{"id":10253,"date":"2021-09-15T21:08:10","date_gmt":"2021-09-15T19:08:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=10253"},"modified":"2021-09-15T21:27:18","modified_gmt":"2021-09-15T19:27:18","slug":"fleabag","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/09\/fleabag\/","title":{"rendered":"At bebo den kvindelige erfaringsverden: Det kvindelige portr\u00e6t i Fleabag"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Kvindelige protagonister og kvindecentrerede serier er skudt frem det seneste \u00e5rti, og har tilsyneladende vundet indpas hos seerne. I 2010\u2019erne var det navnlig HBO-serien Girls<\/em> (2012-2017), der skabte momentum og fremdrift for nye skildringer af det kvindelige erfaringsunivers og som ogs\u00e5 blev genstand for stor akademisk interesse. Derefter fulgte serier som Broad City<\/em> (2014-2019), Insecure<\/em> (2016-2020) og I Love Dick<\/em> (2017) og et af de nyeste skud p\u00e5 stammen er serien I May Destroy You<\/em> (2020). I disse serier har der vist sig en interesse for at udforske komplekse identitetspolitiske problematikker, i s\u00e6rdeleshed dem der knytter sig til k\u00f8n (Woods 2020, s. 196). F\u00e6lles for disse nutidige kvindelige protagonister er, at de portr\u00e6tterer kvindernes kamp med at leve op til idealer for femininitet (Lagerwey et al 2016; Gill & Kanai 2018; Dobson & Kanai 2018). Serien Fleabag<\/em> (2016-2019) l\u00e6gger sig i denne slipstr\u00f8m af kvindeportr\u00e6tter, som synes at skildre en kamp med femininitetsidealer (Havas & Sulimma 2020, s. 76). <\/h5>\n\n\n\n

Fleabag<\/em> (2016-2019) er skrevet af britiske Phoebe Waller-Bridge, som desuden indtager rollen som den bramfrie og altdominerende protagonist, vi blot kender som Fleabag. Fleabag er i sorg over tabet af sin veninde Boo, som i et uheldigt fors\u00f8g p\u00e5 at komme let til skade omkom. Vi f\u00e5r kendskab til Boo gennem tilbagevendende flashbacks til den n\u00e6re fortid, som viser \u00f8jebliksbilleder af varme og intimitet, der st\u00e5r i skarp kontrast til den k\u00f8lige og kaotiske nutid, Fleabag geb\u00e6rder sig i. Hun jonglerer med en lukningstruet hamstertematiseret caf\u00e9, f\u00f8lelseskolde familierelationer og en hypersensitiv til-og-fra-k\u00e6reste<\/em>. Fleabags har en um\u00e6ttelig seksuel appetit, og jagten p\u00e5 seksuelle udskejelser optager st\u00f8rstedelen af hendes v\u00e5gne timer. Serien er aff\u00f8dt af den prisvindende teatermonolog af samme navn, hvor Phoebe Waller-Bridge – blottet for iscenes\u00e6ttelse – fremf\u00f8rer en monolog som den kaotiske Fleabag. Monologen er overf\u00f8rt til serieformat og den eksklusive kontakt med den kvindelige protagonist frembringes med grebet direct address<\/em> (Birke & Warhol 2017) (da.: direkte henvendelse).<\/p>\n\n\n\n

Fleabags konfronterende og p\u00e5tr\u00e6ngende kvindelige perspektiv etablerer et \u00f8get fokus p\u00e5 den kvindelige erfaring og det kvindelige portr\u00e6t samt g\u00e5r i dialog med diskurser om kvindelig repr\u00e6sentation. Gennem artiklen vil jeg udforske, hvilke materialiseringer af femininitet Fleabag pr\u00e6senterer, og hvordan det narrative greb, direct address<\/em>, spiller ind i det kvindelige portr\u00e6t. Med inddragelse af feministisk filmteori og postfeministisk medieteori vil jeg unders\u00f8ge, hvordan Fleabags kvindelige protagonist placerer sig i forhold til eksisterende narrativer, diskurser og repr\u00e6sentationer. <\/p>\n\n\n\n

