{"id":10431,"date":"2021-12-16T21:39:02","date_gmt":"2021-12-16T20:39:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=10431"},"modified":"2021-12-16T21:56:59","modified_gmt":"2021-12-16T20:56:59","slug":"glas-og-regn","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/12\/glas-og-regn\/","title":{"rendered":"Glas og regn: Et interview med Kristian Eidnes Andersen"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Kristian Eidnes Andersen er en af de mest markante lyddesignere i dansk film, og han har i karrierens l\u00f8b arbejdet sammen med en lang r\u00e6kke af landets mest kendte instrukt\u00f8rer, herunder bl.a. som fast lyddesigner for Lars von Trier siden Manderlay<\/i> (2005). 16:9 <\/i>har m\u00f8dt ham til en snak om arbejdet som lyddesigner, samarbejdet med von Trier, hans fork\u00e6rlighed for lyddesignet i Pixar-film, brugen af det Eidnes Andersen kalder texture scores<\/i>, og den konstante jagt p\u00e5 nye lyde.<\/b><\/h5>\n\n\n\n

.<\/p>\n\n\n\n

Mathias Bonde Korsgaard (MBK): Hvis nu man forestillede sig at du var til et bryllup hvor du kun kender dem du sidder til bords med perifert\u2014det kunne fx v\u00e6re en af vores l\u00e6sere p\u00e5 tidsskriftet\u2014og de s\u00e5 sp\u00f8rger dig hvad du laver, hvad svarer du s\u00e5?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kristian Eidnes Andersen (KEA): Jeg laver lyd og musik til film. \u201dN\u00e5, det lyder sp\u00e6ndende\u201d, siger de s\u00e5. Og s\u00e5 sp\u00f8rger jeg dem s\u00e5 hurtigt jeg kan: \u201dOg hvad laver du<\/em>?\u201d. Nej, sp\u00f8g til side, men det g\u00f8r jeg faktisk. Det som folk tit bliver overrasket over, er at filmlyd ikke bare er den lyd der bliver optaget p\u00e5 settet.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Ja, det er det jo vel n\u00e6rmest i minimal grad.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Ja. Selvf\u00f8lgelig er det altafg\u00f8rende at dialogen fungerer, at den kan h\u00f8res og at den har det rette spil. Hvis jeg s\u00e5 er i snakkehum\u00f8r, s\u00e5 siger jeg at det allervigtigste er at der er skrevet et ordentligt manuskript \u2013 og at det er f\u00e6rdigt. N\u00e6stefter det at det er et godt cast, og n\u00e6stefter det gode cast, s\u00e5 kan vi n\u00e6sten ikke \u00f8del\u00e6gge det. Og det er selvf\u00f8lgelig fuldst\u00e6ndig forkert, men hvis vi ikke har de to f\u00f8rste ting p\u00e5 plads, s\u00e5 kan man ikke lave en god film. S\u00e5 kan lydarbejdet ikke redde noget. Man kan lave noget \u00e6stetik og g\u00f8re det til en oplevelse at sidde og se det, men en god film kan man ikke lave; man kan ikke redde det. Og det kan man ogs\u00e5 kun middelm\u00e5digt i klipningen. Det er s\u00e5 vigtigt at man har tingene p\u00e5 plads f\u00f8r man g\u00e5r i gang. Men n\u00e5r det s\u00e5 er sagt, s\u00e5 elsker jeg bare mit arbejde, fordi man g\u00e5r ind og fort\u00e6ller med hud og h\u00e5r og f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vil folk typisk sp\u00f8rge ind til at jeg startede med at lave musik for s\u00e5 at g\u00e5 over til at lave lyd og s\u00e5 tilbage til at lave musik, men for mig er det bare \u00e9t stort hele. Musik og lyd h\u00e6nger sammen. At jeg i starten gik v\u00e6k fra musikken og i stedet arrangerede ting og snakkede med komponister p\u00e5 de f\u00f8rste ting jeg lavede, var jo en del af at det er s\u00e5 komplekst at v\u00e6re lyddesigner p\u00e5 en film: man holder styr p\u00e5 skuespillernes eftersynkronisering, foleyoptagelser, atmosf\u00e6re, effektoptagelser, optagelser p\u00e5 settet. Og det allervigtigste er at f\u00e5 det mixet sammen og f\u00e5 valgt hvad der s\u00e5 skal bruges (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: En v\u00e6sentlig del af Kristian Eidnes Andersens arbejde foreg\u00e5r i denne \u2018mixbiograf\u2019.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At t\u00e6nke musikalsk: filmlyden som et stort partitur<\/h2>\n\n\n\n

