{"id":10157,"date":"2021-08-14T12:00:06","date_gmt":"2021-08-14T10:00:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=10157"},"modified":"2021-08-16T16:59:04","modified_gmt":"2021-08-16T14:59:04","slug":"retfaerdighedens-beskyttere-karakterudvikling-i-efterforskningen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/08\/retfaerdighedens-beskyttere-karakterudvikling-i-efterforskningen\/","title":{"rendered":"Retf\u00e6rdighedens beskyttere: Karakterudvikling i Efterforskningen<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Hvad g\u00f8r det ved karakterudvikling og seernes indlevelse, n\u00e5r en serie baseres p\u00e5 en reel krimisag? Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l stiller vi til TV 2-serien Efterforskningen<\/em> (2020). Vi unders\u00f8ger fordele og ulemper ved s\u00e5dan et greb. Der er b\u00e5de indsigter at hente, hvis du er en mediel\u00e6rer, der leder efter en ny analyse-case, hvis du er manuskriptforfatter p\u00e5 udkig efter at vide mere om karakterudvikling og plotlinjer, samt for den l\u00e6ser, der m\u00e5tte v\u00e6re helt \u2019almindeligt\u2019 interesseret i sp\u00e6ndende, nye serier.<\/h5>\n\n\n\n

I artiklen \u201dEfterforskningen <\/em>g\u00f8r seeren \u2019n\u00e6rhistorisk r\u00f8rt\u2019\u201d<\/a> unders\u00f8gte vi bl.a. tidens orkestrering i serien (Pilegaard & Philipsen 2021). Tiden spiller nemlig en afg\u00f8rende rolle b\u00e5de ift. efterforskernes arbejde, men ogs\u00e5 som tema og viden-distribution gennem billeder og klipning. Vi rettede derfor i artiklen en s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed mod tilgange fra Gilles Deleuze (2013) og hans \u2019tidsbilleder\u2019 som virkemiddel. Vi konkluderede, at selvom seerne er i fare for at kede sig, idet de allerede kender sagens udfald, og n\u00e5r tiden skildres som langsom, og fremstillingen af en egentlig morder i \u00f8vrigt er fjernet, f\u00e5r de tilbudt noget andet, der erstatter beg\u00e6ret efter sensationsunderholdning og klassisk fremdrift, nemlig tid til refleksion over det moderne menneskes m\u00e5de at omg\u00e5s meningsl\u00f8shed p\u00e5. Har du som l\u00e6ser brug for at vide mere om vores metodiske og narrative tilgange til unders\u00f8gelse af Efterforskningen<\/em>, henviser vi til vores f\u00f8rste artikel (Pilegaard & Philipsen 2021)<\/p>\n\n\n\n

Vores prim\u00e6re \u00e6rinde i artiklen h\u00e9r er et casestudy med tekstanalyse (McKee 2003) af selve seriens karakterudvikling og moods. Is\u00e6r episode 4-6 analyseres, idet ikke blot efterforskningen, men ogs\u00e5 karaktererne vises i en venteposition. Det er sp\u00f8rgsm\u00e5let om bl.a. denne venten g\u00f8r karakterudviklingen for flad til, at seerne kan engagere sig i den. Dette vil vi forholde os kritisk til, ligesom vi ogs\u00e5 reflekterer over hj\u00e6lpe-karakterer, f\u00f8ljeton-strukturer, plotlinjer og Nordic Noirs indflydelse p\u00e5 serien. Vores tilgange hentes is\u00e6r fra tv-serie-teori som Harms Larsen (2003), Mittell (2015) og Hochscherf & Philipsen (2017) samt dramaturgiske teorier som fx Horton (1994) og Nielsen & Rukov (2019). Endelig medt\u00e6nker vi ogs\u00e5 tilgange til Nordic Noir hos Creeber (2015) samt Jensen & Waade (2013). Disse optikker i samspil med hinanden giver os muligheden for at analysere, hvor<\/em> serien f\u00f8lger eller afviger fra typiske serielle strukturer. <\/p>\n\n\n\n

At tage afs\u00e6t i en reel sag<\/h2>\n\n\n\n

Efterforskningen<\/em> havde s\u00e6rlige vilk\u00e5r i sin tilblivelse. Vi vil g\u00e5 s\u00e5 langt som til at kalde det for seriens \u2019stilladsering\u2019 eller st\u00f8ttende begr\u00e6nsninger (Hochscherf & Philipsen 2017), at den tog tydeligt afs\u00e6t i en aktuel og morbid sag (\u2019Ub\u00e5dssagen\u2019), der i h\u00f8j grad rystede i hvert fald os i Norden. Det gav skaberne en tydelig ramme og etik at forholde sig til. Det medf\u00f8rte ogs\u00e5 en seerforventning, som m\u00e5tte medt\u00e6nkes i proces og produktion. Mange havde allerede en mening om sagen og morderen. Offerets for\u00e6ldre og k\u00e6reste lever endnu. Derfor var der mange etiske hensyn at tage. Desuden havde opklaringen af sagen en klar kronologi, som Lindholm, Miso Film og TV 2 ikke ville pille for meget ved, antageligt fordi seerne stadig huskede den (Philipsen og Pilegaard 2021b). Endelig valgte Lindholm ogs\u00e5 en research- og produktionsfase, der involverede reelle akt\u00f8rer, fx Jens M\u00f8ller, politiets drabschef. Han blev et klart afs\u00e6t for karakteren Jens M\u00f8ller Jensen (S\u00f8ren Malling). Dette gav nogle \u2019gaver fra virkeligheden\u2019, men ogs\u00e5 nogle forhindringer at forholde sig til.<\/p>\n\n\n\n