Blikkets position i de kvindelige portr\u00e6tter<\/h2>\n\n\n\n

Den filmteoretiske besk\u00e6ftigelse med k\u00f8n og repr\u00e6sentation har et psykosemiotisk udgangspunkt, hvori man interesserede sig for ubevidste strukturer i samspillet mellem film og seer. I den teoretiske tradition ser man tilskueren som en konstruktion igangsat af filmens narrativ. Psykosemiotikken besk\u00e6ftiger sig alts\u00e5 med, hvilke identifikationsmuligheder og blikke filmen tilbyder (Jerslev 1998 s. 62). Et af de mest indflydelsesrige indspark i denne tradition er Laura Mulveys \u201dVisual Pleasure and Narrative Cinema\u201d fra 1975. I artiklen anf\u00e6gter Mulvey Hollywoodfilmens narrative traditioner og deres forherligelse af det mandlige blik og hermed den mandlige seer. Hun introducerer begrebet the male gaze<\/em>, som simplificeret indeb\u00e6rer en forst\u00e5else af: \u201dWoman as image, man as bearer of the look\u201d (Mulvey 1999, s. 837). Blikkets dynamik bidrager if\u00f8lge Mulvey til en stereotyp fremstilling af k\u00f8n, hvor den kvindelig karakter fremst\u00e5r passiv, mens den mandlige karakter er den handlende. <\/p>\n\n\n\n

Male gaze<\/em> har if\u00f8lge den nutidige kulturteoretiker Rosalind Gill ikke l\u00f8snet sit greb om den kvindelige medierepr\u00e6sentation, men det har blot internaliseret sig i kvindens blik p\u00e5 sig selv (Gill 2007, s. 151). Male gaze<\/em> indg\u00e5r s\u00e5ledes i Gills forst\u00e5else af den nutidige mediekultur, som hun betegner som postfeministisk. Betegnelsen d\u00e6kker over en r\u00e6kke tendenser og mediediskurser, der blev sat under lup af flere kulturteoretikere i 90\u2019erne og 00\u2019erne. Det drejer sig om forholdet mellem feminisme, k\u00f8n og medier, og deres indbyrdes relation. Postfeminismen skal forst\u00e5s som en kritisk analytisk term, der besk\u00e6ftiger sig med mediekulturens mange materialiseringer af feminisme og femininitet (Gill 2016; Tasker & Negra 2007). Kultur og -medieforskere unders\u00f8ger alts\u00e5 i et kritisk perspektiv, hvordan k\u00f8n repr\u00e6senteres og erfares i popul\u00e6rkulturen og ben\u00e6vner kulturen som postfeministisk. <\/p>\n\n\n\n

Postfeminismens feminine subjekt<\/h2>\n\n\n\n

Teoretikere, der besk\u00e6ftiger sig med den postfeministiske mediediskurs, har s\u00e6rligt \u00f8je for det indbyrdes forhold mellem de politiske str\u00f8mninger, s\u00e5som feminisme, neoliberalisme og kapitalisme, og medierne. Postfeminismen er derfor en foranderlig st\u00f8rrelse, som kan v\u00e6re sv\u00e6r endegyldigt at indkredse. Den er blandt andet blevet beskrevet som en k\u00f8nnet neoliberalisme<\/em>, da det kan ses som et udtryk for, at det neoliberale og de tilh\u00f8rende markedslogikker har indarbejdet sig i det sociale og private liv (Gill 2017). I de postfeministiske mediefort\u00e6llinger er tanken om det selvstyrende og uafh\u00e6ngige individ fremtr\u00e6dende. Derfor er det kvindelige subjekt med det frie valg en postfeministisk virkelighed, som b\u00e6rer p\u00e5 en p\u00e5stand om, at feminismen er fortid (McRobbie 2008: Tasker & Negra 2007: Negra 2009). <\/p>\n\n\n\n

Rosalind Gill beskriver med forskellige afs\u00e6t, hvilke fort\u00e6llinger der f\u00e5r liv i den postfeministiske mediediskurs. F\u00f8rst og fremmest fremh\u00e6ves forestillingen om, at femininiteten er en kropslig besiddelse. Derfor hersker ogs\u00e5 krav om disciplinering og selvoverv\u00e5gning af kroppen, og disse krav, til kvindens ydre s\u00e5vel som indre, formuleres som essentielle for kvindens handlemuligheder. Side om side med disse forventninger eksisterer forestillingen om det frigjorte individ med egen agens, hvori de strukturelle rammeforhold ikke anerkendes (Gill 2007).<\/p>\n\n\n\n

