{"id":10380,"date":"2021-10-29T19:03:20","date_gmt":"2021-10-29T17:03:20","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=10380"},"modified":"2021-10-29T19:03:24","modified_gmt":"2021-10-29T17:03:24","slug":"dramatisk-dasen-guillaume-bracs-feriefilm","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/10\/dramatisk-dasen-guillaume-bracs-feriefilm\/","title":{"rendered":"Dramatisk dasen: Guillaume Bracs feriefilm"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
I den franske instrukt\u00f8r Guillaume Bracs sommerferiefilm Un Monde sans femmes<\/em> (2011), L’\u00eele au tr\u00e9sor <\/em>(2018) og \u00c0 l’abordage!<\/em> (2020) udforskes feriens anormale, spontane og risikofyldte reflektionsrum med udgangspunkt i humoristiske og sanselige fort\u00e6llinger om menneskelige handlinger og deres konsekvenser. Igennem de tre film anvendes feriens indbyggede plotl\u00f8se handlingsforl\u00f8b blandt andet til at udforske en kompleks industri, et mikrokosmos over menneskets sociale liv og den moderne pr\u00e6stationskultur.<\/h5>\n\n\n\n

Ferien som socialt, menneskeligt f\u00e6nomen er, set med historiske briller, meget nyt og meget m\u00e6rkv\u00e6rdigt. Tilbage i 1700- og 1800-tallets Europa opstod godt nok feriens forfader; \u201ddannelsesrejsen\u201d, hvor unge, europ\u00e6iske m\u00e6nd, uden direkte religi\u00f8se eller arbejdsm\u00e6ssige form\u00e5l, rejste ud for at blive dannede verdensborgere. Det lyder jo s\u00e5dan set velkendt, men dengang handlede det trods alt stadig mere om at valfarte til Pantheon og tage dagbogsnotater end om at b\u00e6lle drinkspande og k\u00f8re p\u00e5 knallert i Vietnam. Det at tage flere uger, m\u00e5neder s\u00e5gar, ud af kalenderen for at rejse rundt og opleve verden var alts\u00e5 stadig t\u00e6t knyttet til adelens, kirkens og universiteternes humanistiske dannelsesidealer, opst\u00e5et i ren\u00e6ssancens efterd\u00f8nninger. Derfor var ferien selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 kun forbeholdt samfundets allermest velstillede. Resten af befolkningen arbejdede bare videre, som man jo gjorde det dengang, l\u00e6nge inden weekenden som koncept overhovedet var opfundet. <\/p>\n\n\n\n

