{"id":10576,"date":"2022-01-16T01:44:43","date_gmt":"2022-01-16T00:44:43","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=10576"},"modified":"2022-01-29T18:46:51","modified_gmt":"2022-01-29T17:46:51","slug":"agger-paa-hjemmebane","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2022\/01\/agger-paa-hjemmebane\/","title":{"rendered":"Agger p\u00e5 hjemmebane: Det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
Dansk tv-dramas udvikling har tv-forsker Gunhild Agger brugt det meste af sin karriere p\u00e5 at unders\u00f8ge. I sin seneste udgivelse Det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama – danskhed og transnationalitet<\/em> samler hun sit massive forskningsarbejde i koncentreret og tilg\u00e6ngelig form. Hun g\u00e5r meget ambiti\u00f8st til v\u00e6rks og kortl\u00e6gger dansk tv-dramas historie fra 1995 til 2016. Men m\u00e5ske bliver Agger fanget lidt i sit fokus p\u00e5 fortiden?  <\/h5>\n\n\n\n

Dansk tv-drama har de seneste \u00e5r udviklet sig med skr\u00e6mmende hastighed, ikke mindst p\u00e5 grund af streaming\u00e6raens indtog. Det begyndte med tjenester s\u00e5som HBO Nordic og Netflix, men snart st\u00e5r vi en situation, hvor alle de store Hollywoodstudier og n\u00e6sten alle tv-stationer har deres egen tjeneste. Der kan n\u00e6vnes i fl\u00e6ng: Paramount+, Disney+, HBO MAX, CBS All Access, YouTube Premium, DRTV, TV2-play, C-more, Xee og mange flere. Dertil kommer spillere som fx Amazon og Apple. Netop denne udvikling har \u00e6ndret, hvordan vi forst\u00e5r tv-dramaet som format. I dag omtaler man tv som \u2018content\u2019 i form af eksempelvis serier, der skal fylde selskabernes tjenester op med indhold til en voksende masse af forbrugere. Content bliver ikke lavet til et flowformat, men i stedet til at blive set, n\u00e5r det passer seeren. Planl\u00e6gning ud fra primetime og \u2018time-slots\u2019 er p\u00e5 vej ud, og l\u00e6ngden p\u00e5 afsnit og andre dramaturgiske forhold varierer i dag ofte alt efter seriens format og udtryk. <\/span><\/p>\n\n\n\n

De store udenlandske selskaber har for alvor haft deres indtog p\u00e5 det danske mediemarked, og dette vil if\u00f8lge professor i mediehistorie og dr. phil. Gunhild Agger presse produktionen af det danske public service-drama i fremtiden (fig. 1). I Danmark har vi de senere \u00e5rtier haft stor succes med produktionen af tv-drama, og flere tv-forskere udr\u00e5ber perioden 1994 og frem til en \u2018guldalder\u2019 for danskproduceret tv. <\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: The Rain<\/em> er som den f\u00f8rste danskproducerede Netflix-serie et godt eksempel p\u00e5 det pres, public service-dramaet aktuelt er udsat for. Samme Netflix gennemf\u00f8rer i bl.a Frankrig fors\u00f8g med flow-tv. En udvikling, der b\u00e5de er interessant og paradoksal.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Men hvordan kom vi hertil? Hvilken udvikling har g\u00e5et forud? Hvilke tendenser kan forskningen belyse? Netop disse sp\u00f8rgsm\u00e5l har Gunhild Agger brugt hele sin karriere p\u00e5 at unders\u00f8ge, og hendes seneste bog <\/span>Det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama<\/span><\/i> (fig. 2)<\/span> <\/b>er et fors\u00f8g p\u00e5 at samle alt dette arbejde i en opdateret og koncentreret form. <\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Gunhild Aggers volumi\u00f8se Det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama<\/em>.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I 2005 skrev Agger disputatsen <\/span>Dansk tv-drama \u2013 arves\u00f8lv og underholdning<\/span><\/i>. Dette projekt blev fulgt op af <\/span>Krimi og kriminaljournalistik<\/span><\/i> og <\/span>What makes Danish TV Drama travel<\/span><\/i>, og dette arbejde har hun samlet i opusv\u00e6rket <\/span>Det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama – danskhed og transnationalitet<\/span><\/i>. Gunhild Agger er s\u00e5ledes en af Danmarks grand old women inden for forskning af dansk tv\u2019s udvikling og virke, og hun har igennem hele sin karriere besk\u00e6ftiget sig med det nationale og det transnationale aspekt ved tv-drama. Agger skriver, at hun egentlig \u00f8nskede at bev\u00e6ge sig v\u00e6k fra emnet og i stedet g\u00e5 i k\u00f8det p\u00e5 noget nyt, men hun f\u00f8lte stadig, at der var behov for et samlet v\u00e6rk, som tog hendes nyeste forskning med.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama<\/span><\/i> refererer ikke, som denne l\u00e6ser fejlagtigt troede til den \u2018gr\u00e6nsel\u00f8se\u2019 dramaturgiske tendens med f\u00e6nomener som franchises, sequels\/prequels og remakes. I stedet besk\u00e6ftiger Gunhild Agger sig udelukkende med den historiske kontekst, og v\u00e6rket er i h\u00f8jere grad tilbageskuende frem for en diskussion af, hvor medielandskabet er p\u00e5 vej hen (fig. 3).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: For Gunhild Agger er Broen<\/em> (DR 2011) den serie, hvor det transnationale virkeligt blev tydeligt. Det ser man b\u00e5de i titlen og ikke mindst i selve plottet, hvor de to nabolande Danmark og Sverige bliver tvunget til at arbejde sammen om en drabssag.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Grundighed og struktureret metodisk tilgang<\/h2>\n\n\n\n