Den postfeministiske mediediskurs konstruerer kvinden som mere end blot et nydelsesobjekt – som et subjekt med agens – men i samme omb\u00e6ring eksisterer en uh\u00e6mmet opm\u00e6rksomhed rettet mod kvinders kroppe. De kulturelle og kropslige forventninger eksisterer stadig, og derfor fastholdes kvinden b\u00e5de som subjekt og objekt. Til trods for, at kvinden positioneres som umiddelbart frigjort er hun alts\u00e5 til stadighed underlagt pr\u00e6-feministiske diskurser (McRobbie 2008; Gill 2007). Disse id\u00e9er ligger latent i portr\u00e6tter og fort\u00e6llinger i den postfeministiske mediekultur, hvorfor den placerer sig i et gr\u00e6nseland mellem anti-feministiske og feministiske diskurser (Tasker & Negra 2007; Gill 2007; McRobbie 2008). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Under penetrationssex udl\u00e6gger Fleabag sine overvejelser om analsex<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De substantielle henvendelser<\/h2>\n\n\n\n

Fleabags<\/em> brug af direct address<\/em> synes at tale ind i de eksisterende mediediskurser om repr\u00e6sentation og blikke<\/em> med kulturel og teoretisk forbindelse til det k\u00f8nnede (Mulvey 1999; Gill 2007; Jerslev 1998). Blikket<\/em> og de iboende magtforhold mellem subjekt og objekt, mand og kvinde, i blikkets bev\u00e6gelse spiller ind i k\u00f8nsteoretiske traditioner og diskussioner om medierepr\u00e6sentationer. Fleabags direkte henvendelser er substantielle og bringer et dybereliggende betydningslag, da grebet udstiller den (oprindeligt) mandlige synslyst gennem et vindue til en kvindelig erfaringsverden. <\/p>\n\n\n\n

I seriens anslag ser vi Fleabag st\u00e5 foran en d\u00f8r if\u00f8rt en trenchcoat og med r\u00f8de l\u00e6ber, hendes \u00e5ndedr\u00e6t er hastigt, og forventningens sp\u00e6nding h\u00e6nger i luften. S\u00e5 vender hun ansigtet mod dig og beretter: <\/p>\n\n\n\n

\u201dYou know that feeling when a guy you like sends you a text, two o\u2019clock on a Tuesday night asking if he can come and find you and you\u2019ve accidentally made it out that you just got in yourself\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Efterfulgt af en udf\u00f8rlig beskrivelse af den sk\u00f8nhedsman\u00f8vre, hun forinden har foretaget sig for at bevare l\u00f8gnen. Der etableres et rum, som blot seeren og den kvindelige protagonist har adgang til (fig. 2 og 3). Med sin indforst\u00e5ede henvendelse etablerer Fleabag et vi<\/em>, som er bekendt med de omst\u00e6ndige forberedelser til et booty-call<\/em> og den performative n\u00f8dvendighed i den form for seksuelt samv\u00e6r. Fra det f\u00f8rste m\u00f8de med Fleabag bliver vi s\u00e5ledes revet ind i et kvindeligt perspektiv, som gennemsyres af lige dele performativitet, selvudlevering og tvetydighed. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 2 og 3: Fleabag beskriver sine forberedende man\u00f8vrer i k\u00f8lvandet p\u00e5 et booty-call<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En gr\u00e6nseoverskridende intimitet<\/h2>\n\n\n\n

I Fleabag<\/em> anvendes den dramatiske modus af direct address<\/em>, som bliver en naturlig forl\u00e6ngelse af teatermonologens form. Hvor nogle former for direct address<\/em> skaber opm\u00e6rksomhed om det konstruerede ved fort\u00e6llingen med et fokus p\u00e5 kameraets tilstedev\u00e6relse, er den dramatiske modus her snarere et fors\u00f8g p\u00e5 at nedbryde<\/em> barrieren mellem medie og seer (Birke & Warhol 2017, s. 153).<\/p>\n\n\n\n

