{"id":10145,"date":"2021-08-22T22:06:59","date_gmt":"2021-08-22T20:06:59","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=10145"},"modified":"2021-08-23T22:26:22","modified_gmt":"2021-08-23T20:26:22","slug":"monsteret-i-musikken","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/08\/monsteret-i-musikken\/","title":{"rendered":"Monsteret i musikken: Den avantgardistiske koncertmusiks vej ind p\u00e5 The Overlook Hotel"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Under postproduktionen til sit hovedv\u00e6rk The Shining<\/i> (1980) tog Stanley Kubrick den radikale beslutning at skrotte n\u00e6sten hele Wendy Carlos\u2019 originalt komponerede score og i stedet f\u00f8re avantgardistisk kompositionsmusik af bl.a. polske Krzysztof Penderecki ind i filmens scener. Det kan umiddelbart virke paradoksalt at blande h\u00f8jkulturel koncertmusik ind i en lydsiden p\u00e5 en horrorfilm. Men faktisk er der en st\u00e6rk affinitet mellem netop den gr\u00e6nses\u00f8gende og eksperimentelle klassiske musik og det som kan kaldes for horrorgenrens musikalske paradigme. I denne artikel udforsker vi sammensmeltningen mellem de to og ser p\u00e5, hvordan den konkret er anvendt i The Shining<\/i>.<\/h5>\n\n\n\n

Trods de umiddelbart lunkne filmanmeldelser og Stephen Kings misbilligelse af filmatiseringen af hans gyserroman, st\u00e5r The Shining<\/em> i dag mange \u00e5r efter sin premiere mejslet ind i filmhistorien som et vision\u00e6rt v\u00e6rk st\u00e6rkt pr\u00e6get af auteuren Stanley Kubricks s\u00e6rpr\u00e6gede og genkendelige kunstneriske aftryk. Instrukt\u00f8ren havde en stor grad af kontrol med mange led i processen fra manuskript til f\u00e6rdig film, og resultatet er en film med en r\u00e6kke originale greb – ikke mindst p\u00e5 filmens lydside.<\/p>\n\n\n\n

Her endte Kubrick nemlig med at tilsides\u00e6tte den originale nykomponerede musik af Wendy Carlos for i stedet at anvende en r\u00e6kke klassiske pr\u00e6komponerede v\u00e6rker af tre forskellige (intetanende) komponister: Bela Bartok, Krzysztof Penderecki og Gy\u00f6rgy Legeti  (Barham, s. 142), hvoraf denne artikel vil besk\u00e6ftige sig med de to sidstn\u00e6vnte (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: The Shining <\/em>er siden sin premiere blevet genstand for akademisk opm\u00e6rksomhed bl.a. pga. filmens radikale og n\u00e6sten udelukkende brug af pr\u00e6komponeret modernistisk kompositionsmusik som underl\u00e6gning i l\u00f8bet af filmens knap 2 timer og 24 minutter. (Barham, s. 142). Til venstre ses hovedrolleindehaveren Jack Nicholson udst\u00f8de en manisk latter, og til h\u00f8jre har vi komponisten Krzysztof Penderecki. Sidstn\u00e6vntes stive og kontrollerede fremtr\u00e6den st\u00e5r i s\u00e6lsom kontrast til den ut\u00e6mmelige vildskab der findes i de af hans v\u00e6rker som er blevet v\u00e6vet ind i The Shining<\/em>s lydside.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Musikken i The Shining<\/em> er oprindeligt komponeret til koncertsale med et aktivt lyttende publikum, men i filmen er musikken i stedet underbyggende og stemningss\u00e6ttende og udg\u00f8r en essentiel del af filmens helhed. P\u00e5 trods af, at musikken er skrevet til et koncertpublikum, er et v\u00e6rk i sin egen ret og ikke er komponeret til at indg\u00e5 i en filmisk sammenh\u00e6ng, s\u00e5 fungerer den i den samlede audiovisuelle kontekst. At det lader sig g\u00f8re skyldes, at de anvendte musikalske greb s\u00e5som udeladelse af melodi, ukonventionelle spilleteknikker, droner, toneclustre, tone-destabilisering og ekstreme lyde og klange (Brownrigg s. 114-128), falder direkte ind under det som den britiske lektor i film og medier, Mark Brownrigg, kalder for horrorgenrens musikalske paradigme. Det er netop greb og teknikker som disse der gennemsyrer den filmmusik der skrives til gyserfilm (Brownrigg, s. 50-51). Dvs. at der er nogle klare musikalske sammenfald mellem det musikalske paradigme for gyserfilm og den klassiske kompositionsmusik.<\/p>\n\n\n\n

De gr\u00e6nses\u00f8gende kompositioner<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Krzysztof Penderecki (1933-2020) og Gy\u00f6rgy Legeti (1923-2006) er to \u00f8steurop\u00e6iske musikere fra et avantgarde-milj\u00f8 af eksperimenterende komponister, og de har hver is\u00e6r fyldt koncertsale med musik der mildest talt m\u00e5 siges, at v\u00e6re af en ukonventionel karakter. Med deres kompositioner har de skubbet til gr\u00e6nserne for, hvordan et orkester kan anvendes til at frembringe musik der i sin klang, form og dynamik er uforudsigelig, ekspressiv og p\u00e5 flere m\u00e5der simpelthen sv\u00e6r at lytte til. Men hvad er egentlig kendetegnende for klassisk avantgardistisk kompositionsmusik? For at f\u00e5 en id\u00e9 er det bedst, at vi tager et par lytteeksempler, hvor man med fordel kan lave et par nedslag i musikken. Da det der h\u00f8res kan f\u00f8les ganske overv\u00e6ldende, er der ingen forventninger fra denne skribent til, at man h\u00f8rer mere end man lige n\u00f8jagtig selv kan holde til.<\/p>\n\n\n\n

\n