporation til en tidlig pensionering af sportskarrieren. De opfatter hans enorme popularitet som en trussel mod det eksisterende samfunds diktum om anti-individualisme. Han n\u00e6gter og de kampe som f\u00f8lger i Rollerball-arenaen forvandles til rene gladiatorslagsm\u00e5l med det form\u00e5l at eliminere ham fra spillet. Den gradvise eskalering af volden bliver her magtens eneste middel til at p\u00e5virke spillets resultat.<\/p>\n\n\n\n

Rollerball <\/em>befinder sig halvvejs mellem en afsporet version af den amerikanske dr\u00f8m og en futuristisk fodboldfilm. Her spejles forholdet mellem sport og samfund i en radikal vision, der fremviser ustyrlige og m\u00f8rke kr\u00e6fter. Mest udtalt er individets beg\u00e6r efter at forts\u00e6tte spillet uanset hvilke konsekvenser, det f\u00f8rer med sig. Dette aspekt er gennem \u00e5rene blevet genbes\u00f8gt i en r\u00e6kke forskellige scenarier. Blandt dem er er David Peoples oversete genreperle The Blood of Heroes<\/em> fra 1989. Filmen st\u00e5r som en af de mest radikale og rendyrkede visioner om spillerens kompromisl\u00f8se dedikation til sin sport, uagtet livstruende omst\u00e6ndigheder og umulige odds. Peoples, som ogs\u00e5 stod bag manuskriptet til Ridley Scotts scifi-nyklassiker Blade Runner<\/em> (1982) pr\u00e6senterer en apokalyptisk ekstremsportsfantasi, hvor vi f\u00f8lger s\u00e5kaldte \u201djuggers\u201d, vagabonderende hold af k\u00e6mpere som rejser gennem \u00f8demarken for at finde udfordrere. Spillet de dyrker er voldeligt og desperat: Udstyret med hjemmelavede rustninger og v\u00e5ben bek\u00e6mper de hinanden med det form\u00e5l at placere et hundekranium p\u00e5 en pind. Der er ikke l\u00e6ngere nogen, som husker spillets oprindelse, men Sallow, en kamph\u00e6rget og desillusioneret jugger portr\u00e6tteret af den legendariske karakterskuespiller Rutger Hauer, husker alt for godt, hvordan han uretf\u00e6rdigt blev ekskluderet fra spillets \u00f8verste liga. Inspireret af modet og viljestyrken hos hans holdkammerat Kidda (Joan Chen), drager han ud p\u00e5 en farlig rejse for at g\u00f8re op med sin fortid.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Joan Chen midt i kampens hede i David Peoples oversete fremtidsdystopi The Blood of Heroes <\/em>fra 1989. Filmen er en rendyrket m\u00f8rk fabel om den lyst og bes\u00e6ttelse, der forbinder sig til sport og spil.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

The Blood of Heroes<\/em> er et eksempel p\u00e5 en ekstremsportsfilm, der pr\u00e6senterer en m\u00f8rk vision om verden, hvor spillet er den eneste m\u00e5de, man kan undslippe en ford\u00f8mt tilv\u00e6relse p\u00e5. Her oplever vi kampens r\u00e5 sp\u00e6nding som et primalt scenarie, som noget der er ul\u00f8seligt forbundet med eksistensen, udsp\u00e6ndt mellem sansel\u00f8s vold og det uudslukkelige beg\u00e6r efter at vinde. Denne del af den menneskelige natur er b\u00e5de underfundig og forstyrrende og det ekstreme udtryk i David Peoples film leverer et dynamisk og mindev\u00e6rdigt parallelunivers til at dyrke i disse tvetydige impulser.<\/p>\n\n\n\n