Gennem Fleabag<\/em>s brug af direct address <\/em>opst\u00e5r fornemmelsen af, at den fiktive karakter tr\u00e6der ind i det rum, seeren opholder sig i, eller at vi bliver trukket ind i situationerne i fort\u00e6llingen. Grebet muligg\u00f8r, at den kvindelige karakter gennemtr\u00e6nger den private og intime sf\u00e6re, hjemmet udg\u00f8r. Det voyeuristiske frirum, som film og serier tilbyder, til at se uden at blive set, udfordres. Fra f\u00f8rste m\u00f8de besv\u00e6rligg\u00f8res den voyeuristiske tilfredsstillelse i kraft af Fleabags direkte henvendelse. Derfor indtager grebet i denne modus en mere intimiderende form (Birke & Warhol 2017: Woods 2020).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Vi adresseres under toiletbes\u00f8g, hvor Fleabag beretter om sit forhold til sex – flere gr\u00e6nser brydes p\u00e5 \u00e9n gang.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi bliver Fleabags medsammensvorne, og tvinges til at bebo den kvindelige erfaringsverden serien portr\u00e6tterer, n\u00e5r vi tiltales under toiletbes\u00f8g og midt i seksuelle udskejelser (fig. 1 og 4). Der er ingen steder, hvor vi er forment adgang. Seriens intime rum kan derfor f\u00f8les som en invasion, da det er vanskeligt at glide hen i en passiv seerposition (Woods 2020, s. 204). Vi forbliver i Fleabags magt, n\u00e5r jagten p\u00e5 seksuelle udskejelser fort\u00e6lles gennem hendes p\u00e5 en gang ironiske og sortseende blik. Den bramfrie og udleverende adf\u00e6rd skaber en oplevelse af gennemsigtighed. Gr\u00e6nserne nedbrydes, og der etableres en fysisk intimitet – p\u00e5 den m\u00e5de giver grebet ogs\u00e5 en f\u00f8lelse af, at vi alene har adgang til Fleabags autentiske jeg (s. 206), men tvivlen om en emotionel intimitet best\u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Higen efter objektivisering<\/h2>\n\n\n\n

Gennem de nedbrudte gr\u00e6nser og de direkte henvendelser eksperimenterer serien med subjekt-objekt-positioner<\/em>. Fleabags henvendelser besv\u00e6rligg\u00f8r muligheden for at anl\u00e6gge objektiviserende blikke p\u00e5 hende. Mens seerens mulighed for objektivisering af Fleabag aflives, positionerer hun sig som et objekt i sit m\u00f8de med samtlige m\u00e6nd. Med n\u00e6rmest h\u00e5befuld forventning forbereder Fleabag sig p\u00e5 en sexistisk kommentar fra en forbipasserende fremmed mand og beretter selvsikkert til os: \u201dOh my God, he can\u2019t believe how attractive I am. I\u2019m worried I\u2019ll make a sex offender out of the poor guy\u201d. Da han passerer Fleabag udbryder han: \u201dWalk of shame!\u201d (fig. 5 og 6), og Fleabag undviger pinagtigt vores konfronterende blik. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Den forbipasserende mand n\u00e6rmer sig Fleabag.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 6: Efter nederlaget halser Fleabag pinlig ber\u00f8rt videre og kolliderer n\u00e6rved med en cyklist.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I en stille stund p\u00e5 hendes caf\u00e9 higer Fleabag ligeledes efter et beg\u00e6rligt blik og fors\u00f8ger at l\u00e6gge an p\u00e5 den eneste g\u00e6st ved at befamle en agurk. <\/strong>En gestus, som synes desperat og malplaceret, og som understreger Fleabags jagt p\u00e5 seksuel objektligg\u00f8relse. Hendes selvtillid tager overh\u00e5nd og hendes fors\u00f8g falder oftest til jorden, som en p\u00e5mindelse om, at selvsikkerheden i den postfeministiske kvinde ikke m\u00e5 kamme over (Dobson & Kanai 2018, s. 778). <\/p>\n\n\n\n

\u00d8nsket om objektiviseringer f\u00f8lger Fleabag i seksuelle situationer, hvor hun giver efter for fantasier som analsex og fetichistisk dyrkelse af hendes sm\u00e5 bryster. Hun nyder derimod ikke den stilf\u00e6rdige og f\u00f8lsomme sex hendes k\u00e6reste, Harry, \u00f8nsker, men fantaserer imens om et tidligere samleje med en \u00e6ldre mand, som begejstret og gentagende st\u00f8nner: \u201dYou\u2019re so young!\u201d. En fetichistisk objektivisering lader til at v\u00e6re en betingelse for Fleabags nydelse. <\/p>\n\n\n\n