Den reelle Jens M\u00f8ller Jensens langsommelige arbejde med at finde beviser i havet, der kunne d\u00f8mme den sigtede, s\u00e6tter aftryk p\u00e5 serien, som, vi vil argumentere for, g\u00f8r den Nordic Noir\u2019sk b\u00e5de i \u00e6stetik og karakterskildring. Nordic Noir er gerne karakteriseret af relationen til krimigenren, et langsomt klippetempo, og karakterer der er polyfonisk skildret (Hochscherf & Philipsen 2017).  Alene d\u00e9t, at Efterforskningen<\/em> foreg\u00e5r om efter\u00e5ret i Danmark og derfor er pr\u00e6get af bl\u00e5t, koldt efter\u00e5rshav og dage, hvor m\u00f8rket falder tidligt p\u00e5, er klassisk Nordic Noir. Ogs\u00e5 de typer karakterer, der ofte pr\u00e6ger Nordic Noir, og som gerne beskrives som gnavne, tr\u00f8stesl\u00f8se og naturalistisk skildrede detektiver (Creeber 2015), huserer i denne serie.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8rke moods<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Vi vil nedenfor reflektere over, om Efterforskningen<\/em> er pr\u00e6get af flere Nordic Noir-karakteristika. At seriens temaer og karakterer er m\u00f8rke, plus at den falder inden for genren krimi, g\u00f8r den i sig selv Nordic Noir\u2019sk i samme \u00e5nd som fx DR\u2019s Forbrydelsen <\/em>(2007-10), Broen <\/em>(2011-18) eller ITV\u2019s Broadchurch<\/em> (2013-17). Forbrydelsen<\/em> betragtes som et banebrydende fyrt\u00e5rn for \u2019Nordic Noir-brandet\u2019, som udfoldet og eksemplificeret i Beyond the Bridge<\/em> (2017). Brandet<\/em> viste producenter og skabere verden over, at det er muligt at g\u00f8re det nordiske klima og m\u00f8rke til et s\u00e6rkende. Nordic Noir beskrives af flere forskere som en karakteristisk m\u00e5de at bruge b\u00e5de \u00e6stetik, narration og karakterer p\u00e5 i nordiske og andre tv-serier (Jensen & Waade 2013, Hochscherf & Philipsen 2017). If\u00f8lge disse serie-forskere indeholder Nordic Noir s\u00e6rlige moods<\/em> (stemninger), skabt gennem brug af \u00e5bne rum, lav belysning og en farveholdning s\u00e5som sort, hvid, bl\u00e5 og gr\u00e5, der medvirker til et blues<\/em>-agtigt og dystert mood<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Tr\u00f8stesl\u00f8se locations og gnavne detektiver vises i et langsomt tempo og er krydret med et nordisk strejf af m\u00f8rke dage, der giver et ofte ret trist mood <\/em>til scenerne (Creeber 2015: 21). Lidt mutte og ordknappe karakterer kan ogs\u00e5 af omverdenen betragtes som et typisk nordisk tr\u00e6k. Efterforskningen <\/em>pr\u00e6ges is\u00e6r af farverne gr\u00e5 og m\u00f8rkebl\u00e5, da den indeholder mange scener ude p\u00e5 havet eller ud over havet. Den foreg\u00e5r om efter\u00e5ret, hvorfor skyerne h\u00e6nger lavt, og m\u00f8rket falder tidligt p\u00e5. Dens mood<\/em> er trist og seri\u00f8st. F\u00e5 smil og solstrejf pr\u00e6ger denne serie. Efterforskningen<\/em> bekender sig tydeligt til Nordic Noir, og det er ikke us\u00e6dvanligt for serier af den type at kede seerne i starten. I en anmeldelse af Broen<\/em>, skrev en anmelder s\u00e5ledes efter 1. episode, at hun hellere ville d\u00f8 end at se mere af serien (Hochscherf & Philipsen 2017). Anmelderen, Grace Dent, blev dog mildere som s\u00e6sonen skred frem. Hun kaldte den dog stadig for \u2018slow-moving\u2019, og her sl\u00e6gter Efterforskningen<\/em> klart Broen<\/em> og andre nordiske br\u00f8dre p\u00e5. Lys og m\u00f8rke-dualiteten i serien er desuden gennemg\u00e5ende b\u00e5de som tema og i billedr\u00e6kkef\u00f8lgen. M\u00f8rket truer helt konkret sagen, idet vi f\u00e5r at vide i episode 4 (gennem Jens), at dykkerne kun kan arbejde til 16.30, derefter er det for m\u00f8rkt. I mere overf\u00f8rt betydning truer m\u00f8rket ogs\u00e5 med at politiet er p\u00e5 nippet til at opgive bevisbyrden, mens Walls for\u00e6ldre k\u00e6mper med lysten til leve videre. Men i slutningen (episode 6) opfordrer Kims Walls mor (Pernilla August) helt konkret unge, kvindelige journalister til at s\u00f8ge hen imod lyset (fig. 1). Der bruges ogs\u00e5 s\u00e5kaldte \u2019bev\u00e6gelsesbilleder\u2019 igen i slutningen af episode 6, hvor hun st\u00e5r over for de unge kvindelige journalister og opfordrer dem til at bruge den m\u00f8rke sag om datterens d\u00f8d til at s\u00f8ge mod lyset og stadig levere kritisk journalistik. Herigennem s\u00e6ttes tiden alts\u00e5 i gang igen, meningsfuldheden genoprettes delvis, og der skildres handling, h\u00e5b og det modsatte at bitterhed, lammelse og gerningsmanden, der f\u00e6ngsles og gemmes bort i m\u00f8rke.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Kim Walls mor indgyder h\u00e5b i slutningen af serien (episode 6).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hochscherf & Philipsen har i Beyond the Bridge<\/em> (2017) analyseret fem nyere danske DR-serier og deres produktionsomst\u00e6ndigheder og modtagelse. De argumenterer for, at alle fem serier helt kvantitativt er mest fyldt af selve karakterskildringerne fremfor de sager, der fokuseres p\u00e5 i serierne (Hochscherf & Philipsen 2017). Dette relaterer de til den public service-optagne produktions-kultur, der findes hos DR. If\u00f8lge de 15 s\u00e5kaldte \u2019Produktionsdogmer\u2019 skal historierne bl.a. opbygges om dobbelte lag, hvor seerne dels tilbydes en medrivende historie, eller et karakterb\u00e5ret drama, som manuskriptforfatter og dramaturg, Andrew Horton kalder det (Horton 1994) med s\u00e5kaldte polyfoniske, dvs. nuancerede karakterer, man kan s\u00e6tte flere titler p\u00e5 – og dels en historie med en krog ud i virkelighedens samfundsdebat om retssamfundet. Vi uddyber det polyfoniske, det komplekse og det karakterb\u00e5rne i den fortsatte analyse herunder.<\/p>\n\n\n\n