Man kunne ogs\u00e5 tage den l\u00e6ngere og lave et tankeeksperiment: Kan man forst\u00e5 hele menneskehedens historie, fra de f\u00f8rste udvandringer fra Afrika og til i dag, som \u00e9t langt, uafbrudt stykke arbejde? I den henseende ville den moderne ferie \u2013 den borgerliggjorte rekreationsrejse, gerne til omr\u00e5der med varmt vejr og azurbl\u00e5t badevand, som vi kender i dag \u2013 n\u00e6sten kun kunne beskrives som en menneskelig anormalitet. Et mysterium af dimensioner. Hvordan kan mennesket, et v\u00e6sen hvis unaturligt hurtige evolutionshistorie er totalt betinget af dets velvilje til at indg\u00e5 i organiserede, vedvarende og udmattende arbejdsstrukturer, bare bestemme sig for at tr\u00e6kke stikket, ligge sig fladt p\u00e5 ryggen i en strandstol og ikke pr\u00e6stere andet end at sippe mojito og l\u00e6se kriminalromaner i ugevis i tr\u00e6k? De historiske \u00e5rsager findes selvf\u00f8lgelig mange steder: i fagforeningerne, arbejderbev\u00e6gelserne, opbygningen af den moderne, vestlige velf\u00e6rdsstat i efterkrigstiden osv., men det g\u00f8r ikke ferien som en nu total almen, menneskelig praksis, der er lige s\u00e5 organiseret, vedvarende og (ofte) udmattende, som arbejdslivet er det, mindre forbavsende eller fascinerende. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: I den franske maler \u00c9douard Manets oliemaleri Frokost i det gr\u00f8nne <\/em>(1862-1863) m\u00f8der formelle dannelsesidealer og naturlig, n\u00f8gen afslappethed hinanden i feriens frirum.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u00c9n af de nulevende filminstrukt\u00f8rer, der mest dedikeret, vedvarende, og ja, arbejdsomt, unders\u00f8ger feriens facetter, der er mest optaget af dette anormale menneskelige refleksionsrum, er franske Guillaume Brac. Sammenligningen med forbilledet og landsmanden \u00c9ric Rohmer er oplagt: Bracs n\u00e6sten plotl\u00f8se, fjerlette feriefort\u00e6llinger, hvor man f\u00f8lger en gruppe mennesker i badet\u00f8j, mens de h\u00e6nger ud, diskuterer livet og k\u00e6rligheden og har sex p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs er som taget ud af Rohmer-drejebogen ala La Collectionneuse (1967)<\/em>, Le genou de Claire (1970)<\/em>, Pauline \u00e0 la plage (1983)<\/em>, Le rayon vert (1986)<\/em> osv. Som hos Rohmer danner disse fort\u00e6llinger hos Brac ogs\u00e5 baggrunden for en humoristisk og sanselig udforskning af det moderne individ i en form for eksistentiel brydningsperiode; et hjertebrud, en midtlivskrise, en sommerforelskelse, t\u00e6rsklen fra barndommen til voksenlivet osv. Denne brydningsperiode n\u00e5r hos begge instrukt\u00f8rer ogs\u00e5 et uventet klimaks eller vendepunkt foranlediget af feriens forventningsfulde og kunstigt forst\u00e6rkede pausestadie: Ferien er plotl\u00f8s, der sker ikke noget – det er hele humlen, at der skal ske s\u00e5 lidt som overhovedet muligt – men frav\u00e6ret af ydre h\u00e6ndelser og omst\u00e6ndigheder tvinger det moderne individ til at kigge indad og (over)reflektere over deres liv eller plads i verden og foretage overilede, omv\u00e6ltende beslutninger. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 \u00e9t vigtigt omr\u00e5de adskiller Brac sig dog tydeligt fra sin forg\u00e6nger: Karaktererne i Rohmers feriefilm st\u00e5r i deres eksistentielle brydningsperioder altid overfor noget sk\u00e6bnebestemt, kosmisk eller guddommeligt \u2013 noget, der giver de ellers umiddelbart realistiske kammerspil en fornemmelse af det overjordiske \u2013 hvorimod karaktererne i Bracs film altid kun er bundet af deres egne handlingers konsekvenser. For Brac er ferien spontanitetens, men ogs\u00e5 risikoens rige. <\/p>\n\n\n\n