Bogen er opdelt i ti afsnit med forord og konklusion, meget omfattende bilag i form af registrantskemaer over dansk tv fra 1998-2016 og en meget lang litteraturliste. Efter indledningen f\u00f8lger et afsnit om tilgang og metode efterfulgt af et overblik over feltet set i et internationalt perspektiv. Hvert afsnit besk\u00e6ftiger sig med et specifikt omr\u00e5de inden for dansk tv-drama, herunder: \u201dSynsvinkler i forskningen\u201d, \u201dHistorien om guldalderbegrebet\u201d, \u201dMediepolitiske rammer og m\u00e5lbare udviklingstendenser\u201d, \u201dKrimi og dansk noir\u201d, \u201dPolitisk drama\u201d, \u201dFamilie- og melodrama\u201d, \u201dKomedie og satire\u201d, \u201dJulekalender for hele familien\u201d og \u201dHistorisk drama\u201d. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Lidt us\u00e6dvanlig er bogens afsnit om \u201dJulekalender for hele familien\u201d. Et emne, der ikke er skrevet ret meget om, s\u00e5 det er positivt, at hun har inkluderet et afsnit om dette i bogen. Hvert eneste emne bliver grundigt introduceret og sat i en historisk kontekst. Der bliver inddraget relevant forskning, medieomtale, v\u00e6sentlige v\u00e6rker og vigtige begivenheder for hvert afsnit. Denne grundighed ved hvert emne g\u00f8r, at bogen er oplagt at bruge som et opslagsv\u00e6rk, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik over et emne eller en periode inden for dansk tv-drama. Samtidig er Agger en dygtig analytiker, og hendes analyse af udvalgte v\u00e6rker inden for feltet er skarpe og pr\u00e6cise. Hvert afsnit har ligeledes et godt, omend mindre omfangsrigt, udvalg og billeder. Desuden er der ofte indsat statistikker og andet forskning. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Gunhild Aggers forskerm\u00e6ssige baggrund er meget tydelig gennem bogen, der fremst\u00e5r som et meget gennemarbejdet v\u00e6rk med en stor m\u00e6ngde empiri. Ulempen er, at bogen nogle gange mere f\u00f8les som en universitetsafhandling frem for et stykke faglitteratur, men det er sandsynligvis prisen for grundighed. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Agger g\u00e5r som sagt historisk til v\u00e6rks, og de historiske foruds\u00e6tninger for en given periode eller genre beskrives udf\u00f8rligt igennem hele v\u00e6rket. Faktisk er det netop dette billede, man sidder tilbage med; Agger er meget omhyggelig og grundig, og nogle gange kunne man \u00f8nske, at hun ikke begyndte helt tilbage ved <\/span>En by i provinsen<\/span><\/i> (DR 1977-1980). <\/span><\/p>\n\n\n\n