Den seksuelle performativitet<\/h2>\n\n\n\n

I den postfeministiske mediediskurs fremh\u00e6ves en udvikling i kvindens position fra sexobjekt til seksuelt subjekt (Gill 2007). Det postfeminine subjekt besidder seksuel agens i mods\u00e6tning til tidligere kvindelige repr\u00e6sentationer, der blev fikseret i objektligg\u00f8relse. Gill p\u00e5peger dog, hvordan konstruktionen af det seksuelle subjekt til forveksling ligner tidligere repr\u00e6sentationer af kvinder som sexobjekter. Alts\u00e5 synes de tidligere ydre forventninger at leve videre, som et udtryk det postfeministiske subjekt ikl\u00e6der sig af egen fri vilje (Gill 2007).<\/p>\n\n\n\n

Fleabags seksuelle handlingsrum kan siges at v\u00e6re bundet af objektivisering, hvilket viser sig i hendes konstante jagt efter blikke og hendes seksuelle ageren. Seeren inviteres helt ind i de seksuelle akter, hvor Fleabag blotl\u00e6gger sin performance. Med konstant opm\u00e6rksomhed p\u00e5, hvordan hun fremst\u00e5r under sexakten, p\u00e5minder hun sig selv (og os): \u201dStay sexy. Always stay sexy\u201d (fig. 7). Hendes indre stemme udtales gennem direct address<\/em>, og vi oplever, hvordan et internaliseret mandligt blik blokerer for hengivelsen i \u00f8jeblikket. Fleabag synes s\u00e5ledes ikke frigjort af det mandlige blik. <\/p>\n\n\n\n

For Fleabag er sex en kontrolleret, performativ handling, hvor hun ved, hvordan det forventes af hende at handle. Fleabags ageren i det seksuelle rum kan p\u00e5 den m\u00e5de forst\u00e5s som en magtposition, da hun i mestring og beherskelse af den feminine seksuelle performance besidder en vis magt. Ved at behage det mandlige blik viser hun nemlig ogs\u00e5, hvor let det er at narre. For Fleabag handler sex om at agere beg\u00e6rsobjekt for mandens blik jvf. hendes higen efter objektivisering. I en forstand kropsligg\u00f8r Fleabag det postfeministiske feminine subjekt, som en seksuel, autonom kvinde, der leger med sin seksuelle magt og er \u201cforever up for it\u201d (Gill 2007, s. 151). Alligevel kompliceres denne forestilling med Fleabags anstrengelser, som afsl\u00f8rer hendes performance. Desuden har den uh\u00e6mmede opm\u00e6rksomhed p\u00e5 hendes seksuelle v\u00e6rdi en bagside, som jeg vil vende tilbage til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Imens manden giver sig hen til narcissistisk forgudelse, forbliver Fleabag i performativ kontrol.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Gennem en veludviklet seksuel appetit og agens pr\u00e6senteres hun som seksuelt subjekt, men hendes nydelse er afh\u00e6ngig af en objektivisering. Gennem vores adgang til Fleabag nuanceres disse to positioner, som forl\u00e6ngelser af, men ogs\u00e5 afvigelser fra det postfeministiske portr\u00e6t. <\/p>\n\n\n\n

Kroppen som feminin valuta<\/h2>\n\n\n\n

Fleabags higen efter beg\u00e6rlige blikke taler ind i den fremtr\u00e6dende tendens i den postfeministisk mediekultur; kvindens krop som konstituerende for femininiteten. Kroppen spiller en b\u00e6rende rolle i mestring af femininitet i postfeministiske portr\u00e6tter, hvilket ogs\u00e5 g\u00f8r sig g\u00e6ldende for Fleabag. Forberedelsesman\u00f8vren fra det f\u00f8rste m\u00f8de med Fleabag udstiller det forestillede sk\u00f8nhedsarbejde, kvinden forventes at p\u00e5tage sig (Elias et al 2017). En indsats, som Fleabag holder skjult for manden, s\u00e5 det ikke fremst\u00e5r som en stor indsats.<\/p>\n\n\n\n