Bag scenen i Paradis<\/h2>\n\n\n\n

Et s\u00e5dant rige \u00e5bner han d\u00f8rene til i dokumentaren L’\u00eele au tr\u00e9sor (2018)<\/em>, der omhandler det badeland i udkanten af Paris, som Brac selv bes\u00f8gte p\u00e5 sine ferier som barn. P\u00e5 bedste Wiseman-man\u00e9r kommer seeren, gennem kameraets objektive, frit bev\u00e6gelige blik, rundt om denne ferieinstitution. Vi starter med at f\u00f8lge en flok b\u00f8rn, der fors\u00f8ger at slippe uden om billetlugen ved at krydse en lille flod, siden de vagter, der fanger dem, s\u00e5 ind i maskinrummet hos dem, der styrer overv\u00e5gningskameraerne, tilbage til to skaml\u00f8se unge mandlige badeg\u00e6ster, der uden videre succes g\u00e5r p\u00e5 runde hos samtlige unge kvindelige badeg\u00e6ster for at skaffe telefonnumre. I en senere, l\u00e6ngere sekvens stifter man bekendtskab med en ung, (n\u00e6sten provokerende) smuk medarbejder i parken, der har st\u00f8rre held med at tiltr\u00e6kke kvindelig opm\u00e6rksomhed og overtaler en gruppe badeg\u00e6ster til at m\u00f8de ham og hans venner efter lukketid, s\u00e5 de kan se parkens hemmelige steder. Her unders\u00f8ger Brac feriens spontane og omskiftelige geografi: hvad der f\u00f8r var en r\u00e6kke steder, en r\u00e6kke filmiske rum, der var bundet af tydelige regler og opdelinger (der findes to forlystelsesparker: g\u00e6sternes og medarbejdernes), er nu et uudforsket, eventyrligt landskab. Og som fortidens opdagelsesrejsende, der drog ud for at kortl\u00e6gge ukendt land, er vores badeg\u00e6ster ogs\u00e5 ude p\u00e5 at unders\u00f8ge gr\u00e6nser; p\u00e5 paddleboards mod en m\u00f8rk og hul pyramidestruktur, eller uden sikkerhedsnet h\u00f8jt op i en kran, der omdannes til udspringst\u00e5rn. Bracs udforskning af denne specifikke brydningsperiode; en sommernat, hvor alt er muligt, emmer alts\u00e5 b\u00e5de af spontanitet og risiko. Kameraet f\u00f8lger med, som en ekstra, tavs badeg\u00e6st, og indfanger naturligt, spontant lyset p\u00e5 vej mod solnedgang og, risikofyldt, de sp\u00e6ndinger i luften, der opst\u00e5r ved sm\u00e5 ber\u00f8ringer og stj\u00e5lne blikke. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Still fra L’\u00eele au tr\u00e9sor<\/em>: Efter lukketid udforsker badeg\u00e6sterne forlystelsesparkens hemmelige steder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er samtidigt interessant at se visualiseringen af forlystelsesparken efter lukketid i L’\u00eele au tr\u00e9sor<\/em> i forl\u00e6ngelse af den franske filosof Jean Baudrillards tese om \u201dhyperrealitet\u201d fra hovedv\u00e6rket Simulacres et Simulation<\/em> (1981) eksemplificeret gennem Disneyland. Disneyland pr\u00e6senterer en h\u00f8jnet, tydeligt opstillet imagin\u00e6r verden, som man som g\u00e6st sanser som et alternativ til den \u201dvirkelige verden\u201d. I virkeligheden, mener Baudrillard, er Disneyland dog et skalkeskjul \u2013 en r\u00e6kke underholdningsmekanismer, der skal f\u00e5 folk til at glemme, at verden og samfundet udenfor forlystelsesparken i sig selv er lige s\u00e5 h\u00f8jnet, opstillet og imagin\u00e6r. If\u00f8lge ham er den \u201dvirkelige\u201d verden p\u00e5 den anden side af forlystelsesparkens indhegning blot styret af andre specifikke regler, systemer og magtstrukturer, men er i lige s\u00e5 h\u00f8j grad bare noget, vi alle sammen leger \u2013 at man som g\u00e6st adskiller de to verdener (forlystelsespark og virkelighed) er at deltage i det selvbedrag, som samfundets magthavere har p\u00e5lagt samfundets menige. <\/p>\n\n\n\n