MBK: S\u00e5 vil det sige at der for dig heller ikke er den store forskel p\u00e5 den konkrete jobtitel i det enkelte tilf\u00e6lde? For jeg har bem\u00e6rket p\u00e5 de ting du nu har v\u00e6ret med til at lave, at du krediteres forskelligt: lyddesigner, komponist eller slet og ret bare lyd.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Jeg har efterf\u00f8lgende fundet ud af det m\u00e5ske havde v\u00e6ret meget smart rent karrierem\u00e6ssigt at jeg havde v\u00e6ret mere pr\u00e6cis, men det er lige meget n\u00e5r jeg f\u00e5r lov til at lave s\u00e5 mange sp\u00e6ndende ting. Den korte version er at p\u00e5 langt de fleste ting jeg har lavet, der er jeg chef for lyden, og hvis jeg s\u00e5 ogs\u00e5 laver musik hedder det \u201dkomponist\u201d. Men det er jeg ikke g\u00e5et s\u00e5 meget op i. For det interessante er at snakke om arbejdet. For mig er alt<\/em> vigtigt: om det er musik, eller et crossover mellem lyddesign og musik, eller dialog. Og det er sammens\u00e6tningen af alle de elementer der er som et stort partitur. En dialogstump er et soloinstrument. En atmosf\u00e6re i baggrunden kan v\u00e6re som strygerne der kommer ind. Det handler om musikalitet og om at orkestrere det. For mig er jobbet at orkestrere med lyd og musik. Det er det auditive der skal s\u00e6ttes sammen til et v\u00e6rk. Der er vi jo s\u00e5 tilbage ved filmens kvaliteter, alts\u00e5 de narrative kvaliteter. Den bue man laver, de repetitioner man laver, den dissonans man skaber, man laver uddrag af sm\u00e5 temaer. Det kan man hvis narrativet ogs\u00e5 er lavet godt; s\u00e5 kan man supplere med det lydlige p\u00e5 en underst\u00f8ttende m\u00e5de. Filmen er et kollektivt v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Du bruger mange musikalske analogier i den m\u00e5de du taler om det p\u00e5 \u2013 repetition, dissonans, temaer. Ligger der for dig en fundamentalt musikalsk indstilling i den m\u00e5de du g\u00e5r til arbejdet med filmens samlede lydside p\u00e5?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Fuldst\u00e6ndig. Man skal hele tiden t\u00e6nke i hvilken fort\u00e6lling man har gang i \u2013 ogs\u00e5 i den enkelte scene, selv i et kammerspil. Hvordan mixer man det? Man kan ikke altid f\u00e5 lov at lave eftersynkronisering p\u00e5 alle replikker, hvis fx instrukt\u00f8ren synes at skuespillerne spiller hamrende godt. Det er igen: manuskript; karakterer; resten. Hvis de spiller d\u00e5rligere i eftersynkroniseringen, s\u00e5 er det ligegyldigt om optagelsen fra settet ikke er perfekt, og s\u00e5 m\u00e5 der jo v\u00e6re noget knitren fra deres t\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

MBK: S\u00e5 m\u00e5 du leve med de tekniske imperfektioner.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Ja, og det er jo ogs\u00e5 befriende, for s\u00e5 har man fat i mikrolivet i lyden. Men selvf\u00f8lgelig kan man ikke t\u00e5le en skvadret lyd gennem en hel film hvis man ogs\u00e5 skal h\u00e6ve det op p\u00e5 et \u00e6stetisk plan. Jeg laver ogs\u00e5 en del dokumentarfilm fordi det er godt for alt: godt for variationen, og godt fordi man pludselig har med rigtige mennesker at g\u00f8re. Og der har man tit d\u00e5rlig lyd p\u00e5 dialogen og p\u00e5 location. Men man kan tillade en vis portion virkelig d\u00e5rlig lyd, hvis man s\u00e5 laver nogle \u00f8er. Det g\u00f8r man s\u00e5 i samarbejde med klipperne. P\u00e5 \u00f8erne har man s\u00e5 plads til f\u00f8lelser og til bare at v\u00e6re til. S\u00e5 lader man op til at kunne t\u00e5le endnu en omgang forvirrende og forstyrrende dialog.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Det bliver lettere at acceptere virkelighedens kaotiske uforudsigelighed.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Ja, men det handler ogs\u00e5 om at man hele tiden t\u00e6nker over hvorn\u00e5r man har brugt et virkemiddel for l\u00e6nge. For nu at bruge endnu en musikalsk analogi: hvis man laver minimalistisk musik, kan man t\u00e6ske publikum med noget der bare g\u00e5r igen og igen og der er n\u00e6rmest ingen udvikling. Men det er sv\u00e6rt at lave film uden udvikling, selvom det g\u00f8r<\/em> man jo nogle gange. Men alle de andre gange skal man s\u00f8rge for at dosere sine tricks: stilhed for eksempel. Stilhed er fantastisk. Men det kan man ikke g\u00f8re fem gange i en film. S\u00e5 er det opbrugt.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Man m\u00e5 variere sine virkemidler<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

KEA: Lige pr\u00e6cis. Ligesom musik. Man har en variation af temaet, s\u00e5 g\u00e5r man tilbage til A-stykket, B-stykket osv.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lelser frem for replikker<\/h2>\n\n\n\n

MBK: I forhold til den typiske arbejdsgang i arbejdet som lyddesigner, hvor tidligt bliver du s\u00e5 typisk involveret i den kollektive proces det er at lave en film?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Med Lars for eksempel der er det heldigvis undervejs, allerede n\u00e5r han f\u00e5r ideen. Selvom der ogs\u00e5 er mange ideer han f\u00e5r som s\u00e5 aldrig bliver til noget. Det er det jeg nyder allermest, hvis man kan komme ind og allerede v\u00e6re en del af de opstartende tanker: synopsis og udvikling af manuskriptet. Og det f\u00e5r jeg n\u00e6sten altid lov til, eller i hvert fald ofte. Men det afh\u00e6nger selvf\u00f8lgelig af det enkelte projekt. Det at man kan v\u00e6re med undervejs, betyder meget. Jeg kan jo ogs\u00e5 blive meget inspireret af billed\u00e6stetikken. Og jo tidligere man er med, jo lettere er det at spore sig ind p\u00e5. S\u00e5 jeg l\u00e6ser meget \u2013 rigtigt mange manuskripter. Men jeg l\u00e6ser ikke s\u00e6rligt hurtigt. Til geng\u00e6ld er jeg lynhurtig til at absorbere lyd og musik.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Men det er jo ogs\u00e5 lyden der er dit virke.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Jeg har ogs\u00e5 skrevet numre hvor der er tekst til, men jeg skriver aldrig teksten selv. Og jeg kan aldrig huske teksten. Jeg kan ikke citere den. Men jeg ved pr\u00e6cis hvad den handler om, pr\u00e6cis hvilken f\u00f8lelse det er. S\u00e5dan har jeg det ogs\u00e5 n\u00e5r jeg ser en film jeg har v\u00e6ret med til at arbejde p\u00e5 \u2013 jeg kender historien til hudl\u00f8shed og har jo k\u00f8rt den igennem igen og igen, men jeg kan kun sj\u00e6ldent huske replikkerne. Jeg opfatter tingene med f\u00f8lelser, og n\u00e5r det kommer til replikkerne, er det mere m\u00e5den de bliver sagt p\u00e5. Det er nok fordi det for mig er vigtigt at det bliver spillet rigtigt og at der er en \u00e6rlighed og autenticitet. Det er det jeg h\u00f8rer efter: er det der?<\/p>\n\n\n\n