Fleabags forhold til kroppen st\u00f8der sammen med feministiske overbevisninger, da hun med s\u00f8steren Claire er til feministisk seminar, hvor de uden t\u00f8ven vedkender at ville bytte fem \u00e5r af deres liv til geng\u00e6ld for den s\u00e5kaldte perfekte krop (fig. 8). Som de eneste i salen synes de to s\u00f8stre at have misforst\u00e5et de feministiske intentioner om at frig\u00f8re kroppen fra sn\u00e6vre regulerende idealer. Budskabet om, at kroppen ikke alene udg\u00f8r en kvindes v\u00e6rdi, og at det korporlige ikke skal v\u00e6re afg\u00f8rende for femininiteten, st\u00e5r klart. Men Fleabag og Claire viser med deres h\u00e5ndsr\u00e6kning, hvordan forholdet til kvindekroppen er tvetydigt og filtret ind i flere diskurser (Gill, 2007).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Claire og Fleabag kaster ublu og entusiastisk h\u00e6nderne i vejret og beg\u00e5r en feministisk d\u00f8dssynd.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kroppen, og den seksuelle kapital den tilbyder, udg\u00f8r Fleabags eksistensgrundlag, hvilket kommer klart til udtryk i den s\u00f8rgmodige bekendelse til den forholdsvis fremmede bankmand: \u201dI know that my body as it is now really is the only thing I have left and when that gets old and un-fuckable I may as well just kill it.\u201d Fleabag itales\u00e6tter sin krop som noget udenfor sig selv, som et udtryk for en fremmedg\u00f8relse over for hendes fysiske frembringelser. Med bekendelsen belyser hun et forhold til kroppen som en funktion og en vare, som et udtryk for et kommercialiseret blik p\u00e5 kvindens krop, der ligger i neoliberale v\u00e6rdiers indtog i feminismens (s.164).<\/p>\n\n\n\n

Den postfeministiske mediediskurs og gr\u00e6nselandet mellem det frig\u00f8rende og det regulerende problematiseres gennem serien, da konflikten viser sig i Fleabags ambivalente forhold til sin krop og sin seksualitet. Fleabags praktisering af krop og seksualitet f\u00e5r fremmedg\u00f8rende konsekvenser for hende, da den ligger uden for feministiske normer. Denne fremmedg\u00f8relse over for omverdenen etableres gennem Fleabags seksuelle adf\u00e6rd og hendes kropslige fokus (fig. 9). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 9: Fleabag vender blikket skamfuldt mod os mens Harry konfronterer hende med den lange liste af pornokategorier, hun tidligere p\u00e5 dagen har bes\u00f8gt. Dagen efter de \u201dblev enige om\u201d at stoppe med at onanere.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At se tilbage<\/h2>\n\n\n\n

At Flebag ser tilbage \u2013 p\u00e5 kameraet, mediet og seeren \u2013 gennem direct address<\/em>, kan ses som en form for feministisk strategi\/kommentar, da nedbrydelsen af gr\u00e6nser og den selvudleverende karakter, blotl\u00e6gger de modstridende postfeministiske idealer for kvinden (Gill 2007; Tasker & Negra 2007). Det er gennem grebet direct address, at de postfeministiske tendenser i Fleabag<\/em> tr\u00e6der frem, kompliceres og nuanceres. Fleabag indkapsler den kvindelige tvetydighed som postfeminismen er garant for, da hun besidder en st\u00e6rk seksuel agens, som alligevel synes at v\u00e6re betinget af m\u00e6nd. <\/p>\n\n\n\n