Karakteren Jens\u2019 udvikling<\/h2>\n\n\n\n

Efterforskningen<\/em> er struktureret i seks dele centreret omkring hovedkarakteren Jens. Den blev sendt mandag aftener i efter\u00e5ret 2020 p\u00e5 TV 2, ligesom den kunne streames fra TV 2 Play. I dag kan den streames p\u00e5 HBO, der har k\u00f8bt serien og givet den et internationalt efterliv. Som belyst i vores f\u00f8rste artikel, fik den en relativt god modtagelse hos seere og anmeldere herhjemme. Samtidig blev den dog ogs\u00e5 beskyldt for at v\u00e6re: 1) For langsom og kedelig, 2) For t\u00e6t p\u00e5 den reelle ub\u00e5dssag, der fandt sted med Peter Madsen i fokus bare tre \u00e5r tidligere (2017). S\u00e6rligt for serien er, at Madsen end ikke n\u00e6vnes i historien. Han refereres blot til som \u2019den sigtede\u2019, ligesom det vises, at han afh\u00f8res i et lokale, der er optaget under forh\u00f8r (fig. 2). Man kan argumentere for, at dette greb dels indikerer, at subgenren \u2018police procedual\u2019 er inde over serien, og dels at s\u00e5dan et greb overlader mere til tilskuerens egen refleksion, end mere traditionelle fremstillinger af mordere g\u00f8r. Den svenske serie, Beck<\/em> (1997-) rummer eksempelvis police procedual. Det samme g\u00e6lder en nyere, svensk serie som Tunna bl\u00e5 linjen <\/em>(2021). Broen<\/em>, skrevet af den svenske hovedforfatter Hans Rosenfeldt, har ogs\u00e5 tr\u00e6k derfra. Denne subgenrer synes at trives godt med den langsomme Nordic Noir stil og svenske manuskriptforfattere. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2. Det vises at morderen afh\u00f8res, men morderen selv ses ikke (episode 5).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efterforskningen<\/em> tilbyder s\u00e5ledes mere \u2019true investigation\u2019 end \u2019true crime\u2019. Det er et s\u00e5kaldt \u2019karakter-b\u00e5ret drama\u2019 (Horton 1994) opbygget omkring Jens M\u00f8ller og hans politi-kollega Maibritt (Laura Christensen) samt advokaten Jakob (Pilou Asb\u00e6k). Vi f\u00f8lger disse akt\u00f8rers ih\u00e6rdige arbejde med at f\u00e5 sigtede d\u00f8mt gennem at finde tilstr\u00e6kkeligt med bevismateriale. Dermed diskuterer serien vores opbygning af et dansk retssamfund, idet man i Danmark skal kunne dokumentere skyld for at kunne d\u00f8mme en sigtet. Vi f\u00f8lger ogs\u00e5 reaktionerne fra Kim Walls for\u00e6ldre, Joachim og Ingrid (Rolf Lassg\u00e5rd og Pernilla August), undervejs. S\u00e5ledes bygger seriens ogs\u00e5 p\u00e5 deres udvikling fra chok, til frustration og accept af datterens d\u00f8d. Man kan sige, at deres \u2019want\u2019 er at f\u00e5 d\u00f8mt den sigtede og sikre en form for retf\u00e6rdighed, mens deres \u2019need\u2019 er at acceptere d\u00f8den og finde m\u00e5der at komme videre p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Karakterudviklingers want og need er pr\u00e6senteret af mange skribenter inden for manuskriptudvikling, fx Truby (2007) og tidligere Horton (1994). Men h\u00e9r refererer vi til m\u00e5den, det er anvendt p\u00e5 af Nielsen og Rukov, hvor want er et m\u00e5l og need er et indre behov (2019: 63). Jens\u2019 want er at opklare ub\u00e5dssagen og derved at g\u00f8re sit politiarbejde ordentligt. Hans need er mest – kan man argumentere for – at blive et familiemenneske, en god morfar og at g\u00f8re noget meningsfuldt for andre mennesker. \u201dDet fineste, man kan blive, er en morfar\u201d, siger Joachim i episode 4. Denne replik rummer flere aspekter. Dels at Joachim aldrig selv bliver morfar, nu datteren er d\u00f8d, men ogs\u00e5 at han ikke skildres som en bitter mand. Morfar-rollen repr\u00e6senterer det sted, hvor Jens skal bev\u00e6ge sig hen, d\u00e9t han beh\u00f8ver at indse. Man ser ham til sidst i seriens episode 6 f\u00e5 overrakt det nyf\u00f8dte barnebarn (fig. 3). Dette kan ses som et h\u00f8jdepunkt i hans udvikling.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Jens med barnebarnet (episode 6).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvad ofrer Jens sig for?<\/h2>\n\n\n\n

En krystallinsk tidseffekt ses i Efterforskningen<\/em> gennem to graviditeter. Den f\u00f8rste vender vi tilbage til i afsnittet \u201dRetf\u00e6rdighedens beskyttere\u201d. Gennem at vise sameksisterende tider (Jens med barnebarn fx) opfordrer \u2019krystalbilleder\u2019 seerne til at reflektere over fortid, nutid og fremtid samtidig, argumenterer Deleuze (2013). Dette aspekt omkring krystalbilledets funktion som et tidsbillede, introducerede vi i vores f\u00f8rste artikel (Pilegaard & Philipsen 2021). Serien slutter alts\u00e5 med at pege p\u00e5 en fremtid gennem barnebarnet. Efterteksterne oplyser om, at Jens valgte at g\u00e5 p\u00e5 pension efter denne sag. Alts\u00e5 v\u00e6lger hovedkarakteren at udvikle sig frem mod sit need, nemlig at han har behov for at bruge tid p\u00e5 sin familie frem for at opklare flere sager om d\u00f8de. Dog er det ogs\u00e5 muligt at l\u00e6se Jens\u2019 fravalg af datteren, Cecilie, mindre patetisk ved at konkludere, at Jens er iscenesat som en, der har v\u00e6ret n\u00f8dt til at bruge tid p\u00e5 sagen og ikke datteren, for at kunne sikre at retf\u00e6rdigheden sker fyldest i Wall-sagen. I den bestr\u00e6belse \u2019ofrer\u2019 han tiden med Cecilie. Denne l\u00e6sning er en mulighed, men den g\u00f8r, om muligt, hans udvikling endnu mindre.<\/p>\n\n\n\n

Selvom afstanden mellem Jens\u2019 want og need – uanset fortolkning – ikke er skildret som stor, vil vi argumentere for, at den er der, og den illustrerer en udvikling. Han har ogs\u00e5 f\u00e5et nye venner: Wall-parret. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om hans karakter, rent dramaturgisk betragtet, ville have kedet seerne og anmelderne mindre, hvis den var skildret som endnu mere kompleks. En mere kompleks s\u00e6sonbue fra want til need kunne have tilf\u00f8rt Jens flere nuancer og m\u00e5ske tiltalt endnu flere seere. Han skildres som meget f\u00e5m\u00e6lt, og det kan irritere seeren, at han blot st\u00e5r og kigger, n\u00e5r fx hans datter fort\u00e6ller om en eksistentiel vending i deres begges liv. Mere action eller drama kunne have pr\u00e6get handlingen, men det er ikke dette greb, Lindholm har valgt. Derfor kan man godt opfatte karakterudviklingen som v\u00e6rende for<\/em> lille, hvilket vi uddyber forneden. Det greb han har<\/em> valgt, opfatter seerne som sobert, uden at v\u00e6re ret interessant, jf. vores receptionsunders\u00f8gelse fra sidste artikel (Pilegaard & Philipsen 2021).<\/p>\n\n\n\n