I en r\u00e6kke scener unders\u00f8ger Brac dette \u00e5benlyse, men gensidigt accepterede selvbedrag, der kendetegner forlystelsesparken generelt som institution. I \u00e9n scene ser vi to unge medarbejdere i en madbod diskutere, hvad de skal bruge pengene fra dette sommerjob p\u00e5 efter ferien. De er med til at facilitere feriens spontane og risikofyldte refleksionsrum for de betalende g\u00e6ster, men st\u00e5r selv udenfor det. For dem er forlystelsesparken i allerh\u00f8jeste grad en del af den \u201dvirkelige verden\u201d – den er bare endnu en arbejdsplads. I en senere sekvens, filmens mest hjertesk\u00e6rende og lidt af et toneskifte, h\u00f8rer vi en midaldrende nattevagt fort\u00e6lle sin smertefulde livshistorie \u2013 hvordan han blev f\u00e6ngslet og forfulgt i sit hjemland og m\u00e5tte flygte til Frankrig \u2013 mens kameraet, inde fra passagers\u00e6det i hans vogn, sv\u00e6ver over de tomme solsenge og det kolde sand. N\u00e5r m\u00f8rket er faldet p\u00e5 og g\u00e6sterne er taget hjem, hjems\u00f8ger virkelighedens tragedier feriens rige.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Foto fra konstruktionen af Disneyland: Konstruktionen af en eventyrlig parallelverden, men ogs\u00e5 en videref\u00f8relse af \u201cden virkelige verdens\u201d arbejdsforhold.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de insisterer Brac ogs\u00e5 p\u00e5 at hive virkelighedens materielle kendsgerninger ind i forlystelsesparkens \u201dhyperrealistiske\u201d forestillingsverden. B\u00e5de gennem badeg\u00e6sterne, der forts\u00e6tter spontaniteten, risikoen og sommerforelskelsen efter lukketid og gennem medarbejderne, der m\u00f8der op, f\u00e5r det hele til at dreje rundt og deler ud af deres smerte og dr\u00f8mme, skabes et hypersensitivt mikrokosmos, der viser sp\u00e6ndet af menneskelige erfaringer i et moderne samfund, hvor ferien er en almengyldig praksis. Feriens refleksionsrum er betinget af ferien som industri \u2013 hvad der for nogen er et rekreativt pusterum fra hverdagen og arbejdslivet, er det daglige br\u00f8d for andre. Gennem socio\u00f8konomiske forhold og mellemmenneskelige relationer interagerer forlystelsesparken og verden omkring den alts\u00e5 konstant: Hegnet og billetlugen eksisterer kun s\u00e5 nogle kan f\u00e5 l\u00f8n, og andre kan bruge deres i et givent tidsrum, men p\u00e5 den anden side af ferien er rollerne byttet rundt. Der er altid nogen, der m\u00e5 arbejde for at andre kan lade v\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 stranden efter muslingeskaller og k\u00e6rlighed <\/h2>\n\n\n\n

I Un Monde sans femmes<\/em> (2011) udforskes feriens anormale refleksionsrum ud fra en mere karakterfokuseret og, modsat L’\u00eele au tr\u00e9sor, fiktiv vinkel. Her m\u00f8der vi Sylvain, der udlejer ferielejligheder i en lille kystby i Pikardiet. Han m\u00f8der to smukke kvinder; Patricia, mor, og Juliette, datter, da han skal overdrage n\u00f8glerne til en lejlighed en dag. De falder i snak og begynder at tage p\u00e5 stranden sammen. \u201dLykken tilsmiler mig\u201d, m\u00e5 Sylvain t\u00e6nke, for hans daglige tilv\u00e6relse er ensom, ensformig og totalt afsk\u00e5ret fra kvindelige, potentielt romantiske relationer. Men p\u00e5 stranden lurer selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 faren i form af den lokale strandl\u00f8ve \u2013 politimanden Gilles, der altid er p\u00e5 jagt. <\/p>\n\n\n\n