MBK: Det kommer p\u00e5 en m\u00e5de ikke bag p\u00e5 mig. Kan man kalde det en arbejdsskade? Du lytter sikkert mere efter de lydlige kvaliteter end fx hvad indholdet af ordene m\u00e5tte v\u00e6re.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Det er en arbejdsskade. Selvf\u00f8lgelig ved jeg hvad filmens scener handler om, ellers ville jeg ikke have en chance. Men jeg har fx lige siddet og lavet en serbisk film. Jeg forst\u00e5r jo ikke et ord. Selvf\u00f8lgelig f\u00e5r jeg engelske undertekster n\u00e5r det er udenlandske film. Men selvom man ikke kan sproget, kan man se og h\u00f8re p\u00e5 spillet om det er godt nok. Man kan godt m\u00e6rke om det er kropssynkront. Jeg kan jo ikke h\u00f8re om dialekten er lidt forkert og s\u00e5dan noget \u2013 der skal jeg have hj\u00e6lp fra instrukt\u00f8ren eller klipperen.<\/p>\n\n\n\n

MBK: P\u00e5 den m\u00e5de lyder det til at du typisk kommer lige s\u00e5 sent ud af en produktion som du kommer tidligt ind i den? Du er med b\u00e5de i pr\u00e6produktionen og ogs\u00e5 i efterarbejdet med klipning og lydredigering. Er du ogs\u00e5 med p\u00e5 selve settet?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Settet er jeg ikke med ude p\u00e5. Nogle gange er jeg ude p\u00e5 bes\u00f8g, og jeg er som regel ogs\u00e5 med til at aftale hvem der skal optage, fordi det jo er mig der skal arbejde videre med det. Det skal v\u00e6re en der laver det p\u00e5 en m\u00e5de s\u00e5 jeg ved at jeg kan bruge det. Tonemestre har jo ogs\u00e5 deres smagsm\u00e6ssige pr\u00e6ferencer og forskellige m\u00e5der at g\u00f8re det p\u00e5. Jeg g\u00e5r meget op i autenticitet. Hvis man laver en Jang-film [Nicolas Winding Refn, red.], m\u00e5 det jo gerne v\u00e6re karikeret eller helt ude p\u00e5 et overdrev (fig. 2). Men stadig skal det have en n\u00e6rhed for ellers er det jo ligegyldigt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2. Der er knald p\u00e5 lyddesignet til dette shootout i Refns Only God Forgives<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Samarbejdet med von Trier<\/h2>\n\n\n\n

MBK: Dit samarbejde med Lars von Trier \u2013 hvordan kom du overhovedet ombord p\u00e5 den galej i sin tid?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Det gjorde jeg gennem min gode lydl\u00e6rer, Per Streit, som jo s\u00e5 egentlig ikke var min l\u00e6rer da jeg l\u00e6rte ham at kende. Jeg spillede musik og sad og lavede lyd i et studie, og t\u00e6nkte at n\u00e5r jeg lavede skidesjove ting i forvejen, hvad skulle jeg s\u00e5 p\u00e5 Filmskolen? Men s\u00e5 kom jeg det alligevel, og fik jo s\u00e5 et rigtigt kendskab til Per Streit der. Han var meget gener\u00f8s. Jeg lavede nogle lydeffekter allerede p\u00e5 Riget<\/em> (fig. 3) <\/strong>og sad og lavede daglige overspilninger. Det var dengang man brugte gammel perf [perforeret magnetb\u00e5nd, red.], og det har jeg jo n\u00e6sten ikke n\u00e5et overhovedet at g\u00f8re, men det n\u00e5ede jeg s\u00e5 lige pr\u00e6cis p\u00e5 den. I stedet har jeg siddet p\u00e5 de allerf\u00f8rste samplere og blev h\u00e5net af de gamle tonemestre for det mente de ikke at man kunne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Riget <\/em>var f\u00f8rste gang Eidnes Andersen arbejdede p\u00e5 et von Trier-projekt \u2013 her er det scenen hvor en lydoptagelse renses op og det afsl\u00f8res at man kan h\u00f8re sp\u00f8gelset Mary.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

MBK: Ja, og <\/strong>look who\u2019s laughing now<\/em><\/strong>.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Haha, nej, det var ikke med den p\u00e5. Det var jo en teknisk drift at man kunne det. Det var helt vildt sjovt hvad man allerede kunne selvom man m\u00e5ske kun havde 40 sekunder i mono som man kunne sample. Men jeg er nu glad for at jeg n\u00e5ede det andet med magnetb\u00e5nd, fordi jeg virkelig l\u00e6rte at tage beslutninger. Ikke udskyde beslutninger, tage beslutninger hele tiden.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Ja, fordi de ikke lige s\u00e5 let kan g\u00f8res om?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Ja. Men rent organisatorisk og kreativt er det i det hele taget r\u00e6dselsfuldt ikke at kunne tage beslutninger, ogs\u00e5 selvom de let kan g\u00f8res om.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Det er en mentalitetsm\u00e6ssig ting.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Det er rigtigt godt at have en vision og en orkestrering \u2013 nogle dogmer, kunne man ogs\u00e5 kalde det, eller regler for hvordan man griber det an. Ligesom hvis du bygger et hus: du kan bruge alle mulige slags vinduer og alle mulige slags d\u00f8re og alle mulige slags andre materialer, men s\u00e5 bliver det jo pissegrimt hvis du bruger alle typer.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Og s\u00e5 var du med p\u00e5 <\/strong>Breaking the Waves<\/em><\/strong>?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