Lindholms greb kan betragtes som en \u2019stilladsering\u2019, der bl.a. opst\u00e5r, fordi han skrev p\u00e5 baggrund af en aktuel case. Stilladsering er et didaktisk begreb, der kan medvirke til at forklare, hvordan begr\u00e6nsninger kan skabe fremdrift eller udfordringer for en skabelsesproces (Hochscherf og Philipsen 2017). I forhold til Efterforskningen<\/em> satte den reelle case skub i at give serien et udtryk, der virker stemningsskabende med de mange havscener eksempelvis. Den initierede ogs\u00e5, at Lindholm, som manuskriptforfatter og instrukt\u00f8r, fik lyst til at t\u00e6nke kreativt over, hvordan man kan undg\u00e5 en sensationspr\u00e6get udl\u00e6gning af ub\u00e5dssagen ved at afst\u00e5 fra at vise morderen. Men det satte ogs\u00e5 gr\u00e6nser for, hvor meget meddigtning han kunne tillade sig, da det antageligt ville provokere de seere, der kender enten M\u00f8ller, hans datter eller sagen. Katrine Vogelsang g\u00f8r selv i vores forskningsinterview opm\u00e6rksom p\u00e5, at karakterudviklingen egentlig er for flad. \u201dKarakterudviklingen er jo lillebitte […] Men virkeligheden f\u00f8lger jo ikke dramaturgiens regler\u201d, udtalte Vogelsang (Philipsen & Pilegaard 2021b). Lindholm er netop \u2013 metodisk \u2013 mere interesseret i at bruge research i det reelle fremfor i andre serier. Men dette udfordrer seernes afl\u00e6sning, da m\u00e5den man afl\u00e6ser p\u00e5, ofte influeres af netop andre serier\/film og skaber en form for \u2019transtekstuel motivation\u2019 (Bordwell 2014), der udfordres i denne serie.<\/p>\n\n\n\n

\u2019Stilladsering\u2019 fra den aktuelle case<\/h2>\n\n\n\n

Den aktuelle case satte ogs\u00e5 stilladserende rammer for brugen af karakteren Maibritt, der bygger p\u00e5 Jens\u2019 kollega i den reelle sag. Maibritt er i serien skildret som den hj\u00e6lpe-karakter, der faktisk opklarer sagen! Hun er iscenesat Sarah Lund- og Saga Nor\u00e9n-agtigt. Som i hhv. Forbrydelsen <\/em>og Broen<\/em>, er Maibritt en dedikeret arbejdshest uden meget privatliv (fig. 4). Da Maibritt beg\u00e5r den fejl at glemme sagsmappen p\u00e5 et v\u00e6rksted, indr\u00f8mmer hun den og tilgives af Jens. Herefter honorerer hun hans tillid ved at arbejde endnu h\u00e5rdere og faktisk opklare sagen. Hun skildres professionel, dygtig, loyal og sympatisk, og hun anvendes dramaturgisk til at vise, at Jens er i stand til at vise stor tillid og empati. Hun forst\u00e6rker m\u00e5ske derved seernes tro p\u00e5, at Jens kan n\u00e5 i m\u00e5l med sit behov for ogs\u00e5 at v\u00e6re et familiemenneske. Men hun skildres ikke i sig selv som en ret polyfonisk karakter og tildeles ikke sit eget bi-plot.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Maibritt er skildret som en dedikeret arbejdshest (episode 6).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dette viser en ulempe ved at tage afs\u00e6t i en reel case. For i virkeligheden blev en sagsmappe netop ogs\u00e5 glemt, men fad\u00e6sen tilgivet. Virkeligheden er somme tider for<\/em> trov\u00e6rdig og kedelig til fiktionen. Som n\u00e6vnt i vores 1. Efterforskningen <\/em>artikel, udf\u00f8rte vi en mindre unders\u00f8gelse af m\u00f8det med serien ved at bruge den som karakterudviklings-case i faget \u201dManuskriptudvikling til serielle formater\u201d p\u00e5 Manuskriptudvikling, SDU (Philipsen 2020a). Disse studerende kunne \u00f8nske sig, at Maibritt blev ramt af konsekvenserne ved sin fejl, der rummer en potentiel konflikt rent dramaturgisk og et bi-plot. Dette ville \u00f8ge sp\u00e6ndingen og indfri seernes forventninger fra andre krimier. Men det sker netop ikke, fordi grebet fra Lindholms side er at respektere det reelle og fokusere p\u00e5 opklaringsarbejdet. <\/p>\n\n\n\n

Serien formidler alts\u00e5 fiktionelt opklaringen af den danske ub\u00e5dssag fra 2017. B\u00e5de i den reelle sag og i serien er der fokus p\u00e5 opklaringsarbejdet som en f\u00e6lles samarbejdsindsats med Jens i front. Ydermere er Efterforskningen <\/em>tidsm\u00e6ssigt t\u00e6t p\u00e5 sit \u2019forl\u00e6g\u2019, da serien alts\u00e5 blev vist p\u00e5 TV 2 blot 3 \u00e5r efter Kim Wall blev myrdet. Dette har angiveligt medvirket til at g\u00f8re seerne nysgerrige, retf\u00e6rdighedss\u00f8gende, men ogs\u00e5 kritiske. TV 2 Fiktion valgte at gennemf\u00f8re en testvisning af serien for en seergruppe, f\u00f8r den blev f\u00e6rdig. De var klar over, at kritikken ift. at skildre noget n\u00e6r<\/em>historisk kunne ramme dem. Unders\u00f8gelsen viste, at test-seerne faktisk fandt det attraktivt, at der var referencer til en reel sag og blev brugt reelle artefakter (de rigtige dykkere og Wall-familiens hund fx). Den viste ogs\u00e5, at seerne kedede sig over serien og \u00f8nskede et h\u00f8jere tempo. Resultatet blev fremlagt for Lindholm, der dog, jf. Vogelsang, fastholdt sine greb (Philipsen & Pilegaard 2021b). Dermed illustrerer vores studie af processen med denne serie, at en aktuel case b\u00e5de har fordele og ulemper i en manuskriptudvikling. Fordelen er at seernes nysgerrighed og interesse pirres, samt den trov\u00e6rdighed der kan tilf\u00f8res udtrykket i fiktionen. Ulempen er, at de dramaturgiske friheder m\u00e5 nedtones i bestr\u00e6belsen p\u00e5 at opretholde fx kronologi og de reelle involveredes udviklinger, uden at skrue op for dem.<\/p>\n\n\n\n