Kampen for \u00e6re, oprejsning og frihed<\/h2>\n\n\n\n

En film som The Blood of Heroes <\/em>bev\u00e6ger ekstremsportsgenren ind i kampsportsfilmens hyperstiliserede og enest\u00e5ende territorie. Denne genre havde sin gyldne \u00e6ra i 70erne og 80erne og aff\u00f8dte en m\u00e6ngde legendariske performere. Blandt dem er den kinesisk-amerikanske kampsportsstjerne og skuespiller Bruce Lee den absolut mest ikoniske. Han var kropsligg\u00f8relsen af moderne kampkunst, disciplineret, mentalt st\u00e6rk og teknisk overlegen. Lee grundlagde sin egen hybride kampsportsfilosofi Jeet Kune Do. Her trak han p\u00e5 en r\u00e6kke forskellige discipliner og er ofte blevet krediteret for at have banet vejen for moderne mixed martial arts (MMA). Lee byggede ogs\u00e5 bro mellem \u00f8st og vest og spillede hovedrollen i en h\u00e5ndfuld film f\u00f8r sin tidlige d\u00f8d i 1973. Den sidste film han f\u00e6rdiggjorde, var kampsportsklassikeren Enter the Dragon<\/em>, et af de mest sejlivede genretr\u00e6k, som filmen etablerer er den hemmelige kampsportsturnering, et fantasmagorisk scenarie der konfronterer udvalgte k\u00e6mpere mod hinanden i d\u00f8delige dueller. Turneringen fungerer som en filmisk trope til at fremstille det menneskelige drama, der er forbundet med kampen som noget primalt, noget der er ul\u00f8seligt forbundet med den menneskelige natur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Jean Claude Van Damme fastfrosset i et flyvespark i Blood Sport<\/em> fra 1988. Kampsportsfilmens vilde koreografier og overdrevne skuespil er uomg\u00e6ngeligt i forhold til ekstremsportsgenrens direkte take p\u00e5 de store f\u00f8lelser og de mere radikale sider af den menneskelige natur.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Myriaderne af kampsportsfilm, der f\u00f8lger efter i 80\u2019erne tr\u00e6kker alle p\u00e5 dette scenarie. Prominente eksempler er Newt Arnolds Blood Sport<\/em> fra 1988 og Mark DiSalles og David Worths Kickboxer <\/em>fra 1989, begge med Jean-Claude Van Damme i hovedrollen som en vestlig kampsportsekspert, der m\u00e5 tage udfordringen op i en \u00f8stlig turnering for at genvinde sin \u00e6re eller vinde oprejsning. John G. Avildsens ikoniske og formative ungdomsfilm The Karate Kid<\/em> fra 1984 og John Carpenters ekstreme og monstr\u00f8se kampsportsfantasi Big Trouble in Little China<\/em> fra 1986 er to andre markante eksempler p\u00e5 genrens variationer.<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6lles for alle disse film er, at kampaspektet og det at konfrontere sin modstander reproduceres i en stereotyp og overdreven form. St\u00e6rke og vilde f\u00f8lelser udtrykkes gennem en kombination af r\u00e5 vold og koreograferede kampsportsteknikker. Med dens grafiske stil og over-the-top skuespilspr\u00e6stationer, er kampsportsfilmen m\u00e5ske et af de bedste eksempler p\u00e5 det rendyrket kinematografiske, i den forstand at bev\u00e6ge et virkeligt f\u00e6nomen ind i filmmediets visualitet og fors\u00f8ge at indfange dets essens.<\/p>\n\n\n\n

Med det rendyrkede kampscenarie er ekstremsport blevet en integreret del af actionfilmen. Ud over den visuelt overv\u00e6ldende stil, s\u00e5 fremstiller kampsportsfilm ofte dyder som disciplin, \u00e6re og dedikation. De bliver lige s\u00e5 ofte udtrykt i protagonistens s\u00f8gen efter et simplere liv, der kan v\u00e6re n\u00f8glen til indre fred og balance. Dette ideal fremstilles gennem den fysiske anstrengelse og endeligt den strid som m\u00e5 gennemleves for at opn\u00e5 dette h\u00f8jere eksistensniveau. Det er ul\u00f8seligt forbundet og det ene kan ikke opn\u00e5s uden at det andet udholdes.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
\u200b\u200bFig. 6: The Point Break Handshake. Keanu Reeves og Patrick Swayze giver hinanden h\u00e5nden p\u00e5 en uhellig pagt om at s\u00f8ge det ekstreme og gr\u00e6nses\u00f8gende liv i Catherine Bigelows surfaction-klassiker fra 1991.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Paradokset om at v\u00e6re udsp\u00e6ndt mellem fred og vold finder en af sine mest mindev\u00e6rdige fremstillinger i Catherine Bigelows adrenalindrevne surffilm Point Break<\/em> fra 1991. Filmen har gennem \u00e5rene opn\u00e5et gedigen kultstatus og det er der god grund til. Historien er en udpr\u00e6get forudsigelig af slagsen og handler om den nyuddannede FBI-agent Johnny Utah, der g\u00e5r undercover for at opklare en r\u00e6kke r\u00f8verier i Los Angeles. Hans udforskningsarbejde leder ham hurtigt til at mist\u00e6nke en gruppe surfere, der ledes af den karismatiske og kompromisl\u00f8se Bodhi spillet af Patrick Swayze. Han begynder at surfe, slutter sig til denne bande af frihedselskende rebeller og inden l\u00e6nge, begynder en livs\u00e6ndrende jagt p\u00e5 retf\u00e6rdighed. Bodhi er nemlig ikke nogen almindelig surfer dude. Hans filosofi handler om at tage sin livsf\u00f8relse til det ekstreme og at s\u00f8ge selve essensen i livet ved at leve det p\u00e5 kanten. Denne vitaliserende, men farlige tilgang til livet bliver en bes\u00e6ttelse for agenten, der jager ham og han indser hurtigt, at adskillelsen mellem rigtig og forkert er sl\u00f8ret og at visse mennesker vil jagte deres dr\u00f8mme til verdens ende.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
\u200b\u200bFig. 7: Hilary Swank s\u00e6tter kvinden centrum for sporten i den bidende intense rolle som den kompromisl\u00f8se og tragiske bokser Margaret “Maggie” Fitzgerald i Clint Eastwoods Million Dollar Baby<\/em> fra 2004.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