Setuppet er s\u00e6rligt her n\u00e6sten uforskammet Rohmersk, men der kan ogs\u00e5 tr\u00e6kkes en mere aktuel parallel til en anden nulevende, og endnu mere arbejdsom, feriekronik\u00f8r i form af den sydkoreanske instrukt\u00f8r Hong Sang-soo. B\u00e5de Hongs og Bracs film er nemlig umiskendeligt grundet i nutiden og interessante at se i lyset af det 21. \u00e5rhundredes informationsteknologi. Der er hos begge instrukt\u00f8rer en s\u00e6rlig melankoli til stede i skildringen af mennesker, der bevidst har trukket stikket (bogstaveligt talt) og er flygtet fra storbyens menneskemylder og internettets konstante forbundethed \u2013 ud til kysten for at m\u00e6rke naturen, stilheden og for at finde sig selv og genopdage meningsfulde, virkelige sociale relationer. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Still fra Rohmers Pauline \u00e0 la plage, <\/em>der deler et n\u00e6sten identisk handlingsm\u00e6ssigt udgangspunkt med Un Monde sans femmes: <\/em>En mor og en datter tager til stranden i deres sommerferie for at arbejde p\u00e5 deres relation til hinanden, men ender med at udskyde projektet til fordel for en r\u00e6kke mere eller mindre belastende, kortvarige relationer med lokale bejlere<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Feriens refleksionsrum st\u00e5r i den forbindelse i mods\u00e6tning til dagligdagens medierede sociale interaktioner, hvor man hele tiden tilkendegiver meninger, vurderer, liker og kommenterer p\u00e5 den anden side af sk\u00e6rmen. Men feriens refleksionsrum er ogs\u00e5 betinget heraf \u2013 dagligdagens \u201dfalske\u201d digitale identitet har skabt behovet for feriens \u201dautentiske\u201d identitetss\u00f8gen. P\u00e5 den m\u00e5de er selv ferien ogs\u00e5 en del af et selvbevidst, socialt realiseringsprojekt. I Un Monde sans femmes<\/em> drypper disse projekter af sk\u00e6rmen: \u201djeg skal reconnecte med min fremmedgjorte datter\u201d eller \u201djeg skal erobre denne kvinde p\u00e5 stranden\u201d. Brac er dog i sidste ende mere sympatisk og h\u00e5befuld, end han er kritisk og kynisk: M\u00f8det mellem Sylvain og Patricia og Juliette er skildret med en stor \u00f8mhed, der ikke forn\u00e6gter, at alle parter i trekantsdramaet har skjulte, personlige agendaer, men som ogs\u00e5 sv\u00e6lger i den umiddelbare og oprigtige gl\u00e6de, der kan opst\u00e5 mellem mennesker, der tager sig tid til hinanden. Brac visualiserer igen f\u00f8lelsen af det spontane og risikofyldte, der knytter sig til ferien og som s\u00e6rligt har at g\u00f8re med ferien som afgr\u00e6nset tidsperiode: Patricia og Juliette har allerede k\u00f8bt billetten hjem igen \u2013 b\u00e5de de, Sylvain og den opportune bejler Gilles ved, at den virkelighed, de befinder sig i kun findes i et bestemt antal dage, timer, minutter. Alle de oplevelser og forh\u00e5bninger, der til dagligt konstant udskydes, m\u00e5 derfor indfries indenfor feriens fastsatte og ubrydelige tidsramme.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Still fra Un Monde sans femmes: <\/em>Feriens indlejrede tidsramme afstedkommer en filmisk fornemmelse af det levede livs frie, plotl\u00f8se forl\u00f8b.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

M\u00e5ske er det ogs\u00e5 generelt derfor, at film, der omhandler personer p\u00e5 ferie, er s\u00e5 gode til at indfange fornemmelsen af levet liv gennem kameraet? Eksemplerne er utallige, men t\u00e6nk (udover Rohmer, Brac og Hong) p\u00e5 Richard Linklaters Before-trilogi <\/em>(1995-2013), Michael Winterbottoms The Trip-film<\/em> (2010-2020) eller p\u00e5 Luca Guadagninos A Bigger Splash<\/em> (2015) og Call Me by Your Name<\/em> (2017). Alle indeholder de en s\u00e6rlig tidslig fornemmelse \u2013 det er som om, at man oplever karakterernes liv, mens de lever det. Feriens tidsramme er fastsat, som filmens spilletid er det \u2013 hver bev\u00e6gelse, hvert nyt billede er et determineret, line\u00e6rt skridt fremad mod en afslutning, som alle i forvejen kender til. <\/p>\n\n\n\n