MBK: Ja, s\u00e5 var jeg i den grad med p\u00e5 Breaking the Waves<\/em>, hvor jeg var ham der mixede og pr\u00e6mixede og var Pers t\u00e6tte andenmand. Jeg lavede selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 andre film med Niels Arden og Thomas Vinterberg og alle mulige andre sidel\u00f8bende, men med Lars og Per var det t\u00e6t l\u00f8b derfra. Jeg er meget glad for at have haft Per som min l\u00e6rer. Han var den person p\u00e5 Filmskolen som pl\u00e6derede for at opfatte filmlyd som kunsth\u00e5ndv\u00e6rk<\/em> \u2013 noget jeg tilslutter mig meget. Det er ikke bare teknik. Fordi hvis man har den holdning at det bare er teknik, kommer man slet ikke ned i det vi sidder og snakker om her. Det er meget mere end bare teknik. Ligesom med klipning og production design osv. Filmen som samlet v\u00e6rk kr\u00e6ver en samlet indsats \u2013 i hvert fald hvis det skal blive en god film. Og jeg laver jo ogs\u00e5 alle mulige slags film.<\/p>\n\n\n\n

Sceneskr\u00e6k<\/h2>\n\n\n\n

MBK: Men samtidig mindes jeg ogs\u00e5 at have l\u00e6st en udtalelse fra dig om at det lydlige i en film i en vis forstand spiller andenviolin \u2013 vel forst\u00e5et s\u00e5dan at det lydlige arbejde f\u00f8rst og fremmest tjener til at underst\u00f8tte fort\u00e6llingen som du talte om tidligere? Eller har det ogs\u00e5 at g\u00f8re med at lyden ofte virker mere ubevidst ind p\u00e5 tilskueren?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Du har forh\u00e5bentlig ikke l\u00e6st det som en piven?<\/p>\n\n\n\n

MBK: Nej nej, bestemt ikke.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Nej, for det er det ikke. Der er jo en grund til at jeg ikke blev ved med at v\u00e6re leadguitarist.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Ja, det var vist ogs\u00e5 noget af det jeg l\u00e6ste at du havde sagt: at du meget tidligt opgav at v\u00e6re rockstjerne.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Jeg har meget mere gl\u00e6de ved det her fordi det er meget mere komplekst. Og s\u00e5 har jeg alts\u00e5 ogs\u00e5 en vis form for sceneskr\u00e6k, m\u00e5 man sige. Jeg lavede en lille koncert inde p\u00e5 Charlottenborg til Copenhagen DOX med min rigtigt gode samarbejdspartner, Henrik Dam Thomsen, som er f\u00f8rstecellist i DR-Symfonien \u2013 og jeg havde simpelthen ikke regnet med at jeg stadig havde det s\u00e5dan. Jeg er jo vant til at lave masterclasses og st\u00e5 foran en masse mennesker. Det er ikke min metier; det er det bare ikke.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Det er at sidde bag kulisserne og tr\u00e6kke i de lydlige tr\u00e5de.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Ja, og arbejde sammen med en masse dejlige musikere og andre lydfolk.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Men selvom man arbejder uset bag kulisserne, s\u00e5 kan ens faglige stolthed velsagtens stadig lede til nogle kreative uoverensstemmelser, fx med instrukt\u00f8rerne?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Jo, selvf\u00f8lgelig. Man skal v\u00e6re pr\u00e6cis med hvem man arbejder sammen med. Det er ogs\u00e5 derfor jeg l\u00e6ser s\u00e5 mange manuskripter, fordi det er s\u00e5dan man kan se hvad der potentielt vil kunne blive godt. Men det er meget sv\u00e6rt at lave gode film, og derfor s\u00f8ger man selvf\u00f8lgelig de gode projekter. Samtidig har jeg det ogs\u00e5 lidt dobbelt omkring det du sp\u00f8rger om. For hvis jeg har sagt ja til et projekt, s\u00e5 er det r\u00e6dselsfuldt for en instrukt\u00f8r hvis jeg giver op p\u00e5 midten. Det synes jeg ikke man kan v\u00e6re bekendt. Man kan ikke vide om man kan f\u00e5 det drejet hen til noget godt til sidst. Jeg ved godt hvordan det er at v\u00e6re midt i en proces og s\u00e5 pludselig blive trukket tilbage. Men hvis det drejer sig om ren og sk\u00e6r urimelighed, eller at man pludselig ikke kan komme igennem med sine ideer, hvis der er s\u00e5 meget tvivl at man bare bliver kastet rundt, s\u00e5 er det bedst for alle at man stopper samarbejdet. Det sker ikke s\u00e5 tit, men det sker.<\/p>\n\n\n\n