En udfordring af stereotyperne<\/h2>\n\n\n\n

Udviklingen af ekstremsportsfilmen er en kulturhistorie, der gennem mediet dykker ned i de radikale sider af den menneskelige natur og tilbyder os forskellige scenarier, hvorigennem vi kan engagere os i disse st\u00e6rke og ofte komplekse f\u00f8lelser og instinkter.<\/p>\n\n\n\n

Generelt set, s\u00e5 har genren v\u00e6ret voldsomt mandsdomineret og det siger sit om de klich\u00e9pr\u00e6gede og visse steder direkte giftige milj\u00f8er, der ogs\u00e5 er del af ekstremsportens verden. Seneste er der dog dukket eksempler op p\u00e5 b\u00e5de ekstremsportfiktioner og dokumentarer, der retter opm\u00e6rksomheden mod viljest\u00e6rke og kompromisl\u00f8se kvinder. De viser, at de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og eksistentielle aspekter, der knytter sig til at str\u00e6be efter det ekstraordin\u00e6re i gr\u00e6nses\u00f8gende idr\u00e6t, langt fra er reserveret for m\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n

I fiktionsfilmen har store produktioner som Clint Eastwoods boksefilm Million Dollar Baby <\/em>fra 2004, Quentin Tarantinos kampsportsfantasi Kill Bill <\/em>fra 2003 og Steven Soderbergs actionthriller Haywire<\/em> fra 2011 \u00e6ndret perspektivet p\u00e5 kvindelige performere og haft virkelige kvindelige atleter i hovedrollerne. Senest har dokumentaren ogs\u00e5 rettet fokus mod kvindelige ekstremsportsud\u00f8vere og deres personlige fort\u00e6llinger og skabt nogle af de mere mindev\u00e6rdige og bev\u00e6gende film i genren.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Tracy Edwards i front for verdens h\u00e5rdeste kapsejlads i Alex Holmes prisbel\u00f8nnede dokumentar Maiden<\/em>, der sporer k\u00f8nsfordomme og vanet\u00e6nkningen inden for ekstremsportens verden.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Blandt dem er Alex Holmes\u2019 portr\u00e6t af det f\u00f8rste kvindelige hold sejlere, der deltager i den ekstremt kr\u00e6vende sejlads Whitbread Round the World Race. Som navnet antyder, er konkurrencen en verdensomsejling og betragtes som en af de h\u00e5rdeste sejlsportudfordringer. Dokumentaren fort\u00e6ller historien om den dengang 24-\u00e5rige kaptajn Tracy Edwards og hendes holdkammerater. Formatet er en r\u00e6kke flashbacks, der bringer seeren tilbage til deres rejse i 1989. De kombineres s\u00e5 med aktuelle interviews. Dette simple filmiske setup virker effektivt. De st\u00e6rke f\u00f8lelser knyttet til at h\u00f8re de nu modne kvinder mindes deres personlige oplevelser af sejladsen skaber et \u00f8jen\u00e5bnende perspektiv p\u00e5 de historiske optagelser. Under konkurrencen bliver de m\u00f8dt med k\u00f8nsfordomme, der er s\u00e5 indgroede og nedladende, at det fremst\u00e5r uvirkeligt. Beslutsomheden, indsatsen og sejrene hos det unge kvindelige hold efterlader dog al denne absurde modstand i k\u00f8lvandet p\u00e5 deres 58 fod lange sejlb\u00e5d. P\u00e5 trods af dens ekstremsportstema, s\u00e5 giver plottet og suspensen i Maiden<\/em> p\u00e5mindelser om den klassiske feel-good-film, hvor protagonisten m\u00e5 g\u00e5 en r\u00e6kke udfordringer igennem, men n\u00e5r sejrrig ud p\u00e5 den anden side. Vi er tilbage ved grundelementerne i ekstremsportsfilmgenren: Den rene visualitet i de ekstreme omgivelser, der tjener som filmens centrale narrative udtryk kombineret med fort\u00e6llingen om at str\u00e6be efter det umulige og s\u00f8ge efter personlig frihed. Udsp\u00e6ndt mellem virkelighed og fantasi, liv og d\u00f8d, tilbyder de mange portr\u00e6tteringer af ekstremsport p\u00e5 film os gribende og gr\u00e6nsel\u00f8se visioner, visioner der giver os mulighed for at bev\u00e6ge os under overfladen p\u00e5 nogle de mere radikale aspekter af den menneskelige natur.