Retf\u00e6rdighedens beskyttere<\/h2>\n\n\n\n

Ligesom i filmen Retf\u00e6rdighedens ryttere<\/em> (2021) kredser Efterforskningen<\/em> ogs\u00e5 om en person, der mistes p\u00e5 uretf\u00e6rdig vis. En familie, der arbejder med chokket og sorgen. Et team, der fors\u00f8ger at rydde op og stille til the bad ones<\/em> til regnskab. Men h\u00e9r er Jens og teamet mere beskyttere end ryttere, og humoren inddrages ikke i retf\u00e6rdigheds-arbejdet. I seriens allerf\u00f8rste episode introduceres seerne for en retssag, hvor en ung mand er sigtet for drab p\u00e5 en anden ung mand. Sagen slutter med, at den d\u00f8mte frifindes. I Danmark skal man dokumentere sigtedes skyld, f\u00f8r de kan d\u00f8mmes, hvor man fx i USA skal kunne bevise sin uskyld som sigtet. Da dommeren l\u00e6ser dommen h\u00f8jt, kigger den sigtede mand over p\u00e5 den afd\u00f8des gravide k\u00e6reste og tr\u00e6kker p\u00e5 smileb\u00e5ndet. Det kan give seerne det indtryk, at den sigtede faktisk har<\/em> beg\u00e5et mordet, men der er ikke fundet nok beviser til at kunne d\u00f8mme ham. Retf\u00e6rdighedssansen, som er central for resten af Efterforskningens<\/em> handlingsforl\u00f8b, bliver dermed aktiveret allerede gennem denne scene. Den underst\u00f8ttes ogs\u00e5 i den efterf\u00f8lgende scene, hvor Jens og Jakob forlader retssagen, og Jens siger: \u201dJeg ved, han har gjort det\u201d, hvortil Jakob svarer \u201dDet ved jeg ogs\u00e5. Men vi kunne \u00e5benbart ikke bevise det.\u201d (Episode 1: 03:30) (fig. 5). Scenen fungerer som en mise-en-abyme<\/em>, alts\u00e5 et lille forvarsel om, hvordan en sag kan<\/em> ende. Dermed ligger det indlejret i resten af afl\u00e6sningen, at man kan risikere, at den sigtede i Wall-sagen ogs\u00e5 g\u00e5r fri. Jens og Jakob f\u00e5r funktion som retf\u00e6rdighedens beskyttere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: “Jeg ved han har gjort det”, siger Jens. M\u00e5ske sker retf\u00e6rdigheden ikke fyldest? (episode 1).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra starten af iscenes\u00e6tter serien alts\u00e5 \u2019uretf\u00e6rdighed\u2019 som et centralt tema. Netop d\u00e9n f\u00f8lelse er knyttet til en v\u00e6rdi om, at retf\u00e6rdighed b\u00f8r ske fyldest, hvilket stikker dybt ind i de fleste menneskers moralske kompas og prikker til nogle genkendelige f\u00f8lelser. Alle har oplevet at blive behandlet uretf\u00e6rdigt. Seerne f\u00e5r s\u00e5ledes straks et beg\u00e6r efter at vide, hvordan<\/em> retf\u00e6rdigheden kan ske fyldest i den n\u00e6ste sag, n\u00e5r den ikke gjorde det i episode 1. Serien forlader denne sag og handler i de resterende episoder alene om ub\u00e5dssagen og at f\u00e5 den sigtede d\u00f8mt. Seerne f\u00e5r alts\u00e5 etableret beg\u00e6ret efter at f\u00f8lge, hvordan systemet og f\u00e6llesskabet kan retsforf\u00f8lge en mand, der har beg\u00e5et det ultimativt uretf\u00e6rdige: at frar\u00f8ve et for\u00e6ldrepar deres eneste datter. Disse for\u00e6ldre tilbydes man fra starten af sympati med. Det formidles, at de ikke alene er frar\u00f8vet deres datter, men dermed ogs\u00e5 muligheden for at blive \u201cdet fineste, man kan blive\u201d, som karakteren Joachim Wall udtrykker det: bedstefor\u00e6ldre. Jens\u2019 datter, Cecilies, graviditet peger frem i tid. Igennem karakter-buen, l\u00e6rer Jens (bl.a. i sin relation til Walls for\u00e6ldre) vigtigheden af at t\u00e6nke fremad og engagere sig i det kommende barnebarn og ikke kun i de d\u00f8de. Sidst i episode 6 ser man ham f\u00e5 overrakt netop barnebarnet i sine arme. Samtidig f\u00e5r Joachim Wall ogs\u00e5 mulighed for at agere og t\u00e6nke fremad ved at tage ud og lede efter Kim Walls mobil (og dermed flere oplysninger) i havet. Dette g\u00f8r han, godt hjulpet p\u00e5 vej af Jens, der bevidst \u2019glemmer\u2019 dykker-notaterne i Walls hjem. Serien arbejder p\u00e5 den m\u00e5de med at iscenes\u00e6tte, at retf\u00e6rdigheden godt kan ske fyldest, hvis man st\u00e5r sammen og arbejder t\u00e5lmodigt og dedikeret p\u00e5 at d\u00e6mpe m\u00f8rket og handlingslammelsen. Derigennem viser den, at hverken Walls for\u00e6ldre eller Jens h\u00e6nger fast i meningsl\u00f8sheden. De er skildret som typer, der t\u00e6nker fremad.<\/p>\n\n\n\n

For at n\u00e5 frem til at indse et (muligt) need, f\u00e5r Jens assistance af en del hj\u00e6lpere. Manuskript-eksperterne, Nielsen og Rukov (2019), tager afs\u00e6t i aktantmodellen, n\u00e5r de fremh\u00e6ver, at hj\u00e6lperfunktionen i en narration bidrager med afg\u00f8rende assistance til hovedkarakteren (2019: 34). I Efterforskningen<\/em> har b\u00e5de Cecilie, Maibritt, konen til Jens, Kirstine, og Jakob-karakteren, men ogs\u00e5 dykkerne, hundene, oceanografen og Walls for\u00e6ldre, vigtige og komplekse hj\u00e6lpefunktioner. Som Nielsen skriver: \u201dDe har deres karaktertr\u00e6k og deres brist. De kan f\u00e5 hj\u00e6lp og modstand. De har deres egne viljer, projekter, planer og \u00f8nsker\u201d (Nielsen & Rukov 2019: 34). Vi vender tilbage til, hvordan disse akt\u00f8rer influerer p\u00e5 b\u00e5de opklaringen af sagen samt Jens\u2019 karakter-bue og hans vej gennem frustrationen over sagens kompleksitet.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8rke, nordiske karakterer<\/h2>\n\n\n\n

Jens er i serien iscenesat som kl\u00e6dt i m\u00f8rke benkl\u00e6der med gr\u00e5-hvide skjorter p\u00e5 eller sorte pullovers. Han skildres hele vejen med alvorlig mine og ansigtet lagt i bekymrede og professionelle folder. Som n\u00e6vnt ovenfor sl\u00e6gter han Nordic Noir-detektiven p\u00e5. Da vi inddrog Jens\u2019 alvorstunge fremtoning p\u00e5 Manuskriptudvikling SDU , indvendte de fleste studerende, at de fandt ham kedelig og med en alt for monoton ansigtsmimik. De kritiserede ogs\u00e5, at hans karakterudvikling var for lille. Ulempen ved at kede seerne kan naturligvis v\u00e6re, at de fleste forlader serien, hvilket ikke helt var tilf\u00e6ldet med denne serie. Men hvad er fordelen ved at kede dem? Den kan v\u00e6re, at seerne giver sig til at reflektere og m\u00e6rke efter.<\/p>\n\n\n\n