Seriens portr\u00e6t af den kvindelige protagonist kan forst\u00e5s som et billede p\u00e5 de postfeministiske diskurser og deres greb i kvinden. Fleabag problematiserer de performative n\u00f8dvendigheder i den kvindelige karakter ved at udstille dem. Serien reflekterer s\u00e5ledes over, hvorvidt den succesfulde femininitet er performativ. P\u00e5 den m\u00e5de pr\u00e6senterer serien med sin konfrontation af blikke som male gaze<\/em>, samt seerens egne bed\u00f8mmende blikke, en nuanceret nyfortolkning af det postfeministiske subjekt. Ved at erkende de postfeministiske tendenser og deres tag i Fleabag, annoncerer serien alts\u00e5 en udvikling. Gennem nuanceringen af femininiteten antyder portr\u00e6ttet en bev\u00e6gelse v\u00e6k fra postfeminismen. Hvor teoretikere, der besk\u00e6ftiger sig med postfeministisk mediekultur, vil kategorisere popul\u00e6rkulturen i 90\u2019erne og 00\u2019erne som overvejende postfeministisk, kan samtidens portr\u00e6tter \u2013 her eksemplificeret ved Fleabag – m\u00e5ske forst\u00e5s som en interesse i oplevelsen af at st\u00e5 p\u00e5 bagkanten<\/em> af postfeminismens kulturelle og sociale normer. Den fremmedg\u00f8relse, som spiller en central rolle i flere af de nutidige kvindelige portr\u00e6tter, Fleabag liges\u00e5, er m\u00e5ske aff\u00f8dt af uindfriede postfeministiske idealer.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Serier<\/h3>\n\n\n\n
  • Waller-Bridge, Phoebe. (Two Brothers Pictures Ltd). 2016. Fleabag [Episode 1-6] BBC3 & Amazon Prime.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Birke, D., & Warhol, R. (2017): \u201cMultimodal you: Playing with direct address in contemporary narrative television, in J. Alber, G. Olson, & B. Christ (Eds.), How to do things with narrative: Cognitive and diachronic perspectives<\/em> (pp. 141\u2013155). Berlin. <\/li>
    • Brown, Tom (2013): Breaking the Fourth Wall – Direct Address in the Cinema<\/em>. Edinburg: Edinburg University Press. <\/li>
    • Dobson, Amy Shields & Kanai, Akane (2018): \u201cFrom \u201ccan-do\u201d girls to insecure and angry: affective dissonances in young women\u2019s post-recessional media”, Feminist Media Studies<\/em> 2019 19:6, pp. 771-786.<\/li>
    • Elias, Ana Sofia, Rosalind Gill & Christina Scharff (2017): Aesthetic Labour – Rethinking Beauty Politics in Neoliberalism<\/em>. Palgrave Macmillan. London.<\/li>
    • Gill, Rosalind (2007): \u201dPostfeminist media culture – elements of a sensibility\u201d, European Journal of Cultural Studies<\/em> 10:2, pp. 147-166.<\/li>
    • Gill, Rosalind (2017): \u201cThe affective, cultural and psychic life of postfeminism: A post feminist sensibility 10 years on\u201d, European Journal of Cultural Studies<\/em> 20:6, pp. 606-626.<\/li>
    • Gill, Rosalind & Kanai, Akane (2018): \u201cMediating Neoliberal Capitalism: Affect, Subjectivity and Inequality\u201d, Journal of Communication<\/em> 68, pp. 318-326.<\/li>
    • Havas, Julia & Maria Sulimma (2020): \u201cThrough the Gaps of My Fingers: Genre, Femininity and Cringe Aesthetics in Dramedy Television\u201d, Television and Media<\/em> 21:1, pp. 75\u201394.<\/li>
    • Jerslev, Anne (1998): \u201cN\u00e5r k\u00f8n g\u00f8r en filmisk forskel\u201d, Kosmorama <\/em>#221, pp. 62-80.<\/li>
    • Lagerwey, Jorie, Julia Leyda & Diane Negra (2016): \u201cFemale-Centered TV in an age of Precarity\u201d, Genders<\/em>. University of Colorado Boulder. Online: https:\/\/www.colorado.edu\/genders\/2016\/05\/19\/female-centered-tv-age-precarity<\/li>
    • McRobbie, Angela (2008): The Aftermath of Feminism: Gender, Culture and Social Change<\/em>. SAGE Publications, London.<\/li>
    • Mulvey, Laura (1999): \u201cVisual pleasure and Narrative Cinema\u201d, in L. Braudy et al (Eds.): Film Theory and Criticism <\/em>\u2013 Introductory Readings <\/em>(pp. 833-844),. New York: Oxford University Press.<\/li>
    • Woods, Faye (2019); \u201cToo Close for Comfort: Direct Address and the Affective Pull of the Confessional Comic Woman in Chewing Gum<\/em> and Fleabag<\/em>\u201d, Communication Culture & Critique<\/em> 12(2), pp. 194-212.<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Kvindecentrerede serier er skudt frem i det seneste årti og har tilsyneladende vundet indpas hos seerne. I 2010’erne var det navnlig HBO-serien Girls<\/em>, der portrætterede det kvindelige erfaringsunivers og som også blev genstand for stor akademisk interesse. Derefter fulgte serier som Broad City<\/em>, Insecure<\/em> og I Love Dick<\/em>. Med den bramfrie Fleabag i centrum lægger Fleabag<\/em> sig i slipstrømmen af disse kvindeportrætter. Serien går imidlertid også sine egne veje og forholder sig – indimellem hysterisk morsomt – til postfeminismens idealer.<\/p>\n","protected":false},"author":99,"featured_media":10259,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,33],"tags":[363],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10253"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/99"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10253"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10253\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/10259"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10253"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10253"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10253"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}