Ferien indeholder derved et centralt paradoks; den er tilt\u00e6nkt som et handlingsl\u00f8st afbr\u00e6k for det konstant handlende moderne individ, men bliver qua dens skemalagte forl\u00f8b en katalysator for netop handling. Un Monde sans femmes<\/em> handlingsm\u00e6ssige klimaks eksemplificerer dette godt: En nat er Sylvain taget p\u00e5 natklub med b\u00e5de Patricia, Juliette og Gilles. De er begge interesserede i Patricia, men hun er selvf\u00f8lgelig kun interesseret i Gilles. De ender med at kysse udenfor klubben, Sylvain ser dem og starter i frustration en sl\u00e5skamp med Gilles. Hvordan kan han have brugt s\u00e5 meget tid, opbygget s\u00e5 meget tillid, og s\u00e5 kan Gilles i et \u00f8jebliks spontanitet overhale ham indenom? I det \u00f8jeblik risikerer de begge alt; at tabe ansigt, at blive afvist, at f\u00e5 t\u00e6sk, men der m\u00e5 simpelthen handles, for ferien er snart forbi. Brac er igen optaget af de menneskelige valg og konsekvenser, der udspiller sig inden for billedets ramme, inden n\u00e6ste billede rammer og byder p\u00e5 noget nyt \u2013 der er heri, at b\u00e5de feriens magi og melankoli skal findes. <\/p>\n\n\n\n

Alle mand p\u00e5 d\u00e6k! <\/h2>\n\n\n\n

Hvis L’\u00eele au tr\u00e9sor<\/em> (2018) udforsker ferien som industri og Un Monde sans femmes<\/em> (2011) fokuserer p\u00e5 feriens sociale interaktioner, kan Bracs seneste feriefilm \u00c0 l’abordage!<\/em> (2020) ses som en unders\u00f8gelse af ferien som del af en moderne pr\u00e6stationskultur. Igen er et centralt paradoks til stede, der her knytter sig til selve menneskekroppen: Ferien burde v\u00e6re hjemsted for den afslappede, inaktive krop, men ender ofte med at facilitere det modsatte \u2013 kroppen er hyperaktiv, sulten efter oplevelser, i konstant beredskab; den skal pr\u00e6stere, helt anderledes opgaver, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som p\u00e5 arbejdspladsen. <\/p>\n\n\n\n

I \u00c0 l’abordage!<\/em> m\u00f8der vi F\u00e9lix, der en v\u00e5d aften i byen m\u00f8der, danser og hooker up med Alma. Hun skynder sig videre n\u00e6ste dag \u2013 afsted p\u00e5 ferie med hendes familie, men F\u00e9lix er blevet sm\u00e5forelsket, s\u00e5 han beslutter sig for at overraske hende. Han overtaler sin gode ven Ch\u00e9rif til at tage med p\u00e5 eventyret. De prajer et lift af den naive og kiksede \u00c9douard, der ikke har fortalt sin mor, at han l\u00e5ner hendes bil til at k\u00f8re pirattaxa. De n\u00e5r frem til den campingplads, hvor Alma holder ferie, men bilen bryder sammen, og Alma er ikke glad for, at F\u00e9lix m\u00f8der uanmeldt op. De tre gutter er nu strandet p\u00e5 en ferie, som ingen af dem har booket. Snart begynder de at m\u00e5le hinanden op og konkurrere, men undervejs opdager de selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 uventede indsigter og alliancer. <\/p>\n\n\n\n