Ud fra Deleuzes optik iscenes\u00e6ttes Jens flere gange i serien som n\u00e6rmest handlingslammet. Han hverken g\u00f8r eller siger ret meget. Han studerer sagen, mens han sidder p\u00e5 kontoret alene eller sammen med Maibritt (fig. 6). Og han vises ogs\u00e5 meget, mens han kigger tomt ud i luften. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Jens og Maibritt arbejder p\u00e5 kontoret. Vi ser dem mere p\u00e5 kontorer og gange end ude i felten (episode 4).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Is\u00e6r i skildringen af forholdet til datteren, Cecilie, st\u00e5r han stille. Seerne foranlediges til at ruske i Jens, n\u00e5r han ikke forholder sig aktivt til hendes graviditet. Hun kan l\u00e6ses som en form for utraditionel modstander ift. Jens\u2019 opklaringsarbejde, da hun \u00f8nsker sin fars opm\u00e6rksomhed, og det er ogs\u00e5 muligt at tolke serien s\u00e5dan, at han f\u00f8rst skal v\u00e6re f\u00e6rdig med arbejdet og derp\u00e5 kan agere en opm\u00e6rksom far. Vores tolkning er imidlertid, at datteren personificerer d\u00e9t, man i dramaturgi-litteraturen kalder for karakterens \u2019brist\u2019 (Nielsen & Rukov 2019: 28). Jens skildres – i denne udl\u00e6gning – som udsp\u00e6ndt mellem hensynet til sin datter og sit job. Hans brist er, at han ikke prioriterer at involvere sig i hendes graviditet. En brist beskrives som: \u201d[..] noget indeni hovedkarakteren selv, forhindrer, at han kan n\u00e5 sit m\u00e5l\u201d (Nielsen & Rukov 2019: 28). I episode 4, og flere andre steder, skildres det, at Jens v\u00e6lger involvering i datterens graviditet fra for i stedet at arbejde. Han g\u00e5r ud for at tage en arbejdstelefon, da hun fort\u00e6ller, at hun er gravid. Han dropper at bes\u00f8ge hende sammen med Kirstine, da dykkerne finder to ben og et hoved i havet, hvorp\u00e5 Kirstine m\u00e5 tage p\u00e5 graviditetsbes\u00f8g alene hos Jens\u2019 datter.<\/p>\n\n\n\n

TV 2 Fiktions executive producer p\u00e5 serien, Jennifer Green, kalder det (i vores forskningsinterview) for, at: \u201dJens investerer sin datter og andre mennesker i arbejdet\u201d (Philipsen & Pilegaard, 2021a). Gennem en scene som den n\u00e6vnte formidles det, at Jens ikke ville n\u00e5 sine m\u00e5l med arbejdet, hvis han valgte at bruge tid med datteren. Men at han ogs\u00e5 er n\u00e6r ved at miste datter og barnebarn i den prioritering. Dette underst\u00f8tter Efterforskningen<\/em>s fokus p\u00e5 menneskeligt drama fremfor p\u00e5 samfundsm\u00e6ssige forhold. If\u00f8lge Vogelsang er det netop d\u00e9t, der adskiller TV 2-dramaer fra DR-dramaer. Ift. den dobbelte historie (en historie b\u00e5de om en karakter og en samfundsdebat) sagde hun: \u201dDet handler altid om en karakter, og s\u00e5 g\u00e5r vi ned i det alment menneskelige, ikke ud i samfundslaget\u201d. Eftersom hun selv tidligere har arbejdet for DR, v\u00e6kker det perspektiver, at hun tilf\u00f8jer: \u201dN\u00e5r DR laver Borgen<\/em>, handler det f\u00f8rst om Borgen<\/em> og dern\u00e6st om Birgitte Nyborg. N\u00e5r TV 2 laver Rita<\/em>, er det Rita f\u00f8rst og skolen derefter\u201d (Philipsen & Pilegaard 2021b). Vi har i denne artikel ikke plads til at g\u00e5 p\u00e5 tv\u00e6rs af serier og efterpr\u00f8ve om TV 2-visionen lykkes generelt. Men i tilf\u00e6ldet Efterforskningen<\/em> handler serien f\u00f8rst om Jens og hj\u00e6lpernes opklaring og dern\u00e6st om selve retssystemet og krimisagen.<\/p>\n\n\n\n

D\u00e9n handlingslammelse, som Jens er udstyret med, rummer ogs\u00e5 en dobbelthed. Den illustrerer det sv\u00e6re og meningsl\u00f8se, han st\u00e5r over for; men samtidig ogs\u00e5 den t\u00e5lmodighed, der f\u00f8rer til, at sagen alligevel (hjulpet p\u00e5 vej af Maibritt) opklares, hvorved den sigtede (Walls morder) kan d\u00f8mmes.<\/p>\n\n\n\n