Instrukt\u00f8rens lydlige sensibilitet<\/h2>\n\n\n\n

MBK: Betyder det s\u00e5 noget som lyddesigner at have en fornemmelse af instrukt\u00f8rens lydlige sensibilitet? For der er vel stor forskel p\u00e5 hvor meget instrukt\u00f8rer t\u00e6nker i lyd?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: K\u00e6mpestor forskel. Ogs\u00e5 hvordan de g\u00f8r det. Om de kan m\u00e6rke hvad man laver. Der er instrukt\u00f8rer der er helt vildt glade for det man laver fordi de n\u00e6rmest ikke har nogen holdning til det. N\u00e5r jeg kan m\u00e6rke at der er en instrukt\u00f8r for hvem det lydlige ikke er vigtigt, s\u00e5 p\u00e5tager jeg mig det ansvar. Det fulde ansvar. S\u00e5 bruger jeg ikke instrukt\u00f8ren som sparringspartner, men tager beslutningerne og g\u00f8r mit for at narrativet bliver underst\u00f8ttet bedst muligt. Men det sjoveste er jo n\u00e5r det er en lydinteresseret og -opm\u00e6rksom instrukt\u00f8r, fordi den sparring g\u00f8r at man kan komme op p\u00e5 et meget h\u00f8jere niveau.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Og hvad s\u00e5 med s\u00e5dan en som Lars von Trier. Hvordan oplever du ham som lydlig instrukt\u00f8r?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Han er en god chef. Han giver plads til at man selv kan lave store dele ud fra et grundprincip, og s\u00e5 er der nogle f\u00e5 steder som er ekstremt vigtige for ham hvor vi s\u00e5 bruger ekstremt meget tid p\u00e5 at pr\u00f8ve ting af. Starten p\u00e5 Nymphomaniac<\/em> (fig. 4). Vores kombiscore af lyddesign\/musik p\u00e5 Antichrist<\/em> som vi brugte meget tid p\u00e5. Hvordan skal en bestemt voiceover lyde? Specifikke ting der for ham er meget vigtige.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Allerede inden man ser det f\u00f8rste billede i Nymphomaniac<\/em> har lyddesignet v\u00e6ret i gang for sort sk\u00e6rm i en rum tid.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

MBK: Men lyd er vigtigt for ham?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Lyd er supervigtigt for ham. Men jeg har ogs\u00e5 lavet s\u00e5 meget med ham at jeg ved hvad jeg ikke<\/em> skal; ting jeg ogs\u00e5 selv hader. Hvad kom f\u00f8rst? Har jeg l\u00e6rt en masse af Lars? Selvf\u00f8lgelig har jeg det, fordi hans film har en h\u00f8j standard. Han hader hvis man l\u00e6gger klich\u00e9er p\u00e5. Fugle, hele tiden. Der skal k\u00f8re biler forbi i baggrunden. Men det kan jeg jo heller ikke selv lide. M\u00e5ske har jeg l\u00e6rt det af ham, m\u00e5ske har jeg l\u00e6rt det af mig selv. Men hvis jeg laver en genrefilm s\u00e5 skal<\/em> der jo v\u00e6re det. S\u00e5 skal t\u00e5gehornet ogs\u00e5 komme n\u00e5r vi er nede p\u00e5 havnen, fordi det er det sprog vi snakker i. Og det kan jeg godt lide, men s\u00e5 skal det v\u00e6re en genrefilm. Hvad fanden skal man kalde Lars\u2019 film? Det er jo en kunstfilm. Det er et v\u00e6rk. Jeg synes ikke alle film er v\u00e6rker. Det er m\u00e5ske for h\u00e5rdt at sige, men det er fordi jeg ikke har ordene. Jeg er ikke akademiker.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Jeg synes nu at det er nogle udm\u00e6rkede ord.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Det kan bare godt komme til at lyde lidt brutalt. Men der er jo forskel p\u00e5 \u2013 og nu sagde jeg det alligevel \u2013 Far til fire<\/em> og Melancholia<\/em>. Det er jo ikke samme verden.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Jo, og derfor er de lydlige dogmer jo ogs\u00e5 nogle helt andre.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Fuldst\u00e6ndig. Jeg har ogs\u00e5 arbejdet p\u00e5 nogle b\u00f8rnefilm (fig. 5), og jeg tager jo mine ambitioner med ind i det. Jeg synes at det har v\u00e6ret nogle glimrende b\u00f8rnefilm, i hvert fald over niveau, men det er ogs\u00e5 fordi at jeg pr\u00f8ver ikke at tale ned til b\u00f8rnene. Ogs\u00e5 fordi jeg selv har b\u00f8rn. Jeg har lavet rigtigt mange sorte og dystre ting, og engang imellem er man ogs\u00e5 n\u00f8dt til at lave noget der er mere livfuldt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Mellem arbejdet p\u00e5 de voldsomme og dystre film, finder Eidnes Andersen ogs\u00e5 tid til at lave lyd p\u00e5 b\u00f8rnefilm, her Julemandens datter 2<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

MBK: Hvordan undg\u00e5r man s\u00e5 at tale ned til b\u00f8rnene i lydarbejdet?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Is\u00e6r i musikken. Man beh\u00f8ver ikke at g\u00f8re det alt for \u201cb\u00f8rnet\u201d. Man skal selvf\u00f8lgelig ikke give dem fysisk smerte i lydniveauet, men man kan godt g\u00f8re det lidt uhyggeligt hvis det ikke er alt for l\u00e6nge. Jeg er stor fan af Pixar-filmene for eksempel, og de taler jo ikke ned til b\u00f8rnene. De t\u00f8r godt bruge musik der er dramatisk og f\u00f8lsomt. Man m\u00e5 gerne v\u00e6re rigtigt f\u00f8lsom uden at det bliver pjattet. B\u00f8rn kan godt forst\u00e5 voksent musik.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Pixar-filmenes lyddesign er fantastisk, og lyden betyder forbl\u00f8ffende meget i forhold til at give de her digitale billeder noget\u2026<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: \u2026noget liv.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Ja, og en slags fysikalitet.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Men det er ogs\u00e5 igen castet. Og igen at man t\u00f8r variere sine virkemidler. Og s\u00e5 har de jo ogs\u00e5 nogle budgetter af nogle helt andre st\u00f8rrelser. Jeg mener at det er Randy Thom der har lavet lyddesign p\u00e5 flere af deres film [p\u00e5 The Incredibles <\/em>og Ratatouille<\/em>, red.] \u2013 som jeg har v\u00e6ret s\u00e5 heldig at m\u00f8de og snakke med (fig. 6). Og han deler for \u00f8vrigt perspektivet at lydarbejdet er et kunsth\u00e5ndv\u00e6rk \u2013 jeg husker ikke hvad han pr\u00e6cist kaldte det \u2013 men det er ikke bare teknik. Det er jo fordi det er s\u00e5 \u00e5benlyst teknisk funderet at vi ofte ryger ind under bussen som teknikere. Og s\u00e5 skal vi ogs\u00e5 betales mindre hvis vi hedder teknikere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Randy Thom, der bl.a. har lavet lyden p\u00e5 Pixars The Incredibles<\/em>, deler Eidnes Andersens opfattelse af at lyddesign ikke blot er ren og sk\u00e6r teknik.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