Allerede i indledningen definerer hun, hvad hun mener med titlen <\/span>Det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama,<\/span><\/i> samt begrunder sin tidsm\u00e6ssige afgr\u00e6nsning. If\u00f8lge Gunhild Agger er perioden 1995\u20132016 afg\u00f8rende, da det er her udlandet for alvor f\u00e5r \u00f8jnene op for dansk tv-drama (fig. 4)<\/span>. Hun ser slut\u00e5ret som skels\u00e6ttende og skriver i afslutningen: \u201cN\u00e5r jeg har valgt 2016 som afslutnings\u00e5ret for min tv-dramahistorie, er det ikke uden grund. Mens det gr\u00e6nsel\u00f8se tv-drama har v\u00e6ret forankret i en kombineret national og transnational sammenh\u00e6ng, risikerer fremtidens tv-drama udelukkende at blive transnationalt, og det vil indeb\u00e6re et tab\u201d. Med andre ord \u00e6ndrer tingene sig markant efter 2016, og denne igangv\u00e6rende udvikling besk\u00e6ftiger hun sig ikke med i bogen. Netop det, at hun i princippet ikke inddrager ret meget efter 2016, er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, da udviklingen p.t. g\u00e5r meget st\u00e6rkt. Markedet og produktionsforholdene \u00e6ndrer sig konstant. Det havde kl\u00e6dt bogen at inddrage, hvordan streaming-krigen fik indflydelse p\u00e5 is\u00e6r biografernes virke under den globale pandemi. Hvordan biografvinduet for en films udgivelse blev markant forkortet og igen, hvordan dette p\u00e5virker industrien i et st\u00f8rre perspektiv. Men det er m\u00e5ske unfair at p\u00e5pege, da bogen aldrig lover andet, end den holder.  <\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Kirsten Rolffes som den spirituelle Sigrid Druse. Riget<\/em> af Lars Von Trier fra 1994 er if\u00f8lge Gunhild startskuddet for den s\u00e5kaldte guldalder inden for dansk tv-drama.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Da dansk tv bliver internationalt<\/h2>\n\n\n\n

Bogen er med sine knap 450 sider meget omfattende, s\u00e5 jeg vil her lave to konkrete nedslag, som jeg finder s\u00e6rligt interessante: internationalisering og guldalderbegrebet. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Is\u00e6r afsnittet om det politiske drama rummer nogle utroligt interessante aspekter om, hvordan politik \u00e6ndrede den drama-pr\u00e6senterede virkelighed og om, hvordan begreber som \u2018politisk spin\u2019 og \u2018spindoktorer\u2019 pludselig blev en del af danskernes vokabularium. Hvordan <\/span>Borgen<\/span><\/i> (DR, 2010) var inspireret af den amerikansk serie <\/span>The West Wing<\/span><\/i> (NBC, 1999-2006), og hvordan virkeligheden nogle gange overhalede den konstruerede virkelighed (fig. 5).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Skaberne bag Borgen<\/em> (DR 2010) skelede meget til amerikanske serier om politik s\u00e5som The West Wing<\/em> (1999).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Med den stigende internationaliseringen lader dansk tv sig inspirere af is\u00e6r \u00e6stetikken i amerikanske serier. Samtidig f\u00e5r dansk tv et stort gennembrud, og p\u00e5 den internationale scene kaster seersuccesen priser af sig. Denne udvikling f\u00f8rer til en stigende vekselvirkning mellem Danmark og udlandet. Der bliver udvekslet knowhow, instrukt\u00f8rer, producenter, lydfolk, fotografer, skuespillere og alt andet, der h\u00f8rer branchen til. Udlandet bruger danske folk, og p\u00e5 samme m\u00e5de bruger danske produktioner i h\u00f8jere grad udenlandske fagfolk til produktionerne. Samtidig bliver flere danske produktioner nyfortolket og genindspillet p\u00e5 andre sprog. Denne internationalisering er det, som bogens titel refererer til. Produktionen af danske tv-serier bliver global, og Danmark s\u00e6tter et markant kulturelt aftryk p\u00e5 udlandet. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Dette aftryk p\u00e5 udlandet havde if\u00f8lge Gunhild Agger sit udspring i en guldalder inden for dansk tv. Dette begreb er ofte blevet brugt af bl.a. Andreas Halskov til at beskrive nyere amerikansk tv, men begrebet bliver ogs\u00e5 brugt i en dansk sammenh\u00e6ng. Gunhild Agger fremh\u00e6ver, at der er behov for en pr\u00e6cisering af, hvad guldalderbegrebet indeb\u00e6rer. Hun starter igen historisk og gennemg\u00e5r begrebet i en klassisk forstand. Derefter unders\u00f8ger hun, hvordan begrebet bliver brugt inden for litteratur for til sidst at lave en analyse af, hvordan det er blevet brugt til at beskrive dansk tv. Hun skriver, at Pernille Nordstr\u00f8m lancerede begrebet, og hun definerer det s\u00e5dan: \u201d (\u2026) det er lykkes at forene det kunstneriske ambitionsniveau med succes hos det publikum, serierne er skabt for. Den ene succes er stort set blevet aflyst af den n\u00e6ste i en s\u00e5dan grad, at det m\u00e5 v\u00e6re berettiget at betegne f\u00e6nomenet som den danske tv-series golden age\u201d (s.42). <\/span><\/p>\n\n\n\n