Seriens komplekse buer og karakterer<\/h2>\n\n\n\n

Vi introducerer herunder f\u00e5, centrale seriestruktur-karakteristika for at anskueligg\u00f8re brugen af dramaturgiske \u2018buer\u2019 (herunder karakter-buer) i Efterforskningen<\/em>. En s\u00e5kaldt \u2019serie-bue\u2019 er een, der ligger over hele serien og skaber en sp\u00e6nding p\u00e5 tv\u00e6rs af alle episoder. Seriebuen i Efterforskningen<\/em> best\u00e5r af selve efterforskningsarbejdet. En s\u00e5kaldt \u2019f\u00f8ljeton-bue\u2019 best\u00e5r af plotlinjer, der gerne str\u00e6kker sig over en r\u00e6kke episoder og har cliffhangers, som f\u00e5r seerne til at f\u00f8lge med. I Efterforskningen<\/em> kan en f\u00f8ljeton-bue fx best\u00e5 af, at man f\u00e5r pr\u00e6senteret lig-hundenes arbejde, der f\u00f8lges over et par episoder, men ikke afrundes n\u00e6r s\u00e5 f\u00f8ljeton-bue-agtigt, som seeren er vant til fra lignende f\u00f8ljetoner. Dette kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 have at g\u00f8re med, at serien er mulig at opfatte som en mini-serie. Mini-serie eller ej, s\u00e5 vil en f\u00f8ljeton-serie ofte v\u00e6re baseret p\u00e5 flere b\u00e6rende plots, der gerne er fordelt p\u00e5 en r\u00e6kke b\u00e6rende karakterer, som vi eksempelvis ser det i tre s\u00e5 forskellige f\u00f8ljetoner som Matador <\/em>(1978), Badehotellet<\/em> (2013-) og Orange is the New Black<\/em> (2013-19). De forskellige karakterer og plots samles i et veldefineret milj\u00f8 (Harms Larsen 2003). Piber i Orange is the New Black<\/em> er hovedkarakteren i et f\u00e6ngsel. Men det skifter undervejs, og mange karakterer fylder p\u00e5 skift, ligesom mange plots og bi-plots varierer serien, som derved udg\u00f8r en klassisk f\u00f8ljeton. Efterforskningen<\/em> leger tydeligvis med ovenst\u00e5ende f\u00f8ljeton-elementer. Men den har klart Jens som b\u00e6rende karakter. Den puffer lidt til forventningerne om, at Maibritt og Jens m\u00e5ske indleder et forhold og dermed et bi-plot, da de i episode 4 vises, mens de venter p\u00e5 retsmedicineren og falder i s\u00f8vn t\u00e6t op af hinanden (fig. 7). Men intet s\u00e5dant sker.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Maibritt og Jens falder i s\u00f8vn (episode 4).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Pointen er her, at seernes antagelser skuffes. Der startes intet nyt bi-plot op. Det handler ret sn\u00e6vert om opklaringsmetoderne bag ub\u00e5dssagen med Jens som drivkraft. Det er seriens altoverskyggende A-plot. Et B-plot er hans forhold til datteren. Men resten af karaktererne f\u00f8lger vi slet ikke med hjem, og historierne om dem udfoldes ikke i bi-plots. P\u00e5 den m\u00e5de er dette en us\u00e6dvanlig f\u00f8ljeton. Sp\u00e6ndingen og muligheden for et nyt bi-plot udfoldes ogs\u00e5 i scenen, hvor Maibritt (som n\u00e6vnt ovenfor), glemmer en sagsmappe p\u00e5 et v\u00e6rksted, og der er lagt op til, at den havner i forkerte h\u00e6nder og koster hende jobbet. Igen snydes seeren, da intet sker. Bi-plottet afbrydes, inden det er etableret. Efterforskningen<\/em> byder p\u00e5 noget andet, end den klassiske f\u00f8ljeton og krimi og krydrer sit drama med Nordic Noir moods <\/em>og et nedtonet tempo, samt ogs\u00e5 en nedtonet karakterudvikling og en r\u00e6kke bi-plots, der ikke udfoldes. Vogelsang fortalte (Philipsen & Pilegaard 2021b), at det var intentionen, at Maibritt skulle udbygges meget mere, men at det blev nedprioriteret til fordel for et ret sn\u00e6vert fokus p\u00e5 Jens og selve opklaringen, alts\u00e5 max. to b\u00e6rende plots. Et s\u00e5dant valg betyder ogs\u00e5, at Jens-karakteren er d\u00e9n, der gerne skal b\u00e6re hele seerens engagement, hvilket kniber for nogle seere if\u00f8lge vores unders\u00f8gelse.<\/p>\n\n\n\n

Seerne drages potentielt set ind i Efterforskningen<\/em>s karakterer p\u00e5 baggrund af, at Lindholm skabte dem ud fra en grundig research blandt akt\u00f8rerne i den reelle sag. Det har skabt mere autentiske end stereotype karakterer. Men det har antageligt ogs\u00e5 medvirket til at generere f\u00e6rre bi-plot-linjer, end de fleste f\u00f8ljetoner har. Jens-karakteren fremst\u00e5r kompleks og er udtryk for d\u00e9t, som Horton, kalder for \u2019polyfoniske karakterer\u2019 (Horton 1994). Dvs. \u00e9n, man kan s\u00e6tte flere titler p\u00e5 (en chef, en efterforsker, en far, en bedstefar, en mand i tvivl osv.) En fort\u00e6lling, der prim\u00e6rt er b\u00e5ret af en karakter og dennes udvikling, \u2019character education\u2019, er d\u00e9t, vi m\u00f8der i Efterforskningen<\/em>. \u00c9n af udfordringerne er, at dette dramaturgiske valg mest virker engagerende, hvis seerne k\u00f8ber indlevelsen i karakteren. I denne serie f\u00e5r de seere, der kan engagere sig i Jens, dermed et godt drama, mens andre seere keder sig for meget og heller ikke har alternative bi-plot at involvere sig i. End ikke morderen f\u00e5r tildelt et bi-plot, men udelades helt.<\/p>\n\n\n\n

En anden udfordring, serielt, er at opretholde d\u00e9t, tv-forsker, Jason Mittell, betegner som \u2019seer-comprehension\u2019 gennem alle episoder (Mittell 2015: 14). Seere engagerer sig i en serie via en vifte af information, sympati og hypotesedannelse. S\u00e5kaldt \u2019komplekst tv\u2019 g\u00f8r en ekstra indsats for at engagere og udfordre dem, argumenterer Mittell, og det kr\u00e6ver derfor \u00f8get tolerance fra deres side ift. opm\u00e6rksomhed. Efterforskningen<\/em> udg\u00f8r komplekst tv i Mittell\u2019sk forstand, idet karakter-buens flade udvikling, som Jens-figuren f\u00f8lger, ikke giver seerne et pay-off<\/em> f\u00f8r til sidst i s\u00e6sonen og endda ikke et ret overraskende et af slagsen. Ogs\u00e5 det langsomme tempo bidrager til seriens kompleksitet. Serien kr\u00e6ver s\u00e5ledes en t\u00e5lmodig og reflekterende seer, som v\u00e6rds\u00e6tter komplekse serier. Den kr\u00e6ver ogs\u00e5 en seer, der ikke for hurtigt finder Jens asympatisk fx i kraft af hans afvisning af datteren eller hans eftert\u00e6nksomhed.<\/p>\n\n\n\n