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Ekstremsport er en samlebetegnelse for sportsgrene, hvor ud\u00f8verne udfordres fysisk og psykisk under ekstreme forhold. Det kan v\u00e6re ekstremt i forhold til udholdenhed eller ekstremt i forhold til den risiko, der er forbundet med aktiviteten. F\u00e6nomenet kaldes p\u00e5 dansk ogs\u00e5 for vanvidsidr\u00e6t, alts\u00e5 en type idr\u00e6t der bev\u00e6ger sig hinsides viddet. Dette begreb er etableret af professor i idr\u00e6t og folkesundhed Verner M\u00f8ller.<\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • The Endless Summer<\/em>, 1966. Instr. Bruce Brown<\/li>
  • Le Grand Bleu<\/em>, 1988. Instr. Luc Besson<\/li>
  • Rollerball<\/em>, 1975. Instr. Norman Jewison<\/li>
  • The Blood of Heroes<\/em>, 1989. Instr. David Peoples<\/li>
  • Blade Runner<\/em>, 1982. Instr. Ridley Scott<\/li>
  • Enter the Dragon<\/em>, 1973. Instr.Robert Clouse<\/li>
  • Blood Sport<\/em>, 1988. Instr. Newt Arnold<\/li>
  • Kickboxer<\/em>, 1989. Instr. Mark DiSalle og David Worth<\/li>
  • The Karate Kid<\/em>, 1984. Instr. John G. Avildsen<\/li>
  • Big Trouble in Little China<\/em>, 1986. Instr. John Carpenter<\/li>
  • Point Break<\/em>, 1991. Catherine Bigelow<\/li>
  • Million Dollar Baby<\/em>, 2004. Instr. Clint Eastwood<\/li>
  • Kill Bill<\/em>, 2003. Instr. Quentin Tarantino<\/li>
  • Haywire<\/em>, 2011. Instr. Steven Soderberg<\/li>
  • Maiden<\/em>, 2018. Instr. Alex Holmes<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Brymer, Eric ; Downey, Greg ; Gray, Tonia. Extreme Sports as a Precursor to Environmental Sustainability<\/em> i Journal of Sport & Tourism 14:2, side 193 – 204. 2009.<\/li>
    • Eriksson, Jonnie ; Jonasson, Kalle. Figures of Postwar Sliding: Utopia and Violence in the Extreme Sport Performances of James Bond<\/em> i Social Sciences (Basel) 2020-01-01, vol. 9 (19 sider). 2020.<\/li>
    • Evans, Paul. Patrick Swayze Called and Said: \u201cI Need You to Die for Me\u201d<\/em> i Wavelength Magazine, 28. Juli, 2020.<\/li>
    • Jantzen, Christian; M\u00f8ller, Verner. Hooked<\/em> i Marginaloplevelser & t\u00e6rskelv\u00e6rdier: til installering af begrebet vanvidsidr\u00e6t.<\/strong> Red. M\u00f8ller, Verner : Povlsen, J\u00f8rgen og L\u00fcders, Kurt (red.). 1994.<\/li>
    • Koetler, Steven. The Rise of Superman \u2013 Decoding the Science of Ultimate Human Performance<\/em>. New Harvest, New York. 2021.<\/li>
    • Lillemose, Jacob; Wind Meyhoff, Karsten. Mondo Americana \u2013 Teser om uregerlighed, mareridt, pulp og utopier<\/em>. KOSMOS-Serien 8, Gads Forlag. K\u00f8benhavn 2020.<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Er du ligesom så mange andre nysgerrig på store følelser og de mere radikale sider af den menneskelige natur? I artiklen ’Halvejs mellem død og eufori’ retter museumsinspektør Peter Ole Pedersen blikket mod filmens omgang med ekstremsport, et vildt og vidtfavnende emne, der glidende bevæger sig mellem dokumentar og fiktion, mellem virkelighed og fantasi.<\/p>\n","protected":false},"author":50,"featured_media":11005,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[379],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11001"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/50"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11001"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11001\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11005"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11001"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11001"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11001"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}