Guldaldertilstanden for et lands kulturelle produkter afh\u00e6nger if\u00f8lge Agger af en form for \u201dmomentum i form af den samklang mellem tiden og produktionen, der giver det forn\u00f8dne resonansrum\u201d (s. 402) (fig. 6). Med andre ord skal foruds\u00e6tninger v\u00e6re til stede i tiden og samfundet, for at en kulturel guldalder kan indfinde sig. T\u00e6t forbundet til den danske tv-guldalder var en historisk ambition om at skabe \u201dDanmarksbilleder\u201d, som Gunhild Agger skriver. Det vil sige at skabe milj\u00f8er og billeder, der afspejler livet i Danmark p\u00e5 et givent tidspunkt. Denne tendens startede med <\/span>Huset p\u00e5 Christianshavn<\/span><\/i> (DR, 1970-1977), fortsatte med <\/span>Matador<\/span><\/i> (DR, 1978-1982) og <\/span>Rejseholdet<\/span><\/i> (DR, 2000-2004) og er i nyere tid kommet til udtryk i bl.a. TV2s <\/span>Badehotellet<\/span><\/i> (2013-).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Mads Mikkelsen fik sit gennembrud med rollen som Allan Fischer i DRs Rejseholdet<\/em> fra 2000.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Gunhild Agger konkluderer, at: \u201dDansk tv-drama har fungeret som dobbeltarena for \u00e6stetiske oplevelser og samfundsm\u00e6ssig debat, hvori b\u00e5de producenter, kritikere og publikum i alle mulige medier har taget del\u201d. Med andre ord, de danske tv-serier b\u00e5de afspejler og former vores samfund. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Hvem er bogen til? <\/h2>\n\n\n\n

Bogen er f\u00f8rst og fremmest oplagt som et redskab til forskning. Den er meget grundig, gennemarbejdet og overskuelig. Bogen vil derfor v\u00e6re oplagt til en universitetsstuderende, der arbejder med et af hovedemnerne, og som \u00f8nsker noget konkret forskning og empiri. Ligeledes vil den kunne bruges af fagfolk, der underviser i medier, og som savner et overblik over dansk tv\u2019s historie og udvikling. <\/span><\/p>\n\n\n\n

V\u00e6rket er som sagt mere en art opsamling fremfor noget, der for alvor peger fremad og sp\u00e5r om tendenser. Det tr\u00e6kker fra den samlede vurdering, at bogen i princippet stopper ved \u00e5r 2016 og dermed ikke er helt up to date. I sin konklusion peger Agger dog lidt fremad og g\u00f8r sig nogle f\u00e5 overvejelser om, hvordan sociale medier og store medieselskaber har og vil \u00e6ndre medielandskabet og dermed vores f\u00e6lles kulturelle holdepunkt. De store internationale selskabers sigte er at tjene penge, og dermed er de ikke i stand til at spejle og forme det danske samfund i samme grad, som de public service-finansierede serier er det. Det er en st\u00e6rk pointe, at kun public service-kravene er garant for noget, der for alvor kan samle og spejle dagens Danmark p\u00e5 et givent tidspunkt. Og det er en sp\u00e6ndende diskussion, som jeg havde h\u00e5bet denne bog i h\u00f8jere grad havde omhandlet. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Som tidligere n\u00e6vnt inddrager Agger andre forskere og empiri i en s\u00e5dan grad, at hendes egen holdning og forskerm\u00e6ssige bidrag kan forsvinde lidt. Til tider virker bogen mere som et opslagsv\u00e6rk end et v\u00e6rk, som alle ville have en interesse i at l\u00e6se. Ligeledes opleves Agger mere som en registrant, der beskriver og gennemg\u00e5r forskningen p\u00e5 omr\u00e5det frem for alvor at tr\u00e6kke tr\u00e5de til, hvad dette betyder i en st\u00f8rre kontekst. Nogle steder i bogen tager hun dog mere stilling \u2013 og det kl\u00e6der hende. F.eks. i den skarpe analyse af, hvordan <\/span>Borgen<\/span><\/i> spejler den politiske virkelighed, eller hvordan vores julekalendre siger noget helt s\u00e6rligt om nordisk kultur og historie. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre ender bogen med at have en mere begr\u00e6nset m\u00e5lgruppe, idet den til tider mere virker som kondenseret universitetsforskning, frem for noget som alle tv-interesserede ville have en gl\u00e6de af at l\u00e6se. S\u00e5 selvom Gunhild Agger i den grad er p\u00e5 hjemmebane i sin nye bog, s\u00e5 ender bogen desv\u00e6rre med at have et mere begr\u00e6nset fokus. Og man savner som n\u00e6vnt et mere nutidigt perspektiv, der for alvor peger fremad og sp\u00e5r nye tendenser. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Det er lidt synd, fordi der er ingen tvivl om, at Gunhild Agger er en grundig og meget dygtig forsker, men hun ender med at blive lidt fanget af fortiden.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n