Seere l\u00e6ser efter karakterernes relationer<\/h2>\n\n\n\n

Efterforskningen<\/em> har vi i denne artikel karakteriseret som en nordisk f\u00f8ljeton-serie med en lang karakterbue og f\u00e5 plotlinjer prim\u00e6rt opbygget omkring Jens. Men idet hans udvikling er flad, og serien er produceret med fokus p\u00e5 at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 den reelle sag og v\u00e6k fra tabloid-historie og morderfokus, kan man ogs\u00e5 stille sig kritisk overfor, om den simpelthen bliver for<\/em> kedelig til 6 episoder. Vores studie af processen med denne serie viser, at brugen af en aktuel case b\u00e5de har fordele og ulemper af stilladserende karakt\u00e9r. Fordelen er fx trov\u00e6rdigheds f\u00f8lelsen, der skabes. Ulempen er fx hensynet til de reelle involveredes udviklinge, der skaber forhindringer for optimal dramaturgisk disponering, i hvert fald hvis man g\u00e5r s\u00e5 1:1-agtigt til en aktuel case, som det var tilf\u00e6ldet med Lindholms greb om Efterforskningen<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Serien tilbyder et drama om autentisk skildrede og h\u00e5rdtarbejdende mennesker, der er skildret polyfonisk, og som m\u00e5 leve med til tider at v\u00e6re afsk\u00e5ret fra handling og retf\u00e6rdighed. Dette forhold udtrykkes helt ud i seriens bev\u00e6gelse fra tidsbilleder til bev\u00e6gelsesbilleder. Den illustrerer en vej igennem handlingslammelse, i form af f\u00e6llesskab, relationer, t\u00e5lmodighed og professionalisme. Vi kan som samfund v\u00e6re kloge og t\u00e5lmodige og bruge sammenhold og relationer i kampen mod sigtede. Det er d\u00e9t budskab, is\u00e6r Jens og Wall-for\u00e6ldrene illustrerer i serien. Det traditionelle detektivarbejde, seere normalt oplever i en krimi, er alts\u00e5 h\u00e9r afl\u00f8st af indlevelsen i de professionelle, personlige og emotionelle reaktioner p\u00e5 en m\u00f8rk sag. Hvordan f\u00f8les ventetiden for de s\u00f8rgende for\u00e6ldre? Hvordan h\u00e5ndterer man at vente p\u00e5 et barnebarns f\u00f8dsel, mens man opklarer en morbid sag, der har frataget et andet for\u00e6ldrepar deres datter og mulighed for b\u00f8rneb\u00f8rn? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l giver serien sine eftert\u00e6nksomme bud p\u00e5. Det er til tider kedeligt, fordi Jens\u2019 udviklingskurve kunne have v\u00e6ret stejlere, og da flere bi-plots glimrer ved deres frav\u00e6r. Men det er ogs\u00e5 et signifikant valg. Efterforskningen<\/em> tilbyder, som sine Nordic Noir-forg\u00e6ngere, et dybt indblik i karakterernes relationer og deres omgang med det langsommelige og det meningsl\u00f8se. Om Jens\u2019 udvikling er tilstr\u00e6kkelig til, at seerne engagerer sig hele vejen, kan der s\u00e6ttes sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved. Men de valg, der er truffet om at prioritere det karakter-b\u00e5rne drama og nedtone et h\u00f8jt klippetempo og en stejl udviklingskurve, er truffet konsekvent og tilbyder et drama, hvor det ikke er morderens motiv, men n\u00e6rmere karakterernes komplekse relationer og deres evne til at v\u00e6re retf\u00e6rdighedens beskyttere, der fylder rammen ud.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Denne artikel f\u00f8lger op p\u00e5 en tidligere artikel om Efterforskningen<\/em> af de samme forfattere<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
  • Bordwell, D. (2014) Narration in the Fiction Film<\/em>. Oxon: Routledge<\/li>
  • Deleuze, G. (2013) Cinema II: The Time-Image<\/em>. London: Bloomsbury.<\/li>
  • Hochscherf, T. & Philipsen, H. (2017) Beyond the Bridge: Contemporary Danish Television Drama<\/em>. London: I.B. Tauris Publishers.<\/li>
  • Horton, A. (1994) Writing the Character-Centered Screenpla<\/em>y. California: University of California Press<\/li>
  • Jensen, P. M. & Waade, M. (2013) \u201cNordic Noir challenging \u2018the language of advantage\u2019: Setting, light and language as production values in Danish television series\u201d in Journal of Popular Television<\/em> (vol. 1, nr. 2)<\/li>
  • Larsen, P. H. (2003) De Levende Billeders Dramaturgi: Fiktionsfilm, bind 1<\/em>. Aarhus: Ph\u00f8nix-Trykkeriet.<\/li>
  • McKee, A. (2003) \u201dWhat is textual analysis?\u201d in McKee, A., Textual Analysis<\/em> (pp. 2-33). London: SAGE. Publications. <\/li>
  • Mittel, J. (2015) The Complex TV: The poetics of contemporary television storytelling<\/em>. New York: New York University Press. <\/li>
  • Nielsen, E. & Rukov, M. (2019) Dramaturgi med Mogen Rukov<\/em>. Frederiksberg: Samfundslitteratur.<\/li>
  • Pilegaard, N. & Philipsen, H. (2021) \u201dEfterforskning <\/em>g\u00f8r seeren \u2019n\u00e6rhistorisk r\u00f8rt\u2019\u201d in 16:9<\/em> (juni)<\/li>
  • Philipsen, H. & Pilegaard, N. (2021a) Forskningsinterview med TV 2 Fiktions executive producer p\u00e5 Efterforskningen<\/em>, Jennifer Green, udf\u00f8rt af forfatterne d. 12\/4-21.<\/li>
  • Philipsen, H. & Pilegaard, N. (2021b) Forskningsinterview med TV 2 Fiktion sleder Katrine Vogelsang, udf\u00f8rt af forfatterne d. 14\/5-21.<\/li>
  • Philipsen, H. (2020a) Undervisning i faget \u2019Manuskriptudvikling til serielle formater\u2019 p\u00e5 uddannelsen Manuskriptudvikling SDU, d. 31\/10-2020.<\/li>
  • Philipsen, H. (2020b) \u201dSerieproduktion i Danmark anno 2020 \u2013 Fra Borgen <\/em>til Badehotellet<\/em>\u201d, in Halskov, A. et al. (2020) Streaming for viderekomne \u2013 Fra Doggystyle til Black Mirror og The Jinx<\/em>. 16:9 B\u00f8ger, Via Film & Transmedia, \u00c5rhus, pp. 36-52.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Film og tv-serier<\/h3>\n\n\n\n
    • Badehotellet<\/em> (2013-, Stig Thorsboe og Hanna Lundblad)<\/li>
    • Beck<\/em> (1997-, Sj\u00f6wall og Wahl\u00f6\u00f6)<\/li>
    • Borgen<\/em> (2010-, Adam Price)<\/li>
    • Broadchurch<\/em> (2013-2017, Chris Chibnall)Broen<\/em> (2011-2018, Hans Rosenfeldt)<\/li>
    • Efterforskningen<\/em> (2020, Tobias Lindholm)<\/li>
    • Forbrydelsen<\/em> (2007-2012, S\u00f8ren Sveistrup)<\/li>
    • Matador<\/em> (1978-1982, Erik Balling og Lise N\u00f8rgaard)<\/li>
    • Orange Is the New Black<\/em> (2013-2019, Jenji Kohan)<\/li>
    • Retf\u00e6rdighedens ryttere<\/em> (2012, Anders Thomas Jensen)<\/li>
    • Rita<\/em> (2012-2020, Christian Torpe)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Serien Efterforskningen<\/em> giver et usædvanligt blik på politiets krævende opklaringsarbejde ifm. Kim Wall-mordet. Nathali Pilegaard og Heidi Philipsen undersøger, om politichefen, Jens Møller, udvikler sig tilstrækkeligt til, at seerne kan engagere sig i ham og i opklaringen. De valg, skaberne har truffet omkring en ret flad en udviklingskurve, tilbyder en ny tilgang. Her er det ikke morderens plot og det sensationelle, der dominerer, men nærmere karakterernes evner som retfærdighedens beskyttere.<\/p>\n","protected":false},"author":85,"featured_media":10159,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,33],"tags":[363,359,360],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10157"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/85"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10157"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10157\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/10159"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10157"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10157"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10157"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}