MBK: Haha, men der er jo helt klart mere i det end som s\u00e5.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Det er der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 i fotograferingen. Men folk t\u00e6nker at lydarbejde bare er noget med nogle fadere der skal skrues op og ned.<\/p>\n\n\n\n

Ambient lyddesign og texture scores<\/em><\/h2>\n\n\n\n

MBK: Lidt tidligere n\u00e6vnte du selv <\/strong>Antichrist<\/em><\/strong>. Den er et rigtigt godt eksempel p\u00e5 noget jeg godt kunne t\u00e6nke mig at sp\u00f8rge dig om, nemlig tendensen til at operere i det lydlige gr\u00e6nseland mellem musik og lyddesign. Der er faktisk en relativt ny akademisk bog der har besk\u00e6ftiget sig med lige pr\u00e6cis det, hvor man kan sige at hele bogens argument lidt firkantet sagt er indkapslet i dens titel som er <\/strong>Sound Design Is the New Score<\/em><\/strong>. Alts\u00e5 at det atmosf\u00e6risk-ambiente lyddesign som befinder sig p\u00e5 kanten af at v\u00e6re musik, men m\u00e5ske alligevel ikke helt er det, er blevet en udpr\u00e6get tendens i nyere film. Det formoder jeg at du ogs\u00e5 kan genkende fra dit eget arbejde?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: P\u00e5 en af mine gode dage ville jeg nok sige: I told you so<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Ja, jeg synes jo nemlig at man kan spore det hele vejen tilbage igennem dit virke.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Ogs\u00e5 p\u00e5 Niels Ardens f\u00f8rste film som jeg arbejdede p\u00e5. Det har altid interesseret mig at se det som en helhed. Jeg elsker John Williams, jeg elsker Danny Elfman endnu mere \u2013 Hans Zimmer not so much<\/em>, men han laver jo noget der er bastant og interessant. Og J\u00f3hann J\u00f3hannson. Men de europ\u00e6iske kunstfilm har jo altid v\u00e6ret knast\u00f8rre i forhold til det amerikanske. I USA s\u00e6tter man musik ind to sekunder f\u00f8r de kysser. I Europa g\u00f8r vi det tredive sekunder efter at de starter med at kysse. Vi skal se det f\u00f8rst og f\u00f8le det f\u00f8rst, og f\u00f8rst derefter kan vi supportere med lyden \u2013 og Hollywood var omvendt. Men i dag kan vi ogs\u00e5 se p\u00e5 blockbustere at det er blevet meget mere almindeligt at lave det jeg kalder texture scores<\/em>. Der er ogs\u00e5 de her to \u2013 hvad er det nu de hedder? Jeg er sindssygt d\u00e5rlig til navne. De her to elektroniske fyre? De har ogs\u00e5 et band.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Tjah, hvad har de arbejdet p\u00e5?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: S\u00e5 ryger vi p\u00e5 IMDb. Men de er begyndt at tro p\u00e5 det ogs\u00e5 i USA. Man kan sige at J\u00f3hann var den europ\u00e6er der kom over og lavede nogle st\u00f8rre film p\u00e5 den m\u00e5de. \u00d8h, The Social Network<\/em>\u2026? (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Trent Reznor og Atticus Ross er blandt de musikere der har lavet det Eidnes Andersen betegner texture scores<\/em>. Her krediteres de for deres musik til Finchers The Social Network<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

MBK: Ahh, Trent Reznor og Atticus Ross.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Jeg n\u00e5ede ikke at s\u00f8ge, s\u00e5 pludselig var den der.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Men hvad giver det s\u00e5 at t\u00e6nke p\u00e5 den m\u00e5de? At arbejde p\u00e5 en m\u00e5de hvor man opl\u00f8ser nogle af skellene mellem lyddesign og score?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Det synes jeg er fuldst\u00e6ndig naturligt og n\u00f8dvendigt. Ogs\u00e5 n\u00e5r man arbejder med et orkestralt score eller et mere melodisk elektronisk score eller et rytmisk score \u2013 jeg lavede fx Klovn: The Final<\/em> <\/strong>hvor vi gik over i noget hillbilly \u2013 s\u00e5 kan man stadig lave en masse overgange ogs\u00e5 i de mere lydligt klassiske film. I nogle af udgangene og indgangene til musikken laver man gentagelser som ikke er rigtig musik, men hvor man ligesom bare lader det fugte af, s\u00e5 man har en reference tematisk og teksturm\u00e6ssigt. Det er interessant at lave et crossover mellem det hele. Og det g\u00f8r de jo for eksempel ogs\u00e5 i Pixar-filmene. Det er m\u00e5ske ikke lyddesigneren der sidder og laver en lyd, men s\u00e5 kan det v\u00e6re m\u00e5den de mixer det p\u00e5. Det der st\u00e5r tilbage er selvf\u00f8lgelig et mere klassisk score, men det er ikke desto mindre blevet meget mere udbredt at man blander det. Men alle skal v\u00e6re med p\u00e5 det. Klipperen skal ogs\u00e5 v\u00e6re med p\u00e5 at det er i den retning man g\u00e5r. For de skal jo ogs\u00e5 putte det ind undervejs i klipningen.<\/p>\n\n\n\n