\u00c0 l’abordage!<\/em> er bogstaveligt talt en road movie, der er k\u00f8rt fast. Hvad man tror, der skal v\u00e6re en serie af korte, episodiske m\u00f8der med en r\u00e6kke vejsidekarakterer, der repr\u00e6senterer forskellige franske arketyper eller personificerer forskellige temaer, bliver i stedet en serie af gentagelser af de samme m\u00f8der med de samme personer. F\u00e9lix fors\u00f8ger igen og igen at score Alma, Ch\u00e9rif bliver feriebabysitter og aflaster dagligt den smukke H\u00e9l\u00e9na, der har sin nyf\u00f8dte med p\u00e5 ferie, men ogs\u00e5 en mand ventende derhjemme, og \u00c9douard, ja, han slapper af; tager p\u00e5 cykelture, l\u00f8sriver sig fra sin mor og rykker t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 de to nye bekendtskaber. I alle disse m\u00f8der er individets pr\u00e6station central: I en scene r\u00e6ser F\u00e9lix og \u00c9douard mod hinanden om at n\u00e5 en bjergtop f\u00f8rst p\u00e5 cykel, i en anden efterlades Ch\u00e9rif med babyansvaret, mens H\u00e9l\u00e9na bader i floden: Ferien er alts\u00e5 ikke kun et refleksionsrum, hvor man skal finde ind til sig selv, eller finde sammen med andre, men ogs\u00e5 et fysisk handlingsrum, hvor man skal bevise sit v\u00e6rd. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Still fra \u00c0 l’abordage!: <\/em>Forventningen til Ch\u00e9rifs b\u00f8rnepasningspr\u00e6station har konnotationer, der r\u00e6kker langt udover feriens forl\u00f8b.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Igen bliver \u00f8jeblikket og filmbilledets spontanitet, snarere end et klassisk udviklingsplot, drivkraften bag de forskellige situationer og m\u00f8der. Hvad kan denne dag mon bringe? Helt centralt for filmen er dog ogs\u00e5 opbygningen og nedbrydningen af forudindtagede forventninger. Som da \u00c9douard tager til mekanikeren med sin mors bil og f\u00e5r en nedsl\u00e5ende melding om, at den i hvert fald vil tage en uge at reparere. Han kan ikke betale sig fra det, men m\u00e5 acceptere, at ogs\u00e5 p\u00e5 arbejdspladsen tager ting den tid, de tager. Man kan kun pr\u00e6stere s\u00e5 meget. Eller som da filmens karakterer samles til en karaokeaften p\u00e5 campingpladsen og m\u00e5bende bevidner \u00c9douard, der giver den los p\u00e5 mikrofonen. Denne scene, der fungerer som filmens klimaks, er i det hele taget kulminationen af udforskningen af feriens pr\u00e6stationer \u2013 n\u00e5r publikum kigger og klapper, og s\u00e6rligt n\u00e5r ens sommerflirt hiver en i \u00e6rmet, bliver alle n\u00f8dt til at sm\u00f8re stemmeb\u00e5ndet og vise, hvad de kan. I feriens sommerlys skinner b\u00e5de individets form\u00e5en og begr\u00e6nsninger klarere igennem. <\/p>\n\n\n\n