MBK: S\u00e5dan s\u00e5 det taler sammen.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Timingen og rytmen i scenen er fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngig af hvad der ligger af lyd.<\/p>\n\n\n\n

MBK: S\u00e5 kan der vel v\u00e6re ogs\u00e5 v\u00e6re en risiko for at lyden kan virke p\u00e5klistret hvis man kommer for sent ind i arbejdsprocessen i forhold til klipningen?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Ja, og klipperen og instrukt\u00f8ren har i s\u00e5 fald ogs\u00e5 sv\u00e6rt ved at se det for sig. Anekdote: Lars ringede til mig for to uger siden og sagde: \u201dHVORN\u00c5R ER DET NU DU ER P\u00c5 [p\u00e5 Riget 3<\/em>, red.])? S\u00c5DAN FAST? JEG HAR BRUG FOR\u2026\u201d. Og s\u00e5 sagde jeg: \u201dLars, det ved du godt. Det er ikke endnu. Det m\u00e5 du snakke med producenten om\u201d. Det er altid problematikken at man jo ikke er ansat fast. S\u00e5dan h\u00e6nger det ikke sammen i en film\u00f8konomi der er blevet mere presset, apropos de skriverier der har v\u00e6ret om branchen for nylig. Selvom det overhovedet ikke er noget nyt. Jeg har ogs\u00e5 taget mine nedture \u2013 og det er vigtigt for mig at sige, for det er ogs\u00e5 et m\u00f8gh\u00e5rdt milj\u00f8 vi arbejder i, selvom det ogs\u00e5 er fantastisk og det bedste jeg ved. Men det er ogs\u00e5 virkelig bet\u00e6ndt. Jeg synes faktisk at det er rigtigt, rigtigt godt at det er kommet frem. For man skal ikke have ondt i livet af at lave god kunst.<\/p>\n\n\n\n

MBK: P\u00e5 et tidspunkt slugte du ogs\u00e5 en mikrofon. Det siger vel ogs\u00e5 noget om din dedikation? Jeg har set den her lille \u2019behind the scenes\u2019-film om lyddesignet p\u00e5 <\/strong>Antichrist<\/em><\/strong> hvor du fort\u00e6ller om det med en vis begejstring.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Jeg er s\u00e5 ked af at jeg har sagt det fordi jeg er s\u00e5 bange for at der er andre der g\u00f8r det og kommer galt afsted.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Det er ellers en sjov ide, men selvf\u00f8lgelig: <\/strong>don\u2019t try this at home<\/em><\/strong>. Nu mente jeg ogs\u00e5 blot at det vel helt konkret siger noget om hvor meget man investerer sig selv. Har du andre lige s\u00e5 tossede anekdoter?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Ja, men det er bare ikke lige s\u00e5 spektakul\u00e6rt. At sidde og vente hele natten p\u00e5 en lyd. At man kommer til at arbejde i 22 timer i tr\u00e6k. Eller \u201dkommer til\u201d, det er m\u00e5ske s\u00e5 meget sagt. Det med mikrofonen var fordi det irriterede mig at vi fik lortelyd med de instrumenter fra hospitalet som vi pr\u00f8vede med. S\u00e5 t\u00e6nkte jeg at nu pr\u00f8ver jeg sgu det her \u2013 hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re?<\/p>\n\n\n\n

Jagten p\u00e5 nye lyde: at b\u00f8rste t\u00e6nder p\u00e5 sin guitar<\/h2>\n\n\n\n

MBK: Du jager sikkert altid nye lyde?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Ja, det g\u00f8r jeg. Altid. For nylig var jeg ved stranden, og der var der pludselig en s\u00e6rlig m\u00e5de vandet skyllede op p\u00e5, og s\u00e5 trak det en masse sm\u00e5sten med ud igen som lavede en lyd i et stereobillede der var helt fantastisk. 10.000 sten der ligger og klirrer lidt mod hinanden, og det m\u00e5tte jeg bare optage, selvom jeg ikke havde min optager. Men s\u00e5 tog jeg min iPhone og optog p\u00e5 forskellige m\u00e5der \u2013 det g\u00f8r jeg faktisk tit. Den optager OK selvom det selvf\u00f8lgelig ikke er helt optimalt. Men ved at optage p\u00e5 forskellige afstande, helt t\u00e6t p\u00e5 osv., s\u00e5 har man lige pludselig en s\u00e6rlig lyd som man s\u00e5 kan sample.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Og s\u00e5 lagre dem oveni hinanden.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Jeg skelner mellem to slags lyde. Autentiske lyde, og dem optager jeg ikke s\u00e5 meget mere. Det har jeg rigtigt gode samarbejdspartnere der g\u00f8r \u2013 og ellers har jeg et k\u00e6mpe arkiv fra alle mine film. Men de mere abstrakte lyde som man kan processere og klippe sammen \u2013 det er d\u00e9r jeg er lige nu.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Det taler netop meget ind i at bruge abstrakte lyde som en form for score.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Fuldst\u00e6ndig. Men jeg kan ogs\u00e5 godt lide at hvis jeg har en film der er optaget et eller andet sted i udlandet \u2013 Sydamerika, Filippinerne, et eller andet sted \u2013 s\u00e5 kan jeg godt lide at vide at jeg bruger nogle lyde fra det sted. Det kan godt v\u00e6re at de ryger helt ud i hampen gennem alle mulige processeringer og samplingsteknikker, men jeg har en ide om at jeg fokuserer p\u00e5 noget der kan g\u00e5 mere s\u00f8ml\u00f8st over i de autentiske ting \u2013 selvom det nok mere er en regel end noget der har med at indfange den autentiske virkelighed at g\u00f8re. Og det var jo s\u00e5dan set ogs\u00e5 hele ideen med Antichrist<\/em>: at det var naturen vi havde gang i. Men man kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 bruge sine musikalske instrumenter p\u00e5 mange m\u00e5der \u2013 eller misbruge dem. [KEA sl\u00e5r sin guitar an med en lille bue der n\u00e6rmest ligner en neglefil] Det her en min seneste nyanskaffelse \u2013 det er en lille bue. (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8. Eidnes Andersens seneste nyanskaffelse er en Pickaso guitar-bue.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