Feriens filmiske potentiale<\/h2>\n\n\n\n

Gennem disse tre film (og gennem resten af Bracs oeuvre i \u00f8vrigt) udforsker Guillaume Brac alts\u00e5 ferien som en afgr\u00e6nset, konstrueret og h\u00f8jnet parallelverden omgivet af virkeligheden og dagligdagen omkring den. B\u00e5de i kontrast og ul\u00f8seligt forbundet til det liv, der ligger og venter p\u00e5 den anden side af returbilletten og p\u00e5 den anden side af de billeder, filmen pr\u00e6senterer. Ferien er en enklave eller, igen jf. Baudrillard, en \u201dsimulation\u201d \u2013 en kopi af processer og systemer, som vi kender fra den virkelige verden, men som afsl\u00f8rer sig selv som en kopi gennem spr\u00e6kker, hvor virkeligheden bryder ind. For Brac er det altid menneskerne og deres handlinger, der afsl\u00f8rer disse spr\u00e6kker: Ved at udforske forlystelsesparken efter lukketid, ved at gribe dagen og handle overilet mens tiden er eller ved at bryde forventningerne og synge hjertet ud. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Still fra L’\u00eele au tr\u00e9sor: For Guillaume Brac er ferien en mulighed for eventyrlig opdagelse, men ogs\u00e5 en ubrydelig forl\u00e6ngelse af de dynamikker og magtstrukturer, der definerer hverdagslivet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ved at se p\u00e5 den moderne ferie gennem Bracs feriefilm fremkommer en mosaik af et magisk, spontant frirum, som mennesket har undet sig selv, men ogs\u00e5 af et slet skjult skalkeskjul for alle de mekanismer, der definerer det m\u00e5lstyrede, pr\u00e6stationsbaserede, kapitalistiske moderne samfund udenfor feriens rige. Ferien er en strategisk, forl\u00e6nget pause, der kan f\u00e5 arbejderen til at vende tilbage med fornyet mod, eller; arbejdet er et n\u00f8dvendigt onde for at spare nok ressourcer op til at holde ferie. P\u00e5 den m\u00e5de er ferien, som den var det i sin udviklingsfase i 1700- og 1800- tallet, stadig bundet til samfundets institutioner og de v\u00e6rdier, som de udstikker \u2013 i en perfekt afbalanceret tilv\u00e6relse ville der vel slet ikke v\u00e6re et skel mellem ferie og dagligdag? \u2013 men hvem ved? M\u00e5ske fordrer feriens spontane og risikofyldte refleksionsrum ogs\u00e5 livs\u00e6ndrende handlinger, der leder individet mod nye og bedre veje, eller som opbygger vedvarende, meningsfulde relationer? I hvert fald er det helt sikkert, at man g\u00e5r glip af noget, hvis ikke man nyder ferien, s\u00e5 l\u00e6nge den varer.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n
  • Guillaume Brac (f\u00f8dt 1977) er uddannet fra den franske filmskole La F\u00e9mis i 2005. Han spillefilmsdebuterede med Tonnerre <\/em>i 2013 og har i alt instrueret fire spillefilm og tre kortfilm, der stort set alle kredser om ferien tematisk og handlingsm\u00e6ssigt. <\/li>
  • En samling af Guillaume Bracs feriefilm, herunder de tre, som artiklen omhandler, kan streames p\u00e5 MUBI.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Film<\/h3>\n\n\n\n
    • La Collectionneuse (Rohmer, 1967)<\/li>
    • Le genou de Claire (Rohmer, 1970)<\/li>
    • Pauline \u00e0 la plage (Rohmer, 1983)<\/li>
    • Le rayon vert (Rohmer, 1986)<\/li>
    • L’\u00eele au tr\u00e9sor (Brac, 2018)<\/li>
    • Un Monde sans femmes (Brac, 2011)<\/li>
    • Before Sunrise (Linklater, 1995)<\/li>
    • Before Sunset (Linklater, 2004)<\/li>
    • Before Midnight (Linklater, 2013)<\/li>
    • The Trip (Winterbottom, 2010)<\/li>
    • The Trip to Italy (Winterbottom, 2014)<\/li>
    • The Trip to Spain (Winterbottom, 2017)<\/li>
    • The Trip to Greece (Winterbottom, 2020)<\/li>
    • A Bigger Splash (Guadagnino, 2015) <\/li>
    • Call Me by Your Name (Guadagnino, 2017)<\/li>
    • \u00c0 l’abordage! (2020)<\/li><\/ul>\n\n\n\n

      Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
      • Simulacres et Simulation <\/em>(Baudrillard, 1981)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        FEATURE. I den franske instrukt\u00f8r Guillaume Bracs film udforskes feriens anormale, spontane og risikofyldte reflektionsrum med udgangspunkt i humoristiske og sanselige fort\u00e6llinger om menneskelige handlinger og deres konsekvenser. Igennem filmene bruges ferien blandt andet som billede p\u00e5 en kompleks industri, som et mikrokosmos over menneskets sociale liv og som del af den moderne pr\u00e6stationskultur.<\/p>\n","protected":false},"author":84,"featured_media":10381,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[363],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10380"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/84"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10380"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10380\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/10381"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10380"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10380"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10380"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}