MBK: Wow, hvor f\u00e5r man s\u00e5dan en?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Det er noget jeg lige har skaffet. Jeg har aldrig set den f\u00f8r. Der er nogen der fremstiller dem i Holland. En almindelig bue kan g\u00e5 rundt fordi den er rund, men hvis man bruger den p\u00e5 en guitar er det jo s\u00e5 alle strengene p\u00e5 samme tid, men med den her kan du tage \u00e9n streng ad gangen. [KEA demonstrerer det]<\/p>\n\n\n\n

MBK: Ja, og lige b\u00f8rste t\u00e6nder p\u00e5 den?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: B\u00f8rste t\u00e6nder p\u00e5 den, ja.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Der ligger altid kreative muligheder i at bruge sine redskaber i modstand mod den intenderede brug.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Jeg har str\u00f8get p\u00e5 alt muligt \u2013 glas og metal og hall\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Jeg tror at det er en naturlig inklination at teste gr\u00e6nserne for hvad ens redskaber kan \u2013 eller at finde m\u00e5der at bruge dem p\u00e5 som de egentlig ikke skulle have v\u00e6ret brugt p\u00e5.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Ja, jeg ved godt at det ikke er den dybe tallerken, men glas er jeg fuldst\u00e6ndig vild med. Jeg har lige lavet musik til den danske Netflix-serie Kastanjemanden<\/em> (fig. 9), og der var dogmet faktisk at alt skulle laves med sten og glas. Vi m\u00e5tte give lidt slip p\u00e5 det hen ad vejen, men vi gik ind til det meget et meget h\u00f8jt ambitionsniveau i forhold til det m\u00e6rkelige og kunstneriske. Men det gik ikke helt p\u00e5 grund af genren.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9. Til den nye danske Netflix-serie, Kastanjemanden<\/em>, var det indledningsvist et lydligt dogme at lydene skulle laves med sten eller glas som udgangspunkt. Undervejs i serien ulmer disse lyde ofte urov\u00e6kkende i baggrunden, her idet det f\u00f8rste offer findes i afsnit 1.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Glas og regn<\/h2>\n\n\n\n

MBK: Har du s\u00e5 bestemte favoritlyde?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Glas og regn, bare. Det er mine yndlingslyde. Fordi det er s\u00e5 varieret: det kan v\u00e6re trygt, det kan v\u00e6re truende. Glas er altid meget skr\u00f8beligt. Det giver en ekstremt organisk lyd.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Og har du yndlingsmomenter fra dit samarbejde med Lars von Trier? Hvor du t\u00e6nkte at det virkelig bare lykkedes som det skulle?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Jeg vil n\u00e6sten ikke sige det fordi det er den jeg altid bliver spurgt om, men Antichrist<\/em> er jeg meget stolt af. Fordi det var kulminationen af alt det arbejde jeg havde lavet i mit liv indtil da. Jeg brugte alle de teknikker jeg har brugt og fyrede den max af. Vi brugte et halvt \u00e5r p\u00e5 at sidde og finde de her lyde. Det kunne v\u00e6re hypnose-scenen hvor hun bliver talt tilbage til hytten (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10. I hypnose-scenen i Antichrist<\/em> best\u00e5r lydsiden blandt andet af optagelser fra en mikrofon som Eidnes Andersen slugte.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

MBK: Og nogle af lydene i lige den scene er vel netop fra da du slugte mikrofonen?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Kraftigt slowet. Men jeg brugte kun slow og reverb [rumklang, red.]; jeg m\u00e5tte ikke syntetisere det.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Det er stadig organiske lyde men s\u00e5 pitchet op og ned.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Pitchet op og ned og givet lidt klang \u2013 og s\u00e5 pitchet ud p\u00e5 keyboardet. Men det er det med at g\u00f8re det som filmen har brug for som fort\u00e6lling. Melancholia<\/em> har jo ogs\u00e5 sin stil. Nymphomaniac<\/em> er mere som en bog, med sm\u00e5 \u00f8er undervejs. Det er ikke n\u00f8dvendigvis s\u00e5 spektakul\u00e6rt som krigsscener og s\u00e5dan noget helt karikeret action. Men det er fordi det passer til filmene at det er fedt. Man er i et f\u00e6lles v\u00e6rk og kan ikke bare fyre den af hvis det ikke er den slags film. Hvis der er en film hvor der virkelig er en scene hvor skuespillerne bare spiller r\u00f8ven ud af bukserne \u2013 og vi lige har haft en masse musik \u2013 er det jo oplagt at lade det st\u00e5 knasende t\u00f8rt. Og det er jo komposition igen.<\/p>\n\n\n\n

MBK: Der er vi jo p\u00e5 en m\u00e5de tilbage hvor vi startede igen: at t\u00e6nke det som et forl\u00f8b. Men ogs\u00e5 at den musikalske tankegang hele tiden spiller ind. Man kan ikke bare g\u00f8re det samme hele tiden, men man er n\u00f8dt til at blande sine kort.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

KEA: Pr\u00e6cis, ja. I forhold til fort\u00e6